Advarsler og irettesættelser

Kære bror O: Jeg fik vist at du var indhyllet i mørke, som ikke blev afløst af lysstråler fra Jesus. Du lader dig ikke mærke af den fare du er i, men var i en ligegyldighed, ufølsom og ligegyldig tilstand. Jeg forhørte mig om denne meget?for?at?blive?bange tilstand og blev vist nogle år tilbage og fik vist at du siden du antog sandheden ikke har været helliget ved den. Du har fornøjet din appetit og dine udsvævende lyster til ødelæggelse af din egen åndelighed. Jeg fik vist at Gud har givet lys gennem de gaver som menigheden havde, som vil belære, rådgive, vejlede, irettesætte og advare. De vidnesbyrd som du vedkender er fra Gud, har du ikke levet ud. At ignorere lys er at forkaste det. Forkastelse af lys efterlader mennesker fangne bundet af mørkets og vantroens lænker.VM2 93.1

Jeg blev vist at du har øget din familie uden at erkende det ansvar du bringer på dig selv. Det har været umuligt for dig at gøre ret mod din ledsager og til dine børn. Din første kone burde ikke dø, men du lagde bekymringer og byrder på hende som endte med at hun ofrede sit liv. Din nuværende kone har en svær lod; hendes livskraft er næsten opbrugt. Ved at forøge din familie så hurtigt, har du bragt den i en fattigdomstilstand og moderen, som skal opfostre de unge medlemmer, har ikke haft en rimelig chance for sin liv. Hun har ammet sine børn under de ugunstigste forhold, ved varmen fra en madlavningsovn.. Hun kunne ikke opdrage som hun skulle, heller ikke styre deres spise? og arbejds?vaner. Resultatet af ikke at spise den sundeste mad og iøvrigt overtræde de love som Gud har givet for vor eksistens, har bragt sygdom og for tidlig død over dine ældre børn. Sygdomme er ført over til dine efterkommere og den frie brug af kødspiser har forøget vanskeligheden. Indtagelsen af flæsk har vækket og styrket den farligste legemsvæske som var i organismen. Dit afkom er blevet berøvet al livskraft før de er født. Du har ikke lagt til i god kundskab og dine børn har ikke lært hvordan de skal beskytte sig selv så de er i den bedste sundhedstilstand. Der burde aldrig lægges det mindste stykke svinekød på dit bord.VM2 93.2

Dine børn er selv kommet frem i stedet for at blive opdraget frem og uddannet til at de må blive kristne. I mange henseender har dit kvæg fået en bedre behandling end dine børn. Du har ikke gjort din pligt over for dine børn, men ladet dem vokse op i uvidenhed. Du har ikke indset det ansvar du tog på dig, ved at bringe en så mangfoldig flok i verden, at du i stor grad er ansvarlig for deres frelse. Du kan ikke kaste dette ansvar fra dig. Du har frarøvet dine børn deres rettigheder ved ikke at interessere sig for deres uddannelse og belære dem tålmodigt og redeligt så deres karakter formes for himlen. Din fremgangsmåde har ødelagt meget for deres tillid til dig. Du er fordringsfuld, bydende, tyrannisk; din irritation og udskælden og kritik fjerner deres hengivenhed. Du behandler dem som de ikke har nogen egentlige rettigheder, som om de var maskiner, der indgår i dine hænder efter dit behag. Du opirrer dem til vrede og tager ofte modet fra dem. Du giver dem ikke kærlighed og hengivenhed. Kærlighed afføder kærlighed, hengivenhed afføder hengivenhed. Den ånd du viser mod dine børn vil spejle igen på dig.VM2 94.1

Din tilstand er kritisk og du har ingen egentlig fornemmelse om det. Det er umulig for et umådeholdent menneske at være et tålmodigt menneske, først mådehold, så tålmodighed. Du har længe levet for selvet og fulgt dit eget hjertes indbildning, så kan du ikke erkende de hellige ting. Din umådeholdne appetit og lidenskaber har styret dig. De åndelige organers højere orden er blevet svækket og kontrolleret af de lavere organer. De dyriske tilbøjeligheder har vundet styrke. Når fornuften styres af appetitten, forringes den fine sans for hellige ting. Sindet forringes, hengivenhed er uhellig og ord og handlinger bevidner hvad der er i hjertet. Gud har været utilfreds og blevet vanæret ved din tale og din opførsel. Dine ord har ikke været ud? og velvalgte; nedrig, vulgær tale kommer naturligt fra dine læber, endda i børn og unges nærhed. I denne henseende har din indflydelse været dårlig.VM2 95.1

Dit eksempel var ikke korrekt og du har stået direkte i vejen for dine egne børn og sabbatsholderes børn, mod at søge Herren. Din fremgangsmåde, i dette, kan ikke kritiseres stærkt nok. “Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd; og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer, at menneskene skal gøre regnskab på dommens dag for hvert unyttigt ord, de taler. Thi ud fra dine ord skal du frikendes og ud fra dine ord skal du fordømmes.” Dit hjerte behøver at blive rengjort og helliggjort ved lydighed mod sandheden. Intet andet kan redde dig uden en fuldstændig omvendelse — en ægte fornemmelse af dine syndige veje og en gennemgribende forvandling ved fornyelse af dit sind.VM2 95.2

Du har i stor iver bedt for nødvendigheden ikke, at fornægte vor tro ved vore gerninger og har gjort din tro til en undskyldning, for ikke at give dine børn en anledning til at få en opdragelse i selv de simple ting. Kendskab til dig selv er hvad du behøver og du vil alligevel have brug for at se nødvendigheden for at have den. Kundskab er hvad dine børn behøver, men ikke opgaven at skaffe sig kundskaben. Med denne store mangel kan de ikke blive brugbare medlemmer i samfundet og de vil have mangler i deres religiøse uddannelse. Et tungt ansvar hviler ved din dør. Du afkorter din kones liv. Hvordan kan hun forherlige Gud i sit legeme og i sin ånd, som er hans?VM2 96.1

[Gud har givet dig lys og kundskab om at fornægte appetitten. Du har selv sagt at denne kundskab er kommet fra Gud. Du ved at det er i strid med Guds udtrykkelige befaling at spise svinekød. Gud har ikke givet dette forbud bare for at vise sin autoritet, men fordi det er usundt at bruge svinekød til mad. Svinekød gør blodet urent og det er en af årsagerne til skrofuløse og urene væsker som forstyrrer hele organismen, som derfor må lide. Ved at spise svinekød vil de sarte, følsomme nerver i hjernen blive afstumpet og den vil blive så omtåget at den ikke kan skelne mellem det som er hellig og det som er almindelig.] Lys som, viser at sygdomme fremkaldes på grund af grove madvarer, er kommet på det tidspunkt hvor Guds folk kunne bære det. Har du givet agt på dette lys? [Råd og vink side 316]VM2 96.2

Du er gået direkte modsat det lys som Gud har fundet for godt at give om brugen af tobak. Appetittens glæder har fordunklet det lys der er givet af himlen og du har gjort denne skadelige last til en gud. Den er din afgud. Du har bøjet dig for denne i stedet for mod Gud, samtidig bekender du en tro på synerne, men handler fuldstændig modsat dem. I årevis har du ikke gået et skridt frem i det guddommelige liv, men blev svagere og svagere, mørkere og mørkere. Du har følt dig pinlig berørt over den måde bror P modsætter sig sandheden på. Du har tillagt menighedens svage, modløse tilstand hans modstand. Det er sandt at han har været en stor hindring for Guds sags fremme i ___. Men den fremgangsmåde du har udøvet er, skønt du vedkender at kende sandheden og har en oplevelse i Guds sag, er en større hindring end hans fremgangsmåde. Hvis du havde stået i Guds rådssamling og været helliget igennem den sandhed du vedkender dig at tro, ville bror P ikke have haft al den tvivl han har haft. Din rolle som forsvarer for synerne har været en anstødssten for dem som var vantro. Jeg fik vist at din bror prøvede at rejse sig under de tunge byrder som du ved menighedens sørgelige tilstand havde bragt på ham indtil han næsten faldt under brydernes vægt og gik bort. Jeg så at Guds omsorg var for bror og søster R og hvis deres tro forblev uden bølger, ville de endnu kunne se Guds frelse i deres eget hus og i menigheden.VM2 96.3

Jeg fik vist kære bror og søster S sag. De har været igennem vanskeligheder og bølgerne har næsten gået over deres hoveder; alligevel elskede Gud dem og hvis de blot ville stole på ham ville han føre dem rensede fremad fra lidelsens ovn. Bror S har set på den mørke side og været i tvivl hvorvidt han var et Guds barn — betvivlet sin frelse. Jeg så at han ikke skulle arbejde så hårdt for at tro, men skulle stole på Gud som et barn har tillid til sine forældre. Han bekymrer sig for meget - han spekulerer sig selv ud af Jesu arme og giver fjenden en chance til at friste og genere ham. Gud kender legemets og sindets svagheder og vil ikke kræve mere af ham end han giver ham styrke til. Han har prøvet at være trofast og oprigtig over for sin bekendelse. I nogen ting i sit liv har han svigtet, alt i uvidenhed. Med hensyn til hans børns opdragelse har han anset det for sin pligt at være striks og har ført denne disciplin for langt. Han har behandlet små forseelser for strengt. Denne indflydelse har i nogen grad vænnet sønnens hengivenhed fra faderen. I løbet af hans sygdom har bror S haft en sygelig indbildning. Hans nervøse organisme har været helt forstyrret og han har troet at hans børn ikke følte for ham og elskede ham som de skulle; men dette var følgen af sygdomme. Satan ønskede at ødelægge ham og gøre hans stakkels børn modløse. Men Gud har ikke pålagt ham dette. Hans børn har større byrder at bære end mange ældre end dem har og de fortjener omhyggelig disciplin, retfærdig opdragelse, opblandet med sympati, kærlighed og stor ømhed.VM2 97.1

Moderen har haft særlig styrke og visdom fra Gud til at opmuntre og hjælpe sin mand og til at gøre meget for at binde sine børn til sit hjerte og stryke deres hengiven til deres forældre og for hinanden. Jeg så at barmhjertighedens engle svævede over den familie, selv om udsigterne så, så mørke og ildevarslende ud. Dem som inderst inde har haft medlidenhed med bror S vil aldrig få grund til at fortryde det, for han er et Guds barn og elsket af ham. Menighedens nedslående tilstand har været meget skadelig for hans helbred. Jeg så at han kikkede på den mørke side, mistroisk på sig selv og så ned i graven. Han må ikke dvæle ved disse ting, men se på Jesus, et ufejlbarligt mønster. Han må ophjælpe glæde og tapperhed i Herren — tale for tro, tale for håb; hvile i Gud og ikke føle at hårde og bebyrdene anstrengelser kræves for hans del. Alt hvad Gud kræver er simpel tillid — til at falde i hans arme i al sin svaghed, sønderbrydelse og ufuldkommenhed og Jesus vil hjælpe den hjælpeløse og styrke og opbygge dem som føler at de i sig selv er meget svage. I hans hengivenhed vil Gud forherliges, ved at tålmodighed, tro og lydighed eksemplificeres i ham. Oh! dette vil vise sig at være den sandhedens kraft vi bekender os til; det er grundfæstelse når vi behøver det. Det er støtte når enhver støtte af jordisk art, som har været en målbar støtte, er fjernet.VM2 98.1

Jeg fik også vist bror T’s sag. Han har sat sig selv i trældom hvad Gud ikke har kaldt ham til. Gud er ikke tilfreds når aldrende fædre giver deres forvaltning i hænderne på uindviede børn, selv dem der vedkender sandheden. Men når de midler som Herren har betroet sit folk sættes i hænderne hos ikke-troende børn, som er fjender for Gud, er han vanæret; for det som burde forblive i Herrens rækker er nu kommet i fjendens rækker.VM2 99.1

Jeg siger det igen, bror T har spillet en bedragers rolle. Han har brugt tobak, men ville have sine brødre til at tro at han ikke brugte det. Jeg så at dette har forhindret hans fremskridt i det guddommelige liv. Han har et arbejde at gøre, i sin fremskredne alder, at afholde sig fra kødelige lyster som bekriger sjælen. Han har elsket sandheden og har lidt for sandhedens sag. Nu bør han således vurdere den evige løn, rigdommen i himlene, den udødelige arv, herlighedens krone som er uvisnelig, så han med glæde kan ofre den fordærvende appetits tilfredsstillelse, lade følgen eller lidelsen være nok så stor, for at udrette kødets og åndens renselsesarbejde.VM2 99.2

[Jeg fik derefter hans svigerdatter at se. Hun er dyrebar i Guds øjne, men hun er undertrykt og slavebundet, skælvende og fryktsom, nervøs og fuld af tvivl. Denne søster bør ikke føle at hun må give sig ind under en gudløs ungdom som har færre år på nakken end hun selv. Ægteskabet tilintetgør ikke den personlige selvstændighed. Guds fordringer står over alle jordiske krav. Kristus har købt hende med sit eget blod. Hun tilhører ikke længere sig selv. Det er til stor skade for hende at hun ikke sætter hele sin lid til Gud, men giver efter for en hovmodig og herskesyg mand. Hun bør ikke ofre sin overbevisning og undertrykke samvittighedens stemme for at føje sig efter en mand som er sat i fyr og flamme af Satan for at underkue hendes skælvende frygtsomme sind på en virkningsfuld måde. Gang på gang er hun blevet opskræmt og oprevet. Nervesystemet er nedbrudt og hun er nærmest et vrag. Et det Guds vilje at denne søster skal være i en sådan tilstand at hun ikke længere kan tjene ham? Nej. Hendes ægteskab var resultatet af et djævelsk bedrag. Og alligevel bør hun nu gøre det bedste ud af situationen. Hun bør behandle i mand med ømhed og gå ind for at gøre ham lykke så længe det ikke strider mod hendes samvittighed. For om han fortsætter med at gøre modstand, er denne jord den eneste himmel han vil få del i. Men at give afkald til retten til at gå til møder bare for at tilfredsstille en hovmodig ægtemand som er besat af en satanisk ånd, er ikke i overensstemmelse med Guds vilje.] Han ønsker at denne skælvende sjæl skal fly til ham. Han vil være et tilflugtssted for hende. Han vil være som en stor klippes skygge i et øde land. Hav blot tro, stol på Gud og han vil styrke og velsigne. Alle hendes tre børn er modtagelige for sandhedens påvirkning og Guds Ånd. Kunne disse tre børn være ligeså gunstig stillet som mange sabbatsholderes børn er, ville blive omvendt og melde sig i Herrens hær. [Det kristne hjem side 274-275]VM2 99.3

Jeg fik vist en ung pige fra det samme sted, som havde forladt Gud og var indhyllet i mørke. Englen sagde: “Det gik godt for hende i en stund; men hvad hindrede hende?” Jeg blev vist tilbage og så at det var en omskiftning af omgivelser. Hun var sammen med unge som hende selv, som var fyldt med løssluppen munterhed og verdens lystighed, stolthed og kærlighed. Havde hun lagt mærke til Kristi ord, behøvede hun ikke at overgive sig til fjenden. “Våg og bed, for, at I ikke skal falde i fristelse!” Fristelser kan være overalt omkring os, men denne nødvendiggør ikke at vi skal falde i fristelse. Sandheden er værd i alt. Dens indflydelse sigter ikke mod fornedrelse, men mod opløftning, lutring, renselse og fører til udødelighed og Guds trone. Englen sagde: “Vil I have Kristus eller verden?” Satan fremstiller verden i dens mest tiltrækkende smigrende charme for de stakkels mennesker og de stirrer på det og dens glimmer og flitterstads fordunkler himlens herlighed og det liv som er ligeså varigt som Guds trone. Et liv i fred, lykke, usigelig glæde, som intet kender til sorg, smerte eller død, ofres for en kort livstid i synd. Alle som vender sig fra jordens fornøjelser og sammen med Moses hellere vælger pine med Guds folk end at nyde syndens fornøjelser for en stund, påskønner større rigdomme i Kristi skam end i verdens skatte, vil, sammen med den trofaste Moses, få den ufordærvelige udødelighedskrone og den langt mere betydelige og evige æresvægt.VM2 100.1

Moderen til denne pige har forskellige gange været påvirkelig over for sandheden, men hun mistede hurtigt indtrykket på grund af ubeslutsomhed. Hun mangler beslutsomhed, er meget svingende og er påvirket for meget af ikke-troende. Hun må fremelske beslutsomhed, sjælsstyrke, standhaftighed, som ikke vil svinge fra højre til venstre efter omstændighederne. Hun må ikke have en sådan holdningsløshed. Hvis hun ikke fornyer sig i dette vil hun let falde i snaren og tages til fange af Satan i hans vilje. Hun må vise udholdenhed og fasthed, i overvindelsen, ellers vil hun blive overvundet og miste sin sjæl. Frelsesarbejdet er ikke en børneleg der skal tages vare på efter forgodtbefindende og efterlades i fornøjelser. Det er det faste mål, den utrættelige anstrengelse, som til sidst vil vinde sejren. Det er ham som holder ud til enden som skal frelses. Det er de som tålmodigt forsætter med at gøre vel der skal have evigt liv og uforgængelig løn. Hvis denne kære søster har haft en ægte overbevisning og var i besiddelse af fasthed, kunne hun have haft en frelsende indflydelse på sin familie, over sin mand og hun kunne være en særlig hjælp for sin datter. Alle som er involveret i denne krig med Satan og hans hær har et omhyggeligt arbejde for sig. De må ikke være påvirkelige som voks, så ilden kan smelte det i en hvilken som helst form. De må udholde hårdhed som trofaste soldater, stå på deres post og til enhver tid være tro.VM2 101.1

Guds Ånd stræber efter hele denne familie. Han vil frelse dem hvis nogen er villig til at blive frelst på hans bestemte måde. Nu er prøvetiden inde. Nu er frelsens dag der. Nu, nu er Guds tid. I Kristi sted bønfalder vi dem om at blive forsonet med Gud så længe de kan og i ydmyghed, med frygt og bæven, arbejde på deres frelse. Jeg fik vist at det var Satans værk at holde menigheden hen i sløvhed, så de unge sikres i hans egne rækker. Jeg så at de unge var modtagelige for sandhedens påvirkning. Hvis forældrene kunne indvie sig selv til Gud og arbejde med henblik på deres børns omvendelse, ville Gud åbenbare sig selv for dem og give sit navn til kende blandt dem.VM2 102.1

Jeg fik vist bror U’s sag, at Satan havde fæstnet sine bånd omkring ham og ledt ham væk fra Gud og hans brødre. Bror V har haft en påvirkning der, ved sin vantro, formørker denne brors forståelse meget. Jeg blev vist tilbage og vist at denne bror i sit tilfælde ikke havde den klogeste fremgangsmåde. Der var ikke tilstrækkelig grundlag for at han skulle få lov til at forlade menigheden. Han burde være opmuntret, endda tilskyndet til at forene sig med sine brødre i menighedens fællesskab. Han var i bedre stand til at komme ind i menigheden end adskillige andre som var inde i den. Han forstod ikke tingene så klart og fjenden brugte denne manglende forståelse til hans skade. Gud, som ser på hjerterne, har været bedre tilfreds med Bror U’s liv og optræden, end med nogle andre som var i menigheden. Det var Herrens vilje at han skulle komme tættere til sine brødre, så han kan være en styrke for dem og de for ham.VM2 102.2

Bror U’s kone kan nåes af sandheden. I mange henseender er hendes opførsel ikke så tvivlsom som nogles som bekender sig til at tro hele sandheden. Hun må dog ikke se på fiaskoerne og fejlene hos dem som bekender sig til bedre ting, men spørge alvorligt? Hvad er sandhed? Hun kan udøve en indflydelse til det gode i forbindelse med hendes medmenneskelighed. Disse sjæle, helliget igennem sandheden, kan i Guds styrke være støtter i menigheden og have en frelsende indflydelse på andre. Disse dyrebare sjæle står til regnskab over for Gud for den indflydelse de udøver. De enten samler med Kristus eller spreder. Gud forlanger at vægten af deres indflydelse i hans sag skal være på sandhedens side. Jesus har købt dem ved sit eget blod. De er ikke deres egne, for de er blevet købt for en pris. Derfor ligger det arbejde foran dem, at forherlige Gud i deres legeme og ånd som er hans. Vi udretter et arbejde for evigheden. Det er af største betydning at enhver stund må blive udnyttet i Guds tjeneste og således sikre sig en skat i himlen.VM2 103.1

Jeg fik vist din sag, bror V, i forbindelse med menigheden i ___, for to år siden. Synet angik fortiden, nutiden og fremtiden. Idet jeg rejste og stod foran folk på forskellige steder, bringer Herrens Ånd mig klart de sager jeg er blevet vist og gennemgår de sager der før var givet mig. Jeg fik vist at du antog sabbaten, selvom du modsatte dig betydningsfulde sandheder knyttet til sabbaten. Du var ikke befæstet med hele sandheden. Jeg så da at dine tanker var rettet mod vantroens, tvivlens, mistroens kanal og du forsøgte at opnå de ting som var beregnet til at styrke vantro og mørke. I stedet for at søge efter beviser der styrker troen, tager du den modsatte kurs og Satan retter dine tanker så de passer til hans egne hensigter. Du elsker at kæmpe og når du kommer ud på slagmarken ved du ikke hvornår du skal lægge armene ned. Du elsker at diskutere og du har hengivet dig i dette indtil det har ledt dig fra lyset og ledt dig fra sandheden og fra Gud, til du er blevet indhyllet i mørke og vantro har taget dit sind i besiddelse. Du er blevet forblændet af Satan.VM2 103.2

Ligesom den troløse Tomas, har du anset det for en dyd at tvivle hvis du ikke har et umiskendeligt bevis der fjerner al årsag til tvivl i dit sind. Påbød Jesus den vantro Tomas at han skulle tro, da han gav ham det bevis han erklærede han ville have før han troede? Jesus sagde til ham: “Vær ikke vantro, men troende!” Tomas svarede og sagde til ham: “Min Herre og min Gud!” Han er nu tvunget til at tro; der er ingen plads til tvivl. Jesus siger til ham: “Fordi du har set mig, tror du; salige er de, som ikke har set og dog tror.” Du blev fremstillet for mig som forenet med oprørslederen og hans hær for at besvære, forvirre og tage modet fra og kuldkaste dem som kæmper for det rette, som står under Prins Immanuels blodstængte banner. Jeg fik vist at din indflydelse havde vendt sjæle fra at holde det fjerdes buds sabbat. Du har brugt dine talenter og din dygtighed til at fremstille våben til at sætte i hænderne på Guds fjender, til at bekæmpe dem som prøver at adlyde Gud i at holde hans bud. Medens engle var blevet hvervet til at styrke de ting som holder din indflydelse i ro, til at modvirke den, har de med den største sorg set på din gerning med at bedrøve og ødelægge. Du har fået de stakkels, syndfrie, hellige engle til at græde.VM2 104.1

Dem som lever iblandt de sidste dages farer, dage der kendes ved at masserne vender sig fra Guds sandhed til fabler som er udarbejdet for enhver og som har lyst til at udbrede upopulære sandheder. Dem som vender sig fra disse fabler foragtes, hades og forfølges af dem som frembringer fablerne for folk. Satan er i krig med restfolket som bestræber sig på at holde Guds bud og Jesu vidnesbyrd. Onde engle er hvervet til at beskæftige mennesker som deres repræsentanter på jorden. Disse kan med held påvirke andre så Satans angreb er mest virksomme mod restfolket hvem Gud kalder “en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys.” Dette er Satan fast besluttet på at forhindre. Han vil sætte enhver i arbejde som vil involvere sig i hans tjeneste med at forhindre Guds udvalgte folk i at fremvise hans gaver som har kaldt dem ud af mørke ind i hans underfulde lys. At skjule, at dække om det lys, at få folket til at nære mistillid til det, til at ikke at tro det, er den store oprører og hans hærs store arbejde. Selv om Jesus renser sit folk til sig selv og forløser det fra al uretfærdighed, vil Satan bruge sine kræfter på at hindre dette arbejde og forhindre fuldkommeliggørelsen af de hellige. Han bruger ikke sin kraft på dem som er helt tildækket med bedrag og muret inde af fabler og vildfarelse og ikke gør nogen anstrengelser for at modtage og adlyde sandheden. Han ved at han er sikker på dem; men dem som søger sandheden, så de kan adlyde den i kærlighed til den, er dem som opflammer hans ondsindethed og oprører hans vrede. Han kan aldrig svække dem så længe de holder sig tæt til Jesus; derfor er han veltilfreds når han kan lede dem til ulydighed.VM2 105.1

Når vi synder imod Gud, falder vi som regel en dagsrejse bag Jesus, vi forsøger at adskille os fra hans selskab fordi det er usmageligt, for enhver lysstråle fra hans guddommelige nærværelse peger på den synd vi er skyldig i. Satan jubler over synder som han har fået sjæle til at begå og han laver de fleste af alle disse fejl og synder. Han fortæller dem til Guds engle og håner deres svaghed og fiaskoer. Han er i enhver henseende en brødrenes anklager og han jubler over enhver synd og fejl som Guds folk narres til at begå. Du, bror V, har været involveret i dette i stort omfang. Du har taget det som for dig ser ud som fejl, svagheder og vildfarelser i sabbetsholdende adventisters rækker og har ført dem til vor tros fjendes opmærksomhed som fører krig mod det selskab som himmelens engle tjener for og hvis sag Jesus deres forsvarer fører for sin Fader. Han råber: “Skån dem, Fader, skån dem, de er købt for mit blod,” og løfter sine sårede hænder til sin Fader. Du har været Gud skyldig for en stor synd. Du har taget fordele af de ting som bedrøver, som bringer sorg over Guds folk idet de ser nogle af deres folk uindviet og hyppigt overvindes af Satan. I stedet for at hjælpe disse sjæle til at blive rigtige, har du triumferende gjort deres fejl iøjnefaldende for dem som hadede dem fordi de bekendte til sig at holde Guds bud og antage Jesu tro. Du har gjort det meget svært for dem som er involveret i arbejdet med at frelse den fejlende og opsøge det fortabte får af Israels hus.VM2 106.1

På grund af Israels ulydighed og bortgang fra Gud, fik de lov til at være på lukkede steder og lide modgang; deres fjender fik lov til at føre krig imod dem, ydmyge dem og lede dem til at søge Gud i deres trængsler og kval. “Derefter kom Amalekiterne og angreb Israel i Refidim.” Dette fandt sted straks efter at Israles børn havde overgivet sig selv til oprørsk knurren og til uretfærdige og urimelige klager mod deres ledere hvem Gud havde oplært og udvalgt til at lede dem gennem ørknenen til Kanaens land. Herren ledte deres vej hvor der ikke var vand, for at prøve dem og se, efter at have fået så mange beviser på hans kraft, om de havde lært at vende sig til ham i deres lidelse og havde angret deres tidligere oprørske knurren mod ham. De havde i deres selviskhed beskyldt Moses og Aron for at bringe dem ud af fra Ægypten og dræbe dem og deres børn med hunger, så de kan blive beriget med deres besiddelser. Ved dette tilskrev israelitterne, mennesker, det som de havde fået som umiskendeligt bevis fra Gud alene, hvis kraft er ubegrænset. Disse vidunderlige tilkendegivelser af Guds kraft havde Gud gerne set tilskrevet ham alene og hans navn på jorden blev lovprist. Herren bragte dem gentagende gange over den samme prøvelsesgrund for at se om de havde lært af hans behandling og angret deres syndfulde ulydighed og oprørske knurren. I Refidim, da folket tørstede efter vand, var de igen hovmodige og viste at de stadig var i besiddelse af et ondt hjerte af vantro, knurren, oprør, som afslørede at det stadigt ikke ville være sikkert at etablere dem i Kanans land. De ville ikke forherlige Gud i deres prøvelser og modgang, i deres rejser gennem ørknen med Kanaen i sigte, selvom Gud til stadighed gav dem umiskendelige beviser på sin kraft og herlighed. I Guds bekymring for dem, kunne de lovprise hans navn og forherlige ham når de havde bosat sig i Kanaens land, omgivet med velsignelser og ejendomme. Fordi folket tørstede efter vand, blev de provokeret, så Moses frygtede for sit liv.VM2 106.2

Da Israel blev angrebet af amalekitterne, gav Moses Josua ordre til at kæmpe mod deres fjende medens han ville stå med Guds stav i sin hånd, med sine hænder oprejst mod himlen for folkets åsyn og viste det oprørske knurrende Israel at deres styrke og kraft var i Gud. Han var deres kraft og deres styrkes kilde. Der var ingen kraft i den stav, Gud arbejdede gennem Moses. Moses måtte få al sin styrke ovenfra. Når han holdt sine hænder oppe, sejrede Israel, når han lod sine hænder falde, sejrede Amalek. Da Moses blev træt, var hjælp nødvendig for at holde hans trætte arme stadigt oprejst mod himlen. Aron og Hur beredte en stol for Moses og så holdt de begge hans hænder oppe indtil solen var gået ned. Disse mænd viste således Israel deres pligt mod at støtte Moses i hans vanskelige arbejde så længe han skulle modtage ordet fra Gud for at tale til dem. Denne handling skulle også vise Israel at Gud alene holdt deres skæbne i sine hænder, da han var deres anerkendte leder. “Da sagde Herren til Moses: “Optegn dette i en bog, for at det kan mindes og indskærp Josua, at jeg fuldstændig vil udslette Amalekiternes minde under himmelen!”... Og han sagde:... Herren har krig med Amalek fra slægt til slægt!” “Kom i hu, hvad Amalekiterne gjorde imod dig undervejs, da I drog bort fra Ægypten, hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gud huggede alle dine udmattede efternølere ned, da du var træt og nødig. Når derfor Herren din Gud giver dig ro for alle dine fjender rundt om i det land, Herren din Gud vil give dig i arv og eje, da skal du udrydde ethvert minde om Amalek. Glem det ikke!”VM2 107.1

Idet Gud fremstillede disse kendsgerninger for Israels børns under deres rejser og i deres erfaring, blev jeg dybt påvirket af Guds særlige opmærksomhed for sit folk. Til trods for deres fejl, deres ulydighed og deres oprør, var de stadig Guds udvalgte folk. Han havde æret dem på en særlig måde ved at komme ned fra sit hellige sæde til Sinajs bjerg og i majestæt og herlighed i en vældig storhed forkynde de ti bud i hele folkets nærhed og skrive dem med sin egen finger på stentavlerne. Herren siger om sit folk Israel: “Thi du er et Folk, der er helliget Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt til sit Ejendomsfolk blandt alle Folk på Jorden. Det er ikke, fordi I er større end alle de andre Folk, at Herren har fattet Velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er det mindste af alle Folk; men fordi Herren elskede eder og fordi han ville holde den Ed, han tilsvor eders Fædre.”VM2 108.1

Jeg fik vist at dem som prøvede at adlyde Gud og rense deres sjæle gennem lydighed til sandheden er Guds udvalgte folk, hans moderne Israel. Gud siger til dem gennem Peter: “I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys.” Da det var forbrydelse af Amalek at tage fordel af Israels børns svaghed og træthed og plage, forvirre og gøre dem modløse, så er det for dig ikke nogen lille synd at være på vagt for at opdage Guds plagede folks svaghed, usikkerhed og fejl og fremvise dem for deres fjender. Du har gjort Satans arbejde, ikke Guds arbejde. Mange sabbatsholdende adventister i ___ har været meget svage. De har ikke været en ære for den nærværende sandheds sag og sagen ville have det bedre uden dem. Du har taget dig de ikke?indviede sabbatsholderes liv som en undskyldning for dit tvivlende og vantroende standpunkt. Det har også styrket din vantro til at se at nogle af disse ikke?indviede personer vedkende sig stærk tro til synerne, forsvarede dem når de bliv modsagt, forsvarede dem med varme, selv om de samtidig med at de tilkendegav så megen iver, lod hånt om den lære der var givet gennem synet og de gik direkte imod dem. I dette var du en anstødssten for bror U og bragte synerne i dårligt ry, ved din handlemåde.VM2 109.1

Bror V, jeg fik vist at du havde et stolt hjerte og når du troede at dine skrifter blev ringeagtet i Review kontoret, blev din stolthed rørt og du begyndte en krig som var ligesom Saulus’ stampe mod brodden. Du har taget dem i hånden som vender Guds sandhed til en løgn. Du har styrket synderes hænder og sat Guds råd op imod din egen sjæl. Du har ført krig imod det som du ikke kender noget til. Du har ikke været klar over hvilket arbejde du har udført. Jeg så at din kone brydes med Gud i bøn, hendes tro greb dig og samtidig holdt dig fast på troen og bad indtrængende om Guds aldrig svigtende løfter. Hendes hjerte har gjort ondt idet hun havde set dig fastholde din krig mod sandheden. Jeg fik vist at du gjorde dette i uvidenhed, forblændet af Satan. Medens du var inde i denne krig voksede du ikke i åndelighed og helligelse til Gud. Du havde ikke det vidnesbyrd at dine veje behagede Gud. Du har en iver, men ikke i overensstemmelse med kundskaben. Du har ingen erfaring med mit kald, du har knapt nok set mig og har ingen kendskab til mit arbejde.VM2 110.1

Bror V, du har egenskaber som kunne bruges til særlig tjeneste for menigheden i ___, eller i nogen andre menigheder, om dine talenter var helliget opbygningen af Guds sag. Jeg så at dine børn nu kunne indprentes sandheden og Jesus bad for dig, bror V: “Skån ham lidt længere.” Jeg så at hvis du var omvendt til sandheden, ville du være en støtte i menigheden og kunne ære Gud ved din indflydelse, der er helliget gennem sandheden.VM2 110.2

Jeg så barmhjertighedens engle svæve omkring Bror V. Jeg fik vist at han var stærkt bedraget i moralsk henseende og stod for Gud i den klasse som er trukket bort fra legemet. Nogle få retskafne var iblandt dem; disse vil blive befriet; men de fleste af dem har længe været uhellige i hjertet og det nøjagtige vidnesbyrd har på deres vej været som et trældomsåg for dem. De har kastet åget fra sig og beholdt deres fordærvende veje. Gud kalder dig til at skille dig ud fra dem. Befri dig fra dem hvis glæde det er at bekrige Guds sandhed. Borte fra dette, vil sand karakter udvikledes. De er fra den klasse som holder af at lyve.VM2 111.1

Hvis hele din interesse ligger i sandheden og beredelsesarbejdet for denne tid vil du blive helliggjort gennem sandheden og modtage en duelighed for udødeligheden. Du er i fare for at være for nøjeregnende med dine børn og ikke så tålmodigt som det er nødvendigt. Den gennemgribende beredelse må ske hos alle som vedkender sig sandheden, indtil vi står foran Guds trone uden fejl, uden en plet, eller rynke eller noget sådant. Gud vil rense dig hvis du vil underkaste dig renselsesprocessen.VM2 111.2