2. KAFFE OG TE

Kosten på vor tid virker pirrende og fremmer ikke sund-heden. Kaffe, te og alkohol virker stimulerende og indeholder giftstoffer. Disse stoffer er ikke blot unødvendige, men skadelige, og hvis vi i vor indsigt vil vise afholdenhed, må vi forkaste dem.^{9Review and Herald, 21. februar 1888.}HL 76.1

Stimulanser, ikke fødemidler. — Kaffe og te tilfører ikke organismen næring. Den lettelse, man opnår deraf, indtræ-der pludselig, inden fordøjelse har kunnet finde sted. Dette viser, at det, som brugere af disse stimulanser kalder styrke, kun skyldes pirring af mavens nerver, der formidler pirringen til hjernen, der så igen ansporer hjertet til forøget virksomhed, og det medfører en kortvarig stimulering af hele organismen. Alt dette er falsk styrke, som kun forværrer vor stilling. De bringer os ikke en smule naturlig styrke. ^{10Vejledning for menigheden I, s. 166.}HL 76.2

Vi styrker ikke helbredet ved at bruge stimulanser, som kun virker en kort tid og derefter giver en reaktion, som sætter legemet i en ringere tilstand end før. Te og kaffe virker opkvikkende på den slappe energi en kort tid, men når stimulansen fortager sig, indtræder der en trykkende slaphedsfølelse. Disse drikkevarer indeholder absolut ingen næringsstoffer. Men fløden og sukkeret, som ofte følger med en kop te eller kaffe, giver naturligvis en del næring.^{11Råd og vink, s. 344.}HL 76.3

Fordi disse pirringsmidler i øjeblikket frembringer sådanne behagelige følger, drager mange den slutning, at de virkelig trænger til dem, og fortsætter med brugen deraf. Men der indtræder altid en reaktion. Nervesystemet, der blev pirret til overdrivelse, trak veksler på fremtidens kraftforråd til øjeblikkeligt brug.^{12Vejledning for menigheden I, s. 345.}HL 76.4

Hvordan te virker. — Te... indgår i kredsløbet, og den vil gradvis skade de legemlige og de åndelige kræfter. Den sti-mulerer, ægger og sætter fart i det levende maskineri og tvinger det til unaturlig virksomhed. Tedrikkeren får således det indtryk, at den yder ham stor hjælp ved at styrke ham. Dette er en fejltagelse.HL 77.1

Teen trækker veksler på nervekræfterne og svækker dem i høj grad. Når dens virkning er ophørt og den forøgede virk-somhed, som dens brug medførte, er aftaget, hvad er så følgen? En mathed og svækkelse svarende til den kunstige livlighed, som teen frembragte.HL 77.2

Når organismen allerede er overanstrengt og trænger til hvile, vil teen anspore naturen til uvant, unaturlig virksomhed og derved formindske dens styrke til at handle og dens evne til at holde ud; og dens kræfter slår klik, længe før Gud havde bestemt. Te er giftig for organismen. Kristne bør ikke bruge den.^{13Vejledning for menigheden I, s. 165. 166.}HL 77.3

Kaffe endnu mere skadelig. — Kaffe øver i nogen grad den samme indflydelse som te, men dens indvirkning på organismen er endnu værre. Den virker æggende, og netop i samme grad, som den giver en ekstra stimulans, vil den bagefter udmatte og trykke én tilsvarende ned under det normale. De, der drikker kaffe og te, bærer mærkerne deraf i deres ansigter.... Sundhedens glød viser sig ikke i ansigterne.^{14Vejledning for menigheden I, s. 166.}HL 77.4

Det er skadeligt at drikke kaffe. Den ophidser midlertidigt hjernens kræfter,... men eftervirkningerne er udmattelse, depression og lammelse af de intellektuelle, moralske og fysiske kræfter i organismen. Hjernens kræfter bliver efterhånden svækket, og hvis man ikke ved bestemte og alvorlige anstrengelser gør sig fri af vanens magt, vil hjernens aktivitet blive varig svækket.^{15Råd og vink, s. 341.}HL 77.5

Virkningen af koffeinholdige drikke. — Kaffe og mange andre almindeligt anvendte drikke har en lignende virkning [som te]. I begyndelsen virker de opkvikkende. Nerverne i maven irriteres; irritationen føres videre til hjernen, hvorfra der udsendes impulser med en forøget hjertevirksomhed til følge. Herved tilføres der organismen en forbigående energi. Trætheden glemmes, og kræfterne synes at tiltage. Åndsevnerne vækkes, og fantasien bliver mere livlig.^{16Sundhed og livslykke, s. 104. 105.}HL 77.6

Ved således til stadighed at give efter for appetitten bliver organismens naturlige livskraft gradvis og umærkeligt for-ringet. Hvis vi ønsker at bevare alle evner og kræfter i sund funktion, må organismen ikke tvinges til unaturlig virksom-hed. Organismen vil gøre sin pligt og arbejde godt og effektivt, når de kunstige stimulanser, der er indført som erstatning, bliver udelukket.^{17Review and Herald, 19. april 1887.}HL 78.1

Tid går tabt på grund af sygdom. — Mange, som har vænnet sig til at drikke kaffe og te, plages af hovedpine og nervøs depression og taber megen tid på grund af sygdom. De indbilder sig, at de ikke kan eksistere uden at bruge stimulanser. De er uvidende om skadevirkningerne af disse stoffer. Hvad der gør situationen endnu værre er, at skade-virkningerne som oftest tilskrives andre årsager. ^{18Råd og vink, s. 341. 342..}HL 78.2

Vanedannende drikke. — Det er hverken sundt eller nødvendigt at drikke kaffe og te. Når det gælder legemets sundhedstilstand, er det til ingen nytte. Men den almindelige anvendelse af disse ting bliver til en vane.^{19Manuskript 86, 1897.}HL 78.3

Der opstår en unaturlig trang. — Fortsættes brugen af disse nervestimulerende midler, medfører det hovedpine, søvnløshed, hjertebanken, dårlig fordøjelse, rysten og mange andre skavanker, fordi de tærer på kræfterne. Trætte nerver skal have hvile og ro i stedet for at stimuleres og over-anstrenges. Organismen behøver tid til at komme til kræfter igen. Når man anstrenger den yderligere ved at bruge stimu-lanser, kan den en vis tid præstere mere, men når organismen svækkes ved en stadig indtagelse af disse midler, bliver det efterhånden vanskeligere at vække energien til en ny indsats. Det bliver vanskeligere og vanskeligere at holde trangen til stimulanser nede, og efterhånden sløves viljen, og man mister evnen til at modstå den unaturlige trang. Der kræves stærkere og stærkere stimulanser, og til sidst reagerer den udmattede organisme ikke længere.^{20Sundhed og livslykke, s. 105.}HL 78.4

Bereder vejen for akutte sygdomme. — Det er de skadelige stimulanser, som underminerer helbredet og bereder vejen for akutte sygdomme. Det er dette, som ødelægger organismens vidunderlige mekanisme og nedbryder naturens fæstningsværker mod sygdom og en for tidlig død.^{21Råd og vink, s. 350.}HL 79.1

Hele organismen lider. — Hele organismen lider under følgerne af at bruge stimulanser. Nerverne bliver rastløse, leveren fungerer ikke normalt, blodcirkulationen hindres, blodkvaliteten forringes, og huden bliver uvirksom og gusten. Også sindet tager skade. Under indflydelsen af stimulanserne bliver hjernen pisket op til en overdreven aktivitet, men når ophidselsen er forbi, bliver hjernen mindre i stand til at tåle anstrengelser. Eftervirkningerne er depression og svækkelse, ikke blot mentalt, men også fysisk og moralsk. Som en følge af dette misbrug ser vi nervøse mænd og kvinder med en ulogisk dømmekraft og et ubalanceret sind. De viser ofte et hidsigt, utålmodigt og anklagende sindelag. De ser på andres fejl gennem et forstørrelsesglas, og er ikke i stand til at se deres egne fejl og mangler.^{22Råd og vink, s. 342.}HL 79.2

Tungen slippes løs. — Når personer, som er afhængige af kaffe og te, kommer sammen til selskabeligt samvær, er det ikke vanskeligt at se virkningerne af de stimulanser, de nyder. Alle forsyner sig frit og rigeligt af deres yndlingsdrikke, og virkningerne viser sig i, at tungen slippes løs. Og så begynder de at bagtale og sladre om andre, som ikke har anledning til at forsvare sig. Deres ord er hverken få eller velvalgte. Sladderens lækkerbiskener, som ofte er både giftige og skandaløse, serveres til alle. Disse tankeløse sladderhanke glemmer, at der findes vidner, som hører, hvad de siger. En usynlig vægter skriver deres ord i Himmelens bøger. Al den uvenlige kritik, disse overdrevne skandaler, disse udbrud af bitterhed og misundelse, som serveres sam- men med te eller kaffe, vil Jesus regne som rettet mod ham personlig. »Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.«^{23Råd og vink, s. 342.}HL 79.3

Spild af penge. — De penge, som bruges til kaffe og te, er dårligere anvendt, end om de blev kastet bort. Kaffe og te gør kun skade og ingen nytte, og de fortsætter med at gøre skade, så længe man fortsætter med at bruge dem. ^{24Råd og vink, s. 341.}HL 80.1

Skadevoldende narkotika. — Alle burde aflægge et klart vidnesbyrd imod kaffe og te, og aldrig bruge disse ting. De har narkotiske virkninger, og de er skadelige både for hjer-nen og alle andre organer i legemet. ^{25Råd og vink, s. 349.}HL 80.2

Ødelægger Guds tempel. — Drankeren sælger sin for-stand for et glas gift. Satan tager magten over forstanden, følelserne og samvittigheden. Denne mand ødelægger Guds tempel. Tedrikning har samme virkning. Og alligevel er der mange, som sætter disse ødelæggende nydelsesmidler på deres bord og udsletter dermed de guddommelige egenskaber.^{26 Manuskript 130, 1899.}HL 80.3

En fjende af det åndelige liv. — Det er en synd at drikke kaffe og te. Det er skadelige nydelsesmidler, og i lighed med andre onde ting skader de også sjælen. Disse kære afguder virker opkvikkende på sindet, men det sker ved at pirre nervesystemet til en unaturlig og sygelig aktivitet.^{27Råd og vink, s. 344.}HL 80.4

De, som følger en fordærvet appetit, skader både sund-heden og intelligensen. De er ikke i stand til at værdsætte åndelige værdier. Deres følsomhed bliver sløvet. De synes ikke, at synden er særlig syndig, og de synes ikke, at sand-heder er af større værdi end jordiske skatte.^{28Råd og vink, s. 344.}HL 80.5

Mindre modtagelig for Helligåndens påvirkning. — For den, der gør brug af stimulanser, vil alting synes smagløst, når hans yndlingsnydelse mangler. Denne dræber de naturlige følelser både i legeme og i sind og gør ham mindre modtagelig for Helligåndens påvirkning. Når den sædvanlige stimulans savnes, mærker han en hunger i legeme og sjæl, ikke efter retfærdighed eller hellighed eller efter Guds nærværelse, men efter sin kære afgud. Ved at hengive sig til skadelige lyster svækker såkaldte kristne daglig deres evner og kræfter og gør det umuligt for dem at ære Gud.^{29Det virkelige liv, s. 36.}HL 80.6

Skaber trang for stærkere stimulanser. — Ved at bruge kaffe og te får man lyst til tobak, og den vækker igen smagen for stærke drikke.^{30Råd og vink, s. 188.}HL 81.1

Nogle har svigtet. — Nogle har svigtet og er igen begyndt at drikke kaffe og te. De, der overtræder sundhedslovene, vil blive åndeligt blinde og også overtræde Guds lov.^{31Review and Herald, 21. oktober 1884.}HL 81.2

Guds folk må vinde sejr. — De, der er blevet undervist om de onder, brugen af kød, te, kaffe, fed og stærkt krydret mad og usunde tilberedningsformer medfører, og som har bestemt sig for at slutte pagt med Gud ved offer, vil ikke fortsat tilfredsstille deres lyst med mad, de ved er usund. Gud kræver, at appetitten bliver renset, og at der øves selv-fornægtelse med hensyn til de ting, der ikke er gode. Denne gerning må nødvendigvis gøres, før hans folk kan stå for hans åsyn som et fuldkomment folk.^{32Vejledning for menigheden III, s. 311.}HL 81.3

Beslutsom udholdenhed vil give sejr. — De, der bruger disse langsomt virkende giftstoffer, mener ligesom tobaksforbrugeren ikke, at de kan være til uden dem, fordi de føler sig ilde tilpas uden disse afguder.HL 81.4

Når de føler ilde ved at ophøre med at bruge disse stimu-lanser, så er det, fordi de har svækket organismen i dens arbejde med at bevare systemet i en harmonisk og sund til-stand. De vil blive plaget af svimmelhed, hovedpine, følesløshed, nervøsitet og irritabilitet. De har det, som om de er helt slået ud, og der er dem, der ikke har mod til at blive ved med at give afkald, indtil den vanrøgtede organisme retter sig op, men hengiver sig igen til at bruge disse skadelige ting. De giver ikke naturen tid til at overvinde den skade, de har forvoldt, men vender igen tilbage til disse skadelige nydelsesmidler for at få lidt lindring. Organismen bliver mere og mere svækket og får vanskeligere ved at komme over det. Men hvis de vil være fast besluttede på at holde ud og sejre, så vil den misbrugte organisme snart rette sig igen og fungere godt uden disse stimulanser.^{33Spiritual Gifts IV, s. 128. 129.}HL 81.5

I visse tilfælde er det lige så vanskeligt at bryde med den vane at drikke kaffe og te, som det er for den fordrukne at holde op med at drikke spiritus. ^{34Counsels on Health, s. 442.}HL 82.1

Afholdsløftet bør også omfatte kaffe og te. — Alle disse nervepirrende nydelsesmidler tærer på livskraften, og den rastløshed, utålmodighed og åndelige svaghed, som skyldes de ødelagte nerver, bliver som et stridselement, der bestandig modarbejder den åndelige fremgang. Skal kristne bringe deres appetit under fornuftens kontrol eller vil de blive ved med at give efter for den, fordi de ellers føler sig så »ned-trykt«, ligesom drankeren uden sin stimulans? Bør de, som går ind for afholdsreformen, ikke også have øjnene åbne for disse skadelige ting? Og bør afholdsløftet ikke også omfatte kaffe og te som skadevoldende stimulanser?^{35Counsels on Health, s. 442.}HL 82.2

Nogle bør tage dette skridt. — Vi håber at kunne føre vore trossøskende op til en endnu højere levestandard, så de undertegner afholdsløftet om at afstå fra Java kaffe og den kinesiske urtete. Vi ser, at der er nogle, som bør tage dette skridt hen imod en reform.^{36Review and Herald, 19. april 1887.}HL 82.3

Sømmelig opførsel ved andres bord et ord til kolportørevangelister. — Når I sidder ved deres bord, så spis med måde og kun sådanne ting, som ikke vil forvirre hjernen. Undgå enhver form for umådeholdenhed. Vis et godt eksempel og følg gode principper. Hvis de byder jer på te, så fortæl med jævne ord om dens skadelige virkning på orga-nismen.^{37Manuskript 23, 1890.}HL 82.4

Følg Jesus, når det gælder om at reformere. — Jesus sejrede på appetittens område, og det må vi også gøre. Lad os da gå fremad skridt for skridt på reformens vej, indtil alle vore vaner kommer i overensstemmelse med livets og sundhedens love. I fristelsens ørken kæmpede verdens forløser mod appetitten på vore vegne. Som vor stedfortræder vandt han sejr og gjorde det dermed muligt for os at sejre i hans navn. »Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone.«^{38Review and Herald, 19. april 1887.}HL 82.5