Kristi medarbejdere

KRISTI MEDARBEJDERE
VM4 67.1

[Det var en betydningsfuld tid for ___ under og efter teltmødet i 1874. Havde der været et hyggeligt og rummeligt hus til gudstjeneste på stedet, ville dobbelt så mange, som der nu blev vundet, have taget standpunkt for sandheden. Gud er med i vore bestræbelser. Vi kan spærre vejen for syndere ved vor forsømmelse og egenkærlighed. Man burde have gjort sig stor flid for at søge at frelse dem, der endnu var i vildfarelse, men dog havde interesse for sandheden. En lige så klog ledelse er påkrævet i Kristi tjeneste, som når det gælder ledelsen af hærafdelinger i en armé, der beskytter folkets liv og frihed. Ikke enhver formår at arbejde på en forstandig måde for sjæles frelse. Megen og grundig tænkning er nødvendig. Vi må ikke indtræde i Herrens værk på må og få og vente fremgang. Herren trænger til mænd med evner, tænkende mænd. Jesus kalder på medarbejdere, ikke på sløve og ligegyldige personer. Gud ønsker ret tænkende og intelligente mænd til at udføre den store gerning, som er nødvendig for sjæles frelse.VM4 67.2

Håndværkere, sagførere, handlende og mænd i alle beskæftigelser og stillinger uddanner sig for at kunne blive dygtige i deres fag. Skulle Kristi efterfølgere være mindre dygtige og skulle de, medens de efter sigende er beskæftigede i hans tjeneste, være ukyndige angående de veje og midler, der skal benyttes? Den opgave at vinde det evige liv er højere; end alle jordiske hensyn, For at kunne lede sjæle til Jesus må man have kendskab til menneskenaturen og studere det menneskelige sind. For at vide, hvordan man skal nærme sig mennesker med sandhedens store emner, kræves der megen omhyggelig omtanke og inderlig bøn.VM4 67.3

Når et tydeligt foredrag er blevet holdt, vil nogle ubesindige, impulsive, men dog oprigtige sjæle uventet tiltale sådanne, som ikke er med os og gøre den sandhed, som vi ønsker, at de skal modtage, frastødende for dem. “Denne verdens børn er klogere end lysets børn over for deres, egen slægt.” Forretningsmænd og politikere lægger vægt på høflighed. De bestræber sig for at være så tiltalende som muligt. De overvejer, hvorledes de kan gøre deres væsen og deres optræden sådan, at de kan opnå den største indflydelse over deres medmenneskers sind. De bruger deres kundskaber og evner på en så klog, måde som muligt for at opnå deres hensigt.VM4 68.1

Mennesker, der bekender sig til at tro på Kristus, frembærer en mængde skrammel, der spærrer vejen til korset, Trods alt dette er der nogle, som er så dybt overbeviste, at de vil komme igennem alle nedstemmende forhold og besejre enhver hindring for at vinde sandheden. Men havde de, der tror på sandheden, renset deres sind ved at adlyde den og havde de indset betydningen af en dannet optræden i Kristi gerning, kunne tyve sjæle være blevet frelst i stedet for een.VM4 68.2

Når nogen er blevet omvendt til sandheden, behøver vedkommende tilsyn. Hos mange prædikanter synes nidkærheden at svigte, så snart deres anstrengelser viser nogen fremgang. De indser ikke, at disse nyomvendte trænger til pleje årvågen opmærksomhed, hjælp og opmuntring. De bør ikke overlades til sig selv og blive et bytte for Satans mægtige fristelser; de trænger til at oplæres, angående deres pligter, til at behandles med venlighed og ledes fremad og til at man besøger dem og beder med dem. Disse sjæle behøver den mad, der tildeles, hvert menneske i rette tid.VM4 68.3

Intet under, at nogle bliver modløse, nøler ved vejen og overlades til at fortæres af ulve. Satan er på sporet af alle. Han udsender sine redskaber for at føre de sjæle, han har mistet, tilbage til sine rækker. Der burde være flere fædre og mødre, som kunne tage disse nyfødte børn i deres favn og opmuntre dem og bede for dem, at de ikke må forvirres i deres tro.VM4 68.4

Prædiken er kun en lille del af det arbejde, der skal udføres for sjæles frelse. Guds ånd overbeviser syndere om sandheden og lægger dem i menighedens arme. Prædikanterne kan gøre deres del, men de kan aldrig udføre den gerning, som menigheden bør gøre. Gud kræver, at hans menighed skal opsøge de, som er unge i tro og erfaring og opfordre dem til arbejdet. Menigheden skal ikke føre en ligegyldig samtale med dem, men tale sådanne ord, “som er æbler af guld i skåle af sølv.” for at lede dem.VM4 69.1

Vi trænger alle til at studere vor karakter og optræden, for at vi må kunne handle skønsomt med forskellige slags mennesker, således at vi kan gøre de bedste bestræbelser for at hjælpe dem til en rigtig forståelse af Guds ord og til et sandt kristenliv. Vi bør læse bibelen sammen med dem og lede deres sind bort fra timelige ting og hen til deres evige interesser. Det er Guds børns pligt at være missionærer for ham, at blive kendt med dem, der trænger til hjælp. Dersom nogen vakler under fristelse, bør man omhyggeligt tage sig af den pågældendes, sag og behandle den med klogskab; for hans evige interesser står på spil og de, der arbejder for ham kan ved deres ord og handlinger blive en duft af liv til liv eller af død til død.VM4 69.2

Undertiden kan der forekomme et tilfælde, som bør gøres til genstand for overvejelse under bøn. Vedkommende må bringes til at se sin sande karakter, forstå sit eget ejendommelige sindelag og temperament og villig til at se sine svagheder. Han bør behandles med skønsomhed. Hvis han kan påvirkes, hvis hans, hjerte bliver rørt af dette kloge og tålmodige arbejde, kan han blive knyttet til Kristus med stærke bånd og ledes til at forlade sig på Gud. Når et sådant arbejde bliver udført, ser hele det himmelske råd til og glæder sig; for en dyrebar sjæl er blevet udfriet af Satans snare og frelst fra døden! O, vil det ikke betale sig at arbejde med forstand for sjæles frelse? Kristus gav sit eget liv til pris for dem; og skal da hans efterfølgere spørge: “Er jeg min broders vogter?” Skal vi ikke arbejde i harmoni med Mesteren? Skal vi ikke påskønne værdien af sjæle, som vor frelser døde for?VM4 69.3

En del bestræbelser er blevet gjort for at vække børns interesse for sagen, men der er ikke gjort nok. Vore sabbatsskoler bør gøres mere interessante. De offentlige skoler har i de senere år i høj grad forbedret deres undervisningsmetoder. Anskuelsesundervisning, billeder og vægtavler er taget i brug for at klargøre vanskelige lektier for sindet. Netop på denne måde kan den nærværende sandhed forenkles og gøres overmåde interessant for børnenes modtagelige sind.VM4 69.4

Forældre, som man ikke kan få adgang til på anden måde, kan tit nås gennem deres børn. Sabbats,skolelærere kan undervise børnene om sandheden og disse vil bringe det lærte hjem til familiekredsen. Men få lærere synes at forstå betydningen af denne del af arbejdet. Den undervisningsmetode, der med så stort held er blevet indført i de offentlige skoler, kunne med lignende resultater indføres i sabbatsskolerne og blive et middel til at lede børn til Jesus og oplære dem i bibelens sandhed. Dette vil udrette langt mere godt end religiøs spænding af mere følelsesmæssige art, der forsvinder lige så hurtigt, som den kommer.VM4 70.1

Kristi kærlighed bør opelskes. Der trænges til mere tro i den gerning, som vi mener skal udføres forud for Kristi komme. Der bør gøres mere selvfonægtende, selvopofrende arbejde i den rigtige retning. Man bør med omtanke og bøn overveje, hvordan man kan virke med størst fordel. Omhyggelige planer bør udarbejdes,. Vi har begavelser iblandt os, som både kan udtænke planer og gennemføre dem, hvis de blot kommer i virksomhed. Forstandige og godt ledede bestræbelser ville bringe store resultater.VM4 70.2

Bedemøderne skulle være de mest interessante sammenkomster, der afholdes; men de bliver ofte dårligt ledet. Mange kommer til prædikener, men forsømmer bedemødet. Også her kræves der omtanke. Man bør søge Gud om visdom og der bør lægges planer for at lede møderne sådan, at de bliver interessante og tiltrækkende. Folket hungrer efter livets brød. Hvis de finder det i bedemødet, vil de søge dertil og tage imod det.VM4 70.3

Lange, kedelige taler og bønner er ikke passende nogen steder og særlig ikke ved vidnesbyrdmødet. De, som er frimodige og altid rede til at tale, får lov til at fortrænge de undselige og tilbageholdne. De mest overfladiske har i almindelighed mest at sige, Deres bønner er lange og mekaniske. De trætter englene og de mennesker, som hører på dem. Vore bønner bør være korte og ligefremme. Lad de trættende bønner fremkomme i lønkammeret, hvis nogen har sådanne at opsende. Slip Guds ånd ind i jeres hjerter, så vil den bortfeje alt tørt formsvæsen.VM4 70.4

Musik kan være en stor kraft til det gode, men vi udnytter ikke denne del af gudstjenesten på den bedst mulige måde. Sangen foregår som regel efter indskydelse eller for at afpasses efter specielle tilfælde og til andre tider overlades det til de syngende at sjuske den igennem, så sangen og musikken får ikke den rette indvirkning på de tilstedeværendes sind. Sangen bør være præget af skønhed, følelse og kraft. Lad stemmerne opløftes i lovsang og andægtighed! Tag musikinstrumenter til hjælp, hvor dette praktisk lader sig gøre og lad herlig harmoni opstige til Gud som et velbebageligt offer!VM4 71.1

Men det er undertiden vanskeligere at holde disciplin blandt sangerne og holde dem i arbejdsdygtig stand, end det er at rette på vaner med hensyn til bøn og formaning. Mange ønsker at følge deres egen skik; de modsætter sig råd og bliver utålmodige under ledelse. Der behøves velovervejede planer i Guds tjeneste. Sund fornuft er en ypperlig ting i tilbedelse af Herren. Tænkeevnen bør helliges til Kristus og der bør findes veje og midler til at tjene ham på den bedste måde. Guds menighed, der forsøger at gøre vel ved at efterleve sandheden og at frelse sjæle, kan være en kraft i verden, dersom den vil stille sig under Herrens ånds disciplin. Men den må ikke mene, at den kan arbejde i al evighed.VM4 71.2

Som et samfund taber vi meget på grund af manglende medfølelse og omgang med hverandre. Den, der taler om uafhængighed og lukker sig inde i sig selv, fylder ikke den plads, Gud havde til hensigt, at han skulle fylde. Vi er Guds børn, indbyrdes, afhængige af hverandre med hensyn til lykke, Gud og mennesker har Krav på os. Vi må alle udføre vor del her i livet. Det er den rigtige udvikling af den selskabelige trang i vor natur, der bringer os i et sympatisk forhold til vore brødre og bringer os lykke i vore bestræbelser for at være til velsignelse for andre. Lykken i himmelen vil bestå i det rene fællesskab mellem hellige væsener den harmoniske omgang med de salige engle og med de genløste, som har tvættet deres kjortler og gjort dem hvide i Lammets blod. Vi kan ikke være lykkelige, så længe vi går helt op i vor interesse for os selv. Vi bør leve her i verden for at vinde sjæle for Frelseren. Hvis vi skader andre, skader vi os selv. Hvis vi velsigner andre, bliver vi selv velsignet; for indflydelsen af enhver god handling virker tilbage på vore egne hjerter.VM4 71.3

Det er vor skyldighed at hjælpe hverandre. Det er ikke altid, vi kommer i berøring med omgængelige kristne, sådanne, som er elskværdige og venlige. Mange har ikke fået den rette opdragelse; deres karakter er skæv, de er hårde og knudrede og synes at være krogede i alle henseender. Når vi hjælper disse til at se deres mangler og rette på dem, må vi være forsigtige, at vi ikke bliver utålmodige og irriterede over vor næstes fejl. Nogle, der bekender Kristus, er ubehagelige; men det skønne ved kristelig dyd vil forvandle dem, dersom de med flid vil tage fat på den opgave at tilegne sig den sagtmodighed og ydmyghed, der findes hos ham, som de følger, idet de husker på, at “ingen af os lever for sig selv”. Kristi medarbejdere! Hvilken ophøjet stilling!VM4 72.1

Hvor findes de selvopofrende missionærer i disse store byer? Herren trænger til arbejdere i sin vingård. Vi bør være bange for at tilbringe den i ørkesløshed eller med at pryde legemet og at gøre en dårlig anvendelse af de kostbare timer, Gud har skænket os, for at vi skulle bruge dem til bøn, til at blive fortrolige med bibelen og til at arbejde for vore medmenneskers vel og således berede os selv og dem til den store gerning, der påhviler os.VM4 72.2

Mødre spilder unødigt arbejde på klædningsstykker til pryd for sig selv og deres børn. Det er vor pligt at klæde os enkelt og at klæde vore børn pænt, uden unyttig pynt, broderi eller stads og at passe på ikke at opelske hos dem en sådan interesse for klædedragt, at det vil blive til ødelæggelse for dem, men hellere søge at udvikle de Kristelige dyder. Ingen af os kan fritages for vore ansvar og i intet tilfælde vil vi kunne stå frem for Guds trone uden skyld, medmindre vi udfører den gerning, Herren har overladt til os.VM4 72.3

Der er mangel på missionærer for Gud, trofaste mænd og kvinder, som ikke vil unddrage sig ansvar. Forstandigt arbejde vil bringe gode frugter. Der er virkelig et arbejde at udføre, Sandheden bør fremholdes for folket på en forsigtig måde af sådanne, som forener sagtmodighed med visdom. Vi bør ikke, holde os på afstand af vore medmennesker, men komme dem nær; for deres sjæle er lige så dyrebare som vore egne. Vi skal bringe lyset ind i deres, hjem, med en mild og stilfærdig ånd tilskynde dem til at stræbe efter det ophøjede privilegium, som tilbydes dem, bede med dem, når det synes belejligt og vise dem, at der er højere ting for dem at opnå og tale varsomt til dem om de hellige sandheder for disse sidste dage.VM4 73.1

Blandt vort folk er der flere sammenkomster med sang end med bøn; men også disse sammenkomster kan ledes på en så ærbødig og opmuntrende måde, at de vil kunne øve en god indflydelse. Der er imidlertid for megen vittighed, tom tale og passiar til, at disse anledninger kan være gavnlige, højne tankerne og forædle opførselen.VM4 73.2