Trofast tilrettevisning påkrævet

TROFAST TILRETTEVISNING PÅKRÆVET
VM4 186.1

Det følgende vidnesbyrd, fik jeg i mit sidste syn den 5.januar 1875, jeg skrev det i mit telt mellem møderne ved Vermont?lejrmødet i august 1875. Det fremlægger tingenes tilstand i ___ i januar 1875. Tingenes udvikling i den efterfølgende sommer har fuldt ud retfærdiggjort den tilsyneladende strenghed af vidnesbyrdet. I september læste jeg dele af det for denne menighed og et stort arbejde begyndte hos vore medarbejdere; alligevel giver jeg vidnesbyrdet i dette ydmyge arbejde, til gavn for denne menighed og andre.VM4 186.2

Mørke for styringen hvor kun Guds ånd burde herske. Men få, som involverer sig i arbejdet, indser det nødvendige i at have et personligt forhold og et personligt ansvar uanset hvilken afdeling de har ansvar for. Få føler helligheden i det arbejde de er involveret i. De betragter det for at være på almindeligt niveau sammen med ordinære virksomheder.VM4 186.3

Selviskheden hersker over mange, som burde vide at et liv i selvopofrende kærlighed er et fredfyldt og frit liv. Dem som søger lykken, ved at tilfredsstille sig selv og hovedsageligt gå efter ens egn interesser er på det forkerte spor af lykken, endda på jorden. Enhver som er upålidelig i det mindste i sine opgaver er upålidelig i de store. Hvis han forsømmer at udføre de små hverv han får, på en trofast måde, viser han sig selv som uduelig til at bære tungere ansvar; han viser at han ikke er helhjertet i arbejdet og at han ikke har et eneste øje rettet mod Guds herlighed.VM4 186.4

Nogle er hurtige til at definere pligter der tilhører andre og indser den fulde betydning af deres ansvar, men undlader at se deres eget ligeså hurtigt. Personlig troværdighed og ansvar er der særlig brug for på Helseinstituttet (nu sanatoriet), på kontoret, i menigheden og i skolen. Hvis alle knyttet til disse institutioner lyttede ivrigt, for at høre hvad Jesus anviste dem til at gøre, i stedet for at sige hvad den og den skal gøre, ville vi være vidne til en stor forandring i alle værkets afdelinger. Hvis ethvert hjertesprog var, “Jeg må lytte til Kristi lære og adlyde hans røst; ingen kan gøre arbejdet for mig; andres omsorg kan aldrig udbedre min forsømmelse,” så vil vi se Guds sag skride frem som aldrig før.VM4 186.5

Det er denne tilbageholdenhed, venten på at andre skal gøre det, der bringer åndelig afmattelse. At spare på ens kræfter er en sikker måde at gøre dem mindre på. Jesus kræver ubetinget lydighed og villig underkastelse af alle sine tjenere. Der må ikke være nogen halten eller selv?eftergivenhed i Kristi tjeneste. Der er ingen samklang mellem Kristus og Belial. Hvilken mangel på helligelse til Guds værk, hvilken mangel på ansvarsfølelse har der ikke været i ___.VM4 187.1

A’s hjerte har ikke været helliget Gud. Han har evner og talenter som han må aflægge regnskab for, til alle tings store Giver. Hans hjerte har været uhelliget og hans liv er hans bekendelse uværdig; alligevel har han været tæt knyttet til Guds hellige arbejde i mere end en snes år. Hvilket lys har han ikke haft, hvilke privilegier! Han har nydt de mest pragtfulde anledninger til at udvikle en solid kristen karakter. Kristi ord, da han græd over Jerusalem kan bruges på ham: “Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øjne.” En Guds gengældelse hænger over dig, “fordi du ikke agtede på din besøgelsestid.”VM4 187.2

B er af samme type, men ikke så meget selvisk. Begge er mere fornøjelseselskere end gudselskere. Deres opførsel hænger overhovedet ikke sammen med kristenlivet. De mangler stabilitet, nøgternhed og helligelse til Gud. Hos B er nådesarbejdet i det hele taget for overfladisk. Han ønsker at blive en kristen, men stræber ikke efter at fastholde sejren over selvet og efterleve sin overbevisning om rigtigt og forkert. Gerninger, ikke tomme ord og intentioner, er Gud antagelig.VM4 187.3

A, du har hørt Guds ord i irettesættelser, råd, i advarsler, såvel som i kærlige bønner. Men at høre er ikke nok. “Og vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv.” Det er let at blive båret af sted af strømmen og råbe Hosianna sammen med mængden; men i hverdagslivets stilhed, hvor der ikke er nogen særlig spænding, kommer prøven for sand kristenhed. Det da at dit hjerte bliver koldt og din iver mindskes og religiøse aktiviteter bliver usmagelig for dig.VM4 187.4

Du forsømmer tydeligt at gøre Guds vilje. [Kristus siger: “I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg byder jer.” Dette er betingelsen, der stilles; dette er den prøve, der bestemmer menneskenes karakter. Følelser er ofte bedragelige, indre stemninger udgør ingen sikker betryggelse, fordi de er skiftende og påvirkes af ydre omstændigheder. Mange vildledes ved at forlade sig på følelsesmæssige indtryk. Det afgørende er: Hvad udretter du for Kristus? Hvilke opofrelser gør du? Hvilke sejre vinder du? En egenkærlig ånd besejret, en fristelse til at forsømme pligten bekæmpet, lidenskab underkuet, villig og glad lydighed mod Kristi vilje dette er et langt større bevis på, at du er et Guds barn, end rykvis fromhed og følelsesmæssig gudsfrygt. Vejl f menigh bd. 2 side 84]VM4 188.1

I har begge har ikke brudt jer om at blive irettesat; det har altid vækket misfornøjelse og knurren i jeres hjerter mod jeres bedste Ven, som altid har forsøgt at gøre jer godt og hvem I har enhver grund til at respektere. I har adskilt jer fra ham og har foruroliget Guds Ånd da i satte jer op imod de ord, han gav sine tjenere at sige om jeres opførsel. I har ikke lyttet til disse advarsler og har således forkastet Guds Ånd og vendt den fra jeres hjerter og er blevet ligeglade med jeres optræden.VM4 188.2

Bror A, du burde have fået en værdifuld erfaring i de mange år du er blevet velsignet af det store lys Gud har ladet skinne på din stivej. Jeg hørte en stemme sige vedrørende dig: “Det er et ufrugtbart træ; hvorfor skal dets frugtløse grene skygge for et sted et frugtbart træ kunne have glæde af? Skær det over; for hvorfor besværer det grunden?” Så hørte jeg det bedende tonefald fra den Barmhjertiges søde røst sige: “Skån den lidt længere. Jeg vil grave omkring dets rødder; jeg vil beskære det. Giv det en chance mere; hvis det ikke bliver godt, kan du skære det over.” Så det uproduktive træ tilstås lidt mere prøvetid, lidt længere tid for det golde liv til at blomstre og bære frugt. Vil denne tilståede anledning blive udnyttet? Vil der blive givet agt på advarslerne fra Guds Ånd? Jesu ord om Jerusalem efter at byen havde ringeagtet frelsen, Forløseren så nådigt, siges i det væsentlige også til dig: “Jerusalem, Jerusalem! .... hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyllingerne under sine vinger! og I ville ikke.” Kristus bønfaldt, han indbød; men hans kærlighed var det folk ugengældt, han kom for at frelse. Du har ikke gjort noget bedre på din dag end de stakkels, selv?bedragede og forblindede jøder gjorde på deres. Du kunne have udnyttet dine privilegier og anledninger og udviklet kristen karakter; men dit hjerte har været oprørt og du “ville ikke” ydmyge dig selv til at blive rigtig omvendt og leve i lydighed mod Guds påbud.VM4 188.3

De ufornuftige følelser og knurren som nogle har givet udtryk for, har også sat sig fast i dig, selvom du ikke turde sige det højt på samme måde. Det ville være bedre for kontoret og for alle det angår om du var blevet adskilt fra det for nogle år siden. Jo mere lys du har fået, jo flere privilegier du har nydt, des mindre oprigtighed og retskaffenhed har du udvist. Dit hjerte har været kødeligt og du har ikke talt Guds ord. Selvom du har værnet om advarsler og råd og har fået det stærkeste bevis på at Gud var med i dette og at hans stemme talte til dig, har du alligevel ringeagtet og forkastet de højtidelige irettesættelser og fortsat på din egensindige og viljefulde vej.VM4 189.1

Nogle gange er din frygt opvakt, men stadig erkender du ikke din ulykkelige åndelige tilstand og absolutte fare. Du har gentagende gange faldet tilbage i den samme ligegyldighedstilstand og selviskhed. Din anger er aldrig blevet dyb nok til at fuldkomme den fuldstændige reformation. Du har haft et overfladisk arbejde, men ikke den fuldstændige forvandling der er nødvendig for at blive godkendt hos Gud. “Den, som følger mig,” siger Kristus, “skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” Men i det meste af dit kristendomsbekendende liv, har du vandret i mørke fordi du ikke har taget forbindelsen med himmelen og modtaget Guds Ånds rene lys.VM4 189.2

Hvis du havde en daglig omgang med Herren og opelskede kærlighed for sjæle, ville du vokse ud af selvet og blive en alvorlig medarbejder i Herrens vingård. Du ville indse hvordan den trofaste pligtsopfyldelse i livets opgaver ville beskytte dig mod egenkærlighed og selvtilfredsstillelse. Du har ikke været ihærdig nok med at få en større erfaring hver dag. På dette tidspunkt burde du være et pålideligt menneske i enhver ansvarsfuld stilling, men selviskhed har præget alt hvad du har haft med at gøre. Du har været klog efter eget hoved, men har ikke fået visdom fra de mange års erfaring.VM4 190.1

B har været frugtesløs. Han kunne have gået stadig fremad, vokse i nåden, men det ydre udseende synes at være vigtigere for ham end den indre besmykkelse også når det gælder den ydmyge og stille ånds klædning, som Gud regner som af høj værdi. ikke-troende som har arbejdet på kontoret, men ikke har fået den nærværende sandheds lys, som du har fået, har ikke desto mindre været langt mere trofaste og samvittighedsfulde end nogen af jer, som jeg henvender mig til. Havde I samlet ihærdigt med Kristus, ville nogle af disse nu være sammen med os i sandheden. Men jeres livsførelse har været en anstødssten for dem. Gud ser på disse ikke-troende med større ømhed og gunst end på dem, som tror sandheden og alligevel fornægter ham i deres gerninger. Den tro som lægges til side efter Kristi behag og tages på og af som en klædning, er ikke Kristi religion, men en uægte sag, som ikke står endog denne verdens prøver.VM4 190.2

Sand religion ses altid tydeligt i vore ord og opførsel og i enhver handling i livet. Hos Kristi efterfølgere, bør religion aldrig skilles fra forretninger. De bør gå hånd i hånd og Guds bud bør der tages strengt hensyn til i alle detaljer i verdslige sager. Viden om at vi er Guds børn burde give en god klang af karakter også for hverdagslivets pligter. Det gør os ikke dovne i vore forretninger, men inderlige i ånden. En sådan religion han bestå en kritisk verdens ransagelse, med en meget ren samvittighed.VM4 190.3

Enhver arbejder på kontoret bør betragte sig selv som Guds forvalter og bør gøre sit arbejde med nøjagtighed og pålidelig vagtsomhed. Det stadige spørgsmål bør være: “Er dette i overensstemmelse med Guds vilje? Vil dette behage min Forløser?” Bibelreligionen ophøjer fornuften til Kristus er indblandet i alle tankerne. Enhver handling, ethvert ord, ethvert øjeblik i vore liv bør bære vor hellige tros aftryk. Alle tings ende er nær og vi har ingen tid at spilde, eller bruge til fornøjelse og misforstå Gud.VM4 191.1

Herren er ikke til at spøge med. Dem som forsømmer hans nådegaver og velsignelser på denne anledningens dag, vil pådrage sig selv uigennemtrængeligt mørke og vil kunne modtage Guds vrede. Sodoma og Gomorra blev hjemsøgt af den Almægtiges forbandelse på grund af deres synd og uretfærdighed. Der er dem på vor dag, som, i samme grad, har misbrugt Guds barmhjertighed og ringeagtet hans advarsler. Det vil gå Sodoma og Gomorra tåleligere på dommens dag, end for dem som bærer Kristi navn og alligevel vanærer ham for deres uhellige livsførelse. Denne klasse samler sig selv en frygtelig straf, når Gud i sin vrede skal hjemsøge dem med sine domme.VM4 191.2

Syndere, som ikke har fået det lys og de privilegier som syvendedags adventister har nydt, vil, i deres uvidenhed, være bedre stillet for Gud, end dem, som var upålidelige i deres tætte tilknytning med hans værk og bekende at elske og tjene ham. Kristi tårer på bjerget, kom fra et forpint og brudt hjerte, på grund af hans ubetingede kærlighed og hans udvalgte folks utaknemlighed. Han havde arbejdet utrætteligt på at frelse dem fra den skæbne de var så sikre på at bringe over sig, men de afviste hans barmhjertighed og kendte ikke deres besøgelsestid. Deres privilegiums dag afsluttede, alligevel var de så forblindede af synd, at de ikke var klar over det.VM4 191.3

Jesus så hen over århundrederne, helt til endens tid og tog alle de menneskers sager op, som havde gengældt hans kærlighed og formaninger med egenkærlighed og forsømmelse. Og alle, som gengælder ham sådan, giver han disse højtidelige ord og erklærer at de ikke kender deres besøgelsestid. Jøderne samlede mørke gengældelses?skyer omkring sig; og i dag, pådrager mange, på samme måde, sig Guds vrede, fordi anledninger ikke udnyttes, Jesu råd og kærlighed forhånes og hans tjenere er foragtet og hadet for at tale sandheden.VM4 192.1

Der er ikke noget sted på jordens overflade, hvor så stort et lys er blevet givet som i ___. Selv det gamle Jerusalem var ikke så begunstiget med himlens lysstråler, skinende på den vej, folk skulle betræde. Alligevel har de ikke vandret, i trofast lydighed, i lysets fulde stråleglans og tjene Gud nat og dag. En sygelig og forkrøblet religion er følgen af at ikke følge Herrens Ånds åbenbarede lys. Kraften og kærligheden vokser når det bruges og de kristne nådegaver kan kun udvikles ved omhyggelig opdyrkelse.VM4 192.2