Forsømmelse af Hannah More

For søster Hannah Mores vedkommende fik jeg vist at forsømmelse af hende er forsømmelse af Jesus. Var Guds søn ikke kommet på den ydmyge og beskedne måde som han gjorde da han rejste fra sted til sted da han var på jord, ville han ikke have fået nogen bedre modtagelse. Det er det dybe kærlighedsprincip der dvæler i det ydmyge Golgata?menneske der behøves. Levede menigheden i lyset, ville den have påskønnet denne ydmyge missionær hvis hele væsen glødede efter at blive engageret i mesterens tjeneste. Hendes alleralvorligste interesse blev misforstået. Hendes ydre var ikke ligesom den verden har med øjnenes billigelse på smag og mode, for hendes fortrolighed med streng sparsommelighed og fattigdom har efterladt sit aftryk på hendes udseende. Hendes surttjente penge har været opbrugt lige så hurtigt som de tjenes, så andre får gavn af dem, så de får lys som hun håbede at lede til sandhedens kors.VM2 140.1

Selv Kristi bekendende menighed, med deres ophøjede privilegier og høje bekendelser, så ikke Kristi billede i dette selv?fornægtende Guds?barn fordi de fjernede sig så langt fra Kristus at de ikke genspejlede hans billede. De dømte efter det ydre udseende og gjorde sig ingen umage for at se den indre besmykkelse. Her var der en kvinde hvis kundskabsforråd og ægte erfaring i gudfrygtighedens mysterier overgår enhver der bor i ___ og hvis henvendelsesmetoder til børn og unge var tiltalende, belærende og gavnlige. Hun var ikke hård, men korrekt og sympatisk og ville have vist sig at være en af de mest brugbare medarbejdere på marken som lærer for unge og en forstandig og brugbar kammerat og rådgiver for mødre. Hun kunne nå hjerter ved sine alvorlige, realistiske fremstillinger af begivenheder i hendes religiøse liv, hvilket hun havde helliget til sin Forløsers tjeneste. Havde menigheden stået frem fra mørke og bedrag og gået ind i det klare lys, ville deres hjerter have været strukket ud mod den ensomme fremmede. Hendes bønner, hendes tårer, hendes pine, ved at ikke kunne se en nyttig vej åbne sig for hende, er blevet set og hørt i himlen. Herren gav sit folk talentfuld hjælp, men de var rige og overfyldt med goder og havde ikke brug for noget. De vendte sig bort og forkastede den dyrebareste gave som de alligevel vil mærke manglen af. Havde Ældre E stået i Guds klare lys og været gennemtrængt af hans Ånd og han var blevet opmærksom på denne Jesu tjener, ensom, hjemløs og hungrende efter et arbejde at gøre for sin mester, som hun gjorde og ånd ville svare til ånd, som ansigt svarer til ansigt i et spejl; ville hans hjerte være strakt ud efter denne Kristi discipel og han ville have forstået hende. Således er det også med menigheden. De har været i en sådan åndelig blindhed at de har mistet øreforbindelsen til den sande Hyrdes stemme og har fulgt en fremmeds stemme, som har ledt dem fra Kristi fold.VM2 141.1

Mange ser på det store værk der skal udrettes for Guds folk og deres bønner går op til ham efter hjælp til den store høst. Men, hvis hjælpen ikke lige kommer på den måde de venter, vil de ikke tage imod den, men vende sig fra den, som det jødiske folk vendte sig fra Kristus da de var skuffet over hans tilsynekomst. Rigtig megen fattigdom og ydmyghed markerede hans komme og i deres stolthed afviste de ham som kom for at give dem liv. Ved dette ville Gud have at menigheden skulle ydmyge sine hjerter og se det store behov for at rette deres veje efter ham, så han ikke hjemsøger dem i dommen. Mange der vedkender gudfrygtighed gør den ydre besmykkelse langt mere betydningsfuld end den indre. Havde menigheden helt ydmyget sig selv for Herren og rettet deres tidligere fejl så meget så sindet kunne imødekommes ville de ikke være så mangelfulde i at overskue karakterens gode moralske egenskab.VM2 142.1

Hannah Mores lys er gået ud, hvor det nu burde have skinnet tydeligt for at oplyse manges stivej som vandrer på mørke vildledende og oprørske stier. Gud kalder på menigheden at den må vækkes fra dens slummer og med dyb alvor udforske årsagen til dette selvbedrag iblandt bekendende hvis navne er i menighedsbøgerne. Satan vildleder og bedrager dem i det store frelsesanliggende. Intet er mere svigefuldt end syndsbedrag. Det er denne verdens gud der bedrager og forblinder og leder til ødelæggelse. Satan kommer ikke på én gang ind med sine fristelser. Han forklæder disse fristelser med udseende af godt; han blander nogle små fremskridt med dårskab og forlystelser og bedragede sjæle tilskyndes som en undskyldning for at antage disse fremskridt da meget godt skal opnås. Det er blot den bedrageriske del; Satans djævelske handlinger er markerede. Bedragede sjæle tager et skridt, derfor er beredt for det næste. Det er meget behageligere at følge deres egne hjerters tilbøjeligheder end at stå i forsvarsposition og modstå den listige fjendes første antydning og således lukke hans indtrængen ud. Oh, hvor Satan er på udkik efter at hans lokkemidler hurtigt må antages og se sjæle vandre på den sti han har beredt! Han ønsker ikke at de skal opgive bøn og formelle religiøse pligter, for fastholdes disse er de til større nytte i hans tjeneste. Han forener sit sofisteri og sine bedrageriske fæller med deres erfaring og bekendelse og således fremmer de hans sag forunderligt. De hykleriske farisæere bad og fastede og overholdt gudfrygtige former, medens de var fordærvede i hjertet. Satan står og spotter Kristus og hans engle med sine forhånelser og siger: “Jeg har dem! Jeg har dem! Jeg har forberedt mit bedrag for dem. Her er dit blot værdiløst. Din mellemkomst og kraft og underfulde gerninger kan lige så godt ophøre; jeg har dem! De er mine! Uanset deres høje bekendelse som Kristi undersåtter, uanset de tidligere har nydt oplysningen af hans tilstedeværelse, vil jeg selv sikre mig dem for himlens åsyn, hvilket de taler om. Det er undersåtter som disse som jeg kan bruge til at ødelægge andre med.”VM2 142.2

Salomon siger, “Den, der stoler på sit vid, er en tåbe.” Og der er hundrede af disse der skal findes blandt bekendende gudfrygtige. Apostlen siger: “at vi ikke skal overlistes af Satan.” Oh, hvilken list, hvilken dygtighed, hvilken snuhed udøves der ikke for at lede Kristi bekendende efterfølgere til at forene sig med verden, ved at de søger lykke i verdens forlystelser, under det bedrag at noget godt vindes! Og på den måde går den uopmærksomme direkte i nettet og har bildt sig selv ind at der intet ondt er på den vej. Disses hengivenhed og forståelse er påvirket og dette lægger en spinkel grund som de bygger den tillid de har på at de er Guds børn. De sammenligner sig selv med andre og slår sig til tåls med at de er lidt bedre end mange oprigtige kristne. Men hvor skinner Kristi kærlighed frem i deres liv, dets klare stråler til velsignelse for andre? Hvor er deres bibel? og hvor meget er den studeret? Hvor er deres tanker? Er de i himlen og på himmelske ting? Det er ikke naturligt for deres sind at gå frem i den retning. For dem er studiet af Guds ord uinteressant. Det opflammer ikke og sætter deres sind i bevægelse. Og det naturlige, ufornyede hjerte foretrækker andre bøger end Guds ord. Deres opmærksomhed er fordybet i selvet. De har ingen dyb, alvorlig længsel efter en indflydelse af Guds Ånd på sind og hjerte. Gud er ikke i alle deres tanker.VM2 143.1

Hvordan kan jeg udholde den tanke at de fleste af de unge i denne tidsalder ikke vil nå evigt liv! Oh, måtte lyden fra instrumentalmusik ophøre og at de ikke længere måtte fordrive så megen kostbar tid på at behage deres egen fantasi. Oh, om de ville hellige mindre tid til klæder og tom snak og sende deres alvorlige og forpinte bønner op til Gud om sunde oplevelser. Der er stærkt brug for nøje selvransagelse i lyset af Guds ord; lad enhver stille spørgsmålet: “Er jeg sund, eller er jeg rådden i hjertet? Er jeg fornyet i Kristus, eller er jeg stadig kødelig af hjertet, med blot nye klæder på udvendig?” Hold dig selv i tømmerne for den store domstol og undersøg om du i Guds lys kan se en skjult synd du skulle værne om, nogen afgud du ikke har ofret. Bed, ja, bed som du aldrig før har bedt, at du ikke føres bag lyset af Satans bedrag, så du ikke må overlades til uagtsomhed, skødesløshed og tomhed men lægge mærke til religiøse pligter der beroliger din samvittighed.VM2 144.1

For kristne er det upassende til enhver tid i verden at være fornøjelseselskere, men hvor meget mere ikke netop nu, hvor dramaet for denne jords historie er ved at afslutte. Fundamentet for dit håb om evigt liv kan uden tvivl ikke lægges for grundigt. Din sjæls og din evige lykkes velfærd er afhængig af hvorvidt det fundament er bygget på Kristus. Medens andre gisper efter jordiske fornøjelser, så gisp I efter Guds kærligheds umiskendelige forsikring, alvorlige og inderlige råb: Hvem vil vise mig hvordan mit kald og min udvælgelse gøres rigtigt? En af de sidste dages tegn er at kristne mere er fornøjelsens elskere end Guds elskere. Tag oprigtigt af din egen sjæl. Søg omhyggeligt. Hvor få kan, efter en nøje ransagelse, se op mod himlen og sige: Jeg er ikke een af dem der er beskrevet sådan! Jeg er ikke mere fornøjelseselsker end en Gudselsker!” Hvor få kan sige: “Jeg er død for verden; det liv jeg nu lever er ved tro på Guds søn! Mit liv er skjult sammen med Kristus i Gud og når han som er mit liv viser sig, så skal jeg også vise mig sammen med ham i herlighed.” Guds kærlighed og nåde! Oh, dyrebare nåde! dyrebarere end fint guld. Den ophøjer og forædler ånden over alle andre principper og er hengiven overfor himlen. Selv om dem omkring os kan være pralende og søger fornøjelser og dårskab, er vor omgang i himlen, hvorfra vi ser efter Frelseren. Sjælen rækker ud til Gud efter tilgivelse og fred, efter retfærdighed og sand hellighed. Tal med Gud og de tænkte ting som er oventil vil forvandle sjælen til Kristi lighed.VM2 144.2