Konferensmøder

Gud gav anvisning til Israelitterne om at samle sig foran ham ved fastsatte tidspunkter, på det sted han valgte og helligholdte særlige dage hvor intet unødigt arbejde skulle gøres, for tiden skulle helliges til vederlag for de velsignelser han havde givet dem. Ved disse særlige højtider skulle de bringe gaver, frivillige ofre og takofre til Herren, efter som han havde velsignet dem. Trællen og trælkvinden, den fremmede, den faderløse og enken, blev beordret til at fryde sig ved at Gud ved sin egen underfulde kraft havde bragt dem fra slaveriets trældomsåg til at nyde friheden. Og de blev pålagt ikke at vise sig tomhændet for Herren. De skulle vise tegn på deres taknemmelighed for Gud og hans varige barmhjertighed og velsignelser til dem. Disse ofre var forskellige alt efter den påskønnelse som giveren gav de velsignelser de havde lov til at nyde. Således blev folkets karaktertræk tydeligt udviklet. Den som højt værdsætter de velsignelser Gud har udbredt på dem gav ofre alt efter hvordan de påskønnede disse velsignelser. Dem som fik sine moralske kæfter bedøvet og lammet af egenkærlighed og afguderisk kærlighed af den gunst de fik, i stedet for at blive inspireret af den brændende kærlighed fra deres gavmilde velgører, bragte ringe ofre. Således blev deres hjerter afsløret. Ved siden af disse særlige religiøse festdage med glæde og fryd, blev den årlige påskefest fejret af det jødiske folk. Herren sluttede den pagt at hvis de var tro i helligholdelsen af hans pålæg, ville han velsigne dem i al deres vækst og i alle deres hænders gerninger.VM2 573.1

Gud forlanger ikke mindre af hans folk i disse sidste dage, i gaver og ofre, end han gjorde af det jødiske folk. Dem som han har velsignet med gode kår, skal, selv ikke enken og den faderløse, være glemt i velsignelserne. Især bør de som Gud har begunstiget give det til ham som er hans. De bør vise sig for ham med selvopofrelse og bringe deres gaver i overensstemmelse med de velsignelser som han har udbredt over dem. Men mange af dem Gud giver fremgang viser et grundlag for utaknemmelighed imod ham. Hvis hans velsignelser hviler på dem og han forøger deres gods, vil de gøre denne gavmildhed til bånd der binder dem til deres besiddelser; de tillader verdslige foretagender at tage sæde i deres kærlighed og hele deres væsen og forsømmer helligelse og religiøse privilegier. De kan ikke overskue at forlade deres forretninger og komme frem for Gud blot en gang om året. De vender Guds velsignelser til en forbandelse. De tjener deres egne timelige interesser og forsømmer Guds forlangender.VM2 574.1

Mennesker som har tusinder bliver derhjemme år efter år, fordybet i deres verdslige bekymringer og interesser og føler at de ikke kan overskue at gøre et lille offer i deltagelse for den årlige gudsdyrkelses samling. Han har velsigned dem i kurv og lade og omgiver dem med sin hjælp i den højre og i den venstre, alligevel, tilbageholder de, de små ofre han forlanger af dem. De holder af at tjene sig selv. Deres sjæle vil være som den ikke-opfriskede ørken uden himlens dug og regn. Herren har bragt dem sin nådes dyrebare velsignelse. Han har befriet dem fra syndens slaveri og vildfarelsens trældom og har åbnet den nærværende sandheds herlige lys for deres formørkede forstand. Og skal disse vidnesbyrd på Guds kærlighed og barmhjertighed ikke fremkalde en tak som gengæld? Skal dem som bekender sig til at tro at alle tings ende er nær være blinde for deres egen åndelige velfærd og leve for denne verden og dette liv alene? De forventer at deres evige interesse vil tage vare for sig selv? Åndelig styrke vil ikke komme uden en anstrengelse fra deres side.VM2 574.2

Mange som bekender sit til at vente på vor Herres tilsynekomst søger ængsteligt og bebyrdet efter verdslig vinding. De er blinde for deres evige interesse. De arbejder for det som ikke mætter. De bruger deres penge på det der ikke er brød. De stræber efter at tilfredsstille sig selv med rigdomme som de samler på jorden, men vil forgå. Og de forsømmer beredelsen for evigheden, som bør være det første og eneste virkelige arbejde i livet.VM2 575.1

Lad alle som overhovet kan, deltage i disse årlige møder. Alle bør føle at Gud forlanger dette af dem. Hvis de ikke benytter sig af den mulighed som han har givet at de kan blive stærke i ham og i kraft af hans nåde, vil de blive svagere og svagere og have et mindre og mindre ønske om at hellige alt til Gud. Kom, brødre og søstre, til disse hellige konferensmøder, for at finde Jesus. Han vil komme frem til nadveren. Han vil være til stede og han vil gøre det for jer som i har brug for. Jeres gårde bør ikke betragtes af større værdi end sjælens høje interesse. Alle de rigdomme som i har, kan være nok som dyrebare, men vil ikke være store nok til at købe fred og håb, som vil være en uendelig fremgang, hvis det koster jer alt hvad I har og et livslang møje og besvær. En stærk, klar fornemmelse af evige sager og et hjerte der er villig til at overgive alt til Kristus, er velsignelser af større værdi end alle denne verdens rigdomme og fornøjelser og herligheder.VM2 575.2

Disse lejrmøder er af betydning. De koster noget. Guds tjenere opslider sig selv for at hjælpe folk, selv om mange af dem ikke ser ud som om de ikke mangler hjælp. Af frygt for at miste lidt af denne verdens vinding, lader nogle disse dyrebare privilegier komme og gå som de kun havde lidt betydning. Lad alle som bekender sig til at tro sandheden give agt på enhvert privilegium som Gud giver dem, for at de kan få et klarere syn af hans sandhed, hans forlangender og nødvendigheden at bedrede sig for hans genkomst. En stille, venlig og lydig tillid til Gud er hvad han forlanger.VM2 576.1

I behøver ikke at betynge jer selv med en fortravlet uro og nyttesløs bekymring. Arbejd medens det er dag, udfør trofast det arbejde som Guds forsyn har tiltænkt jer og han vil sørge for jer. Jesus vil uddybe og udvide jeres velsignelser. I må anstrenge jer hvis I skal have frelsen til sidst. Kom til disse møder villig til at arbejde. Forlad jeres hjemlige bekymringer og kom for at finde Jesus og han vil blive fundet af jer. Kom med jeres gaver som Gud har velsignet jer med. Vis jeres taknemmelighed for jeres Skaber, Giveren af al den hjælp I får, med et frivilligt offer. Lad ingen som kan give komme tomhændet. “Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus; sæt mig på prøve dermed, siger Hærskares Herre, om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål.”VM2 576.2