Stå skulder til skulder. — I andre kirkesamfund er der kristne, som gør sig til forsvarere af afholdsprincipperne. Vi bør søge at komme disse arbejdere nær og gøre udvej for dem til at stå skulder til skulder med os. Vi bør opfordre store og gode mænd til at støtte vore bestræbelser for at frelse det fortabte. ^{1Vejledning for menigheden II, s. 328.}HL 215.1

Stå sammen. — Når som helst der er lejlighed til at gå sammen med afholdsfolkene, så gør det.^{2 Review and Herald, 14. februar 1888.}HL 215.2

Hver gang min mand under sit arbejde fandt anledning til det, så indbød han dem, der arbejder for afholdssagen, til sine møder og gav dem lejlighed til at tale. Og når vi fik indbydelse til at overvære deres møder, så tog vi altid imod.^{3Brev 274, 1907.}HL 215.3

Kun knytte os til dem, der er loyale over for Gud. — Vi skal ikke slutte os til afholdsforeninger, der består af alle mulige mennesker med alle mulige særinteresser, og kalde dem reformister. Vort folk har en højere standard at samles om. Som et samfund må vi skelne mellem dem, der er tro mod Guds lov, og dem, der ikke er det.^{4Brev 1, 1882.}HL 215.4

En fornuftig indstilling til andre organisationer. — Afholdsspørgsmålet bør respekteres af enhver sand kristen, og de, der går ind for reformen, bør i særlig grad acceptere det. Men der vil inden for menigheden være sådanne, som ikke behandler dette emne på en forstandig måde. Nogle vil vise en åbenbar mangel på respekt for enhver reform, der kommer fra anden side end fra deres egne trosfæller, men heri tager de fejl og er for ensidige.HL 215.5

Andre griber ivrigt efter alt nyt under skin af afholdenhed og lader alle andre interesser blive opslugt af dette ene. Vor tros specielle og hellige karakter og fremgang bliver ignoreret, afholdsgrupper bliver accepteret, og der dannes en sam-menslutning mellem Guds lovlydige folk og alle slags men-nesker. Farer truer troen hos den, der ikke er nær forbundet med Gud.^{5Brev 1, 1882.}HL 216.1

Noget at lære af en uheldig sammenslutning med en overfladisk gruppe. — Folk, som ikke bekender sig til sandheden, har stiftet afholdsforeninger og -klubber.^{6I sidste halvdel af det nittende århundrede blev der stiftet flere populære af-holdsforeninger med adskillige medlemmer. Det var kun forholdsvis kort tid, de eksisterede, og de er for det meste ukendte i dag.}... Det blev vist mig, at menighedens tilstand i var noget for sig. Hvis mange af dem havde vist lige så megen nidkærhed og været lige så missionsivrige, når det gjaldt reformarbejdet blandt os som et folk, som de havde vist i afholdsforeningen Red-Ribbon Club, så ville Gud have accepteret deres arbejde. Men de forskellige afholdsorganisationer har en meget begrænset forståelse af, hvad reform egentlig er.HL 216.2

De, der gør deres indflydelse så stærkt gældende i agita-tionen for denne sag og på samme tid er hengivne til tobak og drikker kaffe og te og spiser sundhedsskadelig mad, de er ikke afholdsfolk. De gør nogle svage, krampagtige bevægelser, fulde af iver og begejstring, men de kommer ikke til bunds i sagen vedrørende en virkelig reform, og om kort tid vil interessen tabe sig og mange vil vende tilbage til deres gamle syndige nydelser, fordi de kun havde plukket bladene af træet i stedet for at lægge øksen ved roden. I spørgsmålet om afholdenhed må vi angribe det ondes rod, ellers nytter det kun lidt.HL 216.3

Vi må stå på de lovlydiges og trofastes side.-Når vore medlemmer blander sig med mennesker, som er fjender af Kristus og sandheden, så vil de hverken vinde eller yde noget derved.... Som et samfund må vi ikke være os selv nok, vort lys skal spredes og vi skal stadig opsøge og frelse det fortabte. Men samtidig hermed skal vor indflydelse altid være på de lovlydiges og trofastes side. ...HL 216.4

Guds hus vanhelliget. — Det hus, som er indviet til gudstjeneste, er ikke stedet for mennesker, der kommer i Guds hus og ødelægger Guds tempel ved at bruge tobak, mens de bekender sig til at være afholdsforkæmpere. De grove udtryk, den støjende snak og optræden taler ikke til disse brødres fordel. ...HL 217.1

Det er umuligt for vort samfund at harmonere med noget parti eller klub, når vor tro er så forskellig. ...HL 217.2

Vore vantro venner har frydet sig over at se den splittelse i menigheden, som er opstået ved, at vore medlemmer har forenet sig med The Red-Ribbon Club. Hvad angår afholdsspørgsmålet, da har de ikke haft nogen sympati for os som et samfund. De er langt bagefter og har hånet vore medlemmer som fanatiske med deres sundhed. De vil nu gerne have gavn af vor støtte og indflydelse, skønt de ikke viser mere sympati for vor tro. Men hvis det hele var foregået på en taktfuld måde, kunne det have bevirket, at nogle ville have forandret deres mening om vor tro.HL 217.3

Hvis afholdsklubben havde fået lov at stå på egne ben, og vi som et samfund havde stået på vort fremskredne stade, og vi hver for sig havde håndhævet den høje standard, Gud har givet os til nødvendigvis at skulle passe til vor position og tro, så ville menigheden have haft en langt sundere indflydelse på afholdsspørgsmålet, end den har nu.^{7Brev 1, 1882.}HL 217.4

Ikke give afkald på principperne. — Ifølge det lys, Gud har givet mig, bør alle vore medlemmer underskrive afholdsløftet og være tilsluttet afholdsforeningen. ...HL 217.5

Vi bør gøre fælles sag med andre, for så vidt vi kan gøre det uden at give afkald på principperne. Det vil ikke sige, at vi skal tilslutte os deres loger og foreninger,^{8Disse bemærkninger fremsatte E. G. White ved årsmødet i Michigan Health and Temperance Association. Hendes udtalelse angik nogle forslag, som lige var blevet fremlagt, blandt hvilke var følgende: »Besluttet, at vi vil opmuntre til at danne en lokal forening i den menighed, vi tilhører eller er tilsluttet....Besluttet, at vi vil opfordre vore unge til at tage aktivt del i vore lokalforeninger og på samme tid søge at gardere sig mod indflydelsen fra andre foreninger, der ikke har den høje moralske og fysiske standard, som vi går ind for.« Review and Herald, 21. oktober 1884, s. 669 (fremhævelsen her).} men at vi skal lade dem forstå, at vi er særdeles positivt indstillede over for afholdsspørgsmålet.HL 217.6

Vi skal ikke blot arbejde for vore egne medlemmer, men også for dannede mennesker uden for vore rækker. Vi skulle føre an i afholdsreformen. ^{9Review and Herald, 21. oktober 1884.}HL 217.7

Effektivt samarbejde med kristne afholdsfolk. — Kort efter at min mand og jeg i foråret 1877 var vendt tilbage til Michigan fra California, blev vi indtrængende anmodet om at tage del i et stort afholdsmøde, en meget rosværdig virk-somhed under udvikling blandt Battle Creeks bedrestillede borgere. Denne bevægelse bestod af Battle Creek Reform Club på seks hundrede medlemmer og The Woman’s Christian Temperance Union på to hundrede og tres medlemmer. Gud, Kristus, Helligånden og Bibelen var almindeligt anvendte ord blandt disse energiske arbejdere. Der var allerede udrettet meget godt, og arbejdernes aktivitet og det program, de fulgte, og selve ånden ved deres møder lovede endnu bedre for fremtiden. ...HL 218.1

Efter anmodning af arrangørerne, borgmester Austin, kasserer W. H. Skinner fra First National Bank, og C. C. Peavey, talte jeg i det store telt søndag aften den 1. juli over emnet Kristelig afholdenhed. Gud kom mig til hjælp den aften, og skønt jeg talte i halvanden time, lyttede en forsamling på mindst fem tusinde mennesker i næsten åndeløs stilhed.^{10Manuskript 79, 1902.}HL 218.2

Tal om afholdsspørgsmålet i andre kirkesamfund. — Lad der blive holdt taler i andre samfund om afholdsreformen, sådan som syvende dags adventisterne har den. ... Syvende dags adventister skal ikke i skrift eller tale rette angreb på nogen afholdsbevægelse. ^{11Brev 107, 1900.}HL 218.3

Divergerende lærdomspunkter må ikke skille. — Selv om deres venner ikke tror det samme som vi på flere punkter,^{12Her henvises til Martha Washington Home i Chicago, hvor E. G. White på opfordring holdt foredrag om afholdenhed.} så vil vi dog gå sammen med dem, når vi derved kan hjælpe vore medmennesker. Gud ønsker, at vi hver især skal lære at arbejde med takt og skønsomhed for afholdssagen og andre reformer og bruge vore talenter på en forstandig måde til gavn for og højnelse af menneskene.HL 218.4

Hvis vi gerne vil gå ind til vor Herres glæde, så må vi være hans medarbejdere. Med Jesu kærlighed brændende i vore hjerter vil vi altid finde udveje for at kunne nå ind til andre menneskers sind og hjerter. Det vil gøre os uselviske, hen-synsfulde og venlige. Og kærlighed åbner hjertedøren. Venlighed udretter meget mere end Jehus nidkærhed.^{13Review and Herald, 10. februar 1885.}HL 218.5

Må føle vort ansvar. — De, der har arbejdet for afholds-sagen og i deres arbejde fået støtte af Herren, skulle have udrettet mange gange mere. Vi må føle vort ansvar i denne gerning.^{14Review and Herald, 8. maj 1900.}HL 219.1

Undgå at opføre ejendomme. — Satans plan og ustandselige anstrengelse går ud på at få Guds værk viklet ind i et i øvrigt godt og nyttigt arbejde, sådan at der ikke kan åbnes adgang til nye distrikter og arbejdes blandt folk, som har et godt kendskab til afholdsprincipperne. Et samarbejde med dem i deres arbejde ville være ensbetydende med at udføre et specielt arbejde for vor tid uden at skulle påtage os ansvaret for en opgave, der dog vil påtvinge os en udgift til opførelse af ejendomme, som vil bringe konferenserne i vanskeligheder og være noget, der sluger og forbruger uden at producere.^{15Manuskript 46, 1900.}HL 219.2

Gud vil åbne muligheder. — Brug enhver anledning til at skabe oplysning og være til hjælp for afholdsfolkene. Jeg har altid respekteret afholdsorganisationen. Hvis I vil lade jer lede af Helligånden, så vil der blive skabt mulighed for at arbejde.^{16Brev 316, 1907.}HL 219.3

5. ERKENDELSEN AF MORALSK FORPLIGTELSE

2. SAMARBEJDE MED WCTU