Den østvendte grænse

Den østvendte grænse

Den 28.juli forlod vi Oakland, sammen med vor datter Mrs. Emma White og Edith Donaldson, for at rejse mod øststaterne. Vi kom til Sacramento samme dag og blev mødt af bror og søster Wilkinson, som gav os en hjertelig velkomst og tog os med til deres hjem, hvor vi blev velbesøgt under vort ophold. Efter aftale, talte jeg søndag. Huset var godt fyldt med en opmærksom menighed og Herren gav mig frihed til at tale til dem fra sit ord. Mandag tog vi igen vognene og stoppede i Reno, Nevada, hvor vi havde aftalt at tale tirsdag aften i det telt, som ældre Loughborough gav en kursus?serie i. Jeg talte frit til omkring fire hundrede opmærksomme tilhørere, over Johannes ord: “Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn; og vi er det. Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke har kendt ham.”VM4 296.2

Idet vi passerede over den store amerikanske ørken i hede og alkali?støv, blev vi meget trætte af den golde udsigt, skønt vi nød alle bekvemmeligheder og bevægede os rask og jævnt over sporerne, trukket af vor jernhårde ganger. Jeg blev mindet på de gamle hebræere, som rejste over klipper og golde ørkener i fyrre år. Heden, støvet og den ujævne vej fremkalder beklagelser og udmattende suk fra mange, som betrådte den kedsommelige sti. Jeg tænkte at hvis vi var nød til at rejse på fødderne over den golde ørken og ofte tørste, svede og blive trætte, ville rigtig mange af os knurre mere end israelitterne.VM4 296.3

Bjergenes kedsommelige udseende på landstrækningen er ofte blevet skildret af pen og pensel. Alle som glædes ved naturens storslåethed og skønhed må føle et gys af glæde når de ser disse store gamle bjerge, skønne bakker og vilde og klippefyldte flodsenge. Dette er særlig sandt for den kristne. Han ser granitklipperne pludrende strømme, værket af Guds almægtige hånd. Han længes efter at bestige de høje bakker; for så er det som om at han er nærmere himmelen, selvom han ved at Gud hører sine børns bønner i den dybe dal, såvel som på bjergtoppen.VM4 296.4