Ansvarshavende i menigheden

Kære bror og søster N: Den 12. juni, 1868 fik jeg vist nogle ting med hensyn til jer. I har et arbejde at udføre men I kan ikke se det; I har ikke båret byrderne. I bør nære en større interesse for Guds arbejde og hans sag, end I gør nu. I er så forblændet af verdenskærlighed at I ikke ser hvor stor en påvirkning verden har over jer. I føler ikke at en særlig ansvarsbyrde hviler på jer, ejheller erkender I vigtigheden af tiden og det arbejde der skal udrettes. I er ligesom mennesker der sover. Enighed gør stærk. Der er stor afmatning i menigheden fordi der er så mange tilbageholdende personer i den der ikke påtager sig byrder. I er ikke arbejdere sammen med Kristus. Verdens ånd lukker af for den påvirkning sandheden burde have på jeres hjerter.VM2 165.2

Det er vigtigt at alle nu kommer frem til handling og gerning som om de var levende mennesker, der arbejder for fortabte sjæles frelse. Hvis alle i menigheden ville komme frem for at hjælpe Herren, ville vi se en så stor vækkelse, i hans værk, vi aldrig før havde været vidne til. Dette er hvad Gud forlanger af jer og ethvert medlem i menigheden. Det er ikke overladt jer at afgøre hvorvidt det er bedst for jer at adlyde Guds kald eller ej. Lydighed forlanges og hvis I ikke adlyder vil I stå på det der er værre end neutral grund. Hvis ikke I er begunstiget med Guds velsignelse vil få hans forbandelse. Han forlanger at I skal være villige og lydige og siger at I skal tage af det gode fra landet. En bitter forbandelse er afsagt over dem som kommer ikke for at hjælpe Herren. “Forband”, sagde Herrens engel “forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom Herren til hjælp kom Herren til hjælp som helte!” Satan og hans engle er på på stedet til at modvirke enhver skridt Guds folk tager fremad, derfor er alles hjælp påkrævet.VM2 165.3

Bror og søster N, indflydelsen fra ikke-troende venner påvirker jer mere end I er klar over. De giver jer ingen styrke, men mørke og vantro. I har et personligt arbejde i Herrens vingård. I har tænkt og bekymret jer for meget over jer selv. Bring jeres hjerter i orden og vær da i alvor. Spørg: “Herre, hvad vil du have at jeg skal gøre?” Gud forlanger af jer at I rækker ud efter ham. Han påbyder at I flittigt skal ransage jeres egne hjerter så I opdager alt hvad der hindrer jer i at bringe megen frugt frem og det som vil blive tilbage. Grunden til at I ikke har mere af Guds Ånd er at I ikke bærer Kristi kors med glæde. I det sidste syn så jeg at I var bedragede med hensyn til styrken af jeres kærlighed for denne verden. Dette livs bekymringer og rigedommenes bedrag kvæler ordet og I bliver ufrugtbare. Gud forlanger at vi skal bære megen frugt. Han vil ikke give befaling fra sig uden også at give dem kraft til at udføre dem. Han vil ikke gøre vor del af arbejdet, han forlanger heller ikke at vi skal gøre hans del. Det er Gud der arbejder i os, men vi må selv finde ud af det med frygt og bæven. “Sådan er det også med troen; hvis den ikke har gerninger, er den i sig selv død.” Tro må understøttes af gerninger; gerningens gørere retfærdiggøres for Gud. Du vanærer Gud ved at tale om fattigdom, selv om du har overflod. Alt hvad du ejer tilhører ham. Alligevel har han fundet det for godt at sætte dig som forvalter over det for en kort tid. Han forsøger og prøver dig. Hvordan vil du stå denne prøve? Han vil kræve sint eget, med renter.VM2 166.1

Du har fæstnet dine øjne på det du har givet til forskellige virksomheder og for dig ser det ædelt ud. Men gjorde du meget mere, ville dit hjerte blive større og dine hænder ville give til Guds sag og til de trængende. Du ville ikke have gjort mere end det, som er din pligt og du ville være langt lykkeligere. Gud kalder at du skal bringe dit offer til alteret og ikke bare holde det inden for egen rækkevidde, men sætte det på alteret. Gaven helliges af alteret når den sættes på det og ikke før.VM2 167.1

Du er ikke så adskilt fra verden som Gud forlanger, for I ser og forstår ikke jeres farer. I er ledt på vildspor af jeres kærlighed til verden. I behøver begge at tage en større slurk af sandhedens kilde. Hvis I ikke kommer under andre forhold hvor I kan ære Gud med jeres indflydelse og med jeres ting, vil hans forbandelse komme over jer. I kan samle, men han vil sprede. I stedet for at jeres sundhed springer sprudlende frem, vil I blive som en visnende gren. Herren kalder på sine arbejdere — mennesker som kan og vil føle for sjæles frelse og som vil ofre hvad som helst bare de frelses. Ingen andre kan udføre dette arbejde end jer; andres ofre, om de er nok så gavmilde, kan ikke gøre det ud for jeres ofre. Det er en overgivelse til Gud som I må udføre, det kan ingen andre gøre for jer. Det er kun Åndens kraft, der baner en vældig vældig vej tro, som kan sætte jer i stand til at modstå de mange snarer Satan har lagt for jeres fødder. Jeres Forløsers ord og eksempel vil være lys og styrke for jeres hjerter. Hvis I følger ham og stoler på ham, vil han ikke lade jer gå fortabt. I er alt for bange for mishag fra dem som ikke elsker og tjener Gud. Hvorfor ønske at have venskab med sin Herres fjender eller blive påvirket af deres meninger? “Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud?” Hvis hjertet var retsindet, ville der være en klarere adskillelse fra verden.VM2 167.2

Herren ville have gjort et stort og godt arbejde i denne omegn sidste forår om alle havde følt behovet for dette arbejde og kommet frem for at hjælpe Herren. Der var ikke enighed for handling. Alle følte ikke nødvendigheden for arbejdet og nødvendigheden for at engagere sig hjerteligt i det. Alt blev ikke overgivet til Gud. Det blev vist mig at du var i trængsler og forvirret og et slør af mørke samlede sig over dig. Du var draget i tvivl og var ikke selv i stand til at modtage styrke og heller ikke at give den til andre. Dette er en alvorlig og farefuld tid. Der er ikke tid til at passe afguder, ingen plads til at samles om Belial eller vendskab med verden. Dem, som Gud tager imod og helliger sig selv, er kaldet til at være flittige og trofaste i hans tjeneste, være sat til side og helliget ham. Der er ikke formel gudfrygtighed, heller ikke et navn i menighedsbøgerne, som gør det ud for at være “levende stene” i den åndelige bygning. Det er at være fonyet i kundskaben og sand hellighed, at være korsfæstet til verden og gjort levende i Kristus, der forener sjælen med Gud. Kristi efterfølgere har et ledende mål for øje, dette store arbejde: Frelsen af deres medmennesker. Enhver anden interesse burde være mindre end denne, den burde indvolvere de allermest alvorlige anstrengelser og have den dybeste interesse.VM2 168.1

Gud behøver først hjertet, hengivenheden. Han forlanger at hans efterfølgere skal holde af ham og tjene ham, af hele deres hjerte, med hele deres sjæl, med hele deres styrke.VM2 168.2

Hans bud og nåde er tilpasset vore fornødenheder og uden kan vi ikke frelses, uanset hvad vi gør. Kærkommen lydighed er hvad han forlanger. Goders ofring eller nogen tjeneste, vil uden hjerte ikke godtages. Viljen må underkastes. Herren forlanger af jer en større helligelse til ham og en større adskillelse fra verdens indflydelse og ånd.VM2 169.1

“Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys.” Kristus har kaldt jer til at være hans efterfølgere, til at efterligne hans selvopofrende og selvfornægtende liv, til at interessere jer for det store forløsningsarbejde for den faldne slægt. I har ingen rigtig fornemmelse af det arbejde Gud forlanger i skal udføre. Kristus er jeres mønster. Hvor I her er utilstrækkelige, er der kærlighed. Denne rene og hellige bestanddel sondrer kristnes karakter og opførsel fra de verdslige. Guddommelig kærlighed har en magtfuld og rensende påvirkning. Den er kun at finde i fornyede hjerter og blomstrer naturligt til deres medmennesker.VM2 169.2

“I skal elske hverandre,” siger vor Frelser,” ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den der sætter livet til for sine venner.” Kristus har givet os et eksempel på ren og uegennyttig kærlighed. I har endnu ikke set jeres mangelfuldhed i dette og jeres store mangel på denne himmelske evne; uden hvilken jeres gode hensigter og jeres iver, endda hvis det var for at give jeres goder for at brødføde de fattige og jeres legeme brændes, er intet. I behøver den kærlighed for næsten som udholder meget, som ikke er let at irritere, den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Uden kærligheden, kan ingen blive som Kristus. Med dette levende princip i sjælen, kan ingen være som verden.VM2 169.3

Kristnes opførsel er ligesom deres Herres. Han lagde normen og det er overladt os at sige om vi vil samle os omkring den eller ej. Vor Herre og Frelser lagde sin magt til side, sine rigdomme og herlighed og søgte efter os, så han kunne frelse os fra ulykke og gøre os lig han kom selv. Han ydmygede sig selv og tog vor natur på sig så vi kunne lære af ham, efterligne hans næstekærlige og selvfornægtende liv og følge ham skridt for skridt til himlen. I kan ikke efterligne fuldstændigt; men I kan ligne det og, efter evne, gøre det samme. “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind og din næste som dig selv.” En sådan kærlighed må dvæle i jeres hjerter, så I vil være rede til at afgive denne verdens rigdom og ære hvis I derved kan påvirke en sjæl til at gå i Guds tjeneste.VM2 169.4

[Gud byder jer, at I med den ene hånd, troen, skal gribe hans mægtige arm og med den anden hånd, kærlighed, skal nå fortabte sjæle. Kristus er vejen og sandheden og livet. Følg ham. vandre ikke efter kødet, men efter Ånden. Vandre, som han vandrede. Dette er Guds vilje: Jeres helliggørelse. Det arbejde, I har at udføre, er at gøre hans vilje, der ophøjer jeres liv til sin ære. Hvis I arbejder for jer selv, kan det intet gavne jer. At I arbejder for andres vel, tænker mindre på jer selv og med større alvor helliger alt til Gud, vil være ham velbehageligt og blive gengældt med hans rige nåde. Vejl f menigh bd. 2 side 110]VM2 170.1

Gud har ikke udpeget jer blot til at våge over og bekymre jer for jer selv. I er pålagt at tjene for og våge over andre og i denne gerning vil I vise fejl i jeres karakter som behøver at blive rettet og det vil styrke de svage punkter der behøver at blive styrket. Dette er den del af arbejdet vi må udrette; ikke utålmodigt, irriteret, uvilligt, men med glæde for at nå kristen fuldkommenhed. Det er ikke at efterligne Kristus, når alt, som ikke er helt behageligt, fjernes fra os. I burde være meget ivrige efter Guds ære. I bør vandre meget forsigtigt, nu hvor jeres vej ikke er som den burde være. Hvis I kunne se de rene engle med deres klare, undersøgende øjne rettet intens på jer, for at skrive når den kristne forherliger sin Mester; eller kunne I iagttage de onde engles jubel og spotske smil, idet de opsporer enhver kroget vej og så citerer skriften som er overtrådt og sammenligner livet med dette skriftsted som I bekender jer at følge men hvilket i afviger, vil i være overrasket og foruroliget for jer selv. Det kræver hele mennesket at være en tapper kristen. Oh, hvilke blinde og kortsynede skabninger er vi! Hvor lidt kan vi se de hellige ting og hvor svagt fatter vi hans nådes rigdomme!VM2 170.2

Én ting ønsker jeg at indprente jer. I har Satans særlige medier tæt tilknyttet jer, deres kraft og påvirkning har en manifesterede virkning på jer, fordi I ikke forbliver nær nok til Gud og sikrer jer englenes særlige hjælp som er en fremragende styrke. Jeres enhed med jeres Herres fjender er i det hele taget for stærk og I ser ikke at I er i fare for at lide jeres tros skibbrud. Hvis I i virkeligheden hjælper Satans fristelser, vil I sætte jer selv på hans slagmark og så vil kampen være lang og smertelig før I kan opnå sejr i Jesu navn, som har besejret ham.VM2 171.1

[Satan har store fordele. Han var i besiddelse af en engels vidunderlige intellektuelle kræfter, som få danner sig en rigtig forestilling om. Han var sig sin magt bevidst, for ellers ville han ikke have indladt sig i kamp med den mægtige Gud, den evige fader og fredsfyrsten. Satan holder skarpt øje med begivenhederne og når han finder nogen, der i sin ånd er en særlig stærk modstander af Guds sandhed, vil han endog åbenbare uopfyldte begivenheder for ham, for at han kan sikre sig en endnu fastere plads i hans hjerte. Han, som ikke betænkte sig på at vove en kamp med ham, som holder skabningen i sin hånd, er ond nok til at kunne forfølge og bedrage. Han holder dødelige mennesker i sin snare i denne tid. I sin næsten seks tusind år lange erfaring har han ikke mistet noget af sin kunst og skarpsindighed. I al denne tid har han været en skarp iagttager af alt, hvad der vedrører menneskeslægten.VM2 171.2

Som sine medier benytter Satan dem, der har gjort bitter modstand mod Guds sandhed, For sådanne vil han vise sig ved at påtage sig en andens skikkelse og udseende, måske en ven af mediet. Han vil styrke deres tro ved at bruge denne vens ord og ved at fortælle begivenheder, der smart vil indtræffe, eller som i virkeligheden er indtruffet og som mediet ikke kender noget til. Forud for et dødsfald eller en ulykke giver han undertiden en drøm, eller han samtaler med mediet i en andens skikkelse og kan endog meddele kundskab ved hjælp af sine suggestioner. Men det er en visdom, som er nedenfra og ikke ovenfra. Den visdom, Satan meddeler, er i modstrid med sandheden, undtagen når han for at gavne sin sag tilsyneladende iklæder sig det lys, der omgiver englene. Til mennesker med en vis åndelig indstilling vil han komme og bifalde en del af, hvad Kristi efterfølgere tror er sandhed, medens han opfordrer dem til at forkaste den anden del som farlig og fordærvelig vildfarelse.VM2 172.1

Satan er en mester i sit arbejde. Han bruger sin helvedsvisdom med god fremgang. Han er rede til og i stand til at undervise dem, der forkaster Guds råd angående deres egne sjæle. Det lokkemiddel, har han fundet til at lede sjæle ind i sine garn, for at han kan holde dem fast i sit djævelske favntag, vil han besmygge med ethvert muligt gode og gøre så tiltrækkende som muligt. Alle, der således besnæres, vil for en frygtelig pris lære, hvilken dårskab det er at sælge himmelen og udødeligheden for et bedrag, hvis udfald er døden.VM2 172.2

Vor modstander, djævelen, er ikke blottet for visdom eller styrke. Han går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge. Han vil virke “med al løgnens magt og tegn og undere og med al uretfærdighedens forførelse over for dem, der fortabes, fordi de ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst.” Fordi de forkastede sandheden, “sender Gud over dem en vildfarende magt, så de tror løgnen, for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden. Vi har en mægtig, bedragerisk fjende at kæmpe imod og vor eneste redning findes i ham, som skal komme og som vil fortære denne ærkeforfører med sin munds ånde og tilintetgøre ham ved sit synlige komme. Vejl f menigh bd. 1 side 182-183]VM2 172.3

Jeg betror dette til jer i frygt for Gud og beder jer indtrængende om at rejse jer op fra døde og Kristus skal give jer liv.VM2 173.1