Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Helse og livsstil - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    2. PSYKOLOGISKE VIRKNINGER AF SVAGT BERUSENDE DRIKKE

    Vin og cider vækker de nedarvede tilbøjeligheder. — Hvis nogen har arvet en trang til stimulanser, vil det under ingen omstændigheder være trygt at have vin eller cider i huset, for Satan frister dem ustandselig til at give efter. Og giver de først efter for hans fristelser, har de ikke forstand til at holde op, for trangen kræver at blive tilfredsstillet, og det bliver den til deres ødelæggelse. Hjernen bliver omtåget, forstanden har ikke længere herredømmet, men overgiver det til begæringerne. Udsvævelsen tiltager, og laster af næsten enhver art bliver resultatet af at give efter for lysten til vin og cider.4Christian Temperance and Bible Hygiene,s. 32. 33.HL 93.3

    Kan ikke vokse i nåden. — Den, der synes godt om disse stimulanser og vænner sig til at bruge dem, kan umuligt vokse i nåden. Han bliver sløv og sanselig, de kødelige lyster tager magten over de ædlere åndsevner og der værnes ikke om ærbarheden. 5Christian Temperance and Bible Hygiene,s. 33.HL 93.4

    Mindre berusende drikke virker forstyrrende. — Så forsigtigt lokker Satan ham bort fra afholdenhedens fæstning, så lumsk virker vin og cider på smagen, at han uden selv at mærke det følger den slagne vej til drukkenskab. Lysten til stimulanser opelskes, der kommer forstyrrelse i nervesystemet, Satan holder sindet i en feberagtig uro, og det stakkels offer, som mener sig fuldkommen garderet, bliver bare ved, indtil alle hæmninger er brudt ned og ethvert princip kastet over bord. De bedste beslutninger bliver undergravet, og interessen for det evige er for svag til at holde den fordærvede appetit under fornuftens kontrol. Der er dem, som aldrig er rigtig fulde, men de er til stadighed under påvirkning af svagt berusende drikke. De er febrilske, usikre, ikke helt berusede, men alligevel som ude af ligevægt, fordi de ædlere åndsevner er blevet forstyrret.6Christian Temperance and Bible Hygiene,s. 33.HL 94.1

    Ugæret vin og cider. — Den rene, friske, ugærede drue-saft er en sund drik.7Råd og vink, s. 355.HL 94.2

    Cider og vin kan hermetiseres i ugæret tilstand og holde sig frisk i lang tid. Hvis cider og vin bliver brugt i frisk og ugæret tilstand, vil de ikke forstyrre fornuften.8Råd og vink, s. 351.HL 94.3

    Æblemost. — Ved vi egentlig, hvad denne velsmagende æblemost er lavet af? De, der fremstiller æblemost med salg for øje, tager ikke noget særligt hensyn til, hvordan frugten er, som skal bruges til det, og i mange tilfælde presses der saft af fordærvede æbler. De, der ikke kunne tænke sig at spise rådne æbler og derved forgifte organismen, kan godt drikke most, som er lavet af sådan frugt, og kalde det en nydelse. Men mikroskopet ville afsløre, at denne dejlige drik ofte er uskikket til brug, selv når den er frisk tillavet. Hvis den blev kogt og man gjorde sig umage for at fjerne urenhederne, ville der ikke være så meget at indvende mod den.HL 94.4

    Ofte har jeg hørt folk sige: »Åh, det er bare æblemost, den gør ingen skade, den er da sund.« Man køber flere flasker hjem, måske i større portioner. Den holder sig god i nogle dage, men så begynder den at gære. Den skarpe smag, den nu får, er der mange, som synes så meget bedre om, men den, der holder af sød vin og cider, vil ikke indrømme, at hans yndlingsdrik er stærk og spiritusholdig.9Review and Herald, 25. marts 1884.HL 94.5

    Det eneste rigtige. — Personer, som har en nedarvet trang til unaturlige stimulanser, bør under ingen omstændig-heder have vin, øl eller cider inden for deres rækkevidde, fordi det vil være en stadig fristelse for dem.10Ministry of Healing, s. 3 31.HL 95.1

    Hvis menneskene blot ville være afholdende i alt, hvis de ikke ville tage, smage eller røre kaffe, te, tobak, vin, opium og spirituøse drikke, så ville forstanden selv tage styret og holde lyster og lidenskaber under kontrol.HL 95.2

    Ved hjælp af appetitten behersker Satan sindet, ja hele mennesket. Tusinder, som kunne have været i live nu, er gået i graven som legemlige, sjælelige og åndelige vrag, fordi de ofrede alle deres kræfter på at tilfredsstille appetitten.11Christian Temperance and Bible Hygiene, s. 37.HL 95.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents