3. SVÆKKELSE SOM FØLGE AF AT FØJE APPETITTEN
Maden, vi spiser, og livet, vi lever. — Eftergivenhed over for appetitten er den vigtigste årsag til legemlig og åndelig svækkelse og ligger ved roden af den svaghed, som viser sig overalt. HL 16.3
Vor legemlige sundhed bliver vedligeholdt af det, vi spiser. Hvis vor appetit ikke er under kontrol af et helliggjort sind, og hvis vi ikke er mådeholdne i vore spiseog drikke- vaner, vil vi ikke kunne være i en sådan legemlig og åndelig sundhedstilstand, at vi kan studere Guds ord for at lære, hvad skriften siger, eller kunne forstå, hvad vi bør gøre for at arve det evige liv. En usund vane vil føre til en uheldig tilstand i organismen, og de fine, levende fordøjelsesorganer vil blive skadet sådan, at de ikke er i stand til at gøre deres arbejde tilfredsstillende. Kosten har meget at gøre med menneskenes tilbøjelighed til at falde i fristelse og begå synd. HL 16.4
Her faldt Adam og Eva. — Det var på grund af fristelsen til at føje appetitten, at Adam og Eva oprindelig faldt fra deres ophøjede, hellige, lykkelige tilstand. Og det er den samme fristelse, som er årsagen til, at menneskeslægten er blevet svækket. Appetit og lidenskab har fået lov at råde, medens forstand og intellekt er blevet undertrykket. HL 17.1
Deres efterkommere fulgte dem. — Eva holdt ikke måde med sine ønsker, da hun rakte hånden ud for at tage af frugten på det forbudte træ. Siden syndefaldet har tilfredsstillelsen af selvet hersket næsten uindskrænket i menneskenes hjerter. Det er mest appetitten, som er blevet føjet, og det er ikke forstanden, men appetitten, som har behersket dem. Eva overtrådte Guds bud for at tilfredsstille sin smag. Gud havde givet hende alt, hvad der kunne tilfredsstille hendes behov, men hun var ikke tilfreds.HL 17.2
Lige siden da har hendes faldne sønner og døtre fulgt øjnenes lyst og smagen. De har som Eva ringeagtet de forbud, Gud har sat, og har fulgt i ulydighedens spor, og de har som Eva trøstet sig med, at det nok ikke er så farligt, som det påstås.HL 17.3
Synden gøres tillokkende. — Synden gøres tillokkende ved den glans, som Satan omgiver den med, og det fryder ham, når han kan holde kristenheden fast i det daglige tyranni af skik og brug, hvor de som hedningerne lader sig beherske af appetitten. HL 17.4
Satan får magt over viljen. — Satan ved, at han ikke kan overvinde mennesket, hvis ikke han får magt over viljen. Og det kan han ved at forlede mennesket til at samarbejde med ham ved at overtræde naturens love og spise og drikke forkert, hvilket er overtrædelse af Guds lov.HL 18.1
Enhver funktion er svækket. — Mange sukker under vægten af forskellige sygdomme som følge af, at de i spise og drikke hengiver sig til forkerte vaner, der er i strid med livets og sundhedens love. De svækker fordøjelsesorganerne ved at give efter for en forvendt appetit. Den menneskelige organisme har en forbavsende evne til at tåle de misbrug, den bliver udsat for; men en vedvarende forsyndelse i form af overdrivelser i nydelsen af mad og drikke vil svække enhver af dens funktioner. Selv folk, der kalder sig kristne, hæmmer naturen i dens virksomhed og nedsætter de fysiske, intellektuelle og moralske evner og kræfter ved at tilfredsstille en forvendt appetit og slette lidenskaber. HL 18.2
Opnår ikke en fuldkommen karakter. — Appetittens beherskende magt vil vise sig at betyde ødelæggelse for tusin-der af mennesker, medens de, hvis de havde sejret på dette punkt, ville have haft moralsk mod til at vinde sejr over enhver anden af Satans fristelser. Men de, der er slaver under appetitten, vil ikke kunne fuldkomme en kristelig karakter. Menneskenes uafbrudte overtrædelse gennem seks tusind år har haft sygdom, smerte og død til følge.HL 18.3
Hellere dø end gøre en forandring. — Mange er så afhængige af deres umådehold, at de ikke under nogen om-stændigheder vil tåle indskrænkninger i deres frådseri. De vil hellere ofre deres helbred og dø før tiden, end at tæmme appetitten.HL 18.4
Nedværdigelsens onde cirkel. — Jo lavere man vurderer sit legeme, des mindre har man lyst til at holde det rent og helligt, og des mere ligegyldig bliver man med hensyn til at føje en fordærvet appetit.HL 18.5
Verden tages til fange. — Satan tager verden til fange gennem brugen af spiritus og tobak, kaffe og te. Gud har udstyret os med en hjerne, som vi skal holde klar, men den bliver ødelagt ved brug af narkotika og er ikke længere i stand til at skelne ret. Fjenden har fået den under kontrol. Man har solgt sin forstand for noget, man bliver afsindig af, og har ikke sans for, hvad der er ret og rigtig. HL 19.1
Følgen af at overtræde naturens love. — Mange undrer sig over, at menneskeslægten er blevet så degenereret både fysisk, mentalt og moralsk. De forstår ikke, at det er krænkelsen af Guds styreform og hans love og ringeagten for sundhedslovene, som er skyld i dette forfald. Overtrædelse af Guds bud har ført til, at hans velsignende hånd har fjernet sig fra dem.HL 19.2
Mangel på mådehold i mad og drikke og tilfredsstillelsen af lave lidenskaber har lammet de ædlere følelser....HL 19.3
De, som tillader sig at blive slaver af en grådig appetit, går ofte længere, idet de fornedrer sig til at tilfredsstille deres fordærvede lidenskaber, som er blevet ophidset ved frådseri og drukkenskab. De giver deres dyriske lidenskaber frit spil, indtil både helbredet og forstanden tager stor skade deraf. Tænkeevnen bliver i høj grad ødelagt af dårlige vaner. HL 19.4
Ingen, der bekender sig til gudsfrygt, må være ligegyldige med hensyn til legemets sundhedstilstand og smigre sig med, at umådehold ikke er synd og ikke vil påvirke åndeligheden. Der består en nær forbindelse mellem den legemlige og ån-delige natur. Idealet for retskaffenhed højnes eller sænkes i forhold til de fysiske vaner.HL 19.5
Enhver vane, som ikke fremmer sundheden, nedsætter de højere og ædlere evner. Forkerte vaner med hensyn til spise og drikke leder til forkerte tanker og handlinger. Eftergivenhed for lysternes krav styrker de dyriske tilbøjeligheder og giver dem overtaget over de intellektuelle og åndelige evner. HL 19.6
Livshistorien afsluttes med solderi. — Mange afslutter de sidste kostbare timer af deres nådetid i lystighed, fest og fornøjelse, hvor alvorlige tanker ikke tillades adgang, og hvor Jesu Ånd ikke er velkommen. Deres sidste dyre øjeblikke forsvinder, mens hjernen er lammet af tobak og spiritus. Ikke så få går direkte fra lastens huler ind i dødens søvn. De afslutter deres livshistorie blandt lystens og lastens venner. Hvilken opvågnen vil det blive i de uretfærdiges opstandelse !HL 19.7
Herren ser alt, hvad der foregår af nedværdigende for-lystelser og vanhellige udsvævelser. De forlystelsessyges ord og gerninger passerer direkte fra disse lastens haller til bogen med de sidste optegnelser. Hvad er disse menneskers liv værd for verden uden som en advarsel til dem, der vil lade sig advare om ikke at leve som de og dø som tåben.HL 20.1
En kristen behersker sin appetit. — Ingen kristen vil indføre mad og drikke i sin organisme, som kan sløve hans sanser eller påvirke nervesystemet sådan, at han nedværdiger sig eller bliver unyttig. Guds tempel må ikke ødelægges. Åndsevner og legemlige kræfter må bevares i en god sundhedstilstand, så de kan bruges til Guds ære.HL 20.2
Hele tiden på vagt. — Menneskets naturlige begæringer er blevet ødelagt ved eftergivenhed. Som følge af vanhellig tilfredsstillelse er de blevet til »kødelige lyster, som fører krig imod sjælen«. Medmindre en kristen er besindig og ædru, så han kan bede, vil han give efter for vaner, der skulle besejres. Medmindre han føler nødvendigheden af hele tiden at våge og bestandig at være på vagt, så vil hans tilbøjeligheder føre til frafald fra Gud, når de misbruges og ikke holdes i tømme.HL 20.3
Eftergivenhed for appetitten imod kristelig fuldkommenhed. — Det er umuligt for dem, som føjer appetitten, at opnå kristelig fuldkommenhed. HL 20.4
Guds Ånd kan ikke komme os til hjælp i at fuldkommen-gøre kristelige karaktertræk, så længe vi føjer appetitten til skade for sundheden, og så længe livets stolthed har herre-dømme over os.HL 20.5
Sand helliggørelse. — Den består ikke blot i en teori, en sindsbevægelse eller en frase; den er et levende, virksomt princip, der griber ind i det daglige liv. Den kræver, at vore vaner med hensyn til mad, drikke og klædedragt er sådan, at de sikrer vedligeholdelsen af vor legemlige, åndelige og moralske sundhed, for at vi må kunne fremstille vore legemer ikke som et offer, der er ødelagt af forkerte vaner, men »som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer«.HL 21.1
Skikkede for det evige liv. — Om menneskene vil værdsætte de oplysninger, Herren i sin nåde giver dem angående sundhedsreformen, kan de blive helligede i sandheden og skikkede for det evige liv. Men hvis de ikke agter på disse oplysninger, men overtræder naturens love, må de lide den uundgåelige straf.HL 21.2