Visdommens vej.

Ungdommen påstår ofte at de behøver noget som kan oplive dem og lette sindet. Den kristnes håb er netop, hvad vi behøver. Religion viser sig at være for dem som tror, en trøst og en sikker leder til lykkens sande kilde. Den unge bør studere Guds ord og hengive sig til overvejelser og bøn. De vil finde, at de kan ikke benytte deres fritid til noget bedre. Visdommens veje er behagelige veje og alle dens stier er fred.BTU 221.5

Paulus skriver til Titus: “Forman ligeledes de unge mænd til at være sindige, idet du i alle måder viser dig selv som et forbillede på gode gerninger og i læren viser renhed, ærbarhed, sund ulastelig tale for at modstanderen må blive til skamme, når han intet ondt har at sige om os.”BTU 222.1

Jeg beder indtrængende de unge for deres sjæls skyld at give agt på apostelens formaning. Alle disse nådige råd, advarsler og tilrettevisninger, vil enten blive en duft af liv til liv eller en duft af død til død.BTU 222.2

De unge er ganske naturligt tilbøjelige til at føle, at man ikke af dem venter meget i retning af at bære ansvar eller byrder. Men der hviler forpligtelser på enhver til at nå op til det bibelske mål. Det lys, der kommer til os gennem de privilegier og anledninger, vi har i fremholdelsen af Guds ord, i råd, advarsler og tilrettevisninger, vil fuldkommengøre karakteren, eller de vil fordømme den ligegyldige. Dette lys skal modtages med glæde af såvel unge som ældre. Hvem vil nu tage sit standpunkt på Guds side besluttet på at give hans tjeneste den første plads i deres liv? Hvem vil påtage sig at bære byrder?BTU 222.3

Tænk på din Skaber i din ungdoms dage. Jesus ønsker deres tjeneste, som endnu står i ungdommens fagre tid. Han ønsker, at de skal være udødelighedens arvtagere. De kan vokse op til ædel mandighed og smuk kvindelighed på trods af den moralske fordærvelse, der omgiver dem og som fordærver så mange af de unge i en tidlig alder. De kan stå frigjorte i Kristus som lysets børn og ikke mørkets.BTU 222.4

Gud kalder på enhver ung mand og ung kvinde, for at de skal afstå fra enhver ond vane og blive flittige i deres gerning, nidkære i ånden og tjene Herren. De behøver ikke at fortsætte i ligegyldighed og slaphed uden at gøre nogen anstrengelse for at besejre dårlige vaner eller gøre fremskridt i deres opførsel. Om deres bønner er alvorlig ment, vil de blive synligt af den iver, de lægger i deres bestræbelser for at adlyde Guds bud. For hvert et skridt kan de afstå fra onde vaner og dårligt selskab, idet de tror på, at Herren ved sin Ånds kraft vil give dem styrke til at sejre.BTU 222.5