6. UNGDOMMEN OG FREMTIDEN

Et udtryk for samfundets fremtid. — Nutidens ungdom er et sikkert udtryk for samfundets fremtid. Hvad kan vi vente af den fremtid, når vi betragter dem? De fleste elsker fornøjelser og bryder sig ikke om at arbejde. De mangler moralsk mod til at fornægte sig selv og gøre deres pligt. De har ikke megen selvbeherskelse og bliver ophidsede og vrede ved den mindste anledning. I enhver aldersgruppe og livsstilling er overordentlig mange uden principper eller samvittighed; og med deres dovenskab og ødselhed styrter de sig ud i laster og demoraliserer samfundet, indtil verden er blevet et nyt Sodoma.^{45Christian Temperance and Bible Hygiene, s. 45.}HL 183.4

Tiden til at danne gode vaner. — Hvis de unge tillægger sig gode og dydige vaner, vil disse som regel præge hele livet. I de fleste tilfælde viser det sig, at de, der på et senere tidspunkt agter og ærer Gud og retfærdighed, lærte det, før verden endnu havde lejlighed til at præge sit billede af synd i sjælen. Personer i den modne alder er almindeligvis lige så ufølsomme over for nye indtryk som den hårde sten, men barnet er modtageligt. De unge år er tiden til at erhverve sig kundskab, som skal omsættes i praksis senere hen. Da er det let at forme en god karakter. Det er tiden til at danne gode vaner, at opnå selvbeherskelse, og at fastholde den. Ung-domstiden er såtid, og den sæd, der sås, bestemmer høsten både i dette liv og i det tilkommende.^{46Counsels on Health, s. 113.}HL 184.1

Det er mandigt at være afholdende. — Den eneste måde, hvorpå vi kan være sikret mod drukkenskabens magt, er ved fuldstændig at holde os fra vin, øl og stærke drikke. Vi må lære vore børn, at de for at blive mandige må lade disse ting stå. Gud har vist os, hvori sand mandighed består. Det er den, der sejrer, der vil blive æret, og som ikke vil få sit navn slettet af livets bog.^{47Barnet i hjemmet, s. 386.} HL 184.2

I vore storbyer er der saloner alle vegne, som frister de forbipasserende til at føje en appetit, som er overmåde van-skelig at få sejr over, når først den er opelsket. De unge bør opdrages til aldrig at røre tobak og berusende drikke. Alkohol berøver menneskene deres forstand. ^{48Review and Herald, 15. juni 1905.}HL 184.3

Nadab og Abihu havde vænnet sig til at drikke. — Alt, hvad der svækker den fysiske kraft, svækker også hjernen, så den ikke rigtig kan skelne mellem godt og ondt, rigtigt og forkert. Dette princip findes illustreret i tilfældet med Nadab og Abihu. Gud betroede dem et højhelligt embede og lod dem under tjenesten træde frem for hans åsyn. Men de havde tillagt sig den vane at drikke vin og påbegyndte nu deres tjeneste i helligdommen med et forvirret sind. ... »Da for ild ud fra Herrens åsyn og fortærede dem, så de døde for Herrens åsyn.«^{49Fundamentals of Christian Education, s. 427. 428.} HL 184.4

En advarsel til forældre og børn. — Beretningen om Nadab og Abihu burde være en advarsel til forældre og børn. De gav efter for appetitten, deres forstandsevner blev forstyrret, og det førte til overtrædelse af et udtrykkeligt for-bud, som nedkaldte Guds dom over dem. Selv om børnene måske ikke har fået den rigtige oplæring og deres karakter ikke er blevet formet, som den skulle, så ønsker Gud alligevel at knytte dem til sig, ligesom han gjorde med Nadab og Abihu, blot de vil give agt på hans bud. Hvis de har tro og mod til at underlægge deres vilje Guds vilje, så vil han tage dem i lære, og deres liv kan blive som den rene hvide åkande, der dufter på det stillestående vand. De må tage den beslutning, i Jesu kraft at ville beherske tilbøjeligheder og lidenskaber og hver dag vinde sejr over Satans fristelser. Dette er den plan, Gud har med menneskene, for at de må kunne opfylde hans hellige hensigt.^{50Signs of the Times, 8. juli 1880.}HL 185.1

Den hæderværdige. — Den unge mand, som er besluttet på at lade Gud have herredømmet over hans appetit, og som afviser den første fristelse til at drikke spiritus med et høfligt, men bestemt »Nej tak!« han fortjener hæder. Unge mænd bør tage standpunkt for totalafhold, selv om højtstående mænd ikke har moralsk mod til uforfærdet at gå imod en levevis, som ødelægger liv og helbred.^{51Brev 166, 1903.}HL 185.2

En ung mands indflydelse. — En ung mand, som har fået den rette opdragelse, vil bruge solidt materiale til sin karakterbygning, og hvis han bruger sine evner rigtigt, vil han ved sit eksempel og sit liv blive en kraft i verden, som leder andre opad og fremad på retfærdigheds vej. Én sjæls frelse betyder mange sjæles frelse.^{52Review and Herald, 10. juli 1888.} HL 185.3

Spinder et væv af vaner. — Tænk på, at du hver dag spinder dig et væv af vaner. Hvis disse vaner er i overens-stemmelse med Bibelens forskrifter, kommer du hver dag nærmere Himmelen og vokser i nåde og erkendelse af sand-heden, og Gud vil give dig indsigt, ligesom Daniel fik det. Du vil ikke gå på selvtilfredsstillelsens vej. Væn dig til streng afholdenhed, og vær nøje med at respektere de love, Gud har givet til at styre din fysiske organisme. Gud har krav på dine evner og kræfter, derfor er det en synd at vise ligegyldighed over for sundhedslovene. Jo bedre du overholder sundhedslovene, des lettere kan du få øje på fristelserne og stå dem imod, og des bedre kan du se de evige værdier.^{53Youth’s Instructor, 25. august 1886, s. 135.} HL 186.1

Daniels eksempel. — Ingen ung mand eller kvinde kunne blive stærkere fristet end Daniel og hans venner blev det. Disse fire unge hebræere fik tildelt deres kost af kongens mad og den vin, kongen drak, men de valgte at være afholdende. De øjnede farer alle vegne og var klar over, at hvis de stod fristelsen imod, så måtte de gøre sig ekstra anstrengelser og derpå overlade resultaterne til Gud. De unge mennesker, der ønsker at være som Daniel, må anstrenge deres åndelige evner og kræfter til det yderste, samarbejde med Gud og stole fuldstændig på den kraft, han har lovet alle, der kommer til ham i ydmyg lydighed.HL 186.2

Der står en stadig strid mellem moral og umoral. De dis-harmoniske elementer og de gode principper kæmper hver især om overherredømmet. Satan kommer til hvert eneste menneske med en eller anden fristelse på appetittens område. Det er forfærdeligt, så almindeligt drikkeriet er blevet. Lige meget hvor man vender blikket hen, så bliver der kælet for denne synd.HL 186.3

Ærefuldt at sige nej. — Jesu efterfølgere vil ikke skamme sig over at være afholdende i alt. Hvorfor skulle en ung mand også rødme af skam over at sige nej til et glas vin eller et skummende krus øl? Det er ærefuldt ikke at ville føje en forvendt appetit. Det er ikke mandigt at synde. Det er svagt, umandigt, nedværdigende at give efter for skadelige spiseog drikkevaner. Men det er stærkt, modigt, ædelt at fornægte en fordærvet appetit. Ved Babels hof var Daniel udsat for fristelser til at synde, men ved Kristi hjælp bevarede han sig ren. Den, der ikke kan modstå fristelse, når alt, hvad der kan hjælpe til at få sejr, er stillet til rådighed, han bliver ikke opført i Himmelens bøger som en mand.HL 186.4

»Vis, du er en Daniel, ene tør du stå!« Hav mod til at gøre det rette. En fej og tavs tilbageholdenhed over for dårlige kammerater, mens du hører på deres intriger, gør dig til en af dem. »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader, og I skal være mine sønner og døtre.«HL 187.1

Moralsk mod nødvendigt. — Til alle tider og ved alle lejligheder kræver det moralsk mod at stå fast på principperne for streng afholdenhed. Vi må regne med, at når vi gør det, så vil det overraske dem, der ikke helt tager afstand fra alle stimulanser. Men hvordan kan vi arbejde for reformens fremgang, når vi retter os efter deres skadelige vaner og leve-måde, som vi færdes iblandt? ...HL 187.2

I Jesu navn og i hans kraft kan enhver af de unge sejre over fjenden nu, hvor det gælder en fordærvet appetit. Mine kære unge venner! gå fremad skridt for skridt, indtil alle jeres vaner er i overensstemmelse med livets og sundhedens love. Han, som sejrede i fristelsens ørken, siger: »Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone.« ^{54Youth’s Instructor, 16. juli 1903.} HL 187.3

Fristeisen rokkede ham ikke. — Daniel elskede, frygtede og adlød Gud. Men han flygtede ikke bort fra verden for at undgå dens dårlige indflydelse. Ved Guds forsyn skulle han være i verden, men ikke af verden. Omgivet af alle hoffets fristelser og tillokkelser stod han i sin uskyld fast som en klippe i sin troskab mod principperne. Han gjorde Gud til sit værn, og han forlod ham ikke, da han var i største nød. ^{55Testimonies for the Church IV, s. 569. 570.} HL 187.4

Resultatet af en god opdragelse. — Daniels forældre havde opdraget ham til at vænne sig til at være strengt afhol-dende lige fra barn af. De havde lært ham, at han i hele sin livsførelse skulle rette sig efter naturens love, og at det havde en direkte indflydelse på hans fysiske, intellektuelle og mo-ralske karakter, hvad og hvordan han spiste og drak. Ligeledes at han stod Gud til ansvar for sine evner, for de var alle en Guds gave og måtte ikke ved nogen som helst handling svækkes eller ødelægges. Som resultat af denne oplæring fik Guds lov en ophøjet plads i hans sind og han agtede og ærede den i sit hjerte. I de første år af fangenskabet blev Daniel udsat for en ildprøve, der skulle gøre ham fortrolig med hoffets pragt, med hykleri og hedenskab. I sandhed en mærkelig skole for at få ham til at leve et liv i renhed, flid og troskab! Og dog blev hans liv ikke ødelagt af den fordærvelige atmosfære, der omgav ham.HL 188.1

Daniels og hans unge venners erfaring viser, hvilke fordele der er ved afholdende spisevaner, og hvad Gud vil gøre for dem, der vil samarbejde med ham i at rense og højne sjælelivet. De var til ære for Gud og en brændende og skinnende lampe ved hoffet i Babel.HL 188.2

Guds kald til os. — I denne beretning hører vi Guds stemme, som taler til os hver især og beder os samle alle de dyrebare lysstråler om kristelig afholdenhed og stille os i det rette forhold til sundhedslovene.HL 188.3

Vi vil gerne have del i den evige arv. Vi vil gerne have adgang til Guds stad, hvor vi bliver fri for al urenhed. Hele Himmelen følger spændt med i, hvordan vi kæmper kampen mod fristelse. Alle, som bekender Kristi navn, bør vandre således, at de både ved deres eksempel og med deres ord kan lære verden principperne for en god levevis. »Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse.«^{56Christian Temperance and Bible Hygiene, s. 23. 24..}HL 188.4

De studerende skal passe på. — Madens karakter og den måde, man spiser maden på, har en stærk indflydelse på hel- bredet. Mange studerende har aldrig gjort et alvorligt forsøg på at beherske appetitten eller at tillægge sig gode spisevaner. Nogle spiser for meget ved måltiderne, andre spiser imellem måltiderne, så snart fristelsen melder sig.HL 188.5

Nødvendigheden af at være nøje med sine spisevaner burde indprentes alle studerende. Jeg er blevet underrettet om, at der ikke bør serveres kødretter eller anden mad, som vi ved er usund, for eleverne på vore skoler. Der bør ikke sættes noget frem, som kan vække et ønske om stimulerende midler. Jeg appellerer til alle om ikke at spise noget, som kan skade helbredet. Således kan de tjene Herren ved offer. ^{57Counsels to Parents, Teachers, and Students, s. 297. 298} HL 189.1

Hævde jeres menneskelige frihed. — I unge, som ikke synes, at I kan spise den enkle og sunde mad, I får på sanato-riet Health Institute, men at I må hen på restauranten for at få noget, der tilfredsstiller jeres appetit det er på tide, at I vågner op og hævder jeres menneskelige frihed !^{58Manuskript 3, 1888.}HL 189.2

Udsæt dig ikke for fristelse. — Vil du lade en verdslig, jordisk beskæftigelse lede dig i fristelse? Vil du tvivle på din Herre, som elsker dig? Vil du forsømme den gerning, du har med at gøre tjeneste for Gud? Du omgås mennesker, som er jordisksindede, sanselige, djævelske. Du har indåndet moralsk malaria og er i alvorlig fare for at falde, hvor du kunne sejre, hvis du ville komme i det rette forhold til Jesus og gøre hans liv og karakter til dit ideal. Men for nu at undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær, så må du have del i guddommelig natur. Det er din pligt at bevare din sjæl i den himmelske atmosfære.HL 189.3

Du bør ikke udsætte dig for at blive ødelagt af ryggesløse kammerater. Som en, der elsker dig, trygler jeg dig om, så vidt muligt at undgå omgang med de lastefulde, tøjlesløse og ugudelige. Bed: »Led os ikke ind i fristelse!« Det vil sige: »O Herre, lad os ikke blive overvundet, når vi angribes af fristelse !« »Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse!« Der er forskel på at blive fristet og at falde i fristelse.^{59Brev 8, 1893.}HL 189.4

Jesus var selskabelig og afholdende. — Jesus revsede uafholdenhed, vellevned og udsvævelse. Men han var selskabelig anlagt. Han tog imod indbydelser til at spise sam-men med højlærde og noble personligheder såvel som med fattige og sørgende sjæle. Ved sådanne anledninger var hans konversation opløftende og belærende, og hans tilhørere var betagede. Han tillod ikke svir og udsvævelse, men syntes godt om uskyldig fornøjelse. Et jødisk bryllup var enhøjtidelig og betagende begivenhed, hvis glæder og fornøjelse ikke var mishagelige for Menneskesønnen.^{60Redemption; or the Miracles of Jesus, s. 13. 14.} HL 190.1

Retled, men undertryk ikke. — Guds ord fordømmer eller undertrykker ikke menneskets virkelyst, men søger at lede den i den rigtige retning. Mens verden fylder sind og sjæl med spænding, giver Herren dig Bibelen i hånden, for at du skal studere den, sætte pris på den, og lade den lede dine skridt. Ordet er dit lys. ^{61Brev 8, 1893.}HL 190.2