Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Helse og livsstil - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    KAPITEL 4—ANDRE STIMULANSER OG NARKOTIKA

    1.HOLD JER FRA DE KØDELIGE LYSTER

    Der indtræder altid en reaktion. — Til kategorien stimulanser og narkotika hører en mængde forskellige ting, som brugt i mad eller drikke irriterer maven, forgifter blodet og virker ophidsende på nerverne. Disse ting er afgjort skade-lige. Man bruger stimulanser, fordi deres virkninger i øjeblikket er behagelige. Men der indtræder altid en reaktion. Anvendelsen af unaturlige stimulanser fører altid til overdrivelse og tjener derfor til at svække og ødelægge legemet.1Sundhed og livslykke, s. 104.HL 74.1

    Peters altomfattende advarsel. — »Hold jer fra de kødelige lyster, som fører krig imod sjælen,« skriver apostelen, 1 Pet. 2,11. Mange betragter disse skriftens ord blot som en advarsel mod tøjlesløshed; men de har en langt videre betydning, idet de forbyder enhver skadelig tilfredsstillelse af lyst eller lidenskab. ... [De er] en meget direkte og kraftig advarsel mod brugen af alle stimulerende og narkotiske midler som kaffe, te, tobak, alkohol og morfin. Nydelsen af sådanne ting kan med rette stilles i klasse med de lyster, der øver en fordærvelig indflydelse på moralen. Jo tidligere disse skadelige vaner grundlægges, desto fastere holder de deres bytte i lysternes slavebånd, og desto sikrere vil de sænke de åndelige idealer. 2Det virkelige liv, s. 27. 30. 31.HL 74.2

    Nedsætter den legemlige og åndelige aktivitet. — Lad dig aldrig friste til at bruge stimulanser, for det vil ikke blot svække dine legemlige kræfter, men også sløve forstanden. 3Testimonies for the Church IV, s. 214.HL 74.3

    Sindet får tilført livskraft fra hjernen, derfor burde hjernen aldrig sløves ved brug af narkotika eller irriteres med stimulanser. Hjerne, ben og muskler må bringes til at arbejde harmonisk sammen som en velreguleret maskine, hvor ingen del bliver overbelastet.4Brev 100, 1898.HL 74.4

    Når de, som regelmæssigt bruger kaffe, te, tobak, opium eller alkoholiske drikke, berøves deres sædvanlige nydelses-midler, er det dem umuligt at tage del i gudstjenesten med iver og interesse. Guds nåde synes ude af stand til at bringe liv eller ånd ind i deres bønner eller deres vidnesbyrd. Sådanne kristne bør tænke over, hvor det, som de finder behag i, har sin oprindelse. Er det fra det høje eller fra det dybe?5Det virkelige liv, s. 35. 36.HL 75.1

    Gamle tobaksforbrugere ikke noget argument. — De, som er afhængige af te, kaffe, alkohol og narkotika, kan somme tider leve, til de bliver ret gamle, men dette er ikke noget argument for at bruge disse skadelige stimulanser. Hvad disse mennesker kunne have udrettet, om de ikke havde ødelagt sig med stimulanser, vil ikke blive åbenbaret før på Herrens store dag. 6Råd og vink, s. 341.HL 75.2

    Alle fristes ikke ligedan. — Nogle betragter med afsky manden, som er blevet offer for alkoholen og ses dingle og vakle af sted, mens de selv giver efter for lysten til ting, som nok er af en anden art end spirituøse drikke, men som også skader helbredet, påvirker hjernen og svækker deres gode opfattelse af åndelige emner. Alkoholikeren har et begær efter stærk drik, som han giver efter for, mens den anden ikke har noget begær efter berusende drikke, han skal bekæmpe, men han begærer visse andre skadelige nydelsesmidler og øver ikke mere selvfornægtelse, end drankeren gør.7Spiritual Gifts IV, s. 125.HL 75.3

    Satans efterligning af livets træ. — Fra først til sidst har den modbydelige brug af tobak, opium og giftige medika-menter sin årsag i forkert oplysning. Det er ved at plukke og spise en giftig frugt og ved indviklede navne, som almindelige mennesker ikke forstår, at titusinder har mistet livet. Denne ophøjede kundskab, som man troede var så vidunderlig, var det ikke Guds plan, at menneskene skulle have. De bruger de giftige produkter, som Satan har indført til at træde i stedet for livets træ, hvis blade er til lægedom for folkene. Man omgås med spiritus og narkotika, som ødelægger menneskeslægten. 8Manuskript 119, 1898.HL 75.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents