Kristelig adspredelse

Jeg har tænkt på, hvilken forskel man ville kunne se mellem vor sammenkomst her i dag og sådanne sammenkomster, som i almindelighed ledes af ikketroende mennesker. I stedet for bøn og tale om Kristus og om religiøse anliggender ville. man have hørt tåbelig latter og intetsigende samtale. Deres mål ville være at få en fornøjelig tid. Den ville begynde med uforstand og ende i forfængelighed. Vi ønsker, at disse sammenkomster må foregå på en sådan måde og vi selv opfører os således, at vi kan vende tilbage til vore hjem med en uskadt samvittighed for Gud og mennesker og med bevidsthed om, at vi ikke på nogen måde har såret eller skadet dem, vi var sammen med, eller øvet nogen skadelig indbydelse på dem.VM2 585.2

Her er det, mange begår en fejl. De betænker ikke, at de er ansvarlige for den indflydelse, de daglig øver og at de må aflægge regnskab for de indtryk, de gør og for den indflydelse, de øver på alle, de kommer i forbindelse med i livet. Hvis denne indflydelse er sådan, at den kan medvirke til at lede andres sind bort fra Gud og drage dem ind på forfængelighedens og dårskabens bane, lede dem til at søge deres behag i fornøjelser og tåbelige nydelser, må de aflægge regnskab derfor. Og dersom de er mænd og kvinder med indflydelse, dersom deres stilling er sådan, at deres eksempel vil indvirke på andre, vil der hvile større synd på dem, fordi de forsømte at indrette deres opførsel efter det bibelske ideal.VM2 585.3

Den anledning, vi har her i dag, svarer netop til mine forestillinger om adspredelse. Jeg har forsøgt at fremholde mine anskuelser om dette emne, men de kan lettere belyses end udtrykkes. Jeg var på denne plads for omtrent et år siden, da en lignende sammenkomst som denne fandt sted. Næsten alt forløb den gang på en meget behagelig måde, men visse ting var dog forkastelige. Nogle gav sig af med en hel del spøg og skæmt. Ikke alle var sabbatsholdere og der rådede en indflydelse, der ikke var så behagelig, som vi ville ønske.VM2 586.1

Men jeg tror, at medens vi søger at forny vort sind og styrke vore legemer, kræver Gud af os, at vi til enhver tid skal bruge alle vore kræfter til det bedste formål. Vi kan være sammen, således som vi er her i dag og gøre alt til Guds ære. Vi kan og bør lade vore adspredelser foregå på en sådan måde, at vi derved beredes til at udføre de pligter, der påhviler os og at vor indflydelse på vore omgivelser bliver mere gavnlig. Dette bør især være tilfældet ved en anledning som denne, der bør være en glæde for os alle. Vi kan vende tilbage til vore hjem med et fornyet sind og et styrket legeme, beredt til at tage fat på arbejdet igen med større håb og større frimodighed.VM2 586.2

Vi tror, at det er vor forret hver dag i vort liv at kunne herliggøre Gud på jorden og at vi ikke skal leve her i verden blot for vor egen fornøjelse, blot for at behage os selv. Vi er her for at være til gavn for menneskene, for at være til velsignelse for samfundet. Og hvis vi lod vore tanker løbe i de lave spor, hvor mange, der kun søger forfængelighed og dårskab, lader deres tanker bevæge sig, hvorledes kunne vi da være til velsignelse for samfundet, til gavn for menneskeslægten og denne generation? Vi kan ikke uden at pådrage os skyld give os af med nogen fornøjelse, der vil gøre os uskikkede til en mere trofast udførelse af livets almindelige pligter.VM2 587 .1

Vi ønsker at søge det, som er ophøjet og elskeligt, Vi ønsker at lede sindet bort fra de ting, som er overfladiske og uvæsentlige og ingen fasthed har. Hvad vi ønsker, er, at alt, hvad vi beskæftiger os med, må bringe os ny styrke. Af alle disse sammenkomster til rekreation og fra al denne behagelige omgang ønsker vi at hente ny styrke til at blive bedre mænd og kvinder. Fra enhver mulig kilde ønsker vi at samle ny kraft, ny styrke, for at vi må kunne højne vort liv til renhed og hellighed og ikke komme ned på verdens lave plan.] Vi hører mange som bekender sig til Kristi religion ofte sige sådan: “Vi må alle komme ned på et plan.” Der er intet så galt som kristne der kommer ned på et plan. At gribe Guds sandhed og bibelens religion er ikke at komme ned, det er at komme op på et ophøjet plan, et højere ståsted, hvor vi kan tale med Gud. [Vejl f menigh bd. 1 side 227-236]VM2 587 .2

Af denne grund ydmygede Kristus sig selv og påtog sig vor natur, så han ved sin ydmygelse og lidelse og offer kunne blive en stenafsats for faldne mennesker, så at de kunne stige op ad hans for tjenester og at deres anstrengelser for at holde Guds lov, kunne, igennem hans fortrinelighed og dydighed, antages af ham. Der er intet her hvor man kommer ned på et plan. Vi forsøger at fæstne vore fødder på den ophøjede og eksalterede evighedsplatform. Vi søger at blive mere lig det himmelske, rene i hjerte, mere syndfrie, sagesløse og ubesmittede.VM2 587 .3

Vi søger efter livets renhed og hellighed, så vi til sidst kan være egnede for himmelsk selskab i herlighedens rige; og de eneste midler til denne ophøjelse af kristen karakter er igennem Jesus Kristus. Der er ingen anden vej for ophøjelsen af menneskeslægten. Nogle taler om den ydmygelse de må udholde og det offer de må gøre, fordi de antager sandheden af himmelsk oprindelse! Det er sandt at verden ikke antager sandheden; ikke-troende tager ikke imod den. De kan tale om dem som har grebet sandheden og opsøgt Frelseren og fortæller at de må forlade alt, opgive alt og ofrer alt hvad der er værd at beholde. Men fortæl ikke mig dette. Jeg ved bedre. Min erfaring fortæller at det er på anden måde fat. I behøver ikke at fortælle mig at vi har droppet vore dyreste rigdomme og fået nogle nye. Nej, slet ikke! Den Skaber som plantede det skønne eden for vore første forældre og som har plantet de smukke træer og blomster for os og givet alt hvad er skønt og herligt i naturen at menneskene kunne nyde, har tiltænkt at de skulle nyde det. Tro da ikke at Gud ønsker at vi skal sælge alt hvad er for vor lykke at have. Han forlanger blot af os at give det som ikke vil være for vort bedste og lykke at have.VM2 588.1

Den Gud som har plantet disse smukke træer og iklædt dem deres rige løvdragt, som har givet os strålende og skønne nuancer i blomsterne og hvis kærlige kunstværk vi ser i hele naturens rige, har ikke tænkt sig at vi skal være ulykkelige; han har ikke tænkt sig at vi ikke skal have smag, eller behag for disse ting. Det er hans plan at vi skal nyde dem og blive lykkelige ved naturens fortryllelse, som er hans eget skaberværk.VM2 588.2

Det er rigtigt at vi bør vælge sådanne steder som denne lund til afslapning og rekreation. Men når vi er her er det ikke blot for at give os selv opmærksomhed og fjase en kostbar tid væk til diskussioner som vil anspore afsmag for hellige ting. Vi er ikke kommet her for at give os af med spøg og skæmt, i tåbelig tale og sanseløs latter. Vi ser her naturens skønheder. Og hvad så? Skal vil falde ned og tilbede det? Nej, slet ikke. Men når vi beskuer disse værker i naturen bør vi lade tankerne løftes højere op, til Guds natur; lad det ophøjes til universets Skaber og så besmykke skaberen som har gjort alle disse skønne ting til vor gavn og lykke.VM2 589.1

Mange finder fornøjelse i smukke billeder og er på nippet til at tilbede det talent som kan udføre en så smuk en tegning, men hvor henne får dem, som helliger deres liv til dette arbejde, deres tegninger fra? hvor får kunstnerne deres tanker fra til at sætte på lærred? Fra naturens skønne sceneri — fra naturen, kun fra naturen. Nogle bruger hele deres styrke og hengiver sig helt til deres smag i den retning. Mange holder deres tanker tilbage fra naturens skønhed og herlighed som vor skaber har beredt for deres nydelse og bruger alle deres kræfter på kunstens fuldkommenhed; dog er alle disse ting kun ufuldstændige gengivelser fra naturen. Kunst kan aldrig opnå den fuldkommenhed der ses i naturen.VM2 589.2

Skaberen for alle naturens skønheder glemmes. Jeg har set mange som vil henrykkes over et solnedgangsbillede, selv om de også kunne få den at se næsten hver aften i løbet af året. De kan se det skønne farveskær hvor naturens usynlige Mesterkunster med guddommelig dygtighed har palet herlige scenerier på himlens skiftende lærred og alligevel vender de sig ligegyldigt væk fra det himmelsk udførte billede til kunstbilleder, tegnet af ufuldkomne fingre og næsten falder ned og dyrker dem. Hvad er grunden til dette? Det er fordi fjenden næsten hele tiden forsøger at splitte tankerne væk fra Gud. Når vi fremstiller Gud og Kristi religion, vil de så modtage det? Nej, slet ikke. De kan ikke sige ja til Kristus. Jamen! de giver da det offer de skal give for at få ham? Nej slet ikke! Men hvad forlanges da? Ganske enkelt — hjertets bedste og hellige hengivenhed for ham som forlod Faderens herlighed og kom ned for at dø for den oprørske slægt. Han forlod sine rigdomme, sin majestæt og sin høje rangorden og påtog sig vor natur, så han kunne gøre udgangmulighed for dig, væk fra håbløs ulykke og ophøje dig til sidst til sin egen højre hånd i hans rige. For dette store, umådelige, offer blev gjort. Og hvem kan erkende dette store offer? Hvem kan fatte det? Ingen andre end den som forstår guddommelighedens mysterier, som har smagt verdens kommende magter, som har drukket af frelsens bæger som blev givet os. Dette frelsesbæger gav Herren os, skønt han, i vort sted, med sine egne læber tømte det det bitre bæger; et bittert bæger som vore synder havde tilberedt og som var tilmålt os at drikke. Alligevel taler vi som om Kristus, der har gjort så stort et offer og vist en sådan kærlighed for os, ville fratage os alt der er værd at have.VM2 589.3

Hvilke goder ville han fratage os? Han ville fratage os retten til at opgive det kødelige hjertes naturlige lidenskaber. Vi kan ikke blive vrede netop når vi er tilfredse og har ren samvittighed og Guds billigelse. Men er vi ikke villige til at opgive dette? Vil vi blive lykkeligere når vi giver efter for fordærvede vredesudbrud? Det er fordi vi ikke vil at der her lægges begrænsninger på os. Det vil ikke forøge vor glæde at blive vrede og opdyrke et trodsigt temperament. Det er ikke for vor lykkes skyld at vi følger det naturlige hjertes ledelse. Bliver vi bedre af at føje os for denne ledelse? Nej; den vil kaste en skygge i vore hjem og kaste et ligklæde over vor lykke. At give adgang for den naturlige appetit vil kun skade legemsbeskaffenheden og rive organismen i stykker. Derfor vil Gud have os til at tæmme appetitten, styre lidenskaberne og holde hele mennesket i ave. Og han har lovet at give os styrke hvis vi vil virke med til dette.VM2 590.1

Adam og Evas synd forårsagede en frygtelig adskillelse mellem Gud og mennesket. Og Kristus går ind mellem det faldne menneske og Gud og siger til mennesket: “Du kan endnu ikke komme til Faderen; der udtænkes en plan hvorigennem Gud kan forsones med mennesket og mennesket med Gud; gennem en mellemmand kan du nærme dig Gud.” Og nu står han for at gøre mellemkomst for dig. Han er den store ypperstepræst som går i forbøn for jeres bedste; og du skal komme og lægge din sag for Faderen igennem Jesus Kristus. Således kan du finde adgang til Gud; og selv om du synder, er din sag ikke håbløs. “Børnlille, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige.”VM2 591.1

Jeg takker Gud for at vi har en Frelser. Og der er ingen vej, hvorved vi kan ophøjes, undtagen gennem Kristus. Lad så ingen tro at det er en stor ydmygelse fra jeres side at sige ja til Kristus; for når vi tager det skridt tager vi fat i den gyldne snor der forbinder begrænsede mennesker med den ubegrænsede Gud; vi tager det første skridt hen mod ophøjelse, så vi kan være egnede for rene og himmelske engles selskab i herlighedens rige.VM2 591.2

Mist ikke modet; vær ikke forknyt. Selvom I kan have fristelser, selvom I kan være omringet af den listige fjende, vil, hvis I har gudsfrygt for øje, engle der overgår i styrke sendes til at hjælpe jer og I kan være mørkets kræfter overlegene. Jesus lever. Han døde for at gøre udvej for den faldne slægt og han lever i dag for at gøre mellemkomst for os, så vi kan ophøjes til hans egen højre hånd. Stol på Gud. Verden rejser på den brede vej; og idet I rejser på den trange vej og skal kæmpe mod fyrster og kræfter og møde fjendernes modstand, husk da på at der er gjort tilvejebringelser for jer. Hjælpekraften er blevet overladt til en som er mægtig og igennem ham kan vi sejre.VM2 591.3

Kom ud fra den og adskil jer, siger Herren og jeg vil tage imod jer og I skal være Herren den Almægtiges sønner og døtre. Hvilket løfte er dette! Det er et løfte til jer så at I skal blive medlemmer af den kongelige familie, arvinger til det himmelske rige. Hvis en person æres af, eller kommer i forbindelse med, nogen af jordens monarker, løber det omkring i dagens aviser og vækker visses misundelse som anser sig selv for mindre heldige. Men her er en som er konge over alle, universets Monark, Ophavet for alt godt; og han siger til os: Jeg vil gøre jer til sønner og døtre; jeg vil tage jer til mig; I skal være medlemmer af den kongelige familie og børn af den himmelske konge.VM2 592.1

Paulus siger: “Da vi nu har disse forjættelser, mine elskede! så lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd og gennemføre hellighed i gudsfrygt.” Hvorfor skulle vi ikke dette, når vi har sådan en foranledning, retten at blive børn af den Allerhøjeste, retten at kalde himlens Gud for vor Far? Er dette ikke nok? Og kalder I jer dette fratager I jer så alt hvad der er værd at have? Giver dette afkald på alt hvad er værd at have? Lad mig forenes med Gud og hellige engle, for dette er mit højeste mål. I kan have hele verdens besiddelser; men jeg må have Jesus; jeg må have en ret til en udødelig arv, et evigt indhold. Lad mig nyde Guds riges skønheder. Lad mig få fornøjelse i de malerier som Hans egene fingere har farvet. Jeg vil nyde dem. I vil nyde dem. Vi kan ikke dyrke dem, men igennem dem kan vi føres hen til ham og beskue hans herlighed som har gjort alle disse ting til vor fryd.VM2 592.2

Jeg siger igen: Vær ved godt mod. Stol på Herren. Lad ikke fjenden røve dig væk fra løfterne. Hvis I har adskilt jer selv fra verden, har Gud sagt at han vil være jeres Fader og I skal være hans sønner og døtre. Er dette ikke nok? Hvilken større bevæggrund kunne gives jer? Er der noget stort formål i at være en sommerfugl og ikke have indhold eller mål i livet? Oh! lad mig stå på den evige sandheds platform. Giv mig udødelig værdi. Lad mig gribe den gyldne snor som er kastet ned fra himlen til jorden og lad den trække mig op til Gud og herlighed. Dette er mit mål; dette sigter jeg imod. Hvis andre ikke har højere mål end klæder, hvis de kan finde fornøjelse i ydre udseende og tilfredsstille deres sjæle med sløjfer og pyntebånd og fantastiske ting, så lad dem nyde dette. Men lad mig have den indre besmykkelse. Lad mig beklædes med en sagtmodig og stille ånd som i Guds øjne er af høj pris. Og jeg anbefaler det til jer, unge mænd og piger, for det er mere dyrebart i hans øjne end Ophirs guld. Det er dette som gør et menneske mere dyrebart end fint guld, endog et menneske end Ophirs guldklump. Mine søstre og jer unge mennesker, det vil være mere værdifuldt i himlens øjne end fint guld, ja, end Ophirs guldklump. Jeg anbefaler jer Jesus, min velsignede Frelser. Jeg tilbeder ham; jeg lovpriser ham. Oh, havde jeg en udødelig tunge, så jeg kunne prise ham som jeg ville! så kunne jeg stå foran det samlede univers og tale rosende om hans uforlignelige yndighed!VM2 593.1

Og medens jeg tilbeder og lovpriser ham, ønsker jeg at I skal lovprise ham sammen med mig. Pris Herren også når I falder i mørke. Pris ham i fristelser. “Glæd jer i Herren,” siger apostlen, “jeg siger jer, glæd jer.” Vil dette bringe tungsind og mørke ind i jeres familier? Nej, slet ikke; det vil give en solstråle. Således vil I samle det evige lys stråler fra herlighedens trone og sprede dem omkring jer. Lad mig formane jer til at gå ind i dette arbejde, sprede dette lys og liv omkring jer, ikke kun på jeres egen sti, men på deres sti som i omgås. Lad det være jeres mål at dem omkring jer må få det bedre, at ophøje dem, at pege dem hen til himlen og herlighed og få dem til at søge oven over alle jordiske ting, den evige substans, den udødelige arv, de uforgængelige rigdomme.VM2 593.2