Verdenskærlighed

VERDENSKÆRLIGHED
VM4 609.3

Kære brødre og søstre i ___: I er i et rigt og skønt land, hvor Guds forsyns gaver er blevet spredt med rund hånd: men hvis de ikke udnyttes klogt vil disse velsignelser vise sig at være en forbandelse. Nogle af jer er overfyldt med dette livs bekymringer og nogle bliver fordrukne i verdens ånd. Jeres position er i fare. Især for de unge iblandt jer. Forældre har ikke knyttet sig så tæt med Gud, så de har arbejdet forstandigt i hans Ånd og kraft, at deres børn er blevet overbevist. Uafbrudt tale vil ikke omvende dem. Irettesættelser og tvang er ofte nødvendigt; men dette føres ofte for vidt, især når den livsvigtige gudsfrygt ikke eksemplificeres i deres liv, som forvalter irettesættelserne.VM4 609.4

Vore ord og handlinger udgør frugten vi bærer. Et indviet liv er en daglig, levende prædiken. Men indre gudsfrygt og sand helligelse giver hurtig plads for ydre former. Ren og ubesmittet religion er menighedens største behov i ___. De burde gøre et personligt arbejde for at komme nærmere Gud. Ingen kan frelses ved fuldmagt, men enhver mand og kvinde må arbejde frem til deres egen frelse med frygt og bæven. Satan har meget mere magt over nogle sandhedsbekendere, end mange erkender. Selvet regerer i hjertet, i stedet for Kristus. Egenvilje, egensindighed, misundelse og stolthed lukker Gud ud.VM4 609.5

Guds kærlighed må gennemtrænge sjælen, ellers vil retfærdighedens frugter ikke vise sig. Det er ikke forsvarligt at give efter for forfængelighed, stolthed eller kærlighed til magt eller vinding. Det er den værste form for selviskhed at irritere, kritisere og beklage sig fordi du har kraft til at gøre det og dem du skælder ud på den måde kan ikke forhindre dig. Det er selviskheden der skaber uoverensstemmelse i familiekredsen og i menigheden. Ukristne hjerter vil mene at de kan se store fejl hos andre, hvor der ikke er noget og vil hænge sig i småting indtil de ser stærkt overdrevene ud. At bringe disse småting i orden, som synes så store for nogle, har Gud overladt sine efterfølgere selv at gøre. Lad ikke disse ulykkelige forskelle forblive, så de bliver til rod for bitterhed i menigheden, derved vil mange smudses til. Når Kristus er i hjertet vil det blødgøres og undertrykkes af Guds kærlighed og mennesker der irriteres, kværulerer og strides vil ikke kunne være der. Kristi religion i hjertet for den, som har den, vil vinde en fuldstændig sejr over de lidenskaber der søger herredømme.VM4 610.1

Kristus sagde: “Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet [der mangler] gives jer i tilgift.” Dette løfte vil aldrig svigte. Vi kan ikke nyde Guds gunst, hvis vi ikke indvilger i de betingelser som hans gunst har skænket os. Gør vi dette vil den fred, tilfredshed og visdom, som verden hverken give eller borttage, komme til os. Hvis I som en menighed vil sikre jer Guds rige velsignelser, må I hver især sætte ham først og sidst og bedst i enhver tanke, plan og arbejde. Lydighed mod Gud er den kristnes første pligt. Et ydmygt sind og et taknemmeligt hjerte, vil ophøje os over ubetydelige fristelser og virkelige vanskeligheder. Jo mindre alvorlige, energiske og vagtsomme vi er i Mesterens tjeneste, jo mere vil tankerne dvæle over selvet og forstørre muldvarpeskud til vanskelige bjerge. Vi vil føle at vi er misbrugt, når der endog ikke var tænkt på vanære.VM4 610.2

Guds arbejdes byrde på Moses, gjorde han til en mægtig mand. Medens han tog sig af Jetros hjord i så mange år, fik han erfaring og lærte sig selv sand ydmyghed. Men Guds kald fandt Moses, ligesom det vil finde os, uduelige, tøvende og egenmægtige. Befalingen at udfri Israel synes overvældende; men i gudsfrygt accepterede Moses det betroede hverv. Læg mærke til resultatet. Han bragte ikke arbejdet ned til sin ufuldkommenhed; men i Guds styrke lagde han de alvorligste anstrengelser i for at ophøje og hellige sig selv sin hellige mission.VM4 611.1

Moses ville aldrig kunne forberede sig til denne tillidspost hvis han havde ventet på at Gud skulle gøre arbejdet for ham. Lys fra himmelen vil komme til dem, som føler behovet for det og som søger efter det som efter skjulte rigdomme. Men hvis vi synker ned i en passiv tilstand og er villig til at blive styret af Satans magt, vil Gud ikke sende sin inspiration til os. Hvis vi ikke til det yderste bruger de kræfter som han har givet os, vil vi altid forblive svage og virkningsløse. Megen bøn og mest energiske brug af sindet er nødvendig, hvis vil skal være beredt til det arbejde som Gud vil betro os. Mange når aldrig den position som de kunne få, fordi de venter på at Gud skal gøre det for dem, som han har givet dem kraft til at gøre selv. Alle som er udrustet til nyttighed i dette liv må oplæres af den strengeste mentale og moralske disciplin og så vil Gud hjælpe dem med at forbinde guddommelig kraft med menneskelig anstrengelse.VM4 611.2

Mange i ___ vil svigte fordi de ikke holder arbejdets fremmarch oppe og ikke fremstiller sandhedens helligelse ordentligt i deres dagligliv. De bringer ikke, ligesom Moses, deres liv op til den ophøjede standard. Hvis de havde gjort dette, ville der nu være mange flere der glæder sig over sandheden. Det er en frygtelig ting at lede sjæle bort fra Kristus, ved vore uhelligede livsførelse. Vor religion må være noget mere end en hård religion. Den må påvirke hjertet og så vil den få en korrigerende indflydelse på livet. Forkerte vaner kan ikke overvindes ved en enkel anstrengelse. Kun ved lange og strenge kampe kan selvet beherskes. Denne selvdisciplin må tages op af hver enkelt medlem i menigheden og det snavs der ophobes omkring hjertets dør må fjernes, førend de kan tjene Gud med den ene hensigt, at besmykke deres bekendelse med et velordnet liv og en gudfrygtig samtale. Så og ikke før da, kan de lære synderen sandheden og vinde sjæle til Kristus.VM4 611.3

Der er mænd i denne menighed som mener at de skal lære sandheden til andre, selvom de er irritable og kværulerede i deres egne familier. Disse behøver at nogen lærer dem, for de kan blive tålmodige, gudfrygtige mænd i deres hjem. De behøver at lære sand religions første grundsætninger. De bør søge Gud med sjælsalvor, for de har været en plage i deres familier og som en hærgene hagl, der nedtrykker og ødelægger deres brødre. Disse mænd gør sig ikke husbondens navn værdig, [på engelsk] “husets bånd;” for de binder ikke familien sammen med kristen kærlighed, forståelse og et gudfrygtig liv i sand værdig og kristelig karakter.VM4 612.1

Den højtidelige, hellige sandhed — det prøvende budskab vi har fået af Gud til at viderebringe verden — pålægger os alle den stærkeste forpligtelse til at forvandle vort daglige liv og karakter, så sandhedens kraft kan fremstilles rigtigt. Vi bør have en stadig fornemmelse af tidens korthed og de frygtelige begivenheder, som profetien har erklæret vil ske hurtigt. Det er fordi disse sandheder ikke er gjort til en realitet, at livet er så selvmodsigende, med den sandhed vi bekender. Mange skjuler de talenter i jorden, som skulle investeres der hvor de kan forøges for at gives tilbage til Gud, hvor han siger: “Aflæg et regnskab for din forvaltning.” Moses blev stor, fordi han brugte sine talenter til at gøre Guds arbejde og han fik da en forøgelse af talenterne. Han blev veltalende, tålmodig, fik selvtillid og kvalificeret til at gøre det største arbejde et dødeligt menneske nogen sinde er blevet betroet. Dette er virkningen på karakteren, nårsomhelst mennesker giver sig selv til Gud af hele sjælen og lytter til hans befalinger, så de kan adlyde dem.VM4 612.2

Villig lydighed mod Gud krav giver livskraft og sjælsstyrke. Et arbejde ligeså udholdene som solen, gøres for arbejderen, såvel som for dem, han arbejder for. Uanset hvor begrænsede evner han har, som går ind i dette arbejde, vil det arbejde han udretter i sit ydmyge område være antagelig for Gud.VM4 613.1

“Ikke enhver, der siger til mig: “Herre, Herre!” skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag“: “Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?” Og da vil jeg sige dem rent ud: “Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret” Derfor: enhver, der hører de ord, jeg her har sagt og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på klippegrund. Og regnen styrtede ned og vandstrømmene kom og vindene blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; thi dets grundvold var lagt på klippen. Men enhver, der hører de ord, jeg her har sagt og ikke handler efter dem, ligner en dåre, som byggede sit hus på sand. Og regnen styrtede ned og vandstrømmene kom og vindene blæste og slog imod det hus; og det faldt og dets fald var stort.”VM4 613.2

Grunden til at vort folk ikke har mere kraft, er at de bekender sandheden men praktiserer den ikke. De har kun lidt tro og tillid til Gud. Der er kun få, som bærer byrderne i forbindelse med hans værk. Herren gør krav på hjernens, benenes og musklernes styrke; men et holdes for ofte tilbage fra ham og gives til verden. Guds tjeneste gøres til en sekundær sag, medens verdslige interesser får behørig opmærksomhed. Således gøres mindre betydningsfulde ting til vigtige ting, selvom Guds krav, åndelige og evige sager, behandles på en ligegyldig måde, som noget der kunne tages op efter behag og kun til behag. Hvis tankerne forbliver ved Gud og sandheden udøvede en helligende indflydelse på hjertet, ville selvet blive skjult i Kristus. Hvis vi indser denne betydningsfulde sandhed som vi bekender os til at tro, bør vi føle at vi har en hellig mission at fuldføre, et ansvar der er knyttet til evige resultater. Alle timelige interesser vil give efter for dette.VM4 613.3

Brødre i ___, I indser ikke jeres forpligtelse over for Gud og det personlige arbejde han har givet jer at gøre for ham. I har sandhedens teori, men mærker ikke dets kraft på sjælen. Det golde figentræ rakte sine fordringsfulde grene mod himmelen; men Forløseren selv søgte efter frugter og se, der var intet andet end blade. Hvis der ikke gøres et grundigt arbejde for jer som enkeltpersoner og som en menighed, vil Guds forbandelse med sikkerhed komme over jer, som den faldt over det frugtløse træ.VM4 614.1

Medlemmerne i ___ menighed har talenter som ville være dyrebare, hvis de blev brugt rigtigt. Den svage kan blive stærk, den forskræmte kan blive modig og den ubeslutsomme kan blive mænd med hurtig og fast beslutsomhed, når de føler at Gud anser dem med tilstrækkelig betydning til at kunne acceptere deres arbejde.VM4 614.2

Mænd i denne menighed må mærke at Gud ønsker at de skal blive arbejdere i hans sag med hvilksomhelst evner. Hvis de ikke ændrer deres kurs, vil nogle findes i en lignende situation som farisæerne da Kristus sagde til dem: “Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige førend I.” Mange føler sig sikre fordi de bekender sandheden, selvom de ikke mærker dens helligende indflydelse på deres hjerter og rykker ikke frem i det guddommelige liv.VM4 614.3

Brødre, selvom I som et folk bekender at have langt mere lys frem for andre trossamfund, så svarer jeres gerninger ikke til jeres bekendelse. Mange som har været i vildfarelsens mørke, accepterer glædelig sandheden, når den åbnes op for deres forståelse. Selvom de har brugt deres liv på synd, accepteres de alligevel af Gud, når de kommer til ham i anger og med en følelse af deres syndighed. Sådanne personer er i en bedre situation for at udvikle kristen karakter, end dem, som har haft stort lys og ikke har udnyttet det. Det som efterlader mænd og kvinder i mørke, er at de ikke udnytter lyset og de anledninger de får tilstået. Kristus hader al tom indbildskhed. Da han var på jorden, behandlede han altid den angerfulde mildt også hvis de havde været de største syndere; men hans fordømmelse faldt tungt på alle hyklerne.VM4 614.4

Gud har givet ethvert menneske sit arbejde og ingen andre kan gøre dette arbejde for ham. Oh, om I hver især ville påføre jer øjensalve, så I kan se jeres karaktermangler og indse hvordan Gud betragter jeres verdenskærlighed, som fortrænger Guds kærlighed. Intet kan give jer en sådan kraft, en så sand selvtillid og sjæls storhed, som en fornemmelse af jeres arbejdes værdighed, en forsikring om at I er medarbejdere sammen med Gud i at gøre godt og vinde sjæle.VM4 615.1

Guds søn kom til denne verden for at efterlade et eksempel på et fuldkomment liv. Han helligede sig selv den glæde han havde fået sat for sig, glæden at se sjæle befriet fra Satans greb og frelst i Guds rige. “Følg mig” var Kristi befaling. Dem som følger hans eksempel vil tage del i det guddommelige arbejde, at gøre godt og vil til sidst komme ind til deres Herres glæde.VM4 615.2

Der er mange enkeltpersoner på livets ydmyge vandring i dag, som Herren må betegne ligesom han gjorde med Abraham: “Guds ven.” Sådanne mennesker bifalder det som Gud bifalder og fordømmer det som han fordømmer. I deres nærhed føler endog synderen en fornemmelse af ærefrygt, en, beherskelse; for Gud er hos dem og de er levende breve, kendt og læst af alle mennesker. Der er en blødgjort mildhed, en værdighed, en guddommelig sømmelighed, i deres opførsel, som giver dem magt over deres medmenneskers hjerter.VM4 615.3

Ved at følge Kristus, se på ham, som er jeres tros Ophav og fuldender, vil I føle at I arbejder under hans øjne, at i er påvirket af hans nærhed og at han kender jeres motiver. For hvert skridt vil I ydmygt spørge: Vil dette behage Jesus? Vil dette ære Gud? Morgen og aften bør der sendes alvorlige bønner op til Gud for hans velsignelse og vejledning. Sand bøn tager fat i den Almægtige og giver os sejr. På hans knæ får den kristne styrke til at modstå fristelser.VM4 615.4

Faderen som er familiens “hus-bånd” vil binde sine børn til Guds trone ved hjælp af levende tro. Mistroisk på sin egen styrke, hænger han sin hjælpeløse sjæl på Jesus og griber fat i den Allerhøjestes styrke. Brødre, bed der hjemme, i jeres familie, aften og morgen; bed alvorligt i jeres lille værelse; og når I er i gang med jeres daglige arbejde, opløft sjælen til Gud i bøn. Det var således at Enok vandrede med Gud. Sjælens stille, inderlige bøn vil stige op som en hellig røgelse til nådens trone og vil blive acceptabelt for Gud, som den gives helligdommen. For alle som søger ham således, bliver Kristus en nærværende hjælp i nødens stund. De vil være stærke på prøvelsens dag.VM4 616.1

Guds ord er en lygte for vor fod og et lys på vor sti. “Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig.” Det hjerte som er blevet forudindtaget med Guds ord er et værn mod Satan. Dem som gør Kristus til deres daglige ledsager og fortrolige ven, vil mærke en usynlig verdens kræfter omkring sig; og ved at se på Jesus, vil de blive opslugt i hans billede. Ved beskuelse bliver de ændret til det guddommelige mønster; deres karakter blødgøres, forfines og forædles til himmelens rige.VM4 616.2

Når der tilkendegives en sand og alvorlig iver i jeres karakter og gerninger, brødre i ___ menigheden, vil ikke-troende se ved jeres opførsel og mærke ved jeres tilstedeværelse, at I har en fred, som de ikke kender til, en sindsro som de er fremmed over for. De vil tro at I arbejder for Gud, for jeres gerninger vil blive udført i ham. Jeg fik vist at dette er kendetegnene på en kristen. Satan har ødelagt mange sjæle, ved at få dem til at gå hen på fristelsens vej. Han kommer hen til dem, ligesom han kom hen til Kristus, fristede dem til at elske verden. Han siger til dem at de med udbytte, kan investere i den eller den virksomhed og i god tro følge hans anvisninger. Hurtigt fristes de til at afvige fra deres renhed, for at de kan gøre bedst mulige handler for sig selv. Deres adfærd kan være helt lovlig efter verdens normer for rigtigt og dog står de ikke prøven i Guds lov. Deres motiver betvivles af deres brødre og de mistænkes for at bedrage til egen fordel og derved fået ofret den dyrebare indflydelse, som kunne have bevogtet dem helligt til fordel for Guds sag. Den forretning som kunne være en pengemæssig succes i en bedragers hænder, som vil sælge sin renhed for verdslig vinding, vil være en fuldstændig malplaceret Kristi efterfølger.VM4 616.3

Alle sådanne spekulationer er efterfulgt med usynelige prøvelser og vanskeligheder og er en frygtelig prøvelse for dem som involverer sig i dem. Der kommer ofte omstændigheder, som naturligvis skaber genskin på disse brødres motiver; men selvom nogle ting kan se absolut forkerte ud, bør det ikke altid anses som en egentlig karakterprøve. Alligevel viser det at være det afgørende punkt i ens erfaring og skæbne. Karakteren bliver forvandlet af omstændighedernes magt, under hvilke en enkelt person har underkastet sig.VM4 617.1

Jeg fik vist at det er et farligt forsøg for vore folk at gå ind i spekulation. Derved sætter de sig selv på fjendens grund, bliver genstand for store fristelser, skuffelser, prøvelser og tab. Så kommer der en feberagtig ufred, en længsel efter at få midler hurtigere en de nuværende omstændigheder vil tillade. Deres omgivelser ændres derefter, i håbet for at lave flere penge. Men ofte bliver deres forventninger ikke ført ud i livet og de bliver skuffede og går det mere tilbage for dem end fremad. Dette har været tilfældet for nogle i ___. De er faldet fra Gud. Havde Herren begunstiget nogle af vore kære brødre, i deres spekulationer, ville det have vist sig at have været deres evige ruin. Gud elsker sit folk og han elsker dem, som har været uheldigt stillede. Hvis de vil lære de lektier som han har i sinde at lære dem, vil deres nederlag i sidste ende vise sig som dyrebar sejr. Verdenskærligheden har fortrængt Kristi kærlighed. Når affaldet er renset bort fra hjertets dør og den er åbnet som svar på Kristi indbydelse, vil han komme ind og tage bolig i sjælstemplet. Var disse apostlens ord blevet agtet bedre, kunne mange prøvelser være sparet:VM4 617.2

“Hold jeres færd fri for kærlighed til penge, nøjes med det, I har; thi han har selv sagt: “Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig,” “Ja, gudsfrygt er virkelig en stor vinding sammen med nøjsomhed. Thi vi har ikke bragt noget med ind i verden og kan heller ikke bringe noget ud fra den. Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte. Men du, Guds menneske! fly alt dette og jag efter retfærdighed, gudsfrygt, troskab, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed; strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærværelse.”VM4 618.1

Nu er det vor forvaltningsdag. Enhver som er betroet nogle særlige gaver eller talenter som skal bruges for at fremme Forløserens rige. Alle Guds ansvarlige agenter, fra den laveste og den mest ubetydelige til dem i høje stillinger i menigheden, er betroet Herrens goder. Det er prædikanten alene, som kan arbejde for sjæles frelse. Dem som har de mindste gaver er ikke undskyldt fra at bruge de allerbedste gaver de har og derved er deres talenter blevet større. Det er ikke særlig sikkert at spøge med moralske ansvar ejheller foragte småtingenes dag. Guds forsyn uddeler sine tillidsposter efter folkes forskellige evner. Ingen skal knurre, fordi de ikke kan ære Gud med talenter, som de aldrig har haft og som de ikke er ansvarlige for.VM4 618.2

En stor årsag til svagheden i ___ menigheden har været at de, i stedet for at udnytte deres talenter til Guds ære, har pakket dem i en serviet og begravet dem i verden. Selvom nogle er blevet begrænset til kun et talent, vil det forøges, hvis dette ene bruges. Gud værdsætter tjenesten efter hvad et menneske har og ikke efter hvad han ikke har. Hvis vi gør vore daglige pligter med troskab og kærlighed vil vi modtage Mesterens bifald, som vi har udrettet et større arbejde. Vi må stoppe længslen efter at gøre så stor tjeneste og benytte os af store talenter, når vi er draget til regnskab for kun de små talenter og udførelsen af ydmyge pligter. Overser vi små daglige pligter og rækker efter højere ansvar, undlader vi fuldstændig at gøre det arbejde som Gud har givet os.VM4 618.3

Oh om jeg kunne indprente denne menighed med det faktum at Kristus har krav på deres arbejde! Mine brødre og søstre, er I blevet Kristi tjenere? Hvis I da helliger jer det meste af jeres tid til at tjene jer selv, hvilket svar vil I så give Mesteren, når han påbyder regnskabsaflæggelse for jeres forvaltning? De talenter vi har fået betroet, er ikke vore, om de er talenter i ejendom, i styrke eller i åndelig dygtighed. Hvis vi misbruger nogen eller de alle, vil vi blive fordømt retfærdigt for vor uværdige forvaltning. Hvor store er de forpligtelser ikke, der påhviler os at tilregne Gud de ting som er hans.VM4 619.1

Hvis menigheden ikke vågner op af deres døsighed og ryster verdens ånd af sig, vil de sørge når de, forsent, finder ud af deres anledninger og privilegier er tabt, — tabt for evigt. Herren prøver nogle gange sit folk med velstand i timelige sager. Men har i sinde at de skal gøre ret brug af hans gaver. Deres ejendom, deres tid, deres styrke og deres anledninger alle Guds. For alle disse velsignelser må gøre regnskab for Giveren. Når der ses mangler og fattigdom blandt vore brødre og vi tilbageholder dem vor hjælp, medens vore egne nødvendigheder dækkes, forsømmer vi en tydelig pligt, åbenbaret i Guds ord. Han giver os rundhåndet, så vi kan give til andre. Det er godgørenheden som overvinder selviskheden og forædler og renser sjælen. Nogle misbruger de talenter de har fået af Gud; de lukker deres øjne så de ikke kan se det fornødne i hans sag og vender deres ører bort, så de ikke hører hans røst, der viser dem deres pligt i at føde sultne og klæde nøgne. Nogle som bekender at være Guds synes at være ivrige efter at investere deres midler i verden, for at de ikke skal vende tilbage til Giveren i gaver og ofringer. De har glemt deres guddommelige mission og hvis de fortsætter med at følge deres selviske hjerters befalinger og bruger kostbar tid og midler på at tilfredsstille deres stolthed, vil Gud sende modgang og de vil mærke den trykkende mangel på grund af deres utaknemlighed. Han vil betro sine talenter til mere trofaste forvaltere, som vil anerkende sine krav på dem.VM4 619.2

Rigdom er en magt, der kan gøres meget godt med eller meget ondt med. Hvis den bruges rigtig bliver den kilde til stadig taknemmelighed, fordi Guds gaver påskønnes og Giveren anerkendes ved at bruge dem som Gud havde planlagt de skulle bruges. Dem som frarøver Gud ved at tilbageholde noget fra hans sag og fra lidende fattige, vil møde hans gengældelsesdom. Vor himmelske Fader, som har betroet os enhver god gave, ynkes over vor uvidenhed, vor svaghed og vor håbløse tilstand. For at redde os fra død, har han frit givet sin elskede Søn. Han kræver alt af os, som vi kræver som vort eget. En forsømmelse af hans lidende fattige, er en forsømmelse af Kristus, for han siger os at de fattige er hans repræsentanter på jorden. Medynk og godgørenhed imod de fattige, antages af Kristus, som var det imod ham.VM4 620.1

Når Herrens fattige forsømmes og glemmes eller hilses med en kold skulder og forfærdelige ord, lader den skyldige tænke på, at han forsømmer Kristus i skikkelse af hans hellige. Vor Frelser identificerede sine interesser, med den lidende menneskeheds. ligesom forældrenes hjerter længes i ynkende ømhed over den lidende i sin lille hjord, ligeledes føler vor Forløsers hjerte med de fattigste og laveste af hans jordiske børn. Han har sat dem blandt os, for at den kærlighed skal vækkes i vore hjerter, som han nærer imod lidende og undertrykte og han vil lade sine domme falder over enhver som foruretter, ringeagter eller skælder dem ud.VM4 620.2

Lad os overveje at Jesus tog al vor smerte og alle vore sorger, fattigdom og lidelse, i sit eget hjerte og gjorde det til en del af sin egen erfaring. Selvom han var livets fyrste, placerede han sig ikke sammen med de store og ærefulde, men sammen med den lave, den undertrykte og lidende. Han var den foragtede nazaræer. Han havde ikke et sted at lægge sit hoved. Han blev fattig for vor skyld, så vi ved hans fattigdom kunne blive rige. Han er nu herlighedens Konge og kommer han majestætisk kronet, ville millioner hylde ham. Alle burde kappes med hinanden om at give ham ære; alle ville bede om at være i hans nærhed. Vi tilstås nu en anledning til at tage imod Kristus, i skikkelse af hans hellige. Gud ønsker at I skal sætte pris på hans gaver og bruge dem til hans ære. Jeg bønfalder jer at åbne jeres hjerter for sand, uhildet godgørenhed.VM4 620.3

Kære brødre, som en menighed har I sørgeligt forsømt jeres pligt mod børn og unge. Når der lægges regler og begrænsninger på dem, bør der gøres stor omhu for at vise dem den kristuslignende side af jeres karakter og ikke den sataniske side. Børn behøver hele tiden bevogtning og øm kærlighed. Bind dem til jeres hjerter og hold kærligheden, såvel som gudsfrygten, foran dem. Fædre og mødre styrer ikke dem selv og derfor er de ikke egnede til at styre andre. Begrænse og formane jeres børn er ikke alt hvad der behøves. I skal endnu lære at handle rigtigt og elske barmhjertighed, såvel som at vandre ydmygt med Gud. [Alt efterlader et indtryk på det ungdommelige sind. De unge studerer ansigtet, stemmen øver sin indflydelse og de efterligner nøje opførselen. Vrantne og irritable fædre og mødre lærer deres børn en lektie, som de engang vil give alt i verden for at få dem til at glemme igen. Børnene må se, at forældrenes liv er i nøje overensstemmelse med deres tro. Ved en konsekvent livsførelse og udøvelse af selvbeherskelse kan forældrene forme børnenes karakter. Barnet i hjemmet side 466]VM4 621.1

[Familierne bliver belastet med for mange bekymringer og byrder, der bliver lagt for lidt vægt på naturlig enkelhed, fred og tilfredshed. Vi burde lægge mindre vægt på hvad andre siger om os og vie mere opmærksomhed til familiens behov. Vi burde overse meget af verdens skik og brug, mange kunstige former og regler, til fordel for mere enkel ømhed, tillid, kærlighed og kristen omtanke inden for familien. Mange behøver en klarere forståelse af hvordan de skal gøre hjemmet mere tiltrækkende, et sted hvor man er glad for at være. Taknemmelighed og venlighed er af langt større værdi end velstand og luksus. Det er kærlighed og tilfredshed som gør hjemmet lykkeligt. Det kristne hjem side 80-81]VM4 621.2

[Jesus, vor frelser, vandrede på jorden med en konges værdighed; alligevel var han sagtmodig og ydmyg af hjertet. Han var til lys og opmuntring i ethvert hjem, fordi han bragte glæde, håb og mod med sig. Åh, om vi dog kunne være tilfredse med at længes og stræbe mindre efter ting, som er vanskelige at få, til at smykke vore hjem med, medens det, som Gud værdsætter højere end ædle stene: den sagtmodige og stille ånd, ikke bliver næret. Enkelhedens, ydmyghedens og den ægte kærligheds ynde ville gøre selv det tarveligste hjem til et paradis. Det er bedre at udholde alle besværligheder med glæde end at give afkald på fred og tilfredshed. Barnet i hjemmet side 137]VM4 622.1

I behøver stærkt at ydmyge jeres hjerter for Gud når I ser jeres børns alvorlige tilstand, uden Gud og uden håb i verden. De påskønner ikke og har ikke ærbødighed for hellige ting, fordi almindelige verdslige sager er sat på niveau med evige interesser. Der er unge blandt jer, hvis tjeneste Gud vil antage, hvis de vil overgive deres hjerter til ham og forbinde sig med ham, som Daniel og hans venner gjorde. Men kun få har en rigtig ide om de farer der omgiver de unge i dag. Det kræver en del moralsk mod og en konstant modstand mod fristelser, at nå en ædel manddom. En ubesmittet karakter for Gud er kostbar. Mange, som ikke har Gudsfrygten for sig og hvis fødder er på den brede vej til døden, venter på at blive jeres børns ledsagere. Jeg ville ønske at jeg kunne få den unge til at se og mærke deres fare, især faren for ulykkelige ægteskaber.VM4 622.2

[Blot en lille tid anvendt til at så jeres vilde havre, kære unge venner, vil frembringe en høst, som vil forbitre jeres hele liv. Een times tankeløshed blot een gang at give efter for fristelsen kan vende hele jeres livs løb i den fejle retning. I får kun een ungdomstid. Gør den nyttig. Når I engang er gået over den grund kan I aldrig vende tilbage og gøre jeres fejl gode igen. Den, som ikke vil stå i forbindelse med Gud, men som vandrer på fristelsens vej, vil sikkert snuble.VM4 622.3

Gud prøver enhver af de unge. Mange har som undskyldning for deres ligegyldighed og deres dårlige opførsel henvist til det dårlige eksempel, de har set hos andre mere erfarne kristendomsbekendere; men dette bør ikke hindre nogen i at gøre det, som er ret. På den store opgørsdag vil ikke nogen sådan undskyldning kunne hjælpe noget. I vil med rette blive fordømt, thi I kendte vejen, men valgte ikke at gå på den.VM4 623.1

Satan, den store ærkeforfører, forvandler sig til en lysets engel og kommer til de unge med sine særskilte fristelser og har held med sig til at drage dem skridt for skridt bort fra pligtens vej. Han beskrives som en anklager, en bedrager, en løgner, en plager og en morder. Den som begår synd er af den onde. Enhver overtrædelse bringer sjælen til fordømmelse og medfører det guddommelige mishag. Gud ser hjertets tanker. Når urene tanker næres, er det ikke nødvendigt, at de udtrykkes i ord eller handling for at blive til synd og bringe sjælen fordømmelse. Sjælens renhed besmittes og fristeren har triumferet.VM4 623.2

Ethvert menneske fristes, når det drages af sin egen begærlighed. Det ledes bort fra dydens vej og fra det gode ved at følge sine egne tilbøjeligheder. Hvis ungdommen besad moralsk fuldkommenhed, vilde de stærkeste fristelser ikke kunne påvirke dem. Det er satans opgave at friste eder, men I bestemmer selv, om I vil give efter eller ikke. Hele Satans hær har ikke magt til at tvinge den, der fristes, til at synde. Der er ingen undskyldning for synd.VM4 623.3

Medens nogle af de unge øder deres kræfter i dårskab og forfængelighed, er der andre, som behersker deres sind, samler sig kundskaber, ifører sig rustningen og kaster sig ud i livets kampe fast besluttede på at gøre fremgang; men de kan ikke få fremgang i livet, hvor højt de end søger at nå op, om de ikke hengiver sig helt til Gud. Hvis de vender sig til Herren med hele deres hjerte og modstår deres påvirkning, som selv i mindste måde vil svække deres hensigter med hensyn til at gøre hvad ret er, da vil de finde deres tillid og deres styrke i Gud.VM4 623.4

De, som elsker selskabelighed, driver ofte dette så vidt, at det bliver en fremherskende passion hos dem. At klæde sig fint, at besøge forlystelsesetablissementer, at le af og sludre om emner, der bare drejer sig om forfængelige ting, sådant fylder deres liv. De kan ikke holde ud at læse bibelen og grunde på himmelske ting. De er ulykkelige, hvis der ikke er noget, som kan hidse dem op. De ejer ikke i sig evnen til at være lykkelige, men deres lykke er afhængig af selskabet med andre unge, der er lige så tankeløse og hensynsløse, som de selv er. De kræfter, der kunde være blevet brugt til gode formål, anvender de til dårskab.VM4 624.1

Den ungdom, som finder glæde og lykke i at læse Guds ord og i bønnens stunder, vil stadig blive vederkvæget ved at drikke af livets kilde. De vil nå en moralsk højde og ypperlighed. Hellighed og en tankens bredde, som andre ikke kan erholde. Samfund med Gud fremkalder gode tanker, noble tilbøjeligheder, en klar forståelse af sandheden og ædle handlinger. De, der således forener deres sjæle med Gud, anerkendes af ham som sønner og døtre. De vil stadig nå højere og højere og stedse få én klarere forståelse af Gud og evigheden, indtil Herren gør dem til redskaber, der bringer lys og visdom til verden. Buds t unge side 261-262]VM4 624.2

Nogle af de unge i ___ er i en forhærdet syndstilstand; de er grove, uvenlige, rå og oprørske. De har haft stort lys, men har forkastet det. Hvis de nu vælger fredens vej, må de gøre det mere af princip end af følelse. Synd og hellighed kan ikke gøre kompromis. Bibelen billiger ingen steder ugudelighed, ingen overbærende og medlidende søde ord til den stadigt forhærdede. Jesus kom for at drage alle mennesker til sig og hans efterfølgere må vandre i lyset af hans strålende eksempel, uanset hvor let eller svært offeret, eller hvilken fare der er for armod eller liv. På denne vej kan de kun kæmpe troens gode strid.VM4 624.3

En meget kostbar perle er ofret til de unge. De kan sælge eller købe denne perle, eller de kan afvise den, til deres eget tab. Himmelen kan opnås af alle, som vil efterkomme de betingelser, der er nedlagt i Guds ord. Vor Forløser var lydig til døden; han gav sig selv som offer for synd. I er løskøbt for Kristi dyrebare blod, som af et lam uden skam. “Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd.” Unge venner, I kan danne jer alvorlige mål i jeres egen styrke, I kan bilde jer selv ind at I kan stræbe fremad uden at opgive hjertet til Guds Ånds styrende indflydelse; men derved bliver I ikke lykkelige. Jeres hvileløshed behøver forandringer og tørster efter fornøjelser i underholdning og lystighed og jeres unge kammaraters selskab. I skaber karriere for jer selv, bryder cisterner, som ikke indeholder vand. En bedragerisk kraft styrer jeres tanker og handlinger. Lykke findes kun i anger mod Gud og tro på vor Herre Jesus Kristus, for jeres hjerte er fyldt med oprør; det ånder med jeres ord. Jeres selviske bønner og religiøse former kan formildne samvittigheden, men det forøger kun jeres fare. Jeres natur er ufornyet.VM4 625.1

Jesu dyrebare blod er den forberedte kilde, der skal rense sjælen fra syndens snavs. Når I beslutter jer for at tage Ham som jeres ven, vil et nyt og vedvarende lys skinne fra Kristi kors. En sand fornemmelse af vor Frelsers offer og mellemkomst vil bryde hjertet som er blevet forhærdet i synd; og kærlighed, taknemmelighed og ydmyghed vil komme ind i sjælen. Overgivelsen af hjertet til Jesus dæmper den oprørske til at være angerfuld og så vil den lydiges sjæls sprog være: “Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” Dette er bibelens sande religion. Alt mindre end dette er bedrag.VM4 625.2

De unge har ikke indset at frihed og lys kun kan bibeholdes ved selvfornægtelse og konstant årvågenhed og bøn, med stadig tillid til Kristi blods fortjenester. Når Helligånden ånder på sjælen, må menneskets vilje og kræfter svare til dets indflydelse. [De, der bliver i Jesus, vil være lykkelige, glade og frydefulde i Gud. En behagelig mildhed vil markere deres stemme, ærbødighed for åndelige og evige ting vil give sig udtryk i deres handlinger og sang, frydefuld sang, vil tone på deres læber, thi de har fået et pust fra Guds trone. Dette er gudfrygtighedens hemmelighed, som ikke let lader sig forklare, men ikke desto mindre kan føles og nydes. Et hårdt og oprørsk hjerte kan stænge døren for al sød indflydelse af Guds nåde og al den Helligånds glæde. Men visdommens vej er en behagelig vej og alle hendes stier er fred. Jo nærmere vi kommer Kristus, desto mere vil vore ord og handlinger vise hans nådes forædlende og omskabende magt. samme s 262]VM4 625.3

Jeg appeller til de unge i ___ at overveje deres veje og ændre deres handlemåde, før det er for sent. Nogle af jer praler af jeres evner; men jo mere værdifulde talenter I har fået betroet, des større vil jeres fordømmelse være, hvis disse himmelens gaver bruges i Satans tjeneste. Gud kan uden jer, men I kan ikke uden Gud. Det er jer som vil lide uden Jesus. Guds bud er ligesom tjørne og torne for nogle af de unge i ___. Deres kundskab til sandheden gør det svært for dem at føje sig i syndige fornøjelser, for de kan slet ikke få ud af hovedet Guds krav på dem. Der er en følelse af utålmodighed ved betvingelse de er pålagt. De prøver at komme bort fra denne formanende stemme; men de finder at de selv stamper imod brodden, gennemborer sig selv med mange sorger. Oh, om de ville komme til de levende vandes Kildeudspring, før de har græmmet Guds Ånd bort for sidste gang.VM4 626.1

Nogle få ord mere til menighedsmedlemmerne, Kristus har sagt: “Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!” Vi skal ikke gøre kors for os selv og bære sækkeklæder og pine vore legemer, eller fornægte os sund, nærende mad. Vi skal ikke lukke os selv inde i klostre, borte fra verden, og ikke gøre godt mod vore medmennesker, anse indeslutning for at være Kristi kors; ejheller er vi pålagt at udsætte sundheden og livet unødigt, eller gå sørgende op ad kristenlivets bakke, føle at det er en synd at være munter, tilfreds, lykkelig og glad. Disse er selvgjorte kors, men ikke Kristi kors.VM4 626.1

At bære Kristi kors er at kontrollere vore syndige lidenskaber, at praktisere kristen belevenhed også når det er ubekvemt at gøre det, for at sørge for den trængendes og ulykkeliges behov og fornægte os selv for at kunne lindre dem og åbne vore hjerter og døre for den hjemløse, forældreløse, selvom dette kan belaste vore midler og vor langmodighed. Disse børn er yngre medlemmer af Guds familie og skal modtage kærlighed og omsorg og bringes op til Herrens opdragelse og formaning. Dette er et kors, hvis det løftes og gladeligt for Kristus, som vil vise sig som et herlighedens diadem i Guds rige.VM4 627.1

Brødre, for Kristi skyld, fyld jeres liv med gode gerninger, selv om verden ikke påskønner jeres arbejde og ikke giver jer anseelse. Dette er selvfornægtelse. Selviskhed er det mest snærende åg menighedsmedlemmer nogen sinde har haft om deres halse, men der er mange, bekendende sig som Kristi efterfølgere, som værner om den. Alt hvad i har tilhører Gud. Vær på vagt, så jeres selviskhed ikke ophober de gaver han har givet jer, til enker og faderløse. Kristus forlod sin herlighed, sin ære, sin høje rang og for vor skyld blev fattig, så vi ved hans armod kunne blive rige. Nu kommer spørgsmålet til mig: Hvad vil vi hver især gøre for Jesus, som gav sit liv for en ødelagt verden?VM4 627.2