Afholdsarbejdet et brændende spørgsmål. — Al sand reform hører med til den evangeliske virksomhed og bidrager til at løfte sjælen op til et nyt og ædlere liv. Særlig bør al afholdsvirksomhed finde støtte hos de kristne. De bør hen-lede opmærksomheden til dette arbejde og gøre det til et brændende spørgsmål. Alle vegne må de fremholde sande afholdsprincipper for folket og søge at få dem til at under-skrive afholdsløftet. Der bør gøres alvorlige bestræbelser for at hjælpe dem, som ligger under for slette vaner.^{1I den store læges fodspor, s. 175.}HL 126.1

Overalt kan der gøres noget for at hjælpe de mennesker, som er blevet alkoholens ofre. I menigheder, på kristelige institutioner og i hjem, der bekender sig til at være kristne, vælger mange af de unge den vej, der fører til ødelæggelse. Ved umådeholdne vaner pådrager de sig sygdom, og fordi de er så ivrige efter at få penge til syndige nydelser, fristes de let til uhæderlighed. Helbred og karakter ødelægges. Disse stakkels sjæle, som er fremmede for Gud og udstødt af samfundet, føler, at de ikke har noget håb i dette liv og heller ikke i det kommende. Forældrene er fortvivlede. Menneskene omtaler disse fejlende som håbløse, men således ser Gud ikke på dem. Han forstår alle de omstændigheder, som har gjort dem til det, de er, og har medfølelse med dem. Det er den slags mennesker, der behøver hjælp. Lad dem aldrig kunne sige: »Ingen bekymrer sig om min sjæl.«HL 126.2

Først hjælpes i legemlig henseende. — Blandt alkoholismens ofre er der mennesker af alle klasser. Højtstående mænd med fremragende evner og en fin kultur har givet efter for nydelseslyst, indtil de er ude af stand til at modstå fristelse. Nogle af dem har engang været velstående, men er nu hjemløse, ensomme, lidende, elendige og syge. De har mistet evnen til selvbeherskelse. Hvis der ikke rækkes dem en hjælpende hånd, vil de synke dybere og dybere. Hos disse mennesker er lysten til egenkærlig nydelse ikke blot en moralsk synd, men en fysisk sygdom.HL 126.3

For at kunne hjælpe dem må vi først tage os af dem i fysisk henseende, ligesom Kristus gjorde. De trænger til sund, men ikke unaturligt stimulerende mad og drikke, til tøj og renlighed. De trænger til at være blandt mennesker, der kan øve en opløftende, kristelig indflydelse over dem. I hver by burde der være et sted, hvor de, som ligger under for dårlige vaner, kan få hjælp til at bryde de lænker, som binder dem. Mange kender ingen anden trøst i modgang end spiritus, men sådan behøver det ikke at være, dersom de, der kalder sig kristne, ville følge den gode samaritans eksempel i stedet for at bære sig ad som præsten og levitten. ^{2Sundhed og livslykke, s. 121. 122.}HL 127.1

Tålmodighed nødvendig. — Når vi har med den slags mennesker at gøre, så må vi huske på, at vi ikke står over for mennesker med sund forstand, men sådanne, som for øje-blikket står under en ond ånds indflydelse. Vær tålmodige og overbærende. Tænk ikke på vedkommendes kolde og fra-stødende ydre, men på den dyrebare sjæl, som Kristus døde for at genløse.^{31 den store læges fodspor, s. 176.}HL 127.2

Når drankeren vågner op og bliver klar over sin nedvær-digelse, så gør alt, hvad der står i din magt for at vise, at du er hans ven. Du skal ikke irettesætte ham. Vis ikke tegn til bebrejdelse eller afsky hverken ved dit blik eller ved dine handlinger. Det er meget muligt, at det stakkels menneske forbander sig selv. Hjælp ham at rejse sig igen. Tal ord, der vil anspore troen. Søg at styrke hvert eneste godt træk i hans karakter. Lær ham at stræbe opad. Vis ham, at det er muligt at leve således, at han vinder sine medmenneskers agtelse tilbage. Hjælp ham at se værdien af de talenter, som Gud har givet ham, men som han har forsømt at benytte.HL 127.3

Skønt viljen er blevet nedbrudt og svækket, er der dog håb for ham i Kristus. Frelseren vil vække højere tilskyndel- ser og mere hellige ønsker i hans hjerte. Hjælp ham til at gribe det håb, som tilbydes ham i evangeliet. Luk Bibelen op for den fristede og kæmpende sjæl og læs Guds løfter gang på gang for ham. Disse løfter vil være som blade på livets træ for ham. Fortsæt tålmodigt dit arbejde, indtil den skælvende hånd med taknemmelig glæde griber håbet om forløsning i Kristus.HL 127.4

Afbryd ikke arbejdet. — Du må holde dig i nær kontakt med dem, du søger at hjælpe, ellers vil du aldrig vinde sejr. De vil bestandig blive fristet til det onde. Atter og atter vil de være lige ved at blive overvundet af trangen til spiritus, og de kan gang på gang få tilbagefald. Men opgiv ikke at arbejde for dem af den grund.HL 128.1

De har besluttet, at de vil prøve at leve for Kristus, men deres viljekraft er svækket. De, som er kaldet til at have ansvaret for deres sjæle, må våge omhyggeligt over dem. De har mistet deres menneskeværd, og dette må de genvinde. Mange må kæmpe mod stærke nedarvede tilbøjeligheder til det onde. Unaturligt begær og sanselige tilskyndelser har været deres arv fra fødslen. Alt dette må de være på vagt imod. Indefra og udefra kæmper godt og ondt om herredømmet. De, der aldrig har oplevet sådanne erfaringer, kan ikke danne sig noget begreb om begærets næsten overvældende magt eller vide, hvor frygtelig kampen er mellem dårlige vaner og beslutningen om at være afholdende i alt. Gang på gang må denne strid udkæmpes.HL 128.2

Bliv ikke modløse over tilbagefald. — Mange, som føler sig draget til Kristus, har ikke moralsk mod til at fortsætte kampen imod lyster og lidenskaber. Men dette må ikke gøre os modløse. Er det kun de mennesker, som reddes ud af den største elendighed, som kan få tilbagefald?HL 128.3

Husk på, at du ikke arbejder alene. Tjenende engle vil samarbejde med ethvert oprigtigt Guds barn. Kristus er genopretteren. Den store, guddommelige læge står selv ved siden af sine trofaste arbejdere og siger til den angrende sjæl: Barn, »dine synder forlades dig«. Matt. 9, 2.HL 128.4

Mange vil komme ind i Himmelen. — Mange af de udstødte vil gribe det håb, som fremholdes for dem i evangeli-et, og indgå i Himmeriges rige, mens andre, som har haft store anledninger og et stort lys uden at benytte sig deraf, vil blive stående udenfor i det yderste mørke.^{4Sundhed og livslykke, s. 122. 123.}HL 129.1

Gode følelser bag et frastødende ydre. — Vi bliver alt for let mismodige angående de sjæle, som ikke straks gavnes ved vore bestræbelser. Vi bør aldrig høre op med at virke for en sjæl, så længe der endnu er et eneste glimt af håb. Dyrekøbte sjæle kostede vor selvopofrende genløser alt for meget til, at vi så let skulle overlade dem i fristerens vold.HL 129.2

Vi må stille os selv i de fristedes sted. Læg mærke til arve-lighedens magt, til indflydelsen af slette kammerater og omgivelser og til onde vaners magt. Kan vi vel undres over, at mange bliver fordærvede under sådanne indflydelser? Kan vi undres over, at de kun langsomt påvirkes af vore bestræbelser for at løfte dem op?HL 129.3

Ofte vil de, som synes at være rå og lidet lovende, blive evangeliets ivrigste tilhængere og forsvarere, når de engang er vundet. De er ikke fuldstændig fordærvede. Inden for det frastødende ydre er der gode følelser, som kan nås. Der er mange, som aldrig ville komme på ret vej, dersom ingen rakte dem en hjælpende hånd; men ved tålmodigt, vedholdende arbejde kan de rejses op. De behøver venlige ord, venlig opmærksomhed og håndgribelig hjælp. De behøver den slags råd og vejledning, som ikke vil udslukke modets svage stråle i sjælen. Lad dem, som kommer i berøring med sådanne, betænke dette.HL 129.4

Resultater af nådens underfulde virkning. — Undertiden vil man træffe mennesker, hvis sind har været så længe fordærvet, at de aldrig i dette liv vil kunne blive, hvad de under gunstigere omstændigheder kunne være blevet. Men de klare stråler fra retfærdighedens sol kan skinne ind i sjælen. Det står dem frit for at opnå det liv, der er lige så evigt som Gud selv. Indplant opløftende og forædlende tanker i deres sind. Lad dit liv klargøre for dem forskellen mel- lem last og renhed, mellem lys og mørke. Lad dem læse i dit liv, hvad det vil sige at være en kristen. Kristus kan opløfte de syndigste og stille dem der, hvor de vil blive anerkendt som Guds børn, som Kristi medarvinger til en uforkrænkelig arv.HL 129.5

Ved den guddommelige nådes underfulde virkning kan mange blive beredt til at gøre nytte i livet. Foragtede og forladte som de er, har de fuldstændig tabt modet. De giver måske indtryk af at være kolde og sløve; men ved Helligåndens indflydelse kan den sløvhed, der synes at gøre deres redning så håbløs, fjernes. Det omtågede og sløve sind vil vågne op; syndens slaver vil blive frigjorte; lasten vil overvindes og uvidenhed forsvinde. Ved den tro, som er virksom i kærlighed, vil hjertet renses og sindet oplyses. ^{5I den store læges fodspor, s. 173. 174.}HL 130.1

5. HJÆLP FOR DE FRISTEDE

2. SAGENS FORKÆMPERE