Slaphedens onder

Slaphedens onder

Brødrene C og D afhjælper ikke problemerne i ___ som de burde have gjort. Havde de begge taget ydmygt fat, i Guds frygt og begge vedholdt gode gerninger i menigheden og på kontoret, ville de have været en stor velsignelse for Guds arbejde. Havde de følt et ansvar over for Gud og opdraget og oplært deres børn, ville de have været værdige eksempler for andre. Disse børn behøvede ikke blot skoleuddannelse, men også hjemmeopdragelse, så deres mentale og moralske styrke kunne udvikles tilstrækkeligt, at de hver især kan udfolde sig. De fysiske, mentale og åndelige evner bør udvikles for at danne en god velafbalanceret karakter.VM4 197.3

Børn bør overvåges, vejledes og opdrages for at kunne udrette dette med godt resultat. Det kræver dygtighed og tålmod at forme de unge på rette måde. Visse onde tilbøjeligheder skal omhyggeligt betvinges og irettesættes mildt; sindet skal stimuleres til det rigtige. Barnet skal forsøge at styre selvet og alt dette skal gøres på en klog måde, ellers mislykkes det ønskede mål.VM4 198.1

[Det er ikke uden grund, om forældre siger: “Hvem er duelig hertil?” Gud alene er deres duelighed og hvis de lader ham ude af betragtning og undlader at søge hans hjælp og råd, er deres opgave i sandhed håbløs. Men ved bøn, bibelstudium og alvorlig nidkærhed fra deres side kan denne vigtige pligt lykkes fint for dem og de vil blive belønnet hundredfold for deres indsats og omhu.] Men snak og bekymringer om det ydre har taget en kostbar tid, som kunne være brugt på bøn om visdom og styrke fra Gud, til at udføre deres allerhelligeste opgave. Forældre, som er klar over frelsen vil ordne tingene således, at de vil være imødekommende for det rette karaktergrundlag i deres børn. Dette står næsten altid i deres magt. [Kilden til visdom, hvorfra de kan hente al den nødvendige kundskab i den retning, står åben. Barnet i hjemmet side 61]VM4 198.2

Bibelen, en righoldig undervisningsbog, burde være deres lærebog. Hvis de oplærer deres børn efter dens forskrifter, sætter de ikke blot deres unge fødder på den rette sti, men de oplærer sig selv til de helligeste pligter. Indtryk, der gøres på den unges sind, er svære at udslette. Hvor vigtigt er det så ikke, at disse indtryk er af den rigtige slags, at de bøjer den unges bevægelige evner i den rette retning.VM4 198.3

Nogle forældre er kommet til ___ med deres børn og sat dem i menigheden som om de fra nu af fralagde sig al ansvar for deres moralske og religiøse oplæring. Bror og søster C og bror og søster D har gjort en afgjort fejl med deres børneopdragelse, ligesom de ikke har haft ordentlig styr på dem selv. Deres børn har brugt deres frihed til at gøre, hvad de fandt for godt. De har været fri for pligter i hjemmet og har foragtet tvang. Et nyttigt liv er for dem som et liv i slid og slæb. En slap styring i hjemmet har gjort dem uegnede til hvadsomhelst og som naturlig følge deraf, har de gjort oprør mod skoleordnen. Forældrene har indkasseret deres beklagelser og de tror på dem og i forståelse for deres indbildte besværligheder, har de opmuntret deres børn til dårlige gerninger. Disse forældre har i mange tilfælde troet de tydelige usandheder, der er blevet prakket dem på af deres bedrageriske børn. Nogle få eksempler af sådanne uregerlige og hykleriske børn gør meget for nedbrydelsen af al myndighed i skolen og demoraliserer de unge mennesker i vor menighed.VM4 198.4

[Der er fuldkommen orden i Himmelen, fuldkommen harmoni og enighed. Hvis forældrene derfor forsømmer at sætte deres børn under passende myndighed her, hvor kan de da gøre sig noget håb om, at de vil blive regnet for egnet selskab for de hellige engle i en fredfyldt og harmonisk verden?] Eftergivende forældre der retfærdiggører deres børn i deres onde gerninger, skaber derved disharmoniske elementer for samfundet og undergraver både skolens og menighedens autoritet. [samme side 223]VM4 199.1

[Børnene har brug for årvågen pasning og vejledning som aldrig før, for Satan kæmper for at få magt over deres sind og hjerter og for at drive Guds Ånd ud. Den frygtelige tilstand blandt vor tids unge udgør et af de stærkeste tegn på, at vi lever i de sidste dage; men manges ødelæggelse kan spores direkte tilbage til forældrenes forkerte behandling af børnene. Knur over irettesættelser har slået rod og bærer opsætsigheds frugt. Skønt forældrene ikke er tilfredse med den karakter, deres børn udvikler, kan de ikke se de fejl, der gør dem til det, de er. samme side 172]VM4 199.2

Eli bebrejdede sine sønner, men satte ikke straks grænser for dem. Denne kærlige hengivne fader blev advaret af Gud at straf ville følge hans forsømmelse, men endnu engang nærede han ikke nødvendigheden at straks bortlægge dette modbydelige onde fra Israel. Han burde straks selv have taget det rette mål; men i stedet for dette sagde han, med bemærkelsesværdig underdanighed: “Han er Herren; han gøre, hvad ham tykkes bedst!” Hvis han var blevet opvækket til hans forsømmelses fulde skyld, kunne Israel være blevet reddet fra nederlagets ydmygelse og Guds ark ville ikke være faldet i fjendens hænder.VM4 199.3

[Gud fordømmer den skødesløshed, der leger med synd og forbrydelser og den følelsesløshed, der er sen til at opdage dens ødelæggende tilstedeværelse i bekendende kristnes familie.] Han drager i høj grad forældre til ansvar for deres afkoms fejl og tåbeligheder. Gud hjemsøgte ikke blot Elis sønner med sin forbandelse, men Eli selv og dette frygtelige eksempel burde være en advarsel til denne tids forældre. [samme side 172]VM4 200.1

Da jeg så vore unges farlige situation og fik vist hvor ligegyldig forældrene var overfor deres lykke, blev mit hjerte sygt og jeg besvimede; engle blev berørt og græd af sorg. De unge går ud i verden og ind i Satans hænder. De bliver mindre påvirkelige over for Guds nådes liflige indflydelse, mere frække og trodsige og viser mere ligegyldighed for evige anliggender. Jeg så Satan plante sit banner i deres hjem, som bekender at være Guds udvalgte, men dem, som vandrer i lyset, burde kunne se forskellen mellem fjendens sorte banner og Kristi blodstænkte standard.VM4 200.2

Børn burde blive oplært ved forskrift og eksempel. Forældre burde imødekomme deres betydningsfulde ansvar med frygt og bæven. Inderlige bønner burde sendes op efter guddommelig styrke og vejledning for denne opgave. [I mange hjem bliver forfængelighedens og egoismens sæd sået i børnenes hjerter, næsten mens de endnu er spæde. Deres morsomme små udtalelser bliver kommenteret og rost i deres nærværelse og gentaget med overdrivelser for andre. De små lægger mærke til dette og svulmer af selvfølelse. De drister sig til at afbryde samtalerne og bliver frække og uforskammede. Smiger og overbærenhed plejer deres forfængelighed og egenrådighed, indtil den yngste ikke så sjældent regerer hele familien, fader og moder indbefattet.VM4 200.3

Den tilbøjelighed, der dannes ved denne opdragelse, kan ikke lægges af, når barnet vokser op og bliver mere fornuftigt. Den vokser sammen med barnet og det, der kunne forekomme morsomt hos den lille, bliver noget foragteligt og forkasteligt ved manden eller kvinden. De søger at herske over deres omgangskreds og hvis nogen nægter at bøje sig for deres ønsker, føler de sig krænkede og forurettede. Det skyldes, at de til skade for dem selv er blevet favoriserede i de unge år i stedet for at lære den selvfornægtelse, der kræves for at bære livets møje og besvær. samme side 136]VM4 201.1

[Ofte forkæler forældrene deres små børn og giver efter for dem, fordi det forekommer lettere at styre dem på den måde. Det går mere gnidningsløst at lade dem få deres vilje end at bremse de uregerlige tilbøjeligheder, der kommer op i dem. Men det er en fej metode. Det er syndigt således at unddrage sig ansvaret; for der kommer en tid, hvor disse børn, hvis ubeherskede tilbøjeligheder har fæstnet sig som egentlige laster, vil bringe skam og skændsel over dem selv og deres familie. De går ud i det pulserende liv, uforberedte på dets fristelser og uden tilstrækkelig styrke til at kunne holde dets indviklede forhold og besværligheder ud; lidenskabelige, overmodige og uregerlige søger de at få andre til at bøje sig for deres vilje og når dette mislykkes, mener de, at verden har behandlet dem forkert og vender sig imod den. samme s 173]VM4 201.2

[Hvad der læres som barn, enten godt eller ondt, læres ikke forgæves. I ungdommen udvikles karakteren til det gode eller det onde. I hjemmet kan der gives ros og falsk smiger; i verden bliver enhver bedømt efter sin opførsel. De forkælede, som al autoritet i hjemmet har bøjet sig for, bliver dér daglig udsat for ydmygelser ved at skulle bøje sig for andre. Mange lærer netop der deres rette plads at kende gennem livets praktiske undervisning. Ved uventede afvisninger, skuffelser og deres overordnedes usminkede udtalelser finder de ofte deres virkelige stade og bliver ydmyget, så de forstår og accepterer deres rette plads. Men det er en hård og unødvendig ildprøve at gennemgå for dem og den kunne have været undgået, hvis de havde fået den rigtige opdragelse som børn.VM4 201.3

De fleste af disse dårligt opdragne mennesker lever i et skævt forhold til verden og svigter, hvor de burde have slået sig igennem. De kommer efterhånden til at føle, at verden nærer uvilje imod dem, fordi den ikke smigrer og forkæler dem og de hævner sig ved at nære uvilje mod verden og byde den trods. Omstændighederne tvinger dem undertiden til at lægge sig efter en ydmyghed, de ikke føler; men den udstyrer dem ikke med en naturlig ynde og deres sande katarakter vil med sikkerhed komme til syne før eller senere. samme s 176]VM4 202.1

Hvis sådanne personer har deres egne familier, bliver de egenmægtige herskere i hjemmene og udviser det egenkærlige og urimelige temperament, som de er tvunget til at skjule delvist fra den ydre verden. Deres afhængige børn mærker meget alle fejlene i deres tidligere opdragelse. Hvorfor vil forældre opdrage deres børn sådan, at de kommer i krig med dem de omgås?VM4 202.2

Deres religiøse erfaring formes af den opdragelse de får i barndommen. [De alvorlige prøvelser, der viser sig at være så farlige for menighedens fremgang og som får de ikke-troende til at tage anstød og vende sig bort i tvivl og skuffelse, skyldes i almindelighed en ukuet og oprørsk ånd, som er resultatet af forældrenes eftergivenhed over for børnene. Hvor mange mennesker har ikke lidt skibbrud og hvor mange forbrydelser er der ikke begået under indflydelse af en hastigt opstået lidenskab, som kunne have været bremset i barndommen, da sindet var modtageligt og hjertet let at påvirke til det gode og var underlagt en kærlig moders vilje. Dårlig børneopdragelse er årsagen til megen moralsk elendighed.VM4 202.3

Børn, der får lov til at gøre, som de vil, er ikke lykkelige. Det ukuede hjerte har ikke i sig selv faktorer som hvile og tilfredshed. Sind og hjerte må opdrages og underlægges passende begrænsninger, for at karakteren kan komme i harmoni med de vise love, der styrer vort væsen. Rastløshed og utilfredshed er en frugt af selviskhed og overdreven nydelse.] Hjertets jord, vil, ligesom en have, frembringe ukrudt og tornebuske, hvis de smukke blomsters frø ikke sås der og får pleje og pasning. Ligesom det er i den synlige natur, sådan er det med mennesket. [samme s 207]VM4 202.4

De unge i ___ er i en foruroligende tilstand. Selvom nogle i menigheden er blevet bebyrdet med hensyn til dem, der har ansvarsfulde stillinger og har kværuleret og knurret over irettesættelser, smigeret deres tvivl og sladret om andres anliggender, er deres egne sjæle blevet omgivet i mørke og deres børn er blevet gennemsyret af den ånd, der arbejdede i deres forældre. Dette gemyt vil nedbryde alle bånd og al myndighed. Gud holder disse forældre ansvarlige for den ondsindethed og det oprør der kommer fra unge mennesker, de har varetægten over.VM4 203.1

Satan har fantastisk god held med sine planer. Erfarne mænd, familiefædre, som viser stædig trods når deres vej krydses, viser tydeligt hvad de ikke kan eller ikke kan kontrollere sig selv. Hvordan kan de da kunne styre deres børn, som følger i deres fodspor og gør oprør mod myndighed og al anden begrænsning, når de selv gør oprør mod menighedens og institutionernes myndigheder, som de er knyttet til? Nogle af disse bekendende kristne har overgivet sig selv i Satans hænder og er blevet hans redskaber. De påvirker sjæle mod sandheden ved at vise lydighedsnægtelse og hvileløs utilfredshed. Selvom de bekender sig som retfærdige, går de stik imod den Almægtige og før de er klar over deres synds omfang, har de fuldført fjendens mål. Indtrykkene er sket, mørkets skykke er kastet, Satans pile har fundet deres mærke. Sandelig, en smugle surdej har gennemsyret hele massen. Vantro har sneget sig ind og fæstnet sit greb om mennesker, der kunne have accepteret sandheden fuldt ud.VM4 203.2

Disse Satans krampagtige arbejdere, ser imidlertid troskyldigt på dem, som er drevet ud i tvivl og som står ubevægelig over for irettesættelse eller anmodninger. Medens disse personer, som har været under en sådan indflydelse, er gået længere i vantro, end de selv havde vovet, roser de sig selv af, at de i sammenligning med dem, er de dydige og retfærdige. De forstår ikke, at de sørgelige problemer, kommer af deres egne tøjlesløse tunger og onde oprør, at den fristede er faldet på grund af deres onde indflydelse. Det dem der begyndte vanskelighederne; de såede anarkiens og vantroens frø.VM4 203.3

Ingen familie retfærdiggøres, ved at bringe børn til ___, som ikke er under deres forældres kontrol. Hvis deres forældre har ignoreret Guds ord om at undervise og oplære deres børn, er ___ ikke stedet for dem. Det vil kun være middel til at demoralisere de unge mennesker på det sted og bringe strid, hvor fred og lykke burde regere. Lad sådanne forældre tage det forsømte arbejde op og betvinge og opdrage deres børn før de tør belaste menigheden i ___ med dem.VM4 204.1

Mange er lige så skyldige i børneforsømmelse som Eli var og Guds straf vil lige så sikkert komme over dem, som den kom over ham. Bror E’s tilfælde var bemærkelsesværdig. Guds hånd blev udrakt i vrede for hans straf, ikke kun over hans børn, men også over ham selv. Guds ord var tydeligt, men dets formaninger er blevet trådt under fode; de advarsler han fik, de irettesættelser han fik tildelt, gik upåagtede hen og forbandelsen faldt over ham. Det er en frygtelig ting at forsømme børns opdragelse. De vil ikke blot gå tabt som følge deraf, men også forældrene selv, som er kommet så langt væk fra Gud som at miste al fornemmelse for helligt ansvar og de vil stå i den allerfarligeste situation, hvad angår evigt liv.VM4 204.2

Eftergivende forældre, lad mig, til jeres belæring, give de anvisninger bibelen har for behandling af en oprørsk søn: “Når nogen har en vanartet og genstridig søn, der ikke vil adlyde sine forældres røst og, selv når de trygler ham, ikke adlyder dem, så skal hans forældre tage ham med magt og føre ham ud til de ældste i hans by og til porten der og sige til byens ældste: “Vor søn her er vanartet og genstridig: han vil ikke adlyde os, men er en ødeland og drukkenbolt.” Derpå skal alle mændene i hans by stene ham til døde. Således skal du udrydde det onde af din midte og hele Israel skal høre det og gribes af frygt.”VM4 204.3

Både unge og gamle, som er knyttet til kontoret bør der ses nøje efter, så deres indflydelse ikke arbejder direkte imod formålet med kontoret. Hvis nogen er ansat, hvis indflydelse er sådan, at den fører bort fra Gud og sandheden, burde der ikke være et øjebliks tvivl det relevante i deres ansættelse. De burde fjernes fra kontoret med det samme, for de spreder bort fra Kristus, i stedet for at samle med ham. De er faktisk Satans tjenere.VM4 205.1

Hvis unge mennesker er tilknyttet kontoret, som ikke respekterer forældrenes myndighed og er uregerlige der hjemme, foragter råd og betvingelse, vil Guds forbandelse falde over dem. Forbandelsen vil ikke kun hvile over dem, men over kontoret og deres arbejde bør indstilles da de kan få yderligere anledning til at fordærve unge, de omgås. Dem, som har ansvarsbetyngede stillinger på kontoret, er ansvarlig for den påvirkning det udvirker; og hvis de er ligeglade med ulydigheden og forhærdelsen i deres arbejde, så får de del i deres synd.VM4 205.2

Forbrydelserne i ___ er der blevet dækket over. Gud kalder på en anden orden på tingene. De unge i hans værk burde udvælges efter dem som forbedres, renses og forædles ved tilknytning til Guds sag. Der behøves trofaste vagtfolk ved hver post, især ved værkets store hjerte. Dem som bekender sandheden burde, ligesom søvnløse skilvagter, vogte sagens interesser på kontoret; på hellig måde, burde de vogte sig selv og hinanden fra åndelig besmittelse.VM4 205.3

Dem som har indsuget uafhængighedens ånd og kommet til ___ som studerende på vor skole, tror at de kan gøre hvad det behager dem i alle ting. De burde rives hurtigt ud af denne vildfarelse og komme under ordentlig disciplin. Men især burde de unge, der bor i ___ komme under de strengeste regler, og vogte deres dyd og moral. Hvis de nægter at underkaste sig disse regler, bør de udvises af skolen og afskæres kontakten med dem de demoraliserer ved deres eksempel.VM4 205.4

Forældre, der bor et stykke væk, sender deres børn til ___, for at få en uddannelse, nærer fuldkommen tillid til at de kan få ordentlig moralsk oplæring og ikke udsættes for forkert indflydelse. Det er behørigt for disse gæster på vor skole, at den moralske atmosfære er renset. Der har udviklet sig en manglende sømmelighed og en ligegyldighed med dyder blandt en vis klasse unge mænd og kvinder i ___. Nogle af disse har et meget lavt moralmål og påvirker de unge studerende, som er blevet sendt derhen langt væk fra og har ikke forældrenes råd og beskyttelse. Dette bør der gøres noget ved med det samme, for det er alvorlig vigtigt.VM4 206.1

Nogle unge i ___ får en demoraliserede indflydelse. Det er som om de regner det for godt at være selvstændige og være respektløse for deres forældre. Paulus giver en udførlig beskrivelse for denne klasse unge med disse ord: “Du skal vide at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Guds venner.”VM4 206.2

Denne klasses påvirkning på unge i ___ gør meget skade. Deres tale og eksempel er forfærdelig lav. De unge, hvis moral er grundlagt, hvis tanker er af ophøjet karakter, finder ikke deres selskab tiltrækkende og vil derfor være uden for deres rækkevidde. Men der er unge mænd og kvinder, som fornøjer sig ved netop sådanne personers selskab. Satan har markant held med at lamme visse personers åndelige fornemmesler, som har troet sandheden og har omtåget deres sind med falske ideer, indtil de ikke kan skelne det rigtige fra det forkerte. Derefter forledes de til at få deres tillid til Guds tjenere undermineret og de føres direkte ud i vantro.VM4 206.3

Hvis den unge vælger selskab med dem, hvis liv er deres bekendelse til ære, vil de kunne undgå mange alvorlige farer. Satan søger hele tiden efter deres ruin, som er uvidende om hans bedrag og føler dog ingen særlig behov for bønner og råd fra erfarne og gudfrygtige venner. Mange af de unge som kommer til ___ med gode beslutninger at leve et kristen liv, kommer til at være sammen med unge, som tager dem i hånden og under venskabets forklædning, fører dem direkte i Satans snare. Fjenden kommer ikke altid som en brølende løve; han viser sig ofte som en lysets engel, påtager sig venskabelig udseende, giver særlige fristelser, som det er svært for den uerfarne at modstå. Nogen gange udfører han sine bedragerier mod den uforsigtige ved at fremkalde medynken i deres forstående natur og fremstille sig for dem som et retskaffent væsen, der har været forfulgt uden årsag.VM4 207.1

Satan finder villige redskaber til at gøre sit arbejde. Han udøver en dygtighed i den retning, der er udviklet efter års erfaring. Han bruger den kundskab der er opsamlet gennem tiderne for at fuldbyrde sine ondskabsfulde planer. Uvidende unge spøger sig selv ind i Satans hænder, for at han kan bruge dem som redskaber til sjæles ruin. Dem, som overgiver sig til Satans magt, vinder ingen lykke derved. De er aldrig tilfredse eller slapper af. De er misfornøjede, utilfredse og irritable, utaknemmelige og oprørske. Sådan en, er den unge mand der nu betragtes. Men Gud vil have barmhjertighed med ham hvis han virkelig angrer og bliver omvendt. Hans synder kan bortvaskes ved hjælp af Jesu soneblod.VM4 207.2

Verdens frelser giver den vildfarne det evige livs gave. Han venter på et svar på hans kærligheds? og tilgivelsesgave med en ømmere medfølelse end den, der får en jordisk far eller mor til at tilgive en egensindig, angrende og lidende søn. Han råber efter den omvandrende: “Vend om til mig, så vil jeg vende om til eder.” Hvis synderen ikke vil give agt på den barmhjertige røst som kalder efter ham med en øm, medfølede kærlighed, vil hans sjæl efterlades i mørke. Hvis han forsømmer den anledning han får og fortsætter sin onde vej, vil Guds vrede, i et uventet øjeblik, bryde ud over ham. “Hvo nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden lægedom.” Denne unge mand har taget sin faders myndighed let og forhånet opdragelse. Herrens frygt er visdoms begyndelse. Den lægger grundlaget for en god uddannelse. Dem som, med en god anledning, ikke har lært denne første store lektie, er ikke kun uegnede til tjeneste i Guds sag, men er direkte til skade for det samfund de lever i.VM4 207.3

Salomon formaner den unge: “Hør, min søn, på din faders tugt, opgiv ikke din moders belæring. Thi begge er en yndig krans til dit hoved og kæder til din hals. Min søn, sig nej, når syndere lokker! .... Visdommen råber på gaden, på torvene løfter den røsten; oppe på murene kalder den, tager til orde i byen ved portindgangene: Hvor længe vil i tankeløse elske tankeløshed, spotterne finde deres glæde i spot og dårerne hade kundskab? Vend eder til min revselse! Se, jeg lader min ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine ord:VM4 208.1

“Fordi jeg råbte og i stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det, men i lod hånt om alt mit råd og tog ikke min revselse til jer, derfor ler jeg ved eders ulykke, spotter, når det, i frygter, kommer, når det, i frygter, kommer som uvejr, når eders ulykke kommer som storm, når trængsel og nød kommer over jer. Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, fordi de hadede kundskab og ikke valgte Herrens frygt; mit råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min revselse. Frugt af deres færd skal de nyde og mættes med egne råd; thi tankeløses egensind bliver deres død, tåbers sorgløshed bliver deres undergang; men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod ulykkens rædsel.”VM4 208.2

Orden bør holdes i hævd på vore forskellige institutioner i ___. Lydighedsnægtelse bør underkendes. Ingen, som er blevet oplært af sabbatsholdende forældre og har haft privilegiet at høre sandheden og alligevel gør oprør mod dets lære, kan blive på kontoret. Ingen kan være tilknyttet Guds hellige arbejde, som taler letsindig om den eller betragter vor hellige tro med respektløshed. Dem som har været knyttet til kontoret ganske lang tid og har haft rigelig anledning til at blive bekendt med vor tro og alligevel viser modstand mod sandheden, bør ikke længere blive på kontoret. Deres indflydelse er imod sandheden, hvis de fortsætter med at negligere lyset og ringeagter frelsen. Netop denne ligegyldighed har en afkølende indflydelse på andres tro og den drager dem bort fra Gud. Disse forhærdede og uimodtagelige personer bør ikke have stillinger, der kunne blive udfyld af nogen, som vil respektere sandheden og vige for Guds Ånds indflydelse, ved at være så tæt knyttet til dette hellige arbejde.VM4 209.1

Påvirkningen fra vore unge folk på kontoret er ikke hvad det burde være. A og B har faktisk arbejdet imod sagen. Deres indflydelse og opførsel har været sådan, at ikke-troende væmmes og vender dem bort fra vor tro og fra Kristus. Den unge som ikke bryder sig om Guds ords advarsler og ringeagter hans Ånds vidnesbyrd kan kun være en levende forbandelse for kontoret og bør adskilles fra det.VM4 209.2

De unge, som virker demoraliserende bør ikke have tilknytning til vor college. Dem som har en elskovssyg sentimentalisme og gør deres ophold på skolen til en anledning for kurmageri og upassende usømmeligheder, bør komme under de strengeste restriktioner. Autoriteten må fastholdes. Retfærdighed og Barmhjertighed er tvillingesøstre, der står side om side.VM4 209.3

Hvis der ikke gøres noget for at rette tingenes tilstand, der hersker i ___, vil det hurtigt blive et arnested for umoralitet og udsvævelser. Sover forældre og dem med ansvar på vore institutioner, medens Satan tager børnenes sind i besiddelse? Gud afskyer de synder der fostres og skjules i menigheden, gemmes på kontoret og beskyttes under forældrenes tag. Lad forældre og dem med myndighed, alvorligt tage fat på arbejdet og udrense dette onde fra dem.VM4 210.1

Vi lever i de sidste dage. Johannes udbryder: “Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommet ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.” Kristus er den eneste tilflugt i disse farefulde tider. Satan arbejder i det skjulte og i mørke. Han drager Kristi efterfølgere ganske listigt bort fra korset og gør dem selvglade og ondskabsfulde.VM4 210.2

Der står vitale interesser på spil i ___ og Satan bekæmper alt, der vil styrke Kristi sag og svække sin egen magt. Omhyggeligt lægger han planer for at underminere Guds arbejde. Han hviler ikke et øjeblik, når han ser det rigtige få herredømme. Han har legioner af onde engle, som han sender til alle steder, hvor lyset fra himmelen skinner på folk. Her sætter han sine vagtfolk for at gribe enhver uagtsom mand, kvinde eller barn og presse dem ind i hans tjeneste.VM4 210.3

Værkets store hjerte er i ___; og, ligesom menneskehjertet sender sine levende blodstrømme ud til alle legmedele, således skal ledelsen på dette sted, vor menighedshovedkvarter, påvirke alle troende. Hvis det fysiske hjerte er sundt, er det blod, der sendes fra det ud i systemet også sundt; men hvis dets udspring er urent, bliver hele organismen syg af livsstrømmens gift. Således er det med os. Hvis værkets hjerte fordærves, lider hele menigheden, med dets forskellige grene og interesser spredt over jordens overflade, som følge deraf.VM4 210.4

Satans største arbejde er ved vor tros hovedkvarterer. Han gør sig umage for at fordærve mænd i ansvarsbetyngede stillinger og overtale dem til at være upålidelige i deres opgaver. Han indgyder sine mistanker og skinsyge i deres tanker, hvis opgave det at gøre Guds arbejde trofast. Når Gud forsøger og prøver disse hjælpere og gør dem egnede til deres poster, gør Satan sit yderste for at bedrage og forlokke dem, så de ikke blot selv bliver ødelagt, men må påvirke andre til at gøre forkert og skade det store arbejde. Han prøver med alle sine midler at ryste tilliden hos Guds folk, med advarsels og irettesættelses?røsten, med hvilken Gud vil rense menigheden og bringe hans sag fremgang.VM4 210.5

Det er Satans plan at svække Guds folks tro på Vidnesbyrdene. Dernæst følger skepsis over vor tros vitale punkter, vor standpunkts grundpiller, derefter tvivl om de hellige skrifter og så den nedadskridende færd mod fortabelse. Når Vidnesbyrdene, som der før blev troet på, betvivles og opgives, ved Satan at de bedragede ikke vil stoppe ved dette; og han forøger sine anstrengelser, indtil han sætter dem i åbent oprør, som bliver uhelbredeligt og ender med ødelæggelse.VM4 211.1

Satan har fået markante fordele i ___, fordi Guds folk ikke har bevogtet yderposterne. De mænd, hvis arbejde Gud har sagt han vil antage, hvis de var helt helligede, var netop dem der blev bedraget, svigtede deres opgaver og vist sig som en frygtelig byrde og modarbejdelse, i stedet for den hjælp og velsignelse de burde være. Disse mænd, som er blevet betroet at friholde befæstningen, har næsten forrådt den i fjendens hænder. De har åbnet portene for en listig fjende, som har forsøgt at tilintetgøre dem.VM4 211.2

Erfarne mænd har set listende hænder slå låsen fra, så Satan kan komme ind; alligevel har de ikke sagt noget om den tilsyneladende ligegyldighed der er kommet som følge. Nogle har været glade for at se dette, da det var som en formildelse af deres tidligere forsømmelse, som gjorde det nødvendigt at få andre til at udfylde de ansvarsfulde poster, som de havde misbrugt eller forsømt. Denne mangel på årvågenhed fra disse nyansattes side, synes at undskylde de tidligere ansatte for deres mangel på trofasthed, ligesom det viste sig at andre var ligeså værdiløse i opgaven. Disse personer indser ikke at Gud drager dem til ansvar for enhver fordel den fjende fik, som fik adgang til befæstningen. Efterfølgende trøstesløshed og ruin ligger for de upålidelige skilvagters dør, som, på grund af deres forsømmelse, blev agenter i fjendens hænder, der så fik sjæle ødelagt. Mænd i ansvarsbetyngede stillinger bør søge efter Guds visdom og vejledning og ikke stole på deres egen dømmekraft og kundskab. Ligesom Salomon burde de bede alvorligt efter tro og lys og Gud vil give frit ud af hans overdådige beholdning.VM4 211.3

Gud vil have sit arbejde gjort forstandigt, ikke på en tilfældig måde. Han vil have det gjort i tro og omhyggelig nøjagtighed, så han kan sætte sit anerkendende tegn på det. Dem som elsker ham og vandrer i frygt og ydmyg for ham, vil han velsigne og føre og knytte til himmelen. Hvis arbejderne sætter sin lid til ham, vil han give dem visdom og rette deres svagheder, så at de er i stand til at gøre Herrens arbejde, fuldkomment.VM4 212.1

Vi må tage rustningen på os og berede os til at modstå alle Satans angreb med succes. Hans ondskab og grusomme magt er ikke let at vurdere. Når han forpurres på et punkt, finder han et nyt sted og en ny taktik og prøver igen, udretter undere for at bedrage og ødelægge menneskenes børn. De unge bør advares omhyggeligt mod hans kraft og ledes tålmodigt og bønligt til at kunne udholde prøvelserne, der med sikkerhed kommer over dem i dette liv. De bør ledes til at gribe om Guds ord og blive opmærksom på råd og vejledning.VM4 212.2

Levende tro i en korsfæstet Forløsers fortjeneste vil bære dem gennem pinslernes og prøvelsernes ildovn. Skikkelsen af den Fjerde person vil være hos dem i ovnens heftige hede, som ikke vil efterlade blot lugten af ild på deres klæder. Børn burde opmuntres til at blive bibelstuderende og få faste religiøse principper, der vil stå farernes prøve, der med sikkerhed erfares af alle, som lever på jorden i de sidste dage af verdens afslutning.VM4 212.3