Unge prædikanter

Unge prædikanter

Jeg er blevet vist at Iowa vil ligge langt bag andre stater, med hensyn til ren gudsfrygt, hvis unge mænd får indflydelse på konferensen, når det er så tydeligt at de ikke er knyttet til Gud. Jeg føler at den højtideligeste pligt påhviler mig at sige at Iowa ville være i en bedre situation i dag, hvis brødrene F og G var forblevet tavse. Når de ikke selv har erfaring i gudsfrygt, hvordan kan de så lede folk til den Kilde, som de selv ikke kender til?VM4 437.1

En fremherskende skepsis bliver hele tiden større over for Guds Ånds Vidnesbyrd; og disse unge ansporer spørgsmål og tvivl i stedet for at fjerne dette, fordi de ikke kender til Vidnesbyrdenes ånd, kraft og styrke. Når de er så uhelligede i hjertet, kan deres arbejde ikke gøre folk noget godt. De kan tilsyneladende overbevise sjæle om at vi har sandheden, men hvor er den Guds Ånd og kraft der skal indprente hjerte og vække bevidstheden om synd? Hvor er magten til at føre den domfældte frem til en erfaringsmæssig kundskab om livsvigtig gudsfrygt? De kender ikke til det selv; hvordan kan de da fremstille Kristi religion? Hvis unge mænd vil ind på marken, så gør dem på ingen måde modløse; men lad dem først lære faget.VM4 437.2

Bror G kunne have arbejdet sammen med lægerne på sanatoriet, men han kunne ikke sammen med dem. Han var for indbildsk til at lære. Han blev opblæst og egoistisk. Han havde ligeså gode udsigter som andre unge mænd; men da de var villige til at få undervisning og få en stilling, hvor de kunne være til største velsignelse, ville han ikke indrette sig efter den situation. Han mente at han vidste for meget til at få en underordnet stilling. Han var ikke tiltalende for patienterne. Han var så overlegen og diktatorisk, så hans indflydelse ikke kunne tolereres på sanatoriet. Han manglede ikke evner og ville han lære kunne han få noget at vide om en læges arbejde; havde han bevaret sig i sagtmodighedens ydmyghed kunne han have fået succes. Men de naturlige karaktermangler er ikke blevet bemærket og overvundet. Der har på hans side været en tilbøjelighed til at narre og svare undvigende. Dette vil ødelægge hans nyttighed i livet og vil absolut lukke prædikanttjenestens døre for ham. Der bør opelskes den strengeste sanddrughed og al bedrag undgås ligesom man vil undgå spedalskhed. På grund af sin lille vækst har han følt sig genert. Dette kan ikke afhjælpes, men det er indenfor hans magt at afhjælpe sine karaktermangler, dersom han vil. Sind og karakter kan, med omhu, formes efter det guddommelig mønster.VM4 437.3

Det er den sande sindets højnelse, ikke påtaget overlegenhed, der danner mennesket. Den rigtige fremelskelse af de mentale kræfter gør mennesket til alt, hvad det er. Disse forædlende evner gives til at forme karakteren for fremtiden, evigt liv. Mennesket blev skabt til en højere og helligere nydelse, end denne verden kan give. Det blev gjort i Guds billede i højere og ædlere hensigter, sådan som at beskæftige engle.VM4 438.1

I det hele taget tænker de unge i dag ikke så dybt eller handler klogt. Var de klar over farerne for deres fødder, ville de gå mere forsigtigt og undgå mange snarer, som Satan har beredt for deres fødder. Vær forsigtig, min broder, giv dig ikke udtryk af hvad du ikke er. En forgyldt efterligning vil let kunne adskilles fra det rene metal. Ransag med største omhu ikke kun dig selv, men den indstilling som hverenkelt af jer i jeres familie har. Se tilbage på hver jeres historie og tænk over resultatet af jeres handlemåde. Tænk over hvordan det kan være at nogle personer elskes og respekteres virkelig meget, medens andre foragtes og undgås. Se på disse ting i lyset af evigheden og deri vil du opdage at andre har fejlet og omhyggelig undgå det som de har gjort. Det vil være godt at huske på de træk der er overført fra forældre til børn. Tænk alvorligt over disse ting og tag så i gudsfrygt rustningen på til livets kamp med arvelige træk, der ikke ligner det guddommelige Forbillede. Du må arbejde udholdent, standhaftigt og med iver hvis det skal lykkes for dig. Du vil gerne have, at du sejrer, hvilket vil blive den sværeste kamp af de alle. Vedholden modstand mod dine egne veje og dine forkerte vaner vil give dig dyrebare og evige sejre. Men så længe du gemmer på dine stærke ejendommeligheder, så længe du vil lede i stedet for at blive ledt, giver du efter for dit temperament. På den unge bør der ligge ansvar og udførelse af vigtige opgaver. Uddanner du dig til at gøre din del i gudsfrygt?VM4 438.2

Bror F egner sig ikke til sin opgave. Han har næsten alt at lære. Han har en mangelfuld karakter. Han er ikke oplært fra barndommen af til at tage ansvar, arbejde og bære byrder. Han har ikke set og mærket det arbejde der skal gøres for ham selv og derfor ikke parat til at påskønne arbejdet, som skal gøres for andre. Han er indbildsk. Han giver skin af at vide mere end han i virkeligheden gør. Når han bliver helt helliget ved Guds Ånd og indser helt en Kristi tjeners alvor og ansvar, vil han føle at han er opgaven utilstrækkelig. I mange henseender er han mangelfuld; og hans mangelfuldhed vil gengives på andre og give omverden et dårligt indtryk af vort arbejdes karakter og af de prædikanter som er med i det. Han må blive bekendt med det praktiske livs byrder og pligter, før han kan påtage sig det mest ansvarsbetyngede arbejde, der kan gives dødelige mennesker. Alle unge prædikanter må være elever, før de kan blive lærere. Når jeg opmuntrer unge mænd til at gå ind i prædikantgerningen, siger jeg, at jeg er bemyntiget af Gud til at anbefale dem og lægge dem, deres udmærkelse til arbejdet, meget på sinde.VM4 439.1

Brødrene F egner sig ikke til at tage ansvar og bære byrder. Der ses ansvarsløshed og mangelfuldhed med alt, som de har med at gøre. De er hensynsløse i deres samtale og opførsel. Den højtidelige, ophøjende og forædlende indflydelse, som burde kendetegne enhver tjener i evangeliet, kan ikke ses i deres liv, før de er blevet forvandlet og formet efter det guddommelige billede. Selviskhed eksisterer mere eller mindre hos hver enkelt af dem, i større grad hos nogle end hos andre. Der er en følelse af selvtilstrækkelighed og selvbetydning, hos disse unge mænd, som gør dem uegnede til Guds arbejde. De behøver at optugte sig selv strengt, før de kan accepteres af Gud, som medarbejdere i hans sag. Der er en naturlig dovenskab, som må overvindes. De burde få livets timelige sager grundigt gennemarbejdet. De må være elever; og når de viser en markant succes i de mindre ansvar, er de egnede til at få større ansvar. De forskellige konferenser er bedre, uden sådanne ineffektive arbejdere. Sjæles byrder hviler ikke bedre på mennesker i deres ikke?indviede tilstand, end på babyer. De er uvidende om den vitale gudsfrygt og behøver en gennemgribende omvendelse, før de blot kan blive kristne.VM4 440.1

Bror A F behøver en grundig ransagelse på vort college. Hans sprog er fuld af fejl. Han er grov og må renses i sin opførsel; derudover er han selvtilstrækkelig og helt bedraget med hensyn til hans evner. Han har ingen virkelig tro på Guds Ånds Vidnesbyrd. Han har ikke studeret dem omhyggeligt og praktiseret de sandheder, der fremføres. Når han har så lidt åndelighed, vil han ikke forstå værdien af Vidnesbyrdene og heller ikke deres egentlige formål. Disse unge mænd læser bibelen, men de har kun lidt erfaring i bønlig, alvorlig og ydmyg ransagelse af skrifterne, så de kan udstyres grundigt til alle gode gerninger.VM4 440.2

Der er stor fare for at en klasse mænd opmuntres til at gå ud på marken men ikke har virkelig byrde for sjæle. De kan interessere folk og gå ind i diskussion, men de er ikke på nogen måder midler til eftertanke, hvilket kunne gøre dem dygtigere. Vi har en forkrøblet og mangelfuld præstetjeneste. Hvis ikke Kristus skal blive i mennesker, som forkynder sandheden, vil de fornedre moralen og den religiøse standard, hvor de end holdes ud. Et eksempel har de fået, — ingen mindre end Kristus. “Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds?mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.” [I Bibelen har vi Guds ufejlbarlige råd. Dens lære, efterlevet i det praktiske, vil gøre mennesker skikket til enhver forpligtende stilling. Den er Guds stemme som hver dag taler til sjælen.] Hvor omhyggeligt burde den unge ikke studere Guds ord og samle dets dyrebare synspunkter i hjertet, så dets forskrifter kan styre hele adfærden. Vore unge prædikanter og dem som ind imellem har forkyndt, viser en mærkbar mangel i deres forståelse af skrifterne. [Det er Den Hellige Ånds gerning at oplyse den formørkede forstand, at smelte det egoistiske, hårde hjerte, betvinge den oprørske overtræder og frelse ham fra verdens fordærvede indflydelser. Kristi bøn for disciplene var: “Hellige dem i sandheden! dit ord er sandhed.” Åndens sværd, som er Guds Ord, gennemtrænger synderes hjerte og skærer det i stykker. Når sandhedens teori bliver fremholdt uden at dens hellige indflydelse gør sig mærkbar i talerens sjæl, øver den ingen magt over tilhørerne, men bliver forkastet som vildfarelse og taleren gør sig selv ansvarlig for at sjæle går fortabt. Evangeliets tjenere side 188]VM4 441.1

Der må ske en afgjort ændring i præstetjenesten. En mere kritisk undersøgelse om en prædikants kvalifikationer er nødvendig. Moses blev anvist af Gud til at få erfaring i ansvar for, vise hensyn til, i blid omsorg for hjorten, så han, som en trofast hyrde, kunne være rede når Gud kalde ham til at tage sig af hans folk. En lignende erfaring er nødvendig for dem, som går ind i det store sandhedsforkyndelses?arbejde. For at kunne lede sjæle til den livgivende kilde, må forkynderen først selv drikke af kilden. Han må se det uendelige offer Guds Søn gjorde for at frelse faldne mennesker og hans egen sjæl må omhylles med en udødelig kærlighed. Hvis Gud anviser os et hårdt arbejde, må vi gøre det uden at knurre. Hvis stien er vanskelig og farlig, er det Guds plan vi skal følge efter i ydmyghed og råbe til ham efter styrke. Nogle af vore prædikanter, som kendte til forholdsvis få vanskeligheder og prøvelser og alligevel anser de sig selv for at være martyrer, må lære en lektie. De skal med taknemmelighed lære at acceptere Guds måde at vælge på. De må huske på vor frelses Ophav. Prædikantens arbejde bør gøres med alvor, energi og iver, meget mere end ved forretninger, da arbejdet er helligt og resultatet er skæbnesvangert. Hver dags arbejde bør tælle i de evige optegnelser som “vel du gode og tro tjener” og hvis det var som om, der ikke er flere dage at arbejde i, så ville arbejdet afsluttes fuldstændigt. Vore prædikanter, unge mænd især, bør indse at de skal forberede sig på deres højtidelige arbejde og berede sig på rene engles selskab. For at komme hjem til himmelen, må vi have himmelen i vore hjerter her. Hvis dette ikke er tilfældet, var det bedre at vi ikke havde del i Guds arbejde.VM4 442.1

Præstetjenesten er fordærvet af uhelligede præster. Hvis der alt i alt ikke bliver en højere og mere åndelig standard for præstegerningen, vil evangeliets sandhed blive mere og mere kraftesløs. Menneskesindet er fremstillet ved den rige jord i haven. Hvis den ikke bliver passet ordentligt, vil den i uvidenhed blive overgroet af ukrudt og vilde roser. Sindet og hjertet må opelskes dagligt og forsømmelse vil være rod til ondt. Jo mere naturlige evner Gud har givet den enkelte, des større fremskridt kræver der udført og des større er hans ansvar for at bruge sin tid og talenter på til Guds ære. Sindet må ikke slumre. Hvis det ikke bruges til at få kundskaber, vil det synke ned i uvidenhed, overtro og fantasi. Hvis de intellektuelle evner ikke opdyrkes som de bør, for at forherlige Gud, vil de blive stærke og mægtige kræfter, der fører til undergang.VM4 442.2

Unge mænd bør vogte sig imod at blive opblæste og selvstændige, de bør hele tiden gøre mærkbare forbedringer. De bør tage enhver anledning til at fremelske de ædlere, generøse karaktertræk. Hvis unge mænd mærker at de er afhængig af Gud hvert øjeblik og bevarer bønnens ånd, et sjælens åndepust til Gud til alle tider og alle steder, kan de bedre kende Guds vilje. Men jeg er blevet vist, at bror F og G næsten ikke kender til Guds Ånds virke. De har arbejdet i deres egen styrke og er blevet så indpakket i sig selv, at de ikke har kunne se eller erkende deres store nød. De taler respektløst om Vidnesbyrdene som Gud har givet sit folks skyld, lader dommen hen gå over dem, giver deres meninger til kende og kritiserer dit og dat, skønt de hellere skulle tage hænderne op for munden og skjule deres ansigter ned i støvet; for de ved ikke mere om Vidnesbyrdenes ånd end hvad de ved om Guds Ånd.VM4 443.1

De er begyndere i sandheden og dværge i religiøs erfaring. De største sejre som kan vindes for sagen, er ikke ved velformulerede argumenter, gode anlæg, overflod af indflydelse og masser af midler; men det er de sejre som vindes i enerummet med Gud, når en alvorlig, pinefuld tro tager fat i den mægtige krafts arm. Da Jakob fandt sig selv fuldstændig lammet og hjælpeløs, udgød han sin sjæl for Gud i pine og alvor. Guds engel bad om at blive fri, men Jakob ville ikke slippe sit greb. Det slåede menneske sendte, i legemlig smerte, sin alvorlige bøn, med en frimodighed, som kun levende tro giver. “Jeg slipper dig ikke,” sagde han, “uden du velsigner mig!”VM4 443.2

Der er dybe mysterier i Guds ord, som aldrig vil opdages af mennesker, der ikke får hjælp af Guds Ånd. Der er også uransagelige hemmeligheder i forløsningsplanen, som begrænsede mennesker aldrig kan fatte. Uerfarne unge skulle hellere bruge deres tanker og evner på at forstå ting som er åbenbaret; for hvis de ikke har mere åndelig oplysning end de har nu, vil det tage en livstid at lære Guds åbenbarede vilje. Når de værner om det lys de allerede har og gør praktisk brug af den, vil de kunne tage et skridt fremad. Guds forsyn er en stadig skole, hvori han altid får mennesker til at se livets sande mål. Ingen er for ung og ingen er for gammel, til at lære i denne skole og lægge mærke til de lektier, den guddommelige Lærer underviser i. Han er den Sande Hyrde og han kalder sine får ved navn. De omstrejfende hører hans røst sige: “Dette er vejen, gå på den.”VM4 444.1

Unge mænd, som aldrig har fået held med dagliglivets timelige pligter, vil ligeså ikke være rede til at tage de højere pligter. En religiøs erfaring fås kun ved kamp, ved skuffelse, ved hård selvdisciplin, ved alvorlig bøn. Levende tro må gribe løfterne uforfærdet og så vil mange komme af det tætte samfund med Gud, med skinnende ansigter og sige, som Jakob: “Jeg har skuet Gud ansigt til ansigt og har mit liv frelst.”VM4 444.2

Skridt mod himmelen må tages, et ad gangen; hvert skridt fremad styrker os, til det næste. Ved Guds nådes forvandlende kraft på menneskehjertet, arbejder på en måde som kun få forstår, fordi mange er for magelige til at gøre den nødvendige anstrengelse. De lektier som unge prædikanter lærer, ved at at blive opvartet i alle ender og kanter, selvom de ikke er fuldt egnede til arbejdet, har en demoraliserende indflydelse på dem. De er ikke blevet afstemt af faste principper. De taler med vilje om ting, de ikke ved noget om og dem som accepterer dem som lærer er derfor vildledt. En af sådanne personer vil indgyde mere skepsis end adskillige flere kunne modvirke det, efter deres bedste fortsæt. Mennesker med små sind glæder sig ved spidsfindigheder, kritisere, søge noget der kan betvivles, anse dette for mærkeligt; men i stedet for viser det at personen mangler dannelse og ophøjelse. Hvor bedre ville det ikke være hvis de opdyrkede og fremelskede sig selv og forædlede og ophøjede deres tanker. Ligesom en plante vender sig mod solen, så de klare stråler kan hjælpe med at udvikle dens skønhed og symmetri, ligeså burde de unge vende sig mod Retfærdighedens Sol, så himmelens lys skinner på dem og udvikler deres karakter og giver dem en dyb og varig erfaring med Guds sager. Så kan de genspejle guddommelige lysstråler på andre. Dem som hellere vælger tvivl, vantro og skeptisme vil ikke erfare nogen vækst i nåden eller i åndelighed og er ikke egnet til det højtidelige ansvar det er at frembære sandheden til andre.VM4 444.3

Verden skal advares mod sin kommende dom. Deres slummer, som er i synd og vildfarelse, er så dyb, så dødlignende, at der er brug for Guds stemme gennem en lysvågen tjener, som kan vække den op. Hvis prædikanterne ikke er omvendte, vil folk heller ikke blive det. Den kolde formalisme, som hersker nu blandt os, må give plads for den erfaringsmæssige gudsfrygts levende kraft. Der er ikke noget i vejen med sandhedens teori; den er fuldstændig klar og overensstemmende. Unge prædikanter kan sige sandheden flydende, men alligevel ikke have nogen rigtig fornemmelse om de ord de siger. De værdsætter ikke værdien af den sandhed de frembringer og få indser hvad det har kostet dem, som med bønner og tårer, i prøvelser og modgang, har søgt efter den som efter gemte skatte. Hver nyt led i sandhedens kæde var for dem ligeså dyrebart som prøvet guld. Disse led er nu sat sammen til en helhed. Sandheder er gravet ud af overtroens og vildfarelsens skrammel, ved alvorlig bøn for lys og kundskab og er blevet fremstillet for folk som kostbare perler at uvurderlig værdi.VM4 445.1

Evangeliet er en åbenbarelse til mennesket bestående af stråler af lys og håb fra den evige verden. Hele lyset kommer ikke til os med det samme, men det kommer når vi kan bære det. Videbegærlige mennesker, der hungrer efter et kundskab om Guds vilje, vil aldrig mættes; jo dybere de søger, jo mere ser de deres uvidenhed og beklager dybt deres blindhed. Det er udover menneskets magt at fatte de høje og ædle færdigheder som er inden for rækkevidde hvis menneskelig anstrengelse skal kombineres med Guds nåde, som er al visdoms og magts Ophav. Og der er en evig herlighedsvægt bagved. “Hvad intet øje har set og intet øre hørt og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.”VM4 446.1

Vi har det mest højtidelige sandhedsbudskab, der nogen sinde er fremført i verden. Denne sandhed respekteres mere og mere af ikke-troende fordi den ikke kan bestrides. Med dette i øjesyn, bliver vore unge mænd selvsikre og indbildske. De tager sandhederne som er blevet frembragt af andre. Og uden studie eller alvorlig bøn møder de modstandere og begynder at diskutere, giver sig af med skarpsindige bemærkninger og vittigheder, bilder sig selv ind at dette er måden en evangelieprædikant gør sit arbejde på. For at være udrustet til Guds arbejde, behøver disse mænd en grundig omvendelse, ligesom den Paulus oplevede. Prædikanter må være levende repræsentanter for den sandhed de prædiker. De må et større åndeligt liv, kendetegnet med mere enkelhed. Ordene må komme fra Gud og gives til folk. Folks opmærksomhed må fanges. Vort budskab er en smag af liv til liv eller af død til død. Sjælenes skæbne bringes i ligevægt. Store menneskemængder er i beslutningens dal. En røst burde høres med ordene: “Er Herren Gud, så hold eder til ham og er Ba'al Gud, så hold eder til ham!”VM4 446.2

En omgående, energisk og seriøs handling kan redde en ubeslutsom sjæl. Ingen kan afgøre hvor meget der går tabt, når man forsøger at prædike uden Helligåndens salvelse. Der er sjæle i hver menighed, som tøver, næsten overbevist til at være helt for Gud. Beslutningen gøres for tid og for evighed; men det er for ofte tilfældet at prædikanten ikke har sandhedsbudskabets ånd og kraft i sit eget hjerte og derfor gøres der ikke direkte appeller til de sjæle som ryster på vægten. Resultatet er at indtrykkene ikke kommer dybt nok ned i de overbevistes hjerter og de forlader mødet med mindre lyst til at acceptere Kristi tjeneste, end da de kom. De beslutter sig for at vente på en bedre anledning, men den kommer aldrig. Ligesom Kains offer, mangler den gudløse prædiken Frelseren. Den gyldne anledning er tabt og disse sjæles sager er afgjort. Er der ikke for meget på spil, når der prædikes på en ligegyldig måde og uden at mærke sjæles byrde?VM4 446.3

I denne tidsalder med moralsk mørke, vil det kræve noget mere end tør teori for at flytte sjæle. Prædikanter må have en levende forbindelse med Gud. De må prædike som de tror hvad de siger. Levende sandheder, fra Guds menneskers læber, vil få syndere til at skælve og den overbeviste råbe: “Jehova er Gud; jeg har besluttet mig til at være helt på Herrens side.” Guds budbringer bør aldrig standse sin stræben efter større lys og kraft oven fra. Han skal slide for, bede for og håbe på, midt i mørke og modløshed, at få et grundigt kundskab til skifterne og ikke mangle nogen gave. Så længe der er en sjæl der får nytte af det, bør han mase videre, med nyt mod hver gang. Der er et arbejde, alvorligt arbejde, der skal udrettes. Sjæle som Kristus døde for er i fare. Så længe Jesus har sagt, “Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig,” så længe som retfærdighedens krone gives til sejrherren, så længe vor Advokat går i forbøn for synderens skyld, bør Kristi tjenere arbejde i håb, med utrættelig energi og udholdende tro.VM4 447.1

Men når Guds sandhed fremføres af unge og uerfarne mænd, hvis hjerter knapt nok er blevet berørt af Guds nåde, vil sagen sygne hen. Brødrene F og G er hurtigere til at diskutere end til at bede; de er hurtigere til at kæmpe end at overtale og sørge for at indprente folk den højtidelige karakter af denne tids arbejde. Mennesker der vover at påtage ansvaret at få ordet fra Guds mund og give det til folk, gør sig selv ansvarlig for den sandhed de overbringer og den indflydelse de udøver. Hvis de er sande Guds mænd, er håbet ikke hos dem selv, men i hvad Gud vil gøre for dem og gennem dem. De går ikke opblæste frem, påkalder folks opmærksomhed deres smarte væremåde og evner; de føler deres ansvar og arbejder med åndelig kraft, træder på den selvfornægtelsens sti, som Mesteren trådte. Selvopofrelse ses for hvert skridt og de sørger over at de ikke kan gøre mere i Guds sag. Deres sti er med prøvelser og kamp; men den er markeret med deres Forløsers fodaftryk, deres frelses Kaptajn, som blev gjort fuldkommen ved lidelse.VM4 447.2

Under deres arbejde må underhyrderne nøje følge Overhyrdens anvisninger og vise hans ånd. Skeptisme og frafald mødes overalt. Gud mangler mennesker til at arbejde for hans sag, som har hjertet ligeså ægte som stål og som vil stå fast i renheden, uforfærdet af omstændighederne. Midt i prøvelser og mørke er de ligesom, da deres udsigter blev gjort lysere af håbet og da deres ydre omgivelser var hvad de kunne ønske. Daniel i løvekulen er den samme Daniel, som stod foran kongen, omgivet af Guds lys. Paulus i det mørke fangehul, ventende dommen han vidste skulle komme fra den grusomme Nero, er den samme Paulus, som talte til Areopagus hof. Et menneske, som har sit hjerte fæstnet på Gud, i de største prøvelser og i de mest nedslående omgivelser, er kun hvad det menneske var i velstand, da Guds lys og gunst synes at komme over ham. Tro rækker til det usynlige og griber evige ting.VM4 448.1

Der er mange i Iowa, som snarere river ned end opbygger, kaster mere vantro og mørke end lys og Guds sag sløves når dette skal trives. Prædikanter bør vove sandheden. Paulus skrev til Timotius: “Lad ikke nogen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed!” “Tænk på dette, lev i dette, så alle kan se, at du gør fremgang. Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.” Guds ord og vilje udtrykkes i skifterne af inspirerede penneførere. Vi burde binde dem som pandebånd mellem vore øjne og vandre efter deres forskrifter; så skal vi kunne gå sikkert. Hvert kapitel og hvert vers er en Guds meddelelse til mennesker. Ved at studere ordet, vil den sjæl, der hungrer og tørster efter retfærdigheden, blive indprentet af guddommelige udtalelser. Skepticisme kan ikke få magt over en sjæl, der i ydmyghed ransager skifterne.VM4 449.1