Selvindbildt og egenkærlighed

Selvindbildt og egenkærlighed.

Kære bror, du har gjort en sørgelig fejltagelse da du stod foran patienterne i salonen, som du ofte har gjort og ophøjet dig selv og din hustru. Dine egne børn har lært noget fra de bemærkninger og har formet deres karakter. Nu vil du ikke finde det særlig let at rette op på de indtryk som er gjort. Det har været stolthed og selv?indbilskhed. De har tænkt at de, som dine børn, var bedre end andre børn. Du har været bekymret for at folk ikke skulle give dig den respekt du skal have som Helseinstituttets læge. Dette har vist en svaghedens åre, som har forhindret dig i åndelig vækst. Det har også ført dig til skinsyge over andre og frygter at de vil fortrænge dig eller ikke værdsætte din stilling og værdi højt nok. Du har også ophøjet din hustru, fremsætte hende for patienterne som en højere skabning. Du har været ligesom en blind mand; du har tillagt hende egenskaber, hun slet ikke har.VM4 98.1

Du burde have husket på at din moralske værdi vurderes på dine ord, handlinger og gerninger. Disse kan aldrig skjules, men vil påføre dig den rette værdighed overfor dine patienter. Hvis du udviser interesse for dem, hvis du arbejder for dem, vil de være klar over det og du vil få deres tillid og kærlighed. Men snak vil aldrig få dem til at tro at dit vanskelige arbejde for dem har bebyrdet dig og opbrugt dine kræfter, skønt de ved at de ikke har fået din særlige opmærksomhed og omhu. Patienterne vil få tillid og kærlighed til dem, som viser særlig interesse for dem og som arbejder for deres helbredelse. Hvis du gør dette arbejde, som ikke kan være ugjort, som patienterne betaler deres penge for at få gjort, så behøver du ikke at søge agtelse og respekt gennem tale; du får det ligeså godt når du arbejder.VM4 98.2

Du er ikke blevet fritaget fra egenkærlighed og derfor fik du ikke den velsignelse, som Gud giver sine uselviske arbejdsfolk. Dine interesser har været delte. Du har haft en så særlig bekymring for dig selv og dine, at Herren ikke havde nogen grund til at arbejde specielt for dig og sørge for dig. I denne henseende har din opførsel diskvalificeret dig til din stilling. Jeg så for et års tid siden at du anså dig for kompetent til at lede institutionen alene. Var det dig og kun dig som kunne få udbyttet eller skadet af tab eller vinding, ville du anse det for din pligt at passe særligt på at tabene ikke forekom og at patienter på hospitalet ikke skulle dræne instituttet for midler. Du ville undersøge tingene og ville lade dem blive en uge længere end det var absolut nødvendigt. Du ville se mange måder hvorpå du kunne nedbringe udgifterene og vedholde instutionens ejendomme. Men du er kun ansat og den iver, interesse og dygtighed du mener at have for sådan en institution viser sig ikke. Patienterne får ikke den opmærksomhed de har betalt for og som de har lov at forvente.VM4 99.1

Det blev vist for mig at du ofte vender dig bort fra enkeltpersoner, som behøvede dine råd og vejledning. Du blev fremstillet for mig som tilsyneladende ligegyldig, synes mere utålmodig og kunne knapt nok lytte til hvad de sagde, hvilket var af stor betydning for dem. Det var som om du havde stort hastværk, satte dem til side til senere, skønt nogle meget få passende forstående og opmuntrende ord kunne have beroliget tusind ængstelser og givet fred og forvisning i stedet for uro og pine. Det viste sig at du skræmte i samtalen med patienterne. Du forstod ikke deres følelser, men holdt dig selv på afstand, skønt du burde vise mere fortrolighed. Du var for fjern og utilgængelig. De så på dig som børn til en forældre og havde ret til at få kærlighed fra dig som de ikke opnåede. “Mig og mine” kom ind imellem dig og arbejdet, din stilling krævede af dig. Patienterne og sygehjælperne behøver ofte dine råd; men de føler sig ikke trygge ved at gå til dig og føler sig ikke frie til at tale med dig.VM4 99.2

Du har forsøgt at fastholde en overdreven værdighed. Trods dine bestræbelser har du ikke opnået formålet, men har mistet den tillid og kærlighed som du burde have vundet, hvis du var fordringsløs, havde sagtmodighed og ydmyghed i sindet. Sand helligelse og overgivelse til Gud vil give plads til dig i alles hjerter og vil klæde dig med en, ikke påtaget men ægte værdighed. Du er blevet ophøjet af påskønnende ord som er sagt til dig. Kristi liv må være vort mønster, der lærer dig at gøre godt hvert sted som du er. Selvom han sørger for andre, vil Gud sørge for dig. Himmelens Majestæt undgik ikke at blive træt. Han gik på fødderne fra sted til sted for at hjælpe den lidende og trængende. Selvom du har nogen kundskab og lidt kendskab til menneskeorganismen og kan behandle sygdomme fra sin årsag, — selvom du endog kan have menneskers og engles tunger, — er der alligevel visse egenskaber der er nødvendige, ellers har alle dine gaver ingen særlig værdi. Du må have en kraft fra Gud som kun kan ses af dem, der stoler på ham og som helliger sig selv til det hverv, han har givet dem. Kristus må være en del af den kundskab du har. Hans visdom må tages i betragtning, i stedet for din egen. Da vil du forstå at være et lys i sygeværelset. Du mangler frihedens ånd, kraft og tro. Din tro er svag, fordi den ikke bruges. Den kan ikke være livskraftig og sund. Dit arbejde for de syge i hjerte og legeme, vil ikke få succes som det kunne få og patienter vil ikke få fysisk og åndelig styrke som de kunne, hvis du ikke tager Jesus med i dine besøg. Hans ord og gerninger skal ledsage dig. Så vil du mærke at de mennesker, dine forstående bønner og ord har velsignet, vil velsigne dig igen.VM4 100.1

Du har ikke mærket din fulde afhængighed af Gud og din unyttighed og svaghed uden hans særlige visdom og nåde. Du bekymrer dig, frygter og tvivler fordi du har arbejdet for meget i egen styrke. Hos Gud kan du have fremgang. I sinds?ydmyghed og ?hellighed finder du megen fred og styrke. De, som føler deres egen svaghed og mørke, skinner klarest; for de gør Kristus til deres retfærdighed. Din styrke burde komme fra din enhed med ham. Bliv ikke trætte i gode gerninger.VM4 101.1

Himmelens Majestæt har indbudt alle de trætte: “Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.” Grunden til at byrden nogen gange synes så tung og åget så snærende er fordi du har sprunget den sagtmodighed og ydmyghed over vor guddommelige Herre har. Stop med at tilfredsstille og ophøje selvet; men lad snarere selvet blive skjult i Jesus og lær af ham, som har indbudt dig og lovet dig hvile.VM4 101.2

Jeg så at Helseinstituttet aldrig kan få fremgang, når dem i ansvarsbetyngede stillinger på instituttet, har mere interesse for sig selv end for institutionen. Gud mangler uselviske mænd og kvinder som medarbejdere for hans sag; og dem som påtager sig ledelsen af Helseinstituttet burde føre tilsyn med hver afdeling, udvise sparsommelighed, tage sig af småtingene, vogte sig imod tab. Kort sagt, de burde være så omhyggelige og skønsomme i deres ledelse, som om de selv var ejerne.VM4 101.3

Du er blevet besværet med en følelse af at det ikke var din forretning. Alt i tilknytning med instituttet er dit anliggende. Hvis nogle ting kommer dig for øje som du ikke kan tage dig af, henhører under en anden ledelse, så bed om hjælp hos nogle, som vil give disse ting passende opmærksomhed. Hvis dette er for besværligt for dig, burde nogle overtage dit sted, nogle som kan udrette alle opgaverne grundigt og overdrages til en der har dit ansvarsområde.VM4 101.4

I dit modtagelsesværelse har du ofte pålagt patienter og sygehjælpere med unødvendige byrder og problemer og jeg så at du ikke udrettede det halve af de opgaver der påhvilede en læge. Du lagde ikke ordentlig mærke til dine patienters sygdomme. Patienterne er ikke blinde; de bemærker din forsømmelse af dem. De er borte fra deres hjem og betaler for at få omsorg og behandling som de ikke kunne få hjemme. Alt denne udskælden i modtagelsesværelset er skadelig for institutionen og mishagende for Gud.VM4 102.1

Det er sandt at du har haft tunge byrder at bære, men i mange tilfælde har du bebrejdet patienterne og sygehjælperne skønt problemerne var i din egen familie. De kræver din hjælp hele tiden, men hjælper ikke dig til gengæld; der er ingen i dit hjem til at holde dine hænder oppe eller opmuntre dig. Havde du ingen byrder uden for Instituttet kunne du udrette meget mere og ikke miste styrke og mod. Det er din pligt at sørge for din familie, men det er overhovedet ikke nødvendigt for dem at være så hjælpeløse som de er og så stor en byrde kommer på dig. De kunne hjælpe dig hvis de ville.VM4 102.2

Det er din pligt også at bevare din sundhed; og hvis dine familiebyrder er så store at din arbejdsplads overbebyrder dig og du ikke kan give tid og opmærksomhed til patienter og Instituttet som i virkeligheden er deres ret, så skulle du trække dig tilbage fra din stilling og søge at komme der hen, hvor du kan øve din familie, dig selv og dit arbejde ret. Den stilling nu har du er en betydningsfuld stilling. Det kræver en klar forstand, styrke i hjerne, nerver og muskler. Alvorlig helligelse til arbejdet er nødvendig for at det lykkes og intet mindre end dette kan gøre foretagendet godt. For at der kan være liv i noget, må det have levende, uegennyttige medarbejdere til at styre det.VM4 102.3

Søster I, du har ikke været den hjælp for din mand som du burde have været. Din opmærksomhed har været mere mod dig selv. Du har ikke indset det nødvendige at vække dine slumrende kræfter til at opmuntre og styrke din mand i hans arbejde, eller velsigne dine børn med den rette påvirkning. Var du gået ihærdig i gang med pligterne, Gud har pålagt dig, havde du hjulpet med at bære din ledsagers byrder og forenet dig med ham til at opdrage jeres børn ordentligt, ville tingenes orden i jeres familie være ændret.VM4 103.1

Men du har overgivet dig til tungsind og bedrøvelse og dette har bragt en sky over dit hjem i stedet for solskin. Du har ikke opmuntret til håb og glæde og din indflydelse har nedtrykt dem, som du burde have hjulpet med venlige ord og handlinger. Alt dette er et resultat af selviskhed. Du har krævet din mands og børns opmærksomhed og forståelse og alligevel ikke anset det for din pligt at glemme dig selv og arbejde for deres lykke og velvære. Du har givet utålmodigheden frit løb og har irettesat dine børn hårdt. Dette har bekræftet dem i deres onde handlemåde og afskåret hengivenhedens bånd som ellers skulle binde forældrenes og børnenes hjerter sammen.VM4 103.2

Du har manglet selvkontrol og har kritiseret din mand over for dine børn. Dette har mindsket hans myndighed over for dem og også din. Du har været meget svag; skønt dine børn har kommet til dig med andres klager, har du straks taget deres parti og har uklogt kritiseret dem de klagede over. Dette har fået dine børn til at altid klage over dem, som ikke forsvarer dem, hvad de tror de fortjener. Du har indirekte ansporet den ånd i stedet for at bringe den til tavshed. Du har ikke behandlet dine børn så fast og retfærdigt som du burde.VM4 103.3

Du har haft prøvelser. Du har været betynget i sindet. Du har været ked af det, men har uretmæssigt pådraget andre denne ulykkelighed. Hovedårsagen skal findes hos dig selv. Du har ikke gjort dit hjem til hvad det burde være og hvad det kunne have været. Det er alligevel i din magt at rette fejlene der. Drag ud fra den kolde og stive tilbageholdenhed. Giv mere kærlighed, hellere end kræve det; opelsk glæde; lad solen skinne i dit hjerte og den vil skinne på dem omkring dig; vær mere social i din væremåde; søg at vinde dine børns tillid, så de kan komme til dig og få råd; indgyd ydmyghed og uselviskhed i dem og giv dem det rette eksempel.VM4 104.1

Vågn op, min kære bror og søster, til jeres families behov. Være ikke blinde, men tag fat i enhedens, stilhedens, det bønnerige og troens arbejde. Bring jeres hjem i orden og Gud vil velsigne jeres anstrengelser.VM4 104.2