21. — Syndens bedrag.

Intet er mere forræderisk end syndens bedrag. Det er denne verdens gud, som lokker, forblinder og ødelægger. Satan kommer ikke med alle sine fristelser på en gang. Han forklæder disse fristelser med et skin af noget godt. Han blander fornøjelser og dårskab med nogle små forbedringer, og bedragne sjæle undskylder sig så med, at et stort gode opnås ved at deltage i dem. Dette er kun et bedrag. De er en maskering af Satans helvedeskunster. Besnærede sjæle tager et skridt og er så beredt for det næste. Det er så meget mere behageligt at følge deres egne hjerters tilbøjeligheder end at forsvare sig og stille sig imod den onde fjendes første forsøg på at forlede og således hindre ham i at komme ind.BTU 41.4

O, hvor Satan er på lur for at se, om man villigt tager hans lokkemad, og om sjæle vil vandre på netop de veje, han har beredt! Han ønsker ikke, at de skal holde op med at bede og formelt udføre visse religiøse pligter, for på den måde kan han gøre dem mere nyttige i sin tjeneste. Han forener sin list og sit bedrageri med deres erfaringer og bekendelse og fremmer således sin sag på en forunderlig måde.BTU 41.5