Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 5 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Advarsler og irettesættelser

    ADVARSLER OG IRETTESÆTTELSER
    VM5 114.1

    Der er et element i menigheden i ___ der er stik imod dets åndelige interesser. Der er en stor mangel på vital gudsfrygt, på erfaringsmæssig religion. Jeg nævner ingen navne. Lad enhver søge sit eget hjerte og forstå sine egne ufuldkommenheder. Der er nogle som læner sig mod verden og altid fornedrer religionens standard ved deres verdslige omgang. De har ikke Guds kærlighed i deres hjerter. De er til svag hjælp, hvor menigheden virkelig har brug for hjælp. Deres åndelige svaghed er et resultat af deres egen uvillighed til at bære byrder, når og hvor de kan hjælpe mest. Men når de selv har lagt en plan og har fundet på noget, så er de villige til at påtage sig ansvar; det er deres hensigt at gå deres egen vej. Hvis det var på en hellig måde, ville det ikke være så dårligt; men det er det ikke.VM5 114.2

    Der er stor mangel på nidkære og uhildede medarbejdere i Guds sag. Et Kristus?elskende helliget medlem, vil gøre mere for menigheden end et hundrede halvt?omvendte, uhelligede, selvtilstrækkelige medarbejdere. Det er umuligt for menigheden at være en levende, aktiv menighed, hvis dets medlemmer ikke er villige til at bære byrder og påtage sig ansvar. I menighedssammenhæng bringes forskellige temperamenter og naturer sammen. I ___menigheden er der nogle få gudfrygtige, trofaste sjæle, som beder meget, som bærer byrder for menigheden og hvis lykke er dens medlemmers lykke. Her, ligesom andre steder, arbejder Satan konstant på at trække ned og demoralisere. Det er sjælefjendens arbejde at svække og ødelægge enhver organisation, som kunne forherlige Gud hvis den havde fremgang.VM5 114.3

    [Ofte har unge mennesker taget imod sandheden og glædet sig over samfundet med Gud, men efter en tid har Satan fanget dem i sit garn, gennem ukloge forbindelser og ulykkelige ægteskaber. Han så at dette var den mest virkningsfulde måde at lokke dem bort fra hellighedens sti.] For en tid, bar nogle af disse unge evangeliets rustning med værdighed og ynde. Ligeså længe som hjerte og sind var underlagt den guddommelige vilje, var der fremgang, men da øjnene veg bort fra Jesus og blev tiltrukket uværdige mål, så var det at selvet blev fremherskende, at kødelig forstand overgik klog dømmekraft og renhed og den kristne rustning blev regnet for tung at bære af de yngre. Den ville passe for gamle, erfarne evangelie?soldater, men den var for tung til de unge. Fristeren kom med mange antydninger for at skabe flygtighed og vaklen på den kristne vandring. [Det kristne hjem side 60]VM5 114.4

    Deres frelses Kaptajns belæring var: “Pas på, vær årvågne!” “at I ikke skal falde i fristelse!” men der var for mange problemer med at vogte sjælen godt og Satans bedrageriske kraft og det bedragede hjerte blev lokket bort fra Kristus. Hvis disse unge mænd og unge kvinder havde tænkt over apostlens ord: “I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt”, så ville de føle sig fri til at tilbageholde det fra Gud som han har købt for en uendelig pris.VM5 115.1

    Der er ikke en ung blandt et hundrede som føler sit gudsgivne ansvar. Enhver fysisk og mental evne bør der værnes omhyggeligt om og bruges bedst og højest muligt for at fremskynde Guds herlighed. Dem som fordærver deres kræfter og således misbruger Guds gaver, vil blive draget til regnskab for det gode de kunne have gjort, hvis de havde benyttet sig af den fortjeneste, Jesus Kristus gjorde. Gud gør krav på enhver evnes udbytte.VM5 115.2

    Der er unge i ___ menigheden, som burde opdyrke den kristne standhaftigheds gave og vokse op til at blive troens mænd. De bør blive faste, urokkelige, med rod og grundfæstede i sandheden. Menigheden behøver netop den hjælp, som Gud har tænkt sig de skulle give. Dem som bekender hans navn, har ikke helliget deres kræfter fuldt og helt til ham, men har i et vist mål, givet dem til Satans tjeneste. Disse har frarøvet Gud og gør det stadig. Ligesom den upålidelige forvalter som fik talenter betroede, har de skjult Guds gaver i verden.VM5 115.3

    En anden stor skade for menigheden i ___ har været det materiale den er lavet af. Dette materiale må smeltes ved Guds Ånd. Slaggerne ses i grove og skarpe karaktertræk, som kunne være fjernet, hvis disse personer var Kristi elever. Men de har ikke til fulde adskilt sig selv fra verdens ånd og påvirkning. De berøver Gud ved dagligt at blande hans tid, hans talenter og hans styrke med et verdslig element. Disse kræfter kan ikke tilbageholdes fra Gud, uden at det fører til evigt fordærv. I er blevet købt for en uendelig pris også hvis I går fortabt, fordi I ikke vil frelses på Guds bestemte måde.VM5 116.1

    Hellige engle våger med inderlig interesse, for at se om menighedens medlemmer vil ære deres Forløser, for at se om de vil sætte sig selv i forbindelse med himmelen og ikke længere bedrage Herren, som de bekender at elske, ære og tjene. Gud kalder på sine egne. I er hans, som skabninger og dobbelt igen ved løskøbelse. Men når I lader uhelligede lidenskabers ild lyse op i øjnene, når I siger ord der driver hellige engle bort fra jer, når I tænker ondt om jeres brødre, når I vanhelliger jeres hænder med ugudelig vinding, giver I efter for jeres medlemmer, som uretfærdighedens instrumenter.VM5 116.2

    Bror ___, Jeg så at “for let” stod skrevet ved dit navn i himmelens protokol ?, for let i tålmodighed, overbærenhed, selvkontrol, ydmyghed og sagtmodighed. Mangel på disse himmelske nådegaver vil med vished lukke himmelens porte for dig. Dit legeme, din sjæl og hele dit væsen med alle dets evner, kræver Gud som sit. Det heftige, ustyrlige temperament må overvindes. Åndelig sygdom er det sikre resultat af at give plads for irritation, beklagelse og knurren. Denne sjælssygdom var du selv skyld i. Hold op med at beklage dig, hold op med at være hårdnakket, hold op med at forkæle dig selv og være en modig tapper mand for Gud. Jesus elsker dig. Har han ikke gjort rigelige tilvejebringelser for dig, at du skal få hjælp, når du kommer hen til vanskelige steder? “Hvad mer,” siger han, “var at gøre ved vingården, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar den vilde druer, skønt jeg ventede høst af ædle?” De frugter Kristus kræver, efter den udholdende omsorg hans menighed har fået, er tro, tålmodighed, kærlighed, overbærenhed, himmelsk?sindethed, ydmyghed. Dette er frugtklaserne som modnes i storm, skyer og mørke, såvel som i solskin.VM5 116.3

    Bror ___ er tilsluttet menigheden, men ikke til Herren. Hans religion er lam. Han er ikke helt med Gud; han er fyldt med selviskhed. Han har mistet meget ved at komme sammen med mennesker, som ikke har Kristi ånd. Han lider mangel i næsten alle nådegaver. Han er unyttig for sig selv og en stor anstødssten for menigheden. Kære bror, Satan har styret dig i stor grad; dine tanker er ikke helligede, dine handlinger er ikke i overensstemmelse med den sande kristne. Du har pådraget dig selv sygdomme; du må være din egen helbreder, ved at hjælpe den guddommelige Læge. Din moralstyrke er svag fordi den mangler næring. Du sulter åndeligt efter bibelsandheden — livets brød. Du har brug for åndelig næring fra den levende Vin. Menigheden får ingen styrke fra dig og i din nuværende tilstand ville det være bedre om den var dig foruden, for som det er nu, kan du ikke styre tingene hvis noget lægger dig i vejen, sætter dig hårdnakket ned og er en dødvægt for menigheden. Du bærer ingen byrder eller lod for for sagen. Gud har båret længe over med dig, men der er en grænse for hans overbærenhed, en grænse du har overskredet, hvor hans Ånd ikke længere vil kæmpe med dig, men overlade dig til din egen trodsighed, besmittet af selviskhed og fornedret i synd.VM5 117.1

    Bror ___ har ikke en den rette ånd. Hans førende temperament skader ham, for han egner sig ikke til et sådant arbejde. Han kan ikke gøre nogen godt i menigheden, hvis selvet skal være fremherskende. Større ydmyghed og beskedenhed vil gøre hans arbejde til en velsignelse for menigheden, i stedet for til en byrde.VM5 118.1

    Bror og søster ___ også over for jeres navne så jeg ordet “for let” i himmelens protokol. I behøver at blive udtømt for selviskhed og sjælstemplet renset. I begge har evner til at gøre godt, men de er ikke helligede. I mangler den gudfrygtige enkelhed meget. Blev menigheden formet efter jeres normer for religion, ville den demoraliseres til en verdslig, uhellig form. I kunne have været til velsignelse for menigheden, men I har svigtet den meget. Jesus påbyder jer at komme ud af verdens ånd. Søster ___, jeg er urolig for dig og for dem du påvirker. Du strækker dig til en lav standard. “Thi hvad et menneske sår, det skal han også høste.” Med dine ord og handlinger kaster du nu dine frø. Enten sår du til kødet eller til Ånden. På den endelige regnskabsdag, må enhver tage seglet og meje den afgrøde, hans egne hænder har sået.VM5 118.2

    Din mand går fejl af sit arbejde. Når han ydmyger sit hjerte som et lille barn og når han føler sin egen betydning mindre og sit behov for hjælp fra Gud mere, så kan han bruges til Guds ære. Men sådan som han er, erkender han ikke sagens mangler. Der vises så meget jeg og så lidt Jesus i manges liv og karakter, at Gud ikke vil antage noget fra deres hænder. Kun få indser den tids højtidelighed, vi lever i — Guds beredelsesdag er nær. I burde begge omvendes og hellige jeres evner til at finde ud af, hvordan menigheden opbygges, i stedet for at svække den og hjælpe fjenden med at føre dens medlemmer ud i verden. I ville hver dag få en værdifuld erfaring, idet i kommer frem. Bror ___ har været et en stor hindring for menigheden. Han bør ikke være medlem af menigheden, hvis hans daglige liv ikke stemmer overens med hans bekendelse. Gud anerkender ham ikke som sit barn. I dag står han under mørke magters sorte banner. Satan har fuldstændig kontrol over ham.VM5 118.3

    Så stærke, nedslående indflydelser som disse, har næsten været for stærk en bølge, for menigheden at modstå. Ti medlemmer, som vandrer i al ydmyghed, ville have langt større kraft over verden, end hele menigheden har, med sit nuværende antal og manglende enighed. Jo mere af det splittede, uharmoniske element, jo mindre kraft vil menigheden have for godt i verden.VM5 119.1

    Om jeg dog kunne gøre jeres omtågede sanser klare, mine brødre, for den store fare I er i. Enhver handling, god som dårlig, baner vej for dens gentagelse. Hvordan var det i Faraos tilfælde? Der står i den hellige skrift at Gud forhærdede hans hjerte og ved hver gentagelse af lys, i form af Guds kraft, gentages denne udtalelse. Hver gang nægtede han at underlægge sig Guds vilje, hans hjerte blev hårdere og mindre modtagelig for Guds Ånd. Han såede stædighedens frø og Gud lod det vokse op. Han kunne have forhindret det ved et mirakel, men det var ikke hans plan. Han lod det vokse og frembringe en høst af sin egen slags, derved bevises skriftens sandfærdighed: “Thi hvad et menneske sår, det skal han også høste.” Når et menneske sår tvivl, vil han høste tvivl. Ved at forkaste det første lys og de efterfølgende lys, gik Farao fra en grad af hjertehårdhed til en anden, indtil de førstefødte kolde, livløse former standsede hans vantro og hårdnakkethed for et øjeblik. Og så fortsatte han sin viljefaste vej, besluttet på ikke at overgive sig til Guds vej, indtil han blev oversvømmet af det Røde Havs vande.VM5 119.2

    Dette tilfælde er blevet nedskrevet til vor hjælp. Det som skete i Faraos hjerte vil ske i enhver, der ikke værner om lyset og omgående vandrer i dets stråler. Gud ødelægger ingen. Synderen ødelægger sig selv ved sin egen ubodfærdighed. Når en person tidligere ikke har givet agt på Guds Ånds indbydelser, irettesættelser og advarsler, visner hans samvittighed og næste gang han mindes om det, vil det være vanskeligere at afgive lydighed end før. Sådan sker det gang efter gang. Samvittigheden er Guds røst, som høres midt i menneskelige lidenskabers kamp; og når den modsættes bedrøves Guds Ånd.VM5 120.1

    Vi ønsker alle at forstå hvordan sjælen ødelægges. Det er ikke fordi Gud udsender et dekret, at mennesker ikke skal frelses. Han kaster ikke et mørke ned foran øjnene, som ikke kan gennemskues. Men når mennesket første gang modstår Guds Ånds bevægelse, så er det mindre svært at modstå den anden gang, når det er gjort første gang, endnu mindre tredje gang og langt mindre fjerde gang. Så kommer høsten af vantroens og modstandens frø. Oh hvilken høst af syndighed, er ikke klar for seglet!VM5 120.2

    [Når bøn i lønkammeret og læsning i skriften bliver forsømt i dag, vil de i morgen kunne undlades med mindre samvittighedsnag. Der vil blive en lang række undladelser, alt sammen som følge af et enkelt frø, der blev sået i hjertets jordbund. På den anden side vil hver lysstråle, der modtages, bringe en lysets høst. Fristelse een gang modstået vil give større kraft til modstand den næste gang; hver ny sejr over selvet vil jævne vejen for højere og ædlere sejre. Hver sejr er et frø, der sås til evigt liv. Vejl f menigh bd. 1 side 135 ]VM5 120.3

    Der er stor mangel på nidkære, trofaste og selvfornægtende medarbejdere i vore menigheder udover landet. [Ingen kan arbejde i sabbatsskolearbejdet eller i afholdsarbejdet uden at høste en stor høst, ikke kun ved verdens ende, men i det nuværende liv. I de mange anstrengelser på at oplyse og velsigne andre, vil hans egne synspunkter blive klarere og mere tolerante. Jo mere vi bestræber os for at forklare sandheden til andre, med en kærlighed for sjæle, jo tydeligere vil det blive for os selv. Det vil altid åbne sig med ny skønhed og styrke til forståelsen af det der udlægges. Vejl i sabbatskolearb side 13VM5 120.4

    Der er nogle gode medarbejdere i din menighed og disse selvfornægtende vil aldrig vide hvor meget godt de har udrettet i deres udholdende arbejde på missionsmarken. Men Herren har krav på flere mænd og kvinder i menigheden, end dem der har efterkommet hans forlangende. Nogle stene i Guds hellige tempel genspejler lyset, som skinner på dem fra Jesus Kristus, medens andre ikke udsender lys og derved klart afslører at de ikke er levende stene, udvalgte og dyrebare. De er ikke opbyggelige, kun bønneløse, snaksagelige og ureligiøse. Sande kristne vil efterligne det mønster de har fået af vor Frelser og vil være ydmyge, beskedne, sagtmodige, overbærende, milde, lette at bede om noget, fri fra opblæsthed og hårdnakkethed.VM5 121.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents