Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Budskaber til de unge - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Moralsk mod er nødvendigt.

    Vor ungdom vil møde fristelser fra alle kanter, og de må opdrages til at stole på en højere magt, en højere undervisning, end dødelige mennesker kan give. Overalt vil vi finde mennesker, som foragter Gud, og som rent vanemæssigt kaster smuds på Kristendommen. De kalder den for legetøj for børn for at dupere de uvidendes lettroenhed.BTU 44.5

    De, som ikke har moralsk kraft, kan ikke være sandhedens forsvarere. De har ikke mod til at sige: “Hvis ikke den slags samtale hører op, vil jeg ikke forblive her. Jesus, verdens forløser er min frelser; i ham har jeg mit håb om evigt liv.” Det er netop på den måde man skal bringe dem til tavshed. Hvis du argumenterer med dem, vil de møde dig igen med argumenter og intet af det, du kan sige vil røre dem; men dersom du lever for Kristus, hvis du er fast i din troskab mod himmelens Gud, kan du udrette for dem det, som argumenter ikke formår, og overbevise dem ved gudfrygtighedens kraft om deres læres svaghed.BTU 45.1

    Der er ikke noget sørgeligere syn end at se dem, der er købte med Kristi blod og som er blevet begavet med evner, hvormed de kan forherlige Gud, drive spøg med de budskaber Gud i sin nåde har sendt dem igennem evangeliet, idet de fornægter Kristi guddommelighed og forlader sig på deres egen svage forstand og argumenter, som ikke har nogen grund under sig. Når de bliver prøvet med sygdom og står ansigt til ansigt med døden, vil alle de illusioner, de har næret, smelte som sne for solen.BTU 45.2

    Hvor forfærdeligt er det ikke at stå ved et sådant menneskes kiste, som har forkastet den guddommelige nådes kald! Hvor frygteligt at måtte sige: Her er et forspildt liv! Her ligger en der kunne have nået op til de største højder og vundet evigt liv, men han overgav sit liv til Satan og blev indviklet i den menneskelige filosofis snarer og blev en kastebold for den onde! Den Kristnes håb er et sjælens anker sikkert og fast forankret inden for forhænget, hvor Kristus er indgået som vor forløber. Vi har et personligt værk at udføre for at berede os for de store begivenheder, der ligger foran os.BTU 45.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents