Bror G du må omvendes, ellers mister du evigt liv. Du kan ikke være et lykkeligt menneske, før du får visdommens ydmyghed. Du og din hustru har for længe arbejdet på tværs. I må lægge denne kritik, disse mistanker, skinsyge og ulykkelige skænderier på hylden. Den ånd som er udviklet i jeres familie, føres videre i jeres religiøse erfaring. Vær forsigtige med hvordan I taler om hverandres fejl under jeres børns nærværelse; og vær forsigtig med hvordan I styrer jer selv. I ser kun det dårlige og onde i jeres ældste søn; I giver ham ingen anerkendelse for gode egenskaber, som I, hvis han dør, pludseligt ville overbevises om at han havde. Ingen af jer behandler jeres søn konsekvent. I dvæler over hans fejl, under andres påhør og viser at I ikke har tillid til hans gode karaktertræk.VM4 240.2

Hver især har I tilbøjelighed til at se på den andens fejl og alle andres; men I er forblindede over for jeres egne fejl og mange vildfarelser. I er begge nervøse, lette at opildne og irritere. I behøver visdommens ydmyghed. I klynger jer til jeres egne svagheder, lidenskaber og fordomme, som om I ikke længere ville være lykkelige, hvis de ikke var der, skønt de er torne — stikkende og kvæstende torne. Jesus indbyder jer til at lægge det åg ned, I har båret på, som har gnavet om jeres hals og tage sit åg på, som er nemt og hans byrde, som er let. Hvor tung er ikke egenkærlighedens, begærlighedens, stolthedens, lidenskabens, jalousiens og onde mistankers last. Hvor meget griber mennesker ikke disse forbandelser omkring dem og hvor uvillige er de ikke til at opgive dem. Kristus forstår hvor svære disse selvforskyldte byrder er og han indbyder os til at lægge dem ned. De tugt belastede og trætte sjæle indbyder han at komme til sig og tage hans byrde i stedet, som er let, i bytte for byrder de binder på sig selv. Han siger: “I finde hvile for jeres sjæle.” Thi mit åg er gavnligt og min byrde er let.” Vor Frelsers pålæg er alle pålidelige og samdrægtige og hvis de bæres med glæde, bringer de sjælen fred og hvile.VM4 240.3

Når bror G en gang har taget standpunkt på den forkerte side, er det ikke let for ham at indrømme at han har begået fejl. Men hvis han kan få sin forkerte handlemåde ud af tankerne og komme ud af andres hukommelse og gøre nogle forandringer til det bedre, uden at bekende sin fejl åbent, vil han gøre sådan. Men alle disse fejl og ubekendte synder står registreret i himmelen og vil ikke udslettes før han indvilliger i de anvisninger, Guds ord giver: “Bekend derfor jeres synder for hverandre og bed for hverandre, for at I må blive helbredt.” Hvis bror G har fundet en anden plan end den Herren har givet os, er det ikke en sikker vej og vil til sidst vise sig at være hans ruin. Denne anden vej er ruinerende for menigheden og ruierende for hans families velstand og lykke. Han må blødgøre sit hjerte og lade ømhed, ydmyghed og kærlighed ind i sin sjæl. Han må opelske uselviske kvaliteter. Bror og søster G, I burde opelske egenskaber som gør jer rene, glemmer selvet og mere interesseret i dem I kommer i kontakt med. Der er blodåre af egenkærlighed og selv?omsorg som ikke gør jeres lykke større, men bringer jer sorg. I har en kamp med jer selv, som kun I selv kan udkæmpe. I begge bør styre tungen og holde meget af det tilbage I giver udtryk for. Det første onde er at tænke forkert; derefter kommer de forkerte ord. Men I lader opelskelsen af kærlighed, hensynsfuldhed og respekten for hverandre være ugjort. Vær godt hensynsfulde for hinandens følelser og søg at vogte helligt over hverandres lykke. Dette kan i kun gøre i Jesu navn og styrke.VM4 241.1

Søster G har gjort store anstrengelser for at vinde sejre, men hun har ikke fået megen opmuntring fra sin mand. I stedet for at søge Gud i alvorlig bøn og bede efter styrke til at overvinde fejlene i deres karakter, har de vogtet over hinanden og blevet svækket ved at finde fejl hos hinanden. Hjertets have er ikke blevet passet.VM4 242.1

Hvis bror G havde modtaget det lys som Herren sendte ham for måneder siden og talt rent ud med sin hustru, hvis begge havde brudt deres hjerter for Herren, hvor anderledes ville deres nuværende tilstand da ikke blive. De begge har ringeagtet Guds Ånds irettesættende og bønlige ord og ikke fornyet deres liv. At lukke øjnene for det lys Gud sendte dem gjorde ikke een af deres fejl mindre alvorlig i Guds øjne, det gør heller ikke deres ansvar mindre. De har hadet den irettesættelse Herren gav dem i medynk. Bror G har af naturen et venligt og ømt hjerte, men det er overtrukket af egenkærlighed, forfængelighed og onde tanker. Hans hjerte er ikke tykhudet, men han mangler moralsk styrke. Han er en kujon lige så snart selvfornægtelsens og selvopofrelsens nødvendig kommer frem for ham, for han elsker sig selv. At styre selvet, sætte vagt om hans ord, anerkende at han har gjort forkert eller talt forkert, er for ydmygende for ham at bære; og hvis han nogen sinde skal frelses, må korset alligevel løftes op.VM4 242.2

Bror og søster G, I skal begge vogte jeres ord; for lige så sikkert som der ikke er skildvagter over jeres tanker og handlinger, ligeså vil I tage modet fra hinanden og gøre det sikkert at ingen af jer kan blive frelst. I begge må vogte jer imod overilethed, som fremkalder overilede ord og handlinger. Vrede der har fået frit løb, fordi I mener at være misbrugt, er Satans ånd og fører til stort moralsk onde. Når I styres af en overilethed frarøver I jer selv jeres fornuft, for en tid. Så kan I ikke styre jeres ord og handlinger, skønt I gør jer selv ansvarlig for alle de onde følger. Det som gøres i hast og vrede kan ikke undskyldes. Denne handling er ond. Med et enkelt ord sagt overilet og i vrede, kan I efterlade en brod i venners hjerter, som aldrig vil glemmes. Hvis I ikke udviser selvkontrol, vil I blive et meget ulykkeligt par. Hver især tillægger I jeres ulykkelige liv hinandens fejl; men gør det ikke mere. Gør det til en regel at aldrig sige et kritisk ord til hinanden, men ros og pris hvor I kan.VM4 242.3

Nogle anser det for en dyd at være tøjlesløse og de vil prale af deres dristige vane, at tale om de ubehagelige ting i hjertet. De lader en vrede udtømme sig selv ved en strøm af irettesættelser og kritik. Jo mere de snakker, jo mere oprevne bliver de og Satan står ved siden af for at fremhjælpe dette, for det passer ham. Ordene irriterer ham de siges til og de vil blive kastet igen, provokere til endnu hårdere ord, indtil en lille ting er blæst op til en stor flamme. I begge føler at I har alle de prøvelser som I overhovedet kan udholde og at jeres tilværelse er den mest ulykkelige. Begynd straks på at styre jeres tanker, jeres ord og jeres handlinger. Når I hver især mærker bitterheden rejse sig, så gør det til en regel at selv bede ydmygt til Gud, som vil lytte til den bøn, som ikke kommer ud af hykleriske læber.VM4 243.1

Enhver lidenskab må under den oplyste samvittigheds styring. “Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed godhed ydmyghed sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; ligesom Herren tilgav jer, således skal også I gøre! Og over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd. Og lad Kristi fred råde i jeres hjerter; til den blev I kaldede som lemmer på samme legeme; og vær taknemmelige!”VM4 243.2

Hvis I er på opbyggelsens stade og lægger nåde til nåde, vil Gud forøge sin nåde til jer. Når I lægger til, forøger han. Hvis I gemmer på en vane og Gud ser og hører alt hvad I gør og siger og nøje nedskriver alle jeres ord og handlinger og I ser det hele igen, så vil I, med alt I gør og siger, forsøge at følge en oplyst og årvågen samvittigheds ordre. Jeres tunger vil blive brugt til Guds ære og vil være en kilde til velsignelse for jer selv og andre. Men hvis I adskiller jer fra Gud, som I har gjort, så tag jer i agt for at jeres tunger ikke skal vise sig som en uretfærdig verden og pådrage jer en frygtelig dom; for sjæle vil gå tabt på grund af jer.VM4 244.1

Genstridighed, ikke uafhængighed

Selvkontrollens opgave