Gud befalede Jeremias at samle rekabiterne i Herrens hus, i et af kamrene og give dem vin og indbyde dem at drikke. Jeremias gjorde som Herren befalede ham. “Men de svarede: Vi drikker ikke vin, thi vor fader Jonadab, Rekabs søn, gav os det bud: I og eders børn må aldrig drikke vin.”VM4 174.2

“Da kom Herrens ord til mig således: så siger Hærskares Herre, Israels Gud: Gå hen og sig til Judas mænd og Jerusalems borgere: Vil i ikke tage ved lære og høre mine ord? Lyder det fra Herren. Jonadabs, Rekabs søns, bud er blevet overholdt; thi han forbød sine sønner at drikke vin og de har ikke drukket vin til den dag i dag, men adlydt deres faders bud.”VM4 174.3

Her sættes rekabitternes lydighed i kontrast med hans folks ulydighed og oprør og som ikke vil tage imod hans irettesættelse og advarsel. Rekabitterne adlød deres faders befaling og nægtede at fristes til overtrædelse af hans befalinger. Men Israel nægtede at lytte til Herren. Han siger: “Jeg har talet til eder årle og silde, uden at i ville høre mig. Jeg sendte alle mine tjenere profeterne til eder årle og silde, for at de skulle sige: “Omvend Eder hver fra sin onde vej, gør gode gerninger og hold eder ikke til andre guder, så i dyrker dem; så skal I bo i det land, jeg gav eder og eders fædre.” Men i bøjede ikke eders øre og hørte mig ikke. Fordi Jonadabs, Rekabs søns, sønner overholdt deres faders bud, medens dette folk ikke ville høre mig, derfor, så siger Herren, Hærskares Gud, Israels Gud: Se, jeg bringer over Juda og Jerusalems borgere al den ulykke, jeg har truet dem med, fordi de ikke hørte, da jeg talede og ikke svarede, da jeg kaldte ad dem.VM4 174.4

Men til rekabiternes hus sagde Jeremias: Så siger Hærskares Herre, Israels Gud: Fordi i har adlydt eders fader Jonadabs bud og overholdt alle hans bud og gjort alt, hvad han bød eder, derfor, så siger Hærskares Herre, Israels Gud: Ingen sinde skal Jonadab, Rekabs søn, fattes en mand til at stå for mit åsyn.”VM4 175.1

Rekabitterne fik ros for deres hurtige og villige lydighed, medens Guds folk ikke ville lade sig irettesætte af deres profeter. Fordi han talte til dem, men de hørte ikke, fordi han kaldte dem, men de svarede ikke, fældede Gud dom imod dem. Jeremias gentog fordømmelses?ordene fra Herren for de trofaste rekabitter og, i Guds navn, lyste velsignelser over dem. Således lærte Gud sit folk at trofasthed og lydighed mod hans krav, vil genspejles til dem i velsignelser, ligesom rekabitterne blev velsignet for deres lydighed mod deres faders befaling.VM4 175.2

Når en god og klog faders anvisninger, en fader som brugte de bedste og mest effektive midler for at sikre efterslægten mod umådeholdenhedens onde, når hans anvisninger blev adlydt så nøje, burde Guds autoritet holdes meget mere i hævd, da han er helligere end mennesker. I barmhjertighed kommer han med en mangfoldighed af midler, for at få mennesker til at se og angre deres synder. Hvis de fortsætter med at ignorere hans irettesættelser og handle imod hans erklærede vilje, vil ruin følge efter, for Guds folk får kun velstand ved barmhjertighed, på grund af hans himmelske budbringeres omsorg. Han vil ikke opretholde og holde vagt over et folk, som lader hånt om hans råd og afviser hans dadel.VM4 175.3

Jeremias irettesætter Israel

Guds advarsler afvises