Ophøjelse af selvet

OPHØJELSE AF SELVET
VM4 125.3

Kære bror N. I mit sidste syn blev dit tilfælde fremstillet for mig. Jeg fik vist at der er brister i din kristne karakter som må overvindes før du kan udvikle hellighed i Herrens frygt. Du elsker sandheden, men du mangler at blive helliget ved den. Du er ikke selvisk ejheller tilbageholden i din gavmildhed eller i din støtte til sandhedens sag; men der er en slags egenkrælighed som eksister i dit hjerte. Du er gift med din egen modsætning og hæver din egen dømmekraft over andres. Du er i fare for at ophøje dig selv over dine brødre, fordi du betragter din forstand og erfaring for at være dem overlegn. Heri undlader du at gennemleve apostlens formaning: “Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv.” Du har dine ideér, dine hensigter og dine planer og du forestiller dig at de aldrig kan være forkerte.VM4 125.4

I dit hjem har du altid taget påtaget dig for meget ledelsesansvar. Når dine anskuelser eller planer er blevet krydset, har du følt dig irriteret og såret, i stedet for at indrømme, eller søge kompromis med dem du er uenig med, tænker at de ligeså godt som du selv har ret til at dømme selvstændigt. Du kunne ikke udholde at din familie betvivlede dine planer eller give forslag der adskilte sig fra dine meninger. Som følge af disse episoder har din familie normalt undertrykt deres ønsker under dine og ladet dig gå din egen vej, for at bevare hjemmets harmoni. Derfor har der været meget langmodighed i din familie, megen tålmodig eftergivenhed efter dine indfald. For dig er dette blot en rigtig overholdelse af din legitime myndighed; du betragter den som sund og korrekt ledelse fra din side.VM4 126.1

Hver gang du beslutter dig for at gennemføre din egen beslutning for enhver pris, har det drevet dine venner til modsatte yderlighed og føler sig bedst modsat dig, har du følt og tilkendegivet at alle sådanne modsætninger blev ansporet af fjendens fristelser. Dette har gjort dig mere ivrig efter at gennemføre dine egne tanker, uanset andres ønsker.VM4 126.2

Du er i fare for at få problemer fordi du er uvillig til at give frihed for andre til at dømme og mene anderledes. Det er godt for dig at huske på at deres fremgangsmåder og deres anskuelser kan være ligeså vigtige for dem, som dine er for dig. Vi er meget tilbøjelige til at miste denne kendsgerning for øje, når vi kritiserer andre for ikke at være enig med os. Du styrer dine familiemedlemmer for strengt. Du er meget overpertentlig med at give dem linie for linie og forskrift for forskrift og hvis de vover at mene noget andet end dig, gør det dig kun mere besluttet for at handle efter dit eget sind og vise at du er mester i dit eget hjem og at du ikke er til at kollidere med.VM4 126.3

Det er som om, du mener, det er nok for dig at sige, at den ting må gøres for at få den gjort på netop den måde du angiver. På denne egenmægtige måde sætter du ofte dit sind og dømmekraft mellem din familie og deres egen gode fornemmelse for hvad er rigtigt og ret under forholdene. Du har gjort en sørgelig fejltagelse med at nedbryde din hustrus vilje og dømmekraft og kræver at hun uforbeholdent overgiver sig til din overlegne visdom ellers bringes der disharmoni ind i hjemmet.VM4 127.1

Du bør ikke forsøge at herske over din hustrus handlinger, eller behandle hende som en krybende slave. Løft aldrig dig selv over hende og undskylde dig selv ved at tænke: “Hun er for uerfaren og for ringe til mig.” Forsøg aldrig at binde hendes vilje overdrevent til din, for hun har en individualitet som aldrig kan smeltes sammen med din. Jeg har set mange familier lide skibbrud på grund af overherredømmet fra deres overhoved, hvorimod alle kunne bevæge sig harmonisk og godt hvis de havde holdt rådslagning og nået endighed.VM4 127.2

Min bror, du er indbildsk. Du kommer uden for dit eget område for at udøve autoritet. Du bilder dig selv ind at du kender den bedste måde at gøre på i dit køkken. Du har dine egne særlige ideer for hvordan alt bør gøres i din afdeling og du forventer at alle indretter sig som maskiner til disse ideer og overholder de særlige ordrer du behager.VM4 127.3

Det er nyttesløst at få dine venner til at sagtmodigt opgive hvert ønske og tilbøjelighed til fordel for din vilje. Alle mennesker er ikke ens og det er godt at det er sådan, for hvis de var helt ens, ville der være mindre harmoni og naturlig tilpasningsevne over for hverandre end der er nu. Men vi er alle repræsenteret som lemmer af legemet, forenet i Kristus. I dette legeme er der forskellige lemmer og et lem kan ikke udrette nøjagtig det samme som andre. Øjne er til at se med og de kan under ingen omstændigheder udføre ørernes arbejde, som er at høre; ejheller kan ørerne tage mundens sted, munden kan heller ikke udrette næsens arbejde. Alligevel er alle disse organer nødvendige for det fuldkomne hele og arbejde i en skøn harmoni med hinanden. Hænderne har deres opgaver og fødderne deres. En skal ikke sige til den anden, “Du er ringere end mig;” hænderne skal ikke sige til fødderne, “Vi har ikke brug for jer;” men alle er forenede i legemet til deres specielle arbejde og burde respekteres lige med andre, idet de bidrager til den fuldkomne helheds velbefindende og nytte.VM4 127.4

Vi kan ikke alle have samme sindelag, heller ikke opføde de samme ideer; men een skal være til gavn og velsignelse for den anden; at der er een, som lider mangel, kan en anden dække behovet. Du har visse mangler i karakter og naturlige tilbøjeligheder som gør at du har brug for at komme i kontakt med et anderledes tænkende mennesker, så du selv kan blive afbalanceret. I stedet for at lede så arrogant, burde du rådføre dig med din kone og træffe fælles beslutninger. Du opmuntrer ikke til selvstændige anstrengelser på din families side; men hvis dine særlige anvisninger ikke gennemføres omhyggeligt, finder du for ofte fejl hos den skyldige.VM4 128.1

Hvor din hustru og andre familiemedlemmer er uden taktfølelse eller dygtighed, burde du være mere overbærende med at tage tøjlerne så fast i dine hænder; men er dette ikke tilfældet, er din opførsel helt uberettiget. Efter at du har informeret venligt om dine synspunkter om madlavning og husførelse og tilkendegivet hvad du ønsker i denne henseende, så gå ikke længere, men lad dem bruge dine forslag efter deres valg. De vil hellere behage dig, end hvis du tyede til afgørende begrænsninger. Og selv om de ikke indrettede sig efter dine synspunkter, så bliv ikke stædigt ved at herske og få alt gjort efter din metode. Du må huske på at andres naturlige uafhængighed må respekteres. Hvis din hustru arbejder på en måde, der behager hende, har du ikke ret til at blande dig i hendes arbejde og irritere og bebyrde hende med dine mange antydninger og tanker om hendes ledelse.VM4 128.2

Du har mange gode og ædelmodige karaktertræk. I almindelighed er du en høflig og venlig mand, over for folk uden for din familie. Måske er dette i nogen grad tiltalende, da du ikke vover at udøve din naturlige tilbøjeligheder for andre end dem du anser for ringere. Hvis din overlegenhed ikke anerkendes tilstrækkeligt i samfundet, må de lade den blive hjemme, hvor du tror ingen vil efterkomme dens krav.VM4 129.1

Du bør ransage dig og fremkalde en forandring hos dig selv. Hvis du er villig til at ofre din selviskhed, fordringsfulde natur, dine ynglings?idéer kan du få et fredfyldt og lykkeligt hjem, som englene vil glæde sig ved at se. Er det bedre at få din vilje, end at se en korrekt handlefrihed og frihed i dit hjem? Dit hjem er ikke altid hvad det burde være, men du er hovedårsagen til dets stridigheder. Hvis du står som en Kristi repræsentant på jorden, så indskærber jeg dig ikke at give et falsk billede af din velsignede Forløser, som var sagtmodig og mild, venlig og tilgivende.VM4 129.2

Du må erkende, at det er svært for folk som selv har sunde tanker og ideer, at arbejde nøjagtig på den måde andre lægger ud for dem. Du har derfor ingen ret til at hæmme din hustru og familie med dine indfald og gnavenhed om deres arbejde. Det vil blive svært for dig at ændre adfærd på een gang, men beslut dig for at du ikke vil gå ud i dit køkken medmindre det er for at opmuntre og rose de arbejdendes ledelsesform. Lad rosen tage kritikkens plads.VM4 129.3

Opelsk karaktertræk, modsat dem, der her kritiseres. Søg at udvikle godhed, tålmodighed, kærlighed og alle nådegaver som vil få en forvandlende indflydelse i dit hjem og som vil gøre din families og venners liv lysere. Bekend at du har handlet forkert og vend da helt om og stræb efter at være retfærdig og rigtig. Søg ikke at gøre din hustru til slave af din vilje, men indgyd trøst og lykke hos hende af din venlighed og dit uselviske ønske. Drag hende i nær forståelse med dig selv. Giv hende anledning til at bruge sine evner og prøv ikke at forkvakle hendes sind og forme hendes dømmekraft, indtil hun mister sin mentale identitet.VM4 130.1

Hun er et Guds barn og en kvinde med fine evner og god smag, een som har en ydmyg opfattelse af sig selv. Og du har dikteret hende så længe og frataget hendes selvstændige tænkning at det har fået hende til at lukke sig selv inde i sig selv og ikke udvikle den rette kvindelighed som er hendes ret. Når du rådfører dig med din hustru om ting, der er ligeså vigtige, som for dig, ved du godt oprøres i dit hjerte når hun siger noget modsat din mening. Du såres og skades i dit hjerte og selvet tager dig i besiddelse og udelukker den hensynsfuldhed du burde have overfor din livsledsager.VM4 130.2

Den samme ånd du udøver der hjemme vises mere eller mindre i dit menighedsforhold. Din faste vilje, dine strenge meninger, udtrykkes og bliver videst muligt herskende. Dette vil aldrig føre til noget; du må føle nødvendigheden at din dømmekraft overgives til andre ind imellem og ikke i nogen grad fastholde det, der nærmer sig hårdnakkethed. Hvis du ønsker Guds daglige velsignelse må du modulere din herskesyge natur og få den til at svare til det guddommelige Mønster.VM4 130.3

Du sårer ofte din hustru uden du ved noget af det, for du vogter ikke dine ord og handlinger med den ømhed du burde. Derved mindsker du hendes kærlighed for dig og opfostrer en kulde som indsniger sig ubemærket ind i hjemmet.VM4 130.4

Hvis du ville tænke mindre på dig selv og mere på dit hjems skatte, give din familiemedlemmer den passende betydning og lade dem bruge deres egen dømmekraft, vil du bringe velsignelse over dig selv og dem og vil øge den respekt de nærer for dig.VM4 131.1

Du har været tilbøjelig til at betragte dine brødre med en slags foragt, som fejlede og som pga. deres naturlige temperament fandt det svært at overvinde de onder der omgav dem. Men Jesus ynkes over dem; han elsker dem og bærer over med deres svagheder ligesom han gør med dine. Du gør forkert når du ophøjer dig selv over dem, som ikke er så stærke som du. Du gør forkert i at indelukke dig i en selvretfærdig ånd, takke Gud for at du ikke er som andre mennesker, men at din tro og iver overgår de fattige og svage, der stræber efter det rigtige under mismod og mørke.VM4 131.2

Engle, fra en ren og hellig himmel, kom til denne besmittede verden for at vise deltagelse for den svageste, mest hjælpeløse og trængende, da Kristus selv steg ned fra sin trone for at hjælpe sådanne mennesker. Du har ingen ret til at holde dig borte fra disse snublende mennesker, hellere hævde din tydelige overlegenhed over dem. Kom i bedre harmoni med Kristus, ynkes over den fejlende, opløft de hænder der hænger ned, styrk de svage knæ og påbyd det frygtsomme hjerte at blive stærkt. Ynkes over dem og hjælp dem, ligesom Kristus ynkes over dig.VM4 131.3

Du har ønsket at gøre et arbejde for Mesteren. Her er et arbejde du kan gøre som er ham antageligt — netop det arbejde, englene er hvervet til at udføre. Du må samarbejde med dem. Men du vil aldrig kaldes til at forkynde ordet for folk. Du skal have et almindeligt godt kendskab til vor tro, men du mangler en lærers egenskaber. Du har ikke evner til at tilpasse dig andres behov og veje. Du har ikke tilstrækkelig kraft til at tale højt. Endda til konferensmøderne taler du for lavt til at tilhørerne kan høre dig. Min kære bor, du skal også passe på at du ikke er for kedelig. Selv ved de små møder, er dine bemærkninger for lange. Alt hvad du siger kan være sandt nok, men for at finde vej til sjælen burde ordene ledsages af gløden i den åndelige kraft. Hvad vi siger skal lige være til et punkt og ikke så længe at tilhørerne trættes, ellers vinder emnet ikke indpas i deres hjerter.VM4 131.4

Der er masser af arbejde for alle at udføre. Du, min kære bror, kan med al sikkerhed gøre en god tjeneste for Herren, ved at hjælpe dem som allermest behøver hjælp. Du kan føle at dit arbejde i den retning ikke påskønnes nok; men husk på at vor Frelsers arbejde også betragtedes letsindigt af dem han hjalp. Han kom for at frelse dem, der var tabt, men netop dem han forsøgte at redde afviste hans hjælp og til sidst lagde ham i døden.VM4 132.1

Hvis det mislykkedes nioghalvfems gange ud af hundrede, men redder en sjæl fra fordærv, den hundredede gang, har du gjort en ædel gerning for Mesterens sag. [Som Kristi medarbejder må du vise stor tålmodighed med dem, du arbejder for og ikke foragte det ganske almindelige arbejde, men se frem til det gode resultat. Når de, du arbejder for, ikke helt er, som du synes, så siger du tit ved dig selv: “De kan passe sig selv, de er ikke værd at hjælpe.” Hvis nu Jesus havde været ligesådan over for de stakkels udstødte, hvad så? Han døde for at frelse elendige syndere og hvis du vil arbejde i samme ånd og på samme måde, inspireret af hans eksempel, du efterligner og overlade resultaterne til Gud, så vil du aldrig i dette liv kunne måle, hvad godt du har udrettet. I Mesterens Tjeneste side 274]VM4 132.2

Du har lyst til et højere arbejde end det som byder dig, af sig selv. Du vil kun påvirke de intellektuelle og ærefulde mennesker. Men denne klasse vil helt sikkert skuffe dine forventninger. Fortsætter de for længe at begå overtrædelser, mærker de selv deres fortabte og håbløse tilstand. Ligesom Kristus gjorde, bør du arbejde i al ydmyghed og så vil du ikke miste din løn. Det er ligeså ærefuldt at arbejde blandt ydmyge og ringe, lede dem til Frelseren, som blandt rige og store. Frem for alt, påtag dig ikke ansvar som du ikke kan bære.VM4 132.3

Altmuligt skal gøres for at gøre møderne for vore folk interessandte. Du kan være en stor hjælp i dette, hvis du lægger den rette plan. Især vore sociale samlinger bør ledes på en ordentlig måde. Nogle få tydelige ord om din vækst i det guddommelige liv, sagt med en klar, tydelig stemme, på en alvorlig måde, uden egentlig tale, ville være til opbyggeligt for andre og en velsignelse for din egen sjæl.VM4 132.4

Du behøver Guds Ånds blødgørende og underdanige indflydelse på dit hjerte. Ingen skal få den idé at kun et korrekt kendskab til sandheden vil kunne imødekomme Guds krav. En kærlighed og god vilje har ingen egentlig værdi, når den kun er der ved venners anerkendelse, for det er kun naturligt for det ikke?genfødte hjerte. Dem som bekender sig til at være Guds børn og vandre i lyset, burde ikke føle sig forulempet eller ophidset når deres spor krydses.VM4 133.1

Du elsker sandheden og er ivrig efter dens fremgang. Du vil blive sat i forskellige situationer, for at du kan blive forsøgt og prøvet. Du kan udvikle en sand kristen karakter hvis du vil underkaste dig selv disciplin. Dine livsvigtige interesser er på spil. Det du behøver mest er sand hellighed en selvopofrende ånd. Vi kan opnå en sandhedskundskab og se de mest skjulte mysterier, endda give vore legemer til at brændes for dens skyld; og alligevel — har vi ikke kærlighed og overbærenhed er vi som rungende malm og en klingende bjælde.VM4 133.2

Opdyrk en natur der sætter andre højre end dig selv. Vær mindre selvtilstrækkelig, mindre selvsikker; værn om tålmod, overbærenhed og broderlig kærlighed. Vær rede til at hjælpe den fejlende og hav medynk og øm forståelse mod dem som er svage. Du behøver ikke at forlade dine forretninger for at ære Herren; men du må, fra dag til dag, i enhver handling og i ethvert ord, i din daglige dont, ære ham du tjener, derved påvirke dem du kommer i kontakt til at gøre det rigtige.VM4 133.3

Vær venlig, mild om hjertet og tilgivende mod andre. Lad selvet segne i Jesu kærlighed, så du kan ære din Forløser og gøre det arbejde han har udpeget dig at gøre. Hvor lidt kender du ikke til de stakkels sjæles hjertekvaler, som har været bundet i mørkets lænker og som mangler fasthed og moralsk styrke. Stræb efter at forstå andres svaghed. Hjælp den trængende, korsfæst selvet og lad Jesus tage plads i din sjæl, for at du kan gennemføre sandhedsprincipperne i din dagligdag. Da vil du som aldrig før, være til velsignelse for menigheden og for alle dem du kommer i kontakt med.VM4 133.4