Et kald på midler

ET KALD PÅ MIDLER
VM3 510.1

Jeg fik vist at der, ved vore lejrmøder, kom dårlige resultater ud af de indtrængende kald for midler. Disse kald har været for hårde. Bemidlede mennesker ville ikke have givet noget hvis deres hjerte ikke var blevet blødgjort og smeltet under påvirkningen af de vidnesbyrd de fik. Men den fattige er blevet dybt berørt og, i deres sjæles oprigtighed, har de bedt om midler som de havde hjerte for at give, men som de var ude af stand til at betale. I de fleste tilfælde har et indtrængende kald efter midler efterladt et dårligt indtryk hos nogle. Nogle har tænkt at penge var vort budskabs hovedbudskab. Mange er gået velsignet hjem fordi de har givet til Guds sag. Men der er bedre metoder at rejse midler på, ved frivillige ofre, end ved at give indtrængende kald ved vore store forsamlinger. Hvis alle kom med på den systematiske godgørenhedsplan og hvis vore traktat- og missionsarbejdere er trofaste i deres arbejde, vil skatkammeret kunne fyldes godt uden disse indtrængende kald, ved vore store forsamlinger.VM3 510.2

Men der har været en stor pligtforsømmelse. Mange har tilbageholdt midler som Gud påkræver er hans og derved har de tilladt røveri imod Gud. Deres selviske hjerter har ikke givet en tiendedel af deres indkomst, som Gud forlanger. De kommer heller ikke frem til den årlige forsamling med deres frivillige ofre og deres takofre og deres syndofre. Mange er kommet tomhændet frem til Herren. “Skal et menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og I spørger: “Hvorved har vi bedraget dig?” Med tienden og offerydelsen! I trues med forbandelse og bedrager dog mig, ja alt folket gør det! Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus; sæt mig på prøve dermed, siger Hærskares Herre, om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål.”VM3 510.3

Synd vil hvile på os som et folk, hvis vi ikke gør de alvorligste anstrengelser for at få dem som har givet til forskellige virksomheder, til at give de fattige noget. Alt det de, i deres sjæls gavmildhed, har givet bør gives tilbage med en ekstra gave der lindrer deres nødvendigheder. Pengenes oprejselse er blevet ført til yderligheder. Det har givet et dårligt indtryk hos mange. At gøre indtrængende kald er ikke den bedste måde at rejse midler på. Der har været vist en ligegyldighed for at undersøge den fattiges sag og vil ikke give det tilbage til ham, så de ikke skal mangle livets nødvendigheder. En forsømmelse af vor pligt i dette, at blive kendt med den trængendes fornødenheder og at lindre deres pressene mangler ved at give midler tilbage som har været givet til Guds sags fremme, ville fra vor side være en forsømmelse af vor Frelser manifesteret blandt hans hellige.VM3 510.4