Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 4 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    College studerende

    College studerende

    Bror B’s indflydelse har ikke helt været som den burde være. Da han var på Battle Creek colleget, var han i mange henseender et eksemplarisk ung mand; men sammen med andre unge herrer og damer, har han uden at sige noget, arrangeret en udflugt til ___. Dette var ikke pænt, åbent og retfærdigt. De vidste alle at det var et brud på reglerne, men de dristede sig ind på overtrædelsens sti. Disse unge mennesker, har ved deres handling og deres indstilling til deres forkerte opførsel, igen kastet skykker på colleget, som er særdeles urigtige.VM4 430.3

    Da brødrene i Iowa overtog bror B’s arbejde under disse forhold, gjorde de noget forkert. Hvis de gør noget lignende i andre situationer, vil de mishage Gud meget. Det gav ham indflydelse over andre at han var en ung mand med en fremragende optræden og hans eksempel, stik imod skolens regler og myndigheder, har påvirket andre til at gøre det samme. Love og regulativer vil ikke have kraft, når skolen ledes, hvis vore brødre billiger sådanne ting i det hele taget. En demoraliserende indflydelse er let at indføre på en skole. Mange vil hurtig gå ind i et oprør og trods, hvis der ikke straks gøres noget for at fastholde skolens standard, ved strenge regler, der styrer de studerendes opførsel.VM4 430.4

    Bror B’s arbejde vil ikke være antagelig for Gud, før han helt ser og erkender sin fejl, med at overtræde collegets regler og begynder at modvirke den indflydelse han har udøvet til skade for dets omdømme. Mange flere studenter ville være kommet fra Iowa, hvis det ikke var for disse ulykkelige omstændigheder. Kunne du, bror B, se og erkende virkningen af dette forkerte skridt og den vrede, skinsyge og næsten had som havde fyldt dit hjerte, fordi din handlemåde blev draget i tvivl af Professor Brownsberger, så ville du skælve for øjnene af dig selv og for deres triumf, som ikke kan klare tvang og som fører krig imod regler og regulativer, der bremser dem i deres egen handlemåde. Som en bekendende discipel af den ydmyge og beskedne Jesus, forøges din indflydelse og dit ansvar meget.VM4 430.5

    Bror B, jeg håber du vil gennemgå dette omhyggeligt og overveje din første fristelse at vige fra collegets regler. Studér kritisk karakteren af vor skoles styrelse. Ingen af reglerne der blev gennemført, var for strenge. Men der blev gemt på vrede; for på den tid blev fornuften stødt bort og hjertet blev gjort til bytte for uregerlig hæftighed. Før I var klar over det, havde I taget et skridt, som I for nogle timer tidligere ikke ville have taget, under noget pres. Impulserne overvandt fornuften og I kunne ikke kalde den skade tilbage, som I havde forøvet imod jer selv eller mod en Guds institution. Vor eneste sikkerhed, under alle omstændigheder, er at beherske os selv, i Jesus vor Forløsers styrke.VM4 431.1

    Vort college er ikke indflueret af den populære anskuelse det støttes, ved at udøve magt og gennemtvinge dets regler, som andre colleger har. I et henseende er det af vort samfunds skoler; men hvis vi ikke holder os på vagt, vil en verdslig karakter og påvirkning komme over den. Sabbatsholdende studerende må have mere moralsk mod, end de hidtil har udvist, for at kunne bevare den moralske og religiøse ånd på skolen, ellers vil den kun adskille sig fra andre samfunds skoler i navn. Gud planlagde og stiftede dette college og udtænkte at det skulle dannes af høje religiøse interesser og at enhver uomvendt studerende, som blev sendt til Battle Creek ville vende tilbage til deres hjem, som soldater af Kristi kors.VM4 431.2

    Professorer og lærere bør tænke over hvad det er for midler der giver vort college den særlige karakter; alle burde værdsætte de privilegier højt, som vi nyder, med en sådan skole og bør støtte den trofast og vogte den fra enhver skam. Selviskhed kan kølne de studerendes kraft og verdslighed kan få overhånd over hele skolen. Dette ville bringe Guds misbilligelse over denne institution.VM4 432.1

    [De elever, der bekender sig til at elske Gud og adlyde sandheden, bør besidde en sådan grad af selvbeherskelse og religiøs principfasthed, at de vil være i stand til at stå urokkelige i fristelse og til at tage standpunkt for Jesus på colleget, i deres logi, eller hvor de måtte befinde sig. Religion skal ikke blot være en kappe til brug i Guds hus, men religiøse principper må præge hele livet. De, der drikker af livets kilde, vil ikke vise en længsel efter forandring og fornøjelse, således som den verdslige gør. I deres færd og karakter vil man se den hvile, fred og lykke, som de har fundet i Jesus ved daglig at lægge deres vanskeligheder og byrder ned ved hans fødder. De vil vise, at der er både tilfredshed og glæde på lydighedens og pligtens sti. På deres kammerater vil sådanne øve en indflydelse, der mærkes overalt på skolen. De, som udgør denne trofaste hær, vil opmuntre og styrke lærerne og de ledende i deres bestræbelser ved at modvirke enhver art af utroskab, splid og undladelse af at overholde regler og forskrifter. De vil øve en frelsende indflydelse og deres arbejde vil ikke gå til grunde på Guds store dag, men vil følge med dem ind i den tilkommende verden og indflydelsen af deres liv hernede vil få betydning gennem endeløse evigheder. Een alvorlig, samvittighedsfuld, trofast ung mand på skolen er en uvurderlig skat. Himmelens engle ser på ham med kærlighed. Hans dyrebare Frelser elsker ham og i himmelens dagbog vil enhver retfærdighedsgerning, enhver modstået fristelse og ethvert besejret onde blive nedskrevet. Således vil han opsamle sig en god grundvold for den kommende tid, for at han må kunne gribe det evige liv Vejl f menigh bd. 1 side 443]VM4 432.2

    Den måde bror C opførte sig på, ved at søge unge damers selskab på colleget, var forkert. Dette var ikke formålet med at sende ham til Battle Creek. Studerende sendes ikke her hen for at danne forbindelser, for at flørte eller gøre kur, men for at få uddannelse. Fik de lov til at følge deres egne lyster i dette, ville colleget hurtigt demoraliseres. Adskillige har brugt deres dyrebare skoledage på snedig flørt og kurmageri, uanset om professorer og lærere var opmærksomme på det. Når en lærer, uanset hvilken gren af værket han kommer fra, udnytter sin position for at vinde sine studerendes hengivenhed med henblik på ægteskab, er hans opførsel den strengeste kritik værdig.VM4 433.1

    Indflydelsen fra bror D’s sønner og adskillige andre fra Iowa også mr.E fra Illiois, har ikke været til gavn for vor skole. Disse studerendes slægtninge og venner har hjulpet dem til at kaste genskin på colleget. Bror D’s sønner har evner som er kilde til forældrenes glæde; men når disse unge mænds evner anvendes til at nedbryde collegets regler og forskrifter, er der intet der fremkalder glæde. Det blad der indeholder den passende og skarpe kritik, over en underviser på colleget, vil ikke læses med fornøjelse på den dag, hvor alle menneskes gerninger skal gennemgås af Gud. Bror og søster D vil da møde en optegnelse over deres gerninger, for at de kunne give deres søn en dårlig, hemmeligholdt berettigelse. Så må de svare for den indflydelse de har forøvet mod skolen, en af Guds redskaber og svare for de blandede udtalelser de gjorde, som har forhindret unge i at komme på colleget, hvor de kunne være kommet under sandhedens indflydelse. Nogle sjæle vil gå tabt som følge af denne forkerte indflydelse. Guds store domsdag vil åbenbare de indflydelsesrige ord, der er sagt og den indstilling der er indtaget. Bror og søster D har pligter der hjemme som de har forsømt. De har været beruset af dette livs bekymringer. Arbejde, hastværk og jagen hører til dagens orden og deres stærke verdslighed har haft dannende indflydelse på deres børn, på menigheden og på verden. Det er deres eksempel, som fastholder sandheden i retfærdighed, som vil dømme verden.VM4 433.2

    [Bevarelsen og opretholdelsen af de institutioner, Gud har oprettet som et middel til sit værks fremme, afhænger i stor udstrækning af kristelige unge mennesker. Dette højtidelige ansvar hviler på de unge, der i vor tid optager livets gøremål. Aldrig har der været en tid, da så betydningsfulde ting afhang af een generation; hvor vigtigt er det derfor ikke, alle de unge forberedes til den store gerning, så Gud kan bruge dem som sine redskaber! De krav, Gud har på dem, overgår alle andre krav.VM4 434.1

    Gud er den, der har skænket livet og hvert fysisk og åndeligt anlæg, som de ejer. Han har udrustet dem med evner, for at de klogt kan udnytte dem i den gerning, der vil blive lige så varig som evigheden. må kunne, betros dem. Til gengæld for sine store gaver kræver han en rigtig udvikling og anvendelse af deres intellektuelle og moralske evner. Han gav dem ikke disse evner blot til deres fornøjelse, eller for at de skulle misbruges til at modarbejde hans vilje og hans forsyn, men for at de skulle benyttes til at fremme kundskab om sandhed og hellighed i verden. Han stiller krav om deres taknemmelighed, deres højagtelse og kærlighed for hans uophørlige godhed og uendelige velgerninger. Med rette Kræver han lydighed mod sine love og mod alle vise forskrifter, der vil tøjle de unge, værne dem mod Satans anslag og lede dem på fredens stier. Hvis de unge kunne indse, at de ved at overholde vore institutioners påbud og reglementer kun gør, hvad der vil fremme deres, anseelse i samfundet, højne karakteren, forædle sindet og forøge deres lykke, ville de ikke modsætte sig retfærdige regler og gavnlige krav, ej heller give sig af med at skabe mistænksomhed og fordom mod disse institutioner. Vor ungdom bør være besjælet af energi og troskab i at efterkomme de fordringer, der stilles til dem og dette vil være en garanti for fremgang. Den vilde, hensynsløse karakter hos, mange af de unge i denne tid kan gøre en syg om hjertet. En stor del af skylden ligger hos forældrene i hjemmet. Uden gudsfrygt kan ingen være virkelig lykkelig. samme s 443-444]VM4 434.2

    De studerende som er stødt sammen med ledelsen og vendt tilbage til deres hjem, for at kaste skam over colleget, vil få deres synd at se og modvirke den påvirkning de har givet, før de kan få Guds billigelse. De troende i Iowa har mishaget Gud med deres godtroenhed, ved at tro på de fortællinger de har fået. De burde altid findes på ordenens og disciplinens side, i stedet for at anspore til slap styring.VM4 435.1

    En ung sendes fra en fjern stat for at få glæde af colleget i Battle Creek. Han kommer fra sit hjem med sine forældres velsignelse på sit hoved. Han har dagligt lyttet til alvorlige bønner opsendt fra familiealteret og han er tilsyneladende startet godt på et liv med ædle beslutninger og renhed. Hans overbevisning og hensigter er rigtige, idet han forlader hjemmet. I Battle Creek vil han møde mennesker fra alle lag. Han bliver bekendt med nogen, hvis eksempel er til velsignelse for alle i deres omgangskreds. Han møder også nogle, som tilsyneladende er venlige og interessante og hvis intelligens betager ham; men de har en lav moral?standard og ingen religiøs tro. For en tid modstår han entvert lokkemiddel der frister; men når han lægger mærke til, at dem, som er kristendomsbekendere, synes at nyde denne ureligiøse klasses selskab, begynder hans målsætninger og høje beslutninger at vakle. Han nyder disse unges livlige udfald og gemytlighed og næsten uden at han mærker det, drages han mere og mere ind i deres selskab. Hans fæstning synes at give sig; hans hidtidige brave hjerte bliver svagt. Han bydes med ud på en tur og de tager ham med til en bar. Der hentes østers eller andre forfriskninger og han skammer sig ved at drage bort og afvise traktementet. Når han engang har gået over grænserne, gør han det igen og igen. Et glas øl kan der nok ikke være noget galt med og han accepterer det; men der er trods alt en skarp stikken i samvittigheden. Han tager ikke åbenlyst sit ståsted på Guds, sandhedens og retfærdighedens side; det snedige, bedrageriske selskab som han kommer sammen med, fornøjer ham og han føres længere ud. Hans fristelser forsikrer, at det er helt sikkert harmløst at spille kort og se spillene i en billardhal og han giver gentagende gange efter for fristelsen.VM4 435.2

    Unge mænd på vort college hænger, uanende af forældre eller formyndere, på barer, drikker øl og spiller kort og spil i billiardhaller. Disse ting prøver de studerende at hemmeligholde meget blandt dem selv; og professorerne og lærere holdes i uvidenhed om det sataniske arbejde, som sker. Når denne unge mand lokkes til at gøre noget forkert, som skal hemmeligholdes, har han en kamp med sin samvittighed; men tilbøjeligheden sejrer. Det skulle betyde at han var en kristen, da han kom til Battle Creek, men han ledes fast og sikkert hen på den nedadgående vej. Onde kammerater og forførere findes blandt unge sabbatsholdene forældre, nogle af dem bor i Battle Creek og de finder ud af at han kan fristes; og de jubler i det skjulte over deres magt og den kendsgerning at han er svag og så hurtig giver efter for deres forføreriske indflydelse. De finder ud af at han kan komme til skamme og forvirres af dem, som har haft lyset og som har forhærdet deres hjerter i synd. Netop sådanne anstød som disse vil man finde overalt, hvor unge samles.VM4 436.1

    Den tid kommer, hvor den unge mand, som forlod sin faders hus ren og sand, med ædle hensigter, vil gå til grunde. Han har lært at elske det onde og forkaste det gode. Han erkendte ikke sin fare, blev ikke bevæbnet med årvågenhed og bøn. Han satte ikke sig selv straks under menighedens beskyttende omsorg. Han kom til at tro at det var mandigt, at være selvstændig og ikke lade sin frihed begrænse. Han fik lært at ignoreren af regler og trodsen af love var at nyde sand frihed; så det var slavisk at altid frygte og skælve, medmindre han gjort noget forkert. Han gav efter for ugudelige personers indflydelse, som gjorde bedrag, ondskab og synd skønt de havde et pænt ydre. Men han blev foragtet og forhånet, fordi han var så let at narre. Han tog derhen hvor han ikke kunne forvente noget rent og godt. Han lærte livsveje og talemåder, som ikke var ophøjende og forældlende. Mange er i fare for at ledes bort uden at mærke det, indtil de fornedres, efter egen vurdering. For at vinde de hjerteløse og ugudeliges bifald, kommer de i fare for at opgive mandommens renhed og ædelhed og blive slaver for Satan.VM4 436.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents