104. — Økonomi i klædedragt.

Guds folk bør udvise streng økonomi, når de giver penge ud, for at de må have noget at kunne bringe ham og sige: “Af dit eget har vi givet dig.” Således bør de ofre Gud takofre for de velsignelser de modtager fra ham, og på den måde vil de samle sig selv skatte oppe ved Guds trone.BTU 187.4

Verdslige mennesker anvender store pengesummer til klæder, penge som kunne være bleven brugt til føde og klæder til dem der lider sult og kulde. Mange, som Kristus gav sit liv for, har kun råd til at skaffe sig de mest nødvendige og billigste klæder. Medens andre bruger tusinder af kroner for at tilfredsstille modens umættelige fordringer.BTU 187.5

Herren byder sit folk at gå bort fra verden, adskille sig fra den. Stads og kostbare klæder passer sig ikke for dem, som tror, at vi lever i nådetidens sidste dage. Apostelen Paulus skriver: “Så vil jeg da, at mændenealle vegne fromt skal løfte hænderne og bede uden vrede og uenighed. Det samme skal kvinderne gøre, værdigt klædte med blufærdighed og ærbarhed, så de ikke smykker sig med håropsætning, guld eller perler eller kostbar dragt, men med gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig gudsfrygt.”BTU 188.1

Selv iblandt dem, som bekender sig til at være Guds børn er der sådanne, som bruger mere end det er nødvendigt til klæder. Vi bør klæde os net og smagfuldt; men mine søstre, når I køber og tilbereder jeres egne og jeres børns klæder, tænk da på arbejdet i Herrens vingård, det arbejde som endnu ikke er fuldført. Det er ret at købe godt materiale og udføre arbejdet omhyggeligt; det er økonomi. Men kostbar stads er ikke nødvendigt, og at bruge den slags er at anvende penge på sin forfængelighed, som hellere burde være anvendt i Guds sag.BTU 188.2

Det er ikke jeres klæder, som gør jer værdifulde i Herrens øjne. Det er de indvortes prydelser, åndens nådegaver, venlige ord, omhu for andre, som Gud sætter pris på. Lad den unødvendige pynt og stads fare og brug de penge du derved sparer, til Guds sags fremme.BTU 188.3