5. MADEN PA VORT BORD

Uafholdenheden kan spores til deres eget bord. — Mange mødre, som klager over den uafholdenhed, der råder alle vegne, ser ikke klart nok til at forstå årsagen. Mangelen på afholdenhed kan ofte spores tilbage til familiens spisebord. Mangen en mor, selv blandt erklærede kristne, serverer fede og stærkt krydrede retter for sin familie, og det frister madlysten og opmuntrer til at spise for meget.^{32Christian Temperance and Bible Hygiene, s. 75. 76.}HL 155.1

Som følge af fortsat mangel på mådehold svækkes for-døjelsesorganerne efterhånden, og den føde, man spiser, til-fredsstiller ikke appetitten. Usunde tilstande opstår, og der melder sig en trang til mere pirrende føde. Kaffe, te og kød-spiser frembringer en øjeblikkelig virkning. Under indflydel-sen af disse giftstoffer pirres nervesystemet, og i øjeblikket synes forstandsevnerne i nogle tilfælde at styrkes og fantasien at blive mere livlig. Fordi disse pirringsmidler i øjeblikket frembringer sådanne behagelige følger, drager mange den slutning, at de virkelig trænger til dem, og fortsætter med brugen deraf. ...HL 155.2

Appetitten oplæres til at kræve noget, som er stærkere, hvilket vil medføre en tilbøjelighed til at vedligeholde og forøge den behagelige pirring, indtil nydelsen bliver en vane og der foreligger en uophørlig trang til kraftigere pirringsmidler, såsom tobak, vin og brændevin.^{33Vejledning for menigheden I, s. 345. 346.}HL 155.3

Sund mad, enkelt tilberedt. — Enhver mor burde nøje våge over sit bord og ikke lade noget blive sat frem, som har den ringeste tendens til at grundlægge vaner, der fører til uafholdenhed. Maden bør tilberedes så enkel som muligt og uden krydderier af nogen slags, og heller ikke for meget salt.HL 155.4

Børnenes vel ligger dig på hjerte og du vil gerne se dem vokse op med en ren smag og en ufordærvet appetit, men så må du standhaftigt gå imod den almindelige mening og praksis. Hvis du ønsker at opdrage dem til at blive nyttige borgere og få den evige løn i herlighedens rige, så må du lære dem at lyde Guds love som de findes i naturen og i ordet, fremfor at følge verdens skik og brug.HL 155.5

Samvittighedsfulde bestræbelser, bøn og tro vil ikke være uden resultat, når de ledsages af et godt eksempel. Læg dine børn frem for Gud i tro og prøv at give deres følsomme sind et indtryk af deres pligt over for deres himmelske Fader. Det vil blive nødvendigt med gentagne påmindelser, regel på regel, bud på bud, lidt her og lidt der.^{34Review and Herald, 6. november 1883.}HL 156.1

Halvdelen af mødrene sørgeligt uvidende. — Ikke engang halvdelen af mødrene ved, hvordan de skal lave mad, eller hvad de skal give deres børn at spise. De giver deres små nervøse børn disse stærke ting, som brænder i halsen og hele vejen ned til mavens sarte slimhinder, så den bliver som en gammel støvle og ikke vil vedkende sig sund føde. De kære små kommer til bords og kan ikke spise dit og ikke spise dat. De tager magten og får lige, hvad de ønsker, enten det er godt for dem eller ej.HL 156.2

Jeg ville foreslå at lade dem gå uden nogenting i mindst tre dage, indtil de blev sultne nok til at spise god sund mad. Jeg ville i hvert fald lade dem sulte. Jeg har aldrig sat noget på mit bord, som jeg ikke kunne lade mine børn spise af. Jeg ville sætte det samme frem for dem, som jeg selv spiser. Og børnene ville spise denne mad uden at tænke på at spørge om noget, som ikke var på bordet. Vi må ikke føje børnenes appetit ved at sætte disse kraftige retter frem for dem.^{35Manuskript 3, 1888.}HL 156.3

Baner vejen for drikfældighed. — Iblandt vort amerikanske folk dækkes bordet som regel med retter, der tilberedes på en måde, som er egnet til at skabe drankere.^{36Vejledning for menigheden I, s. 350.}HL 156.4

De, der tror på den nærværende sandhed, burde ikke drikke kaffe og te, for disse ting skaber trang til stærkere stimulanser. Og de burde ikke spise kødretter, for de skaber også lyst til stærk drik. Vor kost nu bør bestå af sunde fødemidler, tilberedt med skønsomhed og kyndig hånd.^{37 Evangelism, s. 265.}HL 156.5

Kødspiser stimulerer. — Den umiddelbare virkning af at spise kød må tilsyneladende være at styrke organismen, men dette er ikke nogen begrundelse for at regne det for det bedste næringsmiddel. En moderat brug af brandy har samme virkning i øjeblikket, men når den ophidsende virk- ning har fortaget sig, kommer der en følelse af mathed og kraftesløshed. De, der lever på en enkel, nærende kost, som til sammenligning ikke har nogen stimulerende virkning, kan holde til mere arbejde i måneder og år, end dem, der spiser kød eller drikker spiritus. De, der arbejder i det fri, mærker mindre til den skadelige virkning af kødspisning, end dem, der har stillesiddende arbejde, fordi sol og luft har en god indflydelse på fordøjelsen og gør meget til at modarbejde virkningen af forkerte spiseog drikkevaner.HL 156.6

Virkningen af stimulanser. — Alle stimulerende midler påvirker den menneskelige organisme for stærkt, og skønt aktivitet og energi i øjeblikket synes at tiltage i forhold til den pirrende virkning, de udøver, så vil der komme en reak-tion, der vil indtræde en mathedsfølelse modsvarende den kunstige ophidselse, de har fremkaldt.HL 157.1

Når denne mathedsfølelse melder sig, indtager man igen noget, der kan stimulere og stramme op, for at blive fri for den ubehagelige mathed. Organismen vænnes gradvis til at være afhængig af dette middel, indtil dens kræfter bliver nedbrudt af så tit at blive animeret til unaturlig aktivitet. Alle mennesker burde lære livslovene at kende. Det burde være af væsentlig betydning at få studeret, hvordan man skal leve, hvordan man skal afvikle arbejdet, og hvordan man skal spise og drikke sundt.HL 157.2

Jo mere enkelt og naturligt vi kan leve, des bedre vil vi kunne modstå epidemier og sygdom. Når vi har gode livsvaner og organismen ikke svækkes af kunstig aktivitet, vil naturen selv give os al den stimulans, vi har brug for. ...HL 157.3

Appetitten en upålidelig vejleder. — Mange anbefaler den leveregel at spise, når man er sulten, og så spise, til man er mæt. Men denne livsførelse vil medføre sygdom og meget andet ondt. Folk i almindelighed har ikke nogen naturlig appetit nu om stunder, derfor er den ikke noget korrekt udtryk for organismens krav. Der har været kælet for den og den er ledet i en forkert retning, indtil den er blevet sygelig og ikke længere kan være nogen pålidelig vejleder. Organis- men har været misbrugt og dens funktioner er blevet svækket af dårlige vaner og syndige nydelser, indtil smag og appetit er blevet forvrænget.HL 157.4

Det er unaturligt at være begærlig efter kød. Sådan var det ikke i begyndelsen. Mennesket selv har skabt og udviklet begæret efter kød. Ved at give os grøntsager, kornsorter og frugt har Skaberen forsynet os med alle de næringsstoffer, som er nødvendige for vor sundhed og styrke. Kødspiser hørte ikke til den føde, Adam og Eva fik før syndefaldet. Dersom frugt, grøntsager og kornsorter ikke er tilstrækkelige til at udfylde menneskets behov, så begik Skaberen en fejltagelse, da han forsynede Adam. ...HL 158.1

For at bevare deres legemlige og åndelige styrke. — Gud nægtede ikke hebræerne kød i ørkenen blot for at hævde sin autoritet, men fordi det var bedst for dem at undvære det, så de kunne bevare deres legemlige og åndelige styrke. Han vidste, at animalsk føde styrker de dyriske lidenskaber og svækker forstanden. Han vidste, at hvis hebræerne fik lov at tilfredsstille deres begær efter kød, så ville deres moral blive nedbrudt og skabe et sådan irritabelt temperament, at den vældige hær ville blive opsætsig, og at de ville miste den fine sans for deres moralske forpligtelser og nægte at lade sig lede af Jehovas gode love. Vold og oprør ville råde iblandt dem og gøre det umuligt for dem at kunne blive et rent og lykkeligt folk i Kana’ans land. Gud vidste, hvad der var bedst for Israels børn, derfor unddrog han dem kødet så meget, som tilfældet var.HL 158.2

Satan fristede dem til at betragte det som uretfærdigt og ubarmhjertigt. Han fik dem til at begære, hvad der var forbudt, fordi han var klar over, at hvis de gav efter for en fordærvet appetit, ville de blive kødeligsindede og nemme at få til at gøre hans vilje; de lavere anlæg ville blive styrket, mens de intellektuelle og moralske kræfter ville blive svækket.HL 158.3

Satan har god erfaring i at ødelægge sjæle. Han er fuldt klar over, at hvis han kan få menneskene vænnet til at spise og drikke forkert, så har han i vid udstrækning fået magten over deres sind og lavere lidenskaber. I begyndelsen spiste mennesket af jordens frembringelser, men synden medførte, at kødet af døde dyr blev brugt som fødemiddel. Denne kost modvirker direkte en sand forædling og ren moral. De fødeemner, der indtages, går over i kredsløbet og bliver omdannet til kød og blod. ...HL 158.4

Gud kræver, at hans folk skal være afholdende i alt. Under Jesu lange faste i ørkenen skulle hans eksempel lære hans efterfølgere at afvise Satan, når han kommer i appetittens forklædning. Så kan de eje en indflydelse til at kunne hjælpe de mennesker til en forandring, der er kommet på afveje som følge af mangel på mådehold og har mistet evnen til at overvinde den svaghed og synd, de ligger under for. Således kan kristne sikre sig sundhed og lykke ved et rent og velordnet liv og en ren og uskadt samvittighed for Gud.^{38Signs of the Times, 6. januar 1876.}HL 159.1

Forandringen hos de nyomvendte. — Når budskabet kommer til folk, som ikke har hørt om sandheden for vor tid, vil de snart forstå, at det er nødvendigt at foretage en grundig forandring af deres spisevaner. De vil indse, at de må holde op med at spise kød, fordi det vækker trang til stærke drikke og fylder organismen med sygdomme. De fysiske, in-tellektuelle og moralske kræfter bliver svækket ved at spise kød. Mennesket bygges op af den mad, det spiser. Dyriske lidenskaber vækkes som en følge af at spise kød, og samtidig skaber det trang til tobak og stærke drikke. ^{39Råd og vink, s. 217. 218.}HL 159.2

Flere forskellige retter en form for uafholdenhed. — Der bør udvises afholdenhed med hensyn til madlavningen og antal retter, så moderen kan blive sparet for det meget arbejde. Det er ikke nødvendigt med så mange forskellige retter for at opretholde livet; det er derimod skadeligt for fordøjelsesorganerne og skaber forstyrrelse i maven. Med Guds velsignelse kan en jævn og enkel kost opretholde livet og er også bedst for hele organismen.HL 159.3

Ikke mange er opmærksomme på, at der i almindelighed kommes for meget mad i maven. Men det, man spiser udover det nødvendige, er til besvær for maven og til skade for hele organismen.^{40Manuskript 50, 1893.}HL 159.4

Også uafholdenhed at spise for meget. — Uafholdenhed viser sig i, hvor meget man spiser og hvad man spiser.^{41Counsels on Health, s. 576.}HL 160.1

Uafholdenhed er nok så omfattende. For nogles vedkom-mende består den i at spise for meget af sådan mad, som ikke er at forkaste, blot den indtages i passende portioner. Alt, hvad man spiser udover, hvad organismen rent faktisk har brug for, bliver et farligt element. Det gærer i maven og giver dårlig fordøjelse. Fortsætter man med at spise for meget, tærer det på livskraften, og hjernen mister evnen til at fungere.^{42Manuskript 155, 1899.}HL 160.2

Frådseren, som belaster fordøjelsesorganerne, til de ikke rigtig kan tage sig af maden mere, er heller ikke afholdende, og han vil finde det umuligt at komme til en klar erkendelse af de åndelige værdier. ^{43Manuskript 41, 1908.}HL 160.3

Vor himmelske Fader vil, at vi skal bruge de gode ting, han har givet os, med omtanke.^{44Signs of the Times, 27. januar 1909.}HL 160.4

Spiller en vigtig rolle i vor frelse. — De, der ikke følger sundhedsreformen, behandler sig selv på en hensynsløs og uklog måde. De volder sig selv stor skade ved at give efter for appetitten. Nogle mener måske, at kostspørgsmålet ikke er vigtigt nok til at blive omfattet af religionen. Men der tager de meget fejl. Guds ord siger, at »enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære«. Emnet om afholdenhed i alle dets aspekter spiller en vigtig rolle i arbejdet på vor frelse. ^{45Evangelism, s. 265.}HL 160.5

Når menneskene til stadighed lever i overensstemmelse med livets og sundhedens love, vil de høste de herlige resul-tater af en fuldstændig sundhedsreform.^{46Signs of the Times, 6. januar 1876.}HL 160.6

Alle bliver prøvet. — Det er af stor betydning, at hver enkelt af os gør sin del, og at vi har en klar forståelse af, hvad vi bør spise og drikke, og hvordan vi må leve for at bevare sundheden. Alle bliver prøvet for at se, om de vil følge sund-hedsreformens principper, eller om de vælger at føje selvet.^{47Råd og vink, s. 29.}HL 160.7