2. BEGYNDELSEN TIL UAFHOLDENHED
Satan kaldte de faldne engle sammen for at planlægge, hvordan de kunne gøre menneskene mest muligt ondt. Der blev stillet det ene forslag efter det andet, indtil Satan selv udtænkte en plan. Han ville tage vinstokkens frugt og ligeledes hveden og andre ting, som Gud havde givet til føde, og forvandle dem til gift, som kunne ødelægge menneskets fy-siske, intellektuelle og moralske kræfter og dermed overvælde sanserne, så Satan kunne få det fulde herredømme. Under påvirkningen af spiritus ville menneskene blive drevet til at begå forbrydelser af alle slags. Som følge af en fordærvet appetit ville verden blive demoraliseret. Ved at lede menneskene til at drikke spiritus ville Satan få dem til at synke dybere og dybere ned.HL 14.1
Satan har haft held til at få verden bort fra Gud. Velsignel-ser, som Gud har givet i kærlighed og barmhjertighed, har han forvandlet til en dødsensfarlig forbandelse. Han har skabt en trang i mennesket til spiritus og tobak. Dette unaturlige begær har ødelagt millioner af mennesker.HL 14.2
Hemmeligheden ved fjendens strategi. — Uafholdenhed af enhver art sløver opfattelsesevnen og svækker hjernens nervekraft, så de evige realiteter ikke bliver værdsat, men stilles lige med almindelige ting. De fine åndsevner, som skulle bruges til ædle formål, bliver underlagt de lavere lidenskaber. Hvis vi ikke har gode fysiske vaner, kan vi ikke have stærke intellektuelle og moralske kræfter, fordi der består en nær forbindelse mellem det legemlige og det åndelige.HL 14.3
Hjernenerverne, som har forbindelse til hele organismen, er det eneste middel, hvorigennem Himmelen kan kommu- nikere med mennesket og påvirke sjælelivet. Hvad der for-styrrer det elektriske kredsløb i nervesystemet, svækker livskraften, og resultatet bliver en forringelse af åndsevnernes følsomhed. HL 14.4
Satan er altid på vagt for at få menneskene under sin kontrol. Hans stærkeste greb på menneskene har han i appetitten, og derfor søger han på alle mulige måder at sti-mulere den. HL 15.1
Satans plan til hindring af frelsesplanen. — Satan havde været i opposition til Guds styre, siden han gjorde oprør første gang. Hans held til at friste Adam og Eva i Eden og indføre synden i verden havde gjort denne ærkefjende mere dristig, og over for de himmelske engle havde han hovmodigt pralet med, at når Kristus skulle komme og påtage sig den menneskelige natur, så ville han blive svagere end ham, og så havde han magt til at overvinde ham.HL 15.2
Han hoverede over, at Adam og Eva i Eden ikke kunne modstå hans fristelser, da han appellerede til deres appetit. Den gamle verdens indbyggere overvandt han på samme måde, ved hjælp af eftergivenhed for en begærlig appetit og lave lidenskaber. Også israelitterne havde han besejret med en tilfredsstillelse af appetitten.HL 15.3
Han pralede af, at Guds egen Søn, som havde været med Moses og Josua, ikke havde kunnet modstå hans magt og føre sit udvalgte folk til Kana’an, for næsten alle dem, der forlod Ægypten, var døde i ørkenen. Ligeledes havde han fristet den sagtmodige mand Moses til at tiltage sig den ære, som tilkom Gud. David og Salomo, som havde været særlig benådede af Gud, havde han ved hjælp af eftergivenhed for appetit og lidenskab fået til at pådrage sig Guds mishag. Og han pralede af, at han endnu en gang ville kunne hindre Guds plan til menneskets frelse ved Jesus Kristus. HL 15.4
Hans virkningsfuldeste fristelse i dag. — Satan kommer til mennesket på samme måde, som han kom til Kristus, nemlig med sine overvældende fristelser til at føje appetitten. Han er fuldt klar over sin magt til at overvinde menne- sket på dette punkt. Det var på appetittens område, han overvandt Adam og Eva i Eden, og derved mistede de deres dejlige hjem. Hvor megen elendighed og forbrydelse har ikke ophobet sig i verden som følge af Adams fald! Hele byer er blevet udslettet fra Jordens overflade på grund af de nedværdigende forbrydelser og afskyelige synder, som gjorde dem til en skamplet i universet. Eftergivenhed for appetitten var grundlaget for alle deres synder.HL 15.5
Ved hjælp af appetitten beherskede Satan sjæl og legeme. Tusinder, som kunne have været i live i dag, er gået i en for tidlig grav som legemlige, sjælelige og åndelige vrag. De havde gode evner og kræfter, men de ofrede alt for at føje appetitten, hvilket fik dem til at lade lysterne råde. HL 16.1
Satan jubler over sine ødelæggelser. — Satan fryder sig over at se mennesker styrte sig dybere og dybere ned i lidelse og elendighed. Han ved, at mennesker med dårlige vaner og usunde legemer ikke kan tjene Gud så godt, så vedholdende og rent, som hvis de var sunde. Et sygt legeme påvirker hjernen. Det er med sindet, vi tjener Herren. Hovedet er legemets vigtigste organ Satan jubler over de ødelæggelser, han afstedkommer ved at få menneskene til at hengive sig til vaner, hvorved de ødelægger sig selv og hinanden; derved berøver han nemlig Gud den tjeneste, der tilkommer ham.HL 16.2