Uddannelse til prædikegerningen

Uddannelse til prædikegerningen.

Vore unge mænd påføres ofte stor skade derved, at man tillader dem at begynde prædikevirksomheden, inden de endnu har opnået tilstrækkeligt kendskab til den hellige skrift til at kunne fremholde vor lære på en forstandig måde. Nogle af dem, som går ud i arbejdsmarken, er blot børn i bibelkundskab. Også i andre henseender er de inkompetente og holder ikke mål. De kan ikke læse i bibelen uden at famle, men læser forkert og blander ordene sammen på en sådan måde, at Guds ord mishandles. De, som ikke er i stand til at fremholde sandheden på rette måde, behøver ikke at være i tvivl om, hvad deres pligt er. De bør være lærlinge, ikke lærere. For unge mænd, som ønsker at berede sig til prædikegerningen, er et kursus på vor højskole til stor hjælp; men der behøves endnu noget mere, for at de kan blive dygtige talere. Der bør ansættes en, som kan lære de unge at tale uden at overanstrenge taleorganerne. Deres optræden bør også vies opmærksomhed.VM4 405.4

Enkelte unge mænd, som går ud i arbejdsmarken, formår ikke at undervise andre om sandheden, fordi de ikke selv har fået nogen uddannelse. De, der ikke kan læse korrekt, må lære det og de bør lære at undervise, inden de optræder offentlig. Lærerne i vore skoler må studere hårdt som en forberedelse til at undervise andre. Disse lærere bliver ikke antaget, førend de har bestået en grundig eksamen og deres evner til at undervise er blevet undersøgt af dertil kompetente personer. Der bør ikke udvises mindre påpasselighed med hensyn til at underkaste prædikanter en prøve. De, som står i begreb med at optage den hellige gerning at undervise menneskene i de bibelske sandheder, bør underkastes omhyggelig prøve af trofaste, erfarne personer.VM4 406.1

Efter at de har tilegnet sig en del erfaring, er der endnu en handling, som bør udføres med dem,; de bør fremstilles for Herren med inderlig bøn om, at han ved sin Helligånd vil tilkendegive, om de er antagelige for ham. Apostelen siger: “vær ikke hastig til at lægge hænder på nogen.” I apostlenes dage vovede Guds tjenere ikke at stole på deres egen dømmekraft ved valg eller antagelse af mænd til at indtage den ansvarsfulde og hellige stilling at være Guds talerør. De udvalgte de mænd, som efter deres opfattelse var antagelige og derpå fremstillede de dem for Herren for at se, om han vilde antage dem til at gå ud som hans repræsentanter. Noget mindre end dette bør ikke gøres nu.VM4 406.2

På mange steder træffer vi mænd, som for hurtigt er blevet indsat i ansvarsfulde stillinger som menighedsforstandere, når de ikke er skikkede til en sådan stilling. De har ikke det rette herredømme over sig selv. Deres indflydelse er ikke god. Der er stadig vanskeligheder i menigheden som følge af lederens mangelfulde karakter. Man har været for snar til at lægge hænder på disse mænd.VM4 406.3

Guds tjenere bør have et godt rygte og på en taktfuld måde kunne varetage den interesse, som det måtte lykkes dem at vække. Vi står i stort behov af dygtige mænd, der vil tjene den sag, de repræsenterer, til ære i stedet for at påføre den vanære. Prædikanter bør underkastes en prøve særlig i den hensigt at få konstateret, om de har en klar forståelse af sandheden for denne tid, så at de kan holde et sammenhængende foredrag over profetierne eller over praktiske emner. Dersom de ikke kan fremholde bibelske emner klart og tydeligt, behøver de fremdeles at være hørere og lærlinge. De bør flittigt granske skriften under bøn til Gud og blive vel bevandrede i den for at kunne undervise andre om bibelens sandheder. Alle disse ting bør nøje overvejes under bøn til Gud, førend man sender mænd ud på arbejdsfeltet.VM4 407.1

Den plan, som er blevet vedtaget om at lade ældre Uriah Smith afholde bibelkursus i de forskellige stater, har vundet bifald hos Gud. Meget godt er blevet udrettet ved disse bibelklasser; men der bliver ikke anvendt så megen tid til denne gerning, som det vilde være formålstjenligt af hensyn til vore unge prædikanter og til Guds sag. Frugten af de bestræbelser, som har været gjort i den retning, vil aldrig til fulde komme til syne i dette liv, men vil ses i evigheden. Vidns t menigh side 129-132]VM4 407.2