Yderligheder i helsereformen

Omkring tiden for det årlige konferensmøde i Adams Centeret, New York den 25.oktober, 1868, fik jeg vist at brødrene i ___ var meget forvirrede og i stor nød på grund af den fremgangsmåde B og C havde udvist. Dem som har Guds sag i hjerte kan ikke nære skinsyge for dens fremgang. Jeg fik vist at disse mennesker ikke var pålidelige. De havde yderliggående meninger og ville køre helsereformen helt ned til det mindste. De udøvede den ikke så dem der var umådholdne i kosten kunne rettes og reformeres; men deres indflydelse ville fremkalde væmmelse hos troende og ikke-troende og ville drive dem længere væk fra reformen, i stedet for at bringe dem nærmere til den.VM2 377.1

I almindelighed adskiller vore synspunkter meget fra de verdsliges. De er ikke populære. Mængderne vil forkaste en hvilken som helst teori, hvor fornuftig den end må være, hvis den lægger begrænsninger på appetitten. Der rådføres med smagen i stedet for med fornuften og sundhed. Alle som forlader de sædvanelige vaner og forsvarer reformen, vil blive modarbejdet, regnes for sindsyge og yderliggående. Lad dem gøre tingene på en pålidelig og konsekevent måde. Men når mennesker forsvarer reformen går ud i yderligheder og er selvmodsigende i deres handlemåde, skal folk ikke have skylden hvis de væmmes ved helsereformen. Disse yderligheder gør mere skade på få måneder end de kan opbygge et helt liv. Ved dem bringes hele vor troes?teori i dårligt ry og de kan aldrig få dem der er vidne til disse såkaldte helsereformer til at tro at der er noget godt i det. Disse mennesker gør et arbejde som Satan elsker at se blive gjort.VM2 377.2

Dem som forsvarer den upopulære sandhed burde være de mest pålidelige i deres livsførelse og burde være yderst omhyggelige for at undgå alt yderliggående. De bør ikke arbejde efter at se hvor langt de kan tage deres standpunkt fra andre mennesker; men i modsat fald se hvor tæt de kan komme til dem de ønsker at reformere, så de kan hjælpe dem til det standpunkt som de selv værdsætter så højt. Hvis de gør sådan, vil de udøve en kurs som vil anbefale den sandhed de forsvarer for oprigtige fornuftige mænds og kvinders bedømmelse. Disse vil tvinges til erkendelse af at der er en overensstemmelse i helsereformsspørgsmålet.VM2 377.3

[B’s opførsel i sin egen familie blev vist mig. Han har været hård og herskesyg. Han tog imod helsereformen under bror C’s virksomhed og begge blev meget yderliggående. Da B ikke har et afbalanceret sind, gjorde han ofte store fejl og følgerne af hans handlinger kan tiden aldrig udslette. I nogle bøger fandt han støtte for sit radikale syn og så begyndte han at gennemføre de strenge reformidéer som han havde fået fra bror C. Begge forlangte at alle andre skulle samle sig om den fane som de havde hejst. B forlangte at hans familie blidt skulle underkaste sig hans strenge regler. Men han selv kunne ikke styre sine dyriske tilbøjeligheder. Han levede ikke selv efter sine strenge idealer og han undertvang ikke sit legeme. Havde han tilegnet sig større kundskaber om helsereformens grundlæggende principper, ville han have forstået at hans kone ikke var i en sådan sundhedstilstand at hun kunne få friske børn. Han lod sig lede af sine ubeherskede lidenskaber uden at ræsonnere fra årsag til virkning.VM2 378.1

Før børnene blev født, behandlede han ikke sin kone sådan som en gravid kvinde bør behandles.] Han gennemførte sine strenge regler for hende, i overensstemmelse med bror C’s ideer, som viste sig at være til stor skade for hende [Han sørgede ikke for at hun fik tilstrækkelig med god og nærende mad til sig selv og barnet. Han forstod ikke at hun måtte have næring til to liv i stedet for et. Et andet liv var afhængig af hende, men hun fik ikke den nærende, sunde mad som var så nødvendig for at styrke hendes helse. Den mad hun fik, var både sparsom og utilstrækkelig. Hendes krop krævede en varieret, nærende og god kost. Børnene kom til verden med dårlig blod og svage fordøjelsesorganer. Af den magre kost som moderen blev tvunget til at spise, kunne hun ikke skaffe godt blod til børnene og børnene som hun fødte, var fyldt med væske. Råd og vink side 178-179]VM2 378.2

Den opførsel manden viste, faderen til disse børn, fortjener den strengeste kritik. Hans hustru led mangel på sund og nærende mad. Hun havde ikke tilstrækkelig med mad og klæder for at gøre sig det bekvemt. Hun har båret en byrde som har været opslidende at bære. Han blev til Gud, til samvittighed og vilje for hende. Der er personer hvis natur vil gøre oprør imod denne tiltvungne autoritet. De vil ikke underkaste sig et sådant opsyn. De vil blive trætte af den undertrykkelse og sætte sig op imod den. Men sådan var det ikke i dette tilfælde. Hun har døjet under at han er samvittighed for hende og prøvet at føle at det var det bedste. Men en krænket natur vil ikke kunne underkues så let. Hendes krav var alvorlige. Hendes stærke længsel efter noget mere nærende mad fik hende til at bede mere, men uden virkning. Hendes ønsker var få, men der blev ikke taget hensyn til dem. To børn blev overladt til hans blinde vildfarelser og uvidende blinde tro. Skal et intelligent menneske behandle umælende dyr som det har behandlet sin hustru med hensyn til mad, sammendragelsen giver sig selv og bringer dem til dom.VM2 379.1

Fra begyndelsen, burde B ikke have gjort så stor en forbrydelse at bringe børn ind i denne verden, når må fornuften fortælle ham at de ville være syge, fordi de skulle modtage en sørgelig arv fra deres forældre. De vil få have en dårlig arv overført til dem. Deres blod fyldes med skrofuløs legemsvæske fra begge forældre, især faderen, hvis vaner har være sådanne at blodet og hele hans organisme fordærves. Ikke kun disse stakkels børn får skrofuløse tendenser i dobbelt forstand, men hvad værre er, de vil have faderens mentale og moralske mangler og moderens mangel på sømmelig selvstændighed, moralsk tapperhed og styrke. Verden er allerede belastet med personer af denne slags, som står lavere på målet for fysisk, mental og moralsk styrke end deres partnere gør; for deres tilstand og omgivelser er ikke engang så gunstige som deres forældres var.VM2 379.2

B er ikke i stand til at tage vare på en familie. Han kan ikke underholde sin hustru som hun bør underholdes og burde aldrig have haft nogen. Hans ægteskab her været en stor fejltagelse. Han har gjort livet ulykkeligt for sin hustru og har samlet sig elendighed med alle de børn der er blevet født. Nogle af dem findes og det er næsten alt.VM2 380.1

[De, der bekender sig til at være kristne, burde ikke indtræde i ægteskab, før sagen under bøn til Gud er blevet omhyggeligt betragtet fra et ophøjet stade for at blive klar over om Gud ville blive æret ved den påtænkte forening. De bør dernæst overveje, hvad ethvert privilegium i ægteskabet medfører og hellige principper burde danne grundlaget for enhver handling. Før de forøger deres familie, burde de tage i betænkning, om Gud vil blive æret eller vanæret ved, at de sætter børn i verden. De burde søge at ære Gud ved deres forening fra allerførste stund og hvert eneste år af deres ægteskabelige liv. De burde roligt overveje, hvad de magter at gøre for deres børn. De har ikke ret til at sætte børn i verden; for at disse skal blive en byrde for andre. Har de et arbejde, hvorved de kan fortjene nok til at underholde en familie, så de ikke behøver at falde andre til byrde? Hvis de ikke har det, begår de en forbrydelse ved at sætte børn i Verden som skal lide mangel på føde og klæder og passende omsorg. I vor fordærvede tid overvejer man ikke disse ting. Lysterne løber af med folk; og de vil ikke kontrollere dem, skønt svaghed, elendighed og død er resultater af lysternes herredømme. Kvinder bliver tvungne til at leve et liv i smerte, vanskelighed og lidelse på grund af mænds ukontrollerede lidenskaber, mænd, som bærer navn af ægtefæller, men rettere kunde betegnes som dyr. Mødre fører en elendig tilværelse, slæbende med børn i armene næsten hele tiden og kæmpende hårdt for at skaffe dem brød i munden og klæder på kroppen. Sådan ophobet elendighed fylder verden.VM2 380.2

Der findes kun lidt af virkelig ægte, hengiven og ren kærlighed. Denne dyrebare artikel er meget sjælden. Lidenskab kaldes for kærlighed. Mangen en kvinde har fået sit fine og ømme følelsesliv ødelagt, fordi det ægteskabelige forhold har tilladt ham; som kaldtes hendes mand, at behandle hende som et dyr. Hun fandt, at hans kærlighed var af en så uædel natur, at hun væmmedes derved.VM2 381.1

Mange familier lever et ulykkeligt liv fordi manden og faderen lader det dyriske i sin natur være fremherskende og lader intelligensen og moralen komme i anden række. Resultatet af dette er ofte en følelse af slaphed og mangel på energi, men det er sjældent, at man forstår, at dette er et resultat af deres egen upassende handlemåde. Vi står under højtidelig forpligtelse over for Gud med hensyn til at bevare Ånden ren og legemet sundt, så vi kan være til velsignelse for menneskeheden og yde Gud en. fuldkommen tjeneste.] Apostlen udtaler disse advarselsord: “Lad derfor ikke synden have herredømmet i jeres dødelige legeme, så I lyder dets lyster” Han tilskynder os ved at fortælle os at “Enhver, der deltager i idrætskamp, er afholdende i alt.” Han formaner alle som kalder sig kristne “til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer.” Han siger at “jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.” [Buds t unge side 282-283]VM2 381.2

[En fejl som er ganske almindelig, er at kvinderne ikke gør nogen forandring i deres livsførelse under svangerskabet. I denne vigtige periode bør den vordende mor få mindre arbejde og ansvar. Store forandringer finder sted i hendes krop. I hele denne tid mangler organismen store mængder af blod og derfor må hun have rigelig af god mad, nærende mad som kan omdannes til godt blod. Hvis hun ikke får en rigelig forsyning af nærende mad, kan hun ikke vedligeholde sin fysiske styrke og barnet får ikke den nødvendige livskraft. hun må også tænke på at skaffe sig passende klæder. Kroppen må beskyttes omhyggelig mod kulde og må ikke udsættes for unødig tab af energi på grund af dårlige klæder. Hvis en vordende mor ikke får rigelig af sund, nærende mad, vil hun få for lidt og for dårligt blod og derved vil hele organismen lide. Både moderens og barnets trivsel er afhængig af gode, varme klæder og af en rigelig forsyning af god mad. Under svangerskabet stilles det ekstra store krav til moderens kræfter og dette må man tage hensyn til. Det er nødvendigt at hun får rigelig af sund og god mad.VM2 381.3

Men på den anden side må hun ikke lade appetitten løbe løbsk, selv om hun er i en sådan tilstand. Den almindelige mening at svagere kvinder kan føje alle appetittens luner, grunder sig på skik og brug og ikke på sund fornuft. En gravid kvindes appetit kan være meget variabel, lunefuld og vanskelig at tilfredsstille. Den almindelige opfattelse er at hun kan spise alt hun har lyst til, uden at spørge fornuften om det hun spiser vil give kroppen næring og barnet vækst. Maden bør være nærende, men den må ikke være pirrende. Skikken siger at hvis hun har lyst til kød, krydrede retter eller kødpostejer, så må hun gerne få det. Hun behøver bare at rådføre sig med appetitten. Men dette er en stor fejltagelse og den gør ofte stor skade. Og skaden kan vanskelig vurderes. Hvis det nogen sinde er nødvendig for en kvinde at leve på en enkel kost og være ekstra forsigtig med madens kvalitet, så er det netop i den vanskelige svangerskabsperiode.VM2 382.1

Kvinder som har faste principper og som har fået en fornuftig opdragelse, vil fortsætte med at leve på en enkel kost også under svangerskabet. Sådanne fornuftige kvinder vil huske på at et andet liv er afhængig af dem og de vil være meget forsigtige i alle deres vaner, specielt med kostholdet. De bør ikke spise mad som er pirrende og har lidt næringsværdi, bare fordi den smager godt. Der findes alt for mange rådgivere som står rede til at overtale dem til at gøre ting som fornuften siger at de ikke bør gøre.VM2 382.2

Børn kommer syge til verden, fordi forældrene har givet appetitten frie tøjler. Kroppen kræver ikke den store variation af retter som sindet og lysten er optaget af. Det er en stor fejl at mene at når man bare har lyst til noget, så kan man uden videre spise det. Kristne kvinder bør afvise en sådan tanke. Fantasien må ikke få liv til at afgøre hvad organismen har brug for. De som lader smagen råde, vil komme til at lide straffen for at have overtrådt helsens love. Og sagen er ikke afgjort med det. De uskyldige børn kommer også til at lide for dette.VM2 383.1

De bloddannende organer kan ikke omdanne krydderier og usundt kød til godt blod. Hvis maven bliver fyldt med så mange forskellige ting, vil fordøjelsesorganerne blive nødt til at anstrenge sig til det yderste for at udføre sin opgave og for at befri organismen for disse pirrende stoffer. Ved at nyde sådanne ting vil en vordende mor gøre uret mod sig selv og lægge grundlaget for en sygelig tilstand hos sit eget barn. Hvis hun vælger at spise det hun har lyst til og det som fantasien lokker hende til, uden at tage hensyn til følgerne, må hun lide. Det uskyldige barn må også lide på grund af hendes tankeløshed. Råd og vink side 176-178]VM2 383.2

Stor omhyggelighed bør udvises for at holde moderens omgivelser behagelige og heldige. Manden og faderen har et særligt ansvar for at gøre alt i hans magt for at lette hustruens og moderens byrder. Han bør bære så meget så muligt af hendes tilstands byrde. Han bør være venlig, høflig, forekommende og øm og især opmærksom på alle hendes behov. Ikke den halve omsorg vises kvinder når de er svangre, som udvises dyr i stalden.VM2 383.3

B har været ret utilstrækkelig. Når hans kone [trængte til ekstra varme klæder og virkelig god næring, fik hun hverken det ene eller andet. Kroppen trængte næringsmidler som kunne omdannes til godt blod. Men manden nægtede at give hende det hun trængte. Hun burde have fået mad som hun havde lyst til. Hvis hun havde fået lidt mælk og sukker og fint brød som var hævet med gær, ville det have gjort hende godt. Hun ville lide at få forskellige retter af grahamsmel og kager som hun ikke havde lavet selv. Det ville have været en god forandring for hende at få enkle kager med rosiner, risbudding med svesker, rosiner og figner og mange andre gode sunde retter.] Mange andre retter kunne jeg nævne som ville have dækket appetittens forlangender. Hvis han ikke kunne få nogen af disse ting, ville en lille husvin ikke have skadet hende; det ville have været bedre for hende at få den end ikke at få den. I nogle tilfælde, vil endda små mængder af det mindst skadelige mad gøre mindre skade end at lide stærk længsel efter det. [samme s 271]VM2 383.4

[Det bliv vist mig at både B og C har vanæret Guds sag. De skampletter som de har sat på den, kan aldrig helt hviskes ud. Jeg fik vor kære bror D’s familie at se. Hvis denne bror havde fået passende hjælpe i rette tid, ville alle medlemmerne i hans familie have været i live i dag. Det er et under at ikke lovens håndhævere har grebet ind i dette tilfælde af mishandling. Familien var ved at gå til grunde af mangel på mad, — almindelig, enkel mad. De havde virkelig sultet i et land med overflod. En person uden erfaring havde været deres rådgiver. Den unge mand i familien døde ikke af sygdom, men af sult. Almindelig mad kunne have styrket kroppen og holdt alle dens funktioner i gang. samme s 169]VM2 384.1

[Hvis patienten har høj feber, kan faste for en kortere tid sætte feberen ned og så kan vandbehandlinger også være virkningsfulde. Men lægen som har ansvaret for behandlingen, må forstå den virkelige årsag til patientens lidelser. Han må passe på at den syge ikke faster så længe at han bliver afkræftet. Mens feberen raser, kan tilførsel af næring irritere og stimulere blodet. Men så snart feberen er ovre, bør patienten få næring på en forsigtig måde. Hvis det varer for længe før patienten får mad, vil mavens krav efter næring øge feberen. Men så snart patienten får en passende mængde af letfordøjelig mad, vil feberen synke. Det viser at maven da trænger til noget at arbejde med. Hvis patienten har lyst til mad, selv om han har feber, vil det være bedre at give ham lidt mad, end at lade ham ligge og sulte. Hvis patienten ikke kan samle sine tanker om noget andet, vil det ikke skade ham at få lidt enkel og letfordøjelig mad. samme s 154]VM2 384.2

Dem som tager andres liv i deres hænder må være mænd som viser sig som folk med succes i deres liv. De må være mennesker med dømmekraft og klogskab, mennesker som kan sympatisere og se dybden, mennesker hvis hele væsen er oprørt når de er vidne til lidelser. Nogle mænd som ikke har haft held med alle ting i livet tager en læges arbejde. De tager mænd og kvinders liv i deres hænder, skønt de ikke har nogen erfaring. De læser sig til en plan som nogen har haft held med og antager den og udøver den så på dem som der har tillid til den og faktisk ødelægger den sidste livsgnist; og lærer dog ikke noget af det, men går bare uden videre til det næste tilfælde og følger den samme strenge behandling. Nogle personer kan have tilstrækkelig legemskraft til modstå den frygtelig belastning de udsættes for og lever. Så tager nybegynderen selv æren, skønt ingen giver den ret til det. Al ret tilkommer Gud og en magtfuld natur.VM2 385.1

Bror C har haft en uværdig position som støtte for B. Han har været hjerne for ham og har stået bi som støtte og opbakning. Disse to mennesker er fanatikere i spørgsmålet om helsereformen. Bror C ved mindre end han tror han gør. Han har bedraget sig selv. Han er selvisk og snæversynet med at fremføre sine synspunkter; han er ikke lærvillig. Han har ikke haft en undertrykt vilje. Han er ikke en mand med et ydmygt sind. Sådan en mand kan ikke blive læge. Han har fået lidt kundskab ved at læse, men det er ikke nok. Erfaring er nødvendig. Vore folk er for få til at ofres så nedværdigende og skammeligt under et sådant menneskes eksperimenter. I det hele taget er der for mange dyrebare sjæle der ofres for deres strenge synspunkter og opfattelser før de må opgive, bekende fejl og lære klogskaben ved erfaringer.VM2 385.2

Bror C er for stiv og viljefast og for ulærevillig for Herren til brug i hans specielle arbejde i hans sag. Han er for hårdnakket til at lade nogle få ofrede liv ændre hans kurs. Han vil fastholde sine synspunkter og idéer meget bedre. Disse mennesker vil dog erfare deres sorg, at de kunne være bedre lærevillige og ikke uanset resultatet fremdrive deres yderliggående synspunkter. Samfundet vil lige så godt foruden og lidt sikre i det hele taget, hvis begge disse mennesker fandt beskæftigelse i andre afdelinger hvor liv og sundhed ikke vil bringes i fare på grund af deres handlemåde.VM2 386.1

Det er et stort ansvar at tage et menneskes liv i hånden. Og at dette dyrebare liv ofres på grund af dårlig styring er frygteligt. Tilfældet med bror D’s familie er frygteligt. Disse mennesker kan undskylde deres fremgangsmåde, men det vil ikke rede Guds sag fra skam og heller ikke få den søn tilbage som led og døde på grund af mangel på mad. En lille god vin og mad ville have fået ham op fra dødslejet og ført ham tilbage til hans familie. Faderen ville også snart regnes til de døde hvis den samme kurs var blevet fortsat mod ham som var udøvet mod sønnen, men en doktors betimelige og nærværende råd fra helseinstituttet redede ham.VM2 386.2

[Det var på tide at noget blev gjort for at hindre sådanne nybegyndere i at tage ledelsen og gøre sig til talsmand for helsereformen. De kan spare deres ord og gerninger. Disse fanatikere gør større skade end det er muligt for selv de klogeste og mest intelligente helsearbejdere at bygge op igen. Det er umulig endog for de dygtigste og bedste talsmænd for helsereformen at kunne fjerne den fordom som folk har fået mod helsereformen på grund af det nedbrydende arbejde som disse to mænd har udført. Det er ikke let at få helsereformen ind i det rette spor igen på de steder hvor de har virket. Efter dette er det også blevet meget vanskeligere at kunne nå de vantro med sandheden om sabbaten og vår frelsers snare genkomst. De mest dyrebare sandheder bliver sat til side og folk synes ikke det er umagen værd at høre dem. Disse fanatikere som har været årsag til stor skade, regnedes i almindelighed for at være repræsentanter for helsereformen og for at være sabbatsholdere. Der hviler et stort ansvar på dem som på denne måde er blevet en anstødssten for vantro. Råd og vink side 170]VM2 386.3

Bror C behøver en gennemgribende omvendelse. Han kan ikke se sig selv. Hvis han havde mindre selvfølelse mere ydmyghed, kunne hans viden bruges mere praktisk. Han har et arbejde at gøre for sig selv som ingen andre kan gøre for ham. Han vil ikke opgive hans synspunkter eller dømmemåde til noget levende menneske, medmindre han er tvunget til det. Han har karaktertræk som er meget uheldige og som burde overvindes. Han har et større regnskab at aflægge end B og hans sag er værre end hans; for han er mere intelligent og har mere kundskab. B har været skyggen for hans tanker.VM2 387.1

Bror C har en stivnet vilje; hans tilhængere og modstandere er meget stærke. Hvis han starter på et forkert spor og følger sit sinds lyst, ikke handler i klogskab og hans fejl præsenteres for ham, selv om han ikke at han gør noget forkert, er han så uvillig til at erkende at han har fejlet og har udøvet en forkert handlemåde at han vil opfinde nogle undskyldninger for at få andre til at tro at han, til sidst, har ret. Dette er grunden til hvorfor han har været overladt til sin egen dømmekraft og visdom, som er tåbeværk.VM2 387.2

I hans fars familie har han ikke været en velsignelse, men årsag bekymring og sorg. I hans barndom blev hans vilje ikke underkuet. Han havde en sådan ulyst til at rent erkende at han havde gjort fejltagelser og gjort noget galt at han, for at komme ud af vanskelighederne, satte sine åndelige kræfter i arbejde for at finde nogle undskyldninger som han smigrede sig selv med ikke var en direkte løgn. Hellere dette end at ydmyge sig selv så meget så han skulle bekende sin fejl. Denne vane har fulgt ham i hans religiøse erfaring. Han har en særlig evne til at vende sig væk fra sagens kærne, ved at påkalde forglemmelse, når han, mange gange, bevidst vælger at glemme.VM2 387.3

Hans slægtninge og venner kunne være kommet ind i sandheden hvis han var hvad Gud ville have ham til at være. Men hans stive veje har gjort ham ubehagelig. Han har brugt sandheden som genstand for skænderi. På trods for sin faders modstand har han talt om bibelspørgsmål i sin fars familie og har brugt de ubehageligste emner at skændes over, i stedet for at forsøge i al ydmyghed og med en udødelig kærlighed for sjæle, at vinde for sandheden og komme til lys.VM2 388.1

Når han har udøvet en forkert fremgangsmåde, øjensynligt uklædeligt for en discipel af den ydmyge og sagtmodige Jesus og har vidst at hans ord og handlinger ikke var i overensstemmelse med sandhedens opofrende indflydelse, har han stædigt stået på sit eget forsvar, indtil hans ærlighed er draget i tvivl. Han har gjort den dyrebareste sandhed for de sidste dage modbydelig for sine venner og slægtninge; han har vist sig at være en anstødssten for dem. Hans undvigelser, hans blinde tro og de ekstreme synspunkter han har antaget har snarere vendt sjæle væk fra sandheden end hans bedste bestræbelser har bragt dem hen til den.VM2 388.2

Hans kamplyst, fasthed og selvfølelse er stor. Han kan ikke velsigne nogen menighed med sin indflydelse før han er omvendt. Han kan se andres fejl og vil sætte spørgsmål ved dem og deres opførsel hvis de ikke helt tilslutter sig hvad han giver; men hvis nogen antager hvad han forsvarer, kan og vil han ikke se deres fejl. Dette er ikke rigtigt. Han er korrekt på mange punkter, men han har ikke det sindelag der dvæler i Kristus. Når han kan se sig selv som han er og vil rette manglerne i hans karakter, så vil han være i stand til at lade sit lys skinne således for mennesker, at de, ved at se hans gode gerninger kan forherlige vor Fader som er i himlen. Hans lys har skinnet på en sådan måde at mennesker har erklæret det for mørke og vendt sig fra det i afsky. Selvet må dø og han må være lærvillig, ellers vil han få lov til at følge sine egne veje og fyldes med sit eget værk.VM2 388.3

“Være mild imod alle, dygtig til at lære fra sig, rede til at finde sig i ondt. Han bør med sagtmodighed tilrettevise de genstridige, om Gud dog engang ville give dem omvendelse, så de kom til erkendelse af sandheden.” “Ikke forhåne nogen, ikke være stridbare [ikke tale sandheden på en pralende og triumferende måde], men (være) milde og vise al sagtmodighed mod alle mennesker.” “Men Herren Kristus skal I hellige i jeres hjerter. Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer”VM2 389.1

Bror C mangler at styre sit sind over for andre og hvis han ikke har denne forret er han ikke tilfreds. Han er ikke en fredsstifter. Hans opførsel vil skabe mere forvirring og mistillid til menigheden end ti personer kan modvirke. Hans særlige temperament er sådan at han vil skabe sprækker og finde fejl hos alle andre end ham selv. Han vil ikke vokse før han lærer den lektie han skulle have lært for år siden, sindets ydmyghed. I hans alder vil han lære at denne lektie koster selvet meget. I hele hans liv har han prøvet at bygge sig selv op, at frelse sig selv, at beskytte sit eget liv; og hans anstrengelser gået er tabt hver gang.VM2 389.2

Hvad bror C mangler er at få taget de bedrageriske skær væk fra sine øjne, så han kan se, med øjne oplyst af Guds Ånd, helt til hans eget hjerte og prøve ethvert motiv, ikke lade Satan give sin handlemåde en falsk farve. Hans ståsted er i meget stor fare. Han må hurtigt vende sig i beslutsomhed til det rigtige, ellers vil han bedrage andre og bedrage sig selv. Han behøver at have den inderste sjæl omvendt og undertvinges og forvandles ved fornyelse af hans sind. Så kan han gøre godt. Men han kan aldrig komme ind i lyset før han opelsker en ydmyg bekendelses ånd og med beslutsomhed begynder at rette hans fejl og, så vidt han kan, bortskaffe den skam han har bragt over Guds sag.VM2 389.3