Et kors antager sandheden

Søster U: Jeg kender i nogen grad til dit specielle temperament, nervøsitet, din frygt, din manglende fortrolighed og håb. Jeg føler med dig i dine sindslidelser, da du ikke kan se alt om din stilstand og tro så klart som du kunne ønske. Vi ved du er meget samvittighedsfuld og er ikke i tvivl om dette og havde du den forret at kende alle punkterne i den nærværende sandhed og overveje Vidnesbyrdene for dig selv, ville du grundfæstes, styrkes og afklares, så modstand eller irettesættelse ikke ville flytte dig fra det sikre fundament. Da du ikke har haft det privilegium som mange andre har haft, med at deltage i møder og selv erfare de vidnesbyrd der følger med fremlæggelsen af den nærværende sandhed vi holder hellig, nærer vi en større bekymring for dig. Vore hjerter drages ud efter dig og vor kærlighed mod dig er oprigtig og inderlig. Vi er bange for at du i disse sidste dages farer kan lide skibbrud. Bliv ikke ked af det når jeg skriver sådan. Du kan ikke, som jeg kan, have den fulde fornemmelse af Satans kneb og list. Hans bedrag er i stort tal; hans snarere er omhyggeligt og listigt udbredte for at indfiltre den uforsigtige og umistænksomme. Vi ønsker at undgå hans list; vi ønsker at være helt på Herrens side, holde af, vente og alvorlig længes efter vor Frelsers tilsynekomst i himlens skyer.VM2 489.1

Siden du begyndte at holde sabbat, er mange ting begyndt at afskrække dig; alligevel håber vi at disse ting ikke vil adskille dine tanker fra de sidste dages betydningsfulde sandheder. Selv om sandhedens forsvarerer ikke gør alt som de ellers burde, fordi de ikke er helliget den sandhed de bekender sig til ; er deres lyster ikke neddæmpede. Selv om disse står mellem sandheden og dem som ikke helt antager den og deres skygger for en tid kan synes at overskygge deres klare begær, gør den det ikke i virkeligheden; er den oprindelige himmelske sandhed udæmpet. Den lever; for den er udødelig.VM2 489.2

Min elskede søster, hold fast i sandheden. Få en erfaring for dig selv. Du har en personlighed. Du er regnskabsskyldig for den måde du er afhængig af andre på, brug det lys der skinner på din stivej. Andres mangel på helligelse vil ikke være nogen undskyldning for dig. Det at de fordrejer sandheden ved deres forkerte handlemåde, fordi de ikke er helliget ved den, vil ikke gøre dig mindre ansvarlig. En højtidelig forpligtelse hviler på dig om at du må højne sandhedens norm, for at bære den højt. Selv de normbærende bliver svage og falder, overlad ikke den dyrebare norm til dårlige undersøgelser. Grib den og bær den højt også når dit gode navn er i fare, eller din verdslige eller om nødvendig dit liv. Min højt respekterede søster, jeg bønfalder dig at se op. Grib fast i din himmelske fars hånd. Jesus, vor Forsvarer, lever for at gå i forbøn for os. Fornægtes troen på grund af uhellig livsførelse, vil dette ikke ændre sandheden til en løgn. “Våg og bed, for, at I ikke skal falde i fristelse! ånden er villig, men kødet er skrøbeligt.” Af og til frygter jeg at dine fødder vil glide, at du vil nægte at vandre på den ydmyge, lige og trange vej som leder til evigt liv i herlighedens rige.VM2 490.1

Jeg giver dig vor guddommelige Herres selvfornægtende, ydmyge og opofrende liv. Himlens Majestæt, herlighedens Konge, løfter sine rigdomme, sin pragt, sin hæder og ære og for at forløse det syndige menneske nedlod han sig til et liv i ydmyghed, fattigdom og skam; “for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen.” Oh, hvorfor er vi så følsomme over for prøvelser og irettesættelser, for skam og lidelse, skønt vor Herre har givet os sådant et eksempel? Hvem ville gå ind til deres Herres glæde men være uvillige til at tage del i hans lidelser? Hvad! tjeneren er uvillig til at bære den ydmygelse, skam og skændsel som mesteren bar uselvisk for ham! tjeneren veg tilbage for et liv i ydmyghed og om opofrelse som er for hans egen evige lykkes skyld, hvorved han til sidst kan få en yderst stor løn! Mit hjertes sprog er dette: Lad mig få del i Kristi lidelser, så jeg til sidst kan dele herligheden med ham.VM2 490.2

Guds sandhed har aldrig været populær i verden. Det naturlige hjerte bryder sig aldrig om sandheden. Jeg takker Gud for at vi kan give afkald på verdenskærlighed og hjertets stolthed og alt som går hen imod afguderi, for at blive efterfølgere af Golgatas Menneske. Dem som adlyder sandheden vil verden aldrig elske og ære. I det han vandrede i ydmyghed blandt menneskebørnene, blev disse ord hørt fra den guddommelige Lærers læber: Hvem der end vil være mine disciple, lad ham tage sit kors op og følge mig. Ja, følge vort Eksempel. Søgte han efter menneskers pris og ære? Oh, nej! Skal vi da søge efter pris og ære fra verdslige?VM2 491.1

Dem som ikke har kærlighed til Gud vil ikke elske Guds børn. Lyt til ordene i den himmelske belæring: “Ve jer, når alle mennesker taler godt om jer.” “Salige er I, når folk hader jer og udstøder jer og håner jer og forkaster jeres navn som ondt for Menneskesønnens skyld. På den dag skal I fryde jer og springe højt af glæde; thi se, jeres løn er stor i himmelen.” “Men ve jer, I, som er rige, thi I har allerede fået jeres trøst.” I Johannes evangeliet finder vi igen Kristi lære: “Dette byder jeg jer, at I skal elske hverandre. Når verden hader jer, så skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Kom det ord i hu, som jeg har sagt jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres.” “Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.”VM2 491.2

I første Johannes læser vi: “Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden!” I Paulus’ brev til Romerne beder han dem indstændigt, ved Guds nåde, at de må give deres legeme som et levende offer, helligt og antageligt for Gud, som deres åndelige gudsdyrkelse. “Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.” Og Jakob erklærer: “I utro! ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.”VM2 492.1

Jeg beder jer at give omhyggelig agt på belæringen i Paulus’ brev til galaterne: “Er det mennesker, jeg nu prøver at vinde bifald hos, eller Gud? eller søger jeg at “tækkes mennesker”? Var det mennesker, jeg endnu ville tækkes, da var jeg ikke Kristi tjener.” Jeg frygter at du er i stor fare for at lide troens skibbrud. Du mener at du må gøre ofre for at adlyde sandheden. Vi tror at du har gjort nogle ofre, men havde du været mere grundig i dette, ville dine følelser ikke snuble, eller din tro vakle. Jeg hentyder ikke til opofrelsen af midler, men til hvad der er nærmere end dette, til det som vil koste dig en smerteligere kamp end at give af sine midler, til det som rører ved selvet. Du har ikke opgivet din stolthed, din kærlighed for en vantro verdens bifald. Du holder af at folk taler godt om dig.VM2 492.2

Du har ikke taget imod og praktiseret sandheden i sin enkelhed. Jeg frygter at du har haft det som om du nedlod dig til at modtage den upopulære sandhed fremholdt af sabbatsholdende adventister. Du har i høj grad forsøgt at beholde verdensånden og alligevel antage sandheden. Sådan kan det ikke blive. Kristus vil ikke have andet end det hele hjerte, den fulde hengivenhed. Venskab med verden er fjendskab med Gud. Når du ønsker at undgå skam, søger du et stade der ligger over din lidende Herre. Og når du kommer hen på dette stade, er du adskilt fra din fader i himlen, bytter hans kærlighed ud med det som ikke er værd at holde sig til.VM2 493.1

Jeg føler mig nedtynget i ånden med hensyn til dig, min søster og også for din mand. Idet jeg tog min pen for at skrive, blev jeres sager bragt klart frem for mig. Jeg er fuldt ud klar over jeres farer, jeres rådvildhed og tvivl. Alt har været uheldigt for dig, søster U, lige siden du har forsøgt at adlyde Guds lov. Men intet har været så stor en hindring for jer som jeres stolthed. I begge holder af at vise jer frem; dette har ingen plads i god, ydmyg religion. Jeg så at I begge havde en ildprøve at skulle igennem, så I ville forsøges og prøves. I denne kamp, ville satan stræbe hårdt på at forblinde jeres øjne for jeres evige interesse og ville give fortrin af nutiden, dette lille korte liv som er så usikkert. I vil komme til at se dette livs fortryllelser og hvis I ikke skiller jer af med jeres hang til fremvisning og verdens gunst vil I ikke kunne bibeholde Guds kærlighed. Jesus blev fremstillet for mig, pegede på himlens charme, prøvede på at tiltrække jeres øjne fra denne verden og sagde: “Hvem vil I vælge, mig eller verden? I kan ikke have mig og også kærlighed til verden. Vil I ofre ham som døde for jer for jeres livs hovmods skyld, verdens rigdomme? Vælg mellem mig og verden; verden har ikke del i mig.”VM2 493.2

Jeg så at dine fødder vaklede, din tro skælvede. Tvivl og vantro lukkede sig omkring dig og Jesu lys forlod dig. Forfængelighed er en af vor fordærvede naturs største grundstene og Satan vil hele tiden få succes med at appellere til den. Der var ikke mangel på personer som var rede til at hjælpe Satan i hans arbejde, at rose dig, at fremstille dine evner og den indflydelse du kunne have i samfundet, at fremhæve at det ville være et stort tab for dig, at forene dine interesser med et folk af ydmyg tro og blande dig med en samfundsklasse, som de ser værende under dig. For dig har det været som om det har været et stort offer for sandheden. Det er rigtigt at masserne som påvirker, ikke vælger at ofre deres verdslige ærgerrighed, adskille deres hengivenhed fra verden og vende deres fodtrin til den trange, ydmyge sti, som det lidende Golgatasmenneske går på. De betragter deres talenter og indflydelse for at være for dyrebar til helligelse af Guds sag, for dyrebar til at tilbagegives til Giverens ære som har lånt dem disse talenter til at forøges og gives tilbage til ham, både kapital og renter. De vil ofre de evige fordele, frem for de timelige de håber at vinde. På grund af menneskers smiger vil de vende sig fra Herrens bifald, himlens og jordens Skaber og vil forspilde al ret til ære som kommer ovenfra. Hvor få er klar over hvad er godt for dem! Du fatter det ikke. Jesus har, igennem et liv med uforbilledelig lidelse og en vanærende død, åbnet en vej, hvorved mennesker kan følge i hans fodspor og til sidst ophøjes til sin trone og modtage udødelighedens løn og evigt liv. For et liv i lydighed vil han modtage en udødelig arv, en ubesmittet skat der ikke svinder bort.VM2 494.1

I Paulus’ første brev til korinterne læser vi: “Thi ordet om korset er vel for dem, som fortabes, en dårskab, men for os, som frelses, er det en Guds kraft. Thi der står skrevet: “Vismændenes visdom vil jeg lægge øde og de kloges klogskab vil jeg gøre til intet.” “Thi tænk på, hvordan det var ved jeres kaldelse, brødre, at I ikke var mange verdsligt vise, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme; men det, der var dårskab for verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme og det, der var svagt for verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme; og det for verden ringe og det foragtede, det, der ikke var noget, udvalgte Gud for at gøre det, der var noget, til intet, for at intet menneske skal rose sig for Gud.” Du har Kristi eksempel, hans beskedne liv uden storhed eller at han stillede sig til skue. Er tjeneren over sin herre?VM2 495.1

Kære søster, du har et godt sindelag og kan gøre godt. Du kan være som et anker for din mand og en styrke for mange andre. Men hvis du står tøvende mellem to meninger, uforsonet med Guds ydmyge arbejde, er din indflydelse i forbindelse med din mand udøves i en gal retning. Hvordan tydes Guds ord? Vend dig fra menneskers anskuelser til loven og til vidnesbyrdet. Luk enhver verdslig betragtning ude. Gør dig din beslutning for evigheden. Vej vidnesbyrdet for denne betydningsfulde tid. Vi skal bestemt ikke forvente at vi bliver fri for prøvelser og forfølgelse når vi følger vor Frelser; for det er deres løn som følger ham. Han erklærer tydeligt at vi skal lide forfølgelse. Vore jordiske interesser må være de evige underordnet. Lyt til Kristi ord: “Peter tog nu til orde og sagde til ham: “Se, vi har forladt alt og fulgt dig.” Jesus sagde: “Sandelig siger jeg eder: der er ingen, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min og for evangeliets skyld, uden at han skal få det hundredfold igen, nu her i tiden hjem og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser og i den kommende verden evigt liv.” Heri er evige interesser indblandet.VM2 495.2

Bild ikke dig selv ind at opgav du sandheden ville alle hindringer for større ejendom fjernes. Det fortæller Satan dig; det er hans sofisteri. Hvis Guds velsignelse hviler på dig, fordi du overgiver alt til ham, vil du have fremgang. Hvis du vender dig fra Gud, vil han vende sig fra dig. Hans hånd kan sprede hurtigere end du kan samle. “Thi hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men må bøde med sin sjæl? Eller hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?”VM2 496.1

Du, min kære søster, behøver en gennemgribende omvendelse til sandheden, som skal ihjelslå selvet. Kan du ikke stole på Gud? Læs venligst Matthæus 10, 25?40. Læs venligst også Matthæus 6, 24?34, med et bønneligt hjerte. Lad disse ord gøre indtryk i dit hjerte: “Derfor siger jeg jer: I må ikke være bekymrede for jeres liv, hvad I skal spise, eller hvad I skal drikke; heller ikke for jeres legeme, hvad I skal klæde jer med. Er ikke livet mere end maden og legemet mere end klæderne?” Her henvises der til det bedre liv. Med legemet menes den indre besmykkelse, som gør syndige mennesker, med Kristi sagtmodighed og retfærdighed, værdifuld i hans øjne, ligesom Enok var og berettiger dem til at modtage den endelige udødelighedsberøring. Vor Frelser henleder os til himlens fugle, som ikke sår, ikke sår, ikke høster, ikke samler i lade, dog giver deres himmelske Fader dem føden. Derefter siger ham: “Er I ikke meget mere værd end de?.... Og hvorfor er I bekymrede for klæder? Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, atVM2 496.2

end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.” Disse liljer ser Gud, i deres enkelhed og uskyld, snarere end Salomon i hans kostbare udsmykning, dog blottet for himmelsk besmykkelse. “Klæder da Gud således græsset på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, skulle han så ikke meget snarere klæde jer, I lidettroende?” Stoler du ikke på din himmelske fader? Han du ikke dvæle ved hans nådige løfte? “Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” Hvilket værdifuldt løfte! Kan vi ikke stole på dette? Kan vi ikke have en ubetinget tillid, vide at han som har lovet dette er trofast? Jeg beder dig at igen lade din skælvende tro tage fat i Guds løfter. Læg med fast tro hele din vægt på den; for de vil ikke, kan ikke, svigte.VM2 497.1