De unges ansvar

[Dersom de unge blot kunne se, hvor meget godt der står i deres magt at udrette og dersom de ville gøre Gud til deres styrke og visdom, ville de ikke længere vedblive at færdes i ligegyldighed mod ham; de ville ikke længere lade sig påvirke af de uomvendtes indflydelse. I stedet for at føle, at det påhviler dem som et personligt ansvar at bestræbe sig for at gøre godt mod andre og føre andre til retfærdighed, hengiver de sig til at søge deres egen fornøjelse. De er unyttige medlemmer i samfundet og lever et formålsløst liv ligesom sommerfugle. De unge kan måske have noget kendskab til sandheden og tro på den, men dog ikke efter leve den. Sådanne har en død tro. Deres hjerter er ikke påvirket på en måde, som øver indflydelse over deres vandel og karakter i Guds øjne og de er lige så langt borte fra at gøre hans vilje, som tilfældet er med de vantro. Deres hjerter skikker sig ikke efter Guds vilje; de er hans fjender. De, som hengiver sig til fornøjelser og som gerne vil være sammen med de forlystelsessyge, har afsky for religiøse øvelser. Vil mesteren sige til disse unge, der bekender hans navn: vel, gode og tro tjener, medmindre de er gode og tro?VM2 235.3

De unge er i stor fare. Deres morskabslæsning fører til meget ondt. Der spildes megen tid, som skulle havde været anvendt til nyttig beskæftigelse. Nogle af dem vil endog berøve sig søvn for at blive færdige med en latterlig kærlighedshistorie. Verden oversvømmes af romaner af enhver art. Nogle er af en mindre farlig karakter end andre. Nogle er umoralske, lave og vulgære; andre fremtræder i mere forfinet form; men alle øver en fordærvelig indflydelse. Oh, om de unge dog ville overveje den indflydelse, spændende historier har på sindet! Kan I efter sådan læsning åbne Guds ord og læse livets ord med interesse? Finder I ikke, at Guds bog er uinteressant? Fortryllelsen fra hin kærlighedshistorie virker på sindet, ødelægger dets normale sundhed og gør det umuligt for jer at fæste sindet ved de vigtigt, højtidelige sandheder, som angår jeres evige interesser. I synder mod jeres forældre ved at gøre så dårlig brug af den tid, der tilhører dem og I synder mod Gud ved en sådan anvendelse af den tid, der burde være benyttet i samfund med ham.VM2 236.1

Det er de unges pligt at opelske nøgternhed. Letsindighed, spøg og vittigheder vil føre til tomhed i sjælen og til tab af Guds velbehag. Mange af jer mener, at I ikke øver nogen slet indflydelse over andre og føler jer derfor i nogen grad tilfredse; men øver I en indflydelse til det gode? Søger I i jeres samtale og handlinger at lede andre til Frelseren, eller, hvis de bekender Kristus, at lede dem til at vandre nærmere sammen med ham?VM2 236.2

De unge bør udvikle en andægtighedens og gudfrygtens ånd. De kan ikke herliggøre Gud, medmindre de stadig tilsigter opnåelsen af Kristi modenhed, hans fyldes mål af vækst — fuldkommenhed i Kristus Jesus. Lad de kristelige dyder være i jer og stadig tiltage! Giv Frelseren jeres bedste og helligste tanker. Gør hans vilje med fuldkommen lydighed. Noget mindre vil han ikke tage imod. Lad ikke spot og hånsord fra dem, hvis sind beskæftiger sig med tomhed, lede jer bort fra jeres troskab. Følg jeres frelser såvel i ondt som i godt; agt det for idel glæde og for en hellig ære at bære Kristi kors. Jesus elsker jer. Han døde for jer. Medmindre I tjener ham med udelt hengivenhed, vil I ikke kunne fuldkomme hellighed i hans frygt og I vil til sidst blive nødsaget til at høre de frygtelige ord: Vig bort! — Vejl f menigh bd. 1 side 198-199]VM2 237.1