Lærdomme dragne af tilfredsstillende arbejde.

Et af de største onder, som rigdom har ført med sig, er den almindelige ide, at arbejdet er nedværdigende. Profeten Ezekiel siger: “Se, din søster Sodomas brøde var overmod; brød i overflod og sorgløs tryghed blev hende og hendes døtre til del. Men de rakte ikke den arme og fattige en hjælpende hånd.” Ez 16,49. Her har vi en fremstilling af de frygtelige følger af dovenskab der svækker sindet, nedværdiger sjælen, forringer forstanden og evnerne og skaber en forbandelse af det, der skulle være en velsignelse. Den mand og kvinde, som arbejder, ser noget stort og godt i livet, og de er villige til at bære deres ansvar med tro og håb.BTU 126.2

Den vigtigste lærdom, som vi kan drage af tilfredsstillende arbejde, når der er tale om livets nødvendige pligter, trænger endnu mange af Kristi efterfølgere til at lære. Det kræver mere nåde, en fastere karakter, at arbejde for Gud som mekaniker, købmand, sagfører eller landmand og føre kristendommens forskrifter ind i det almindelige forretningsliv, end at arbejde som en anerkendt missionær ude på arbejdsmarken. Det kræver stærke åndelige nerver, når man skal føre religionen med ind i værkstedet eller på kontoret og helliggøre hverdagslivets små detaljer og bringe enhver handling i overensstemmelse med Guds krav. Men dette er netop, hvad Herren fordrer.BTU 126.3

Apostelen Paulus betragtede dovenskab som en synd. Han havde lært alle dele af teltmagerhåndværket, og medens han optrådte som prædikant, arbejdede han ofte med sit håndværk for at ernære sig selv og andre. Paulus betragtede ikke den tid, han brugte på denne måde, som tabt. Under sit arbejde havde apostelen anledning til at nå en klasse mennesker, som han ellers ikke ville være kommet i berøring med. Han viste sine medarbejdere, at dygtighed i almindelige foretagender, er en gave fra Gud, og han lærte, at Gud skal æres selv i hverdagslivets små gøremål. Hans barkede næver forringede ikke på nogen måde kraften af hans inderlige henvendelser til folket som kristen prædikant.BTU 126.4

Gud ønsker at alle skal være arbejdere. Det dyr som slider og slæber under sin byrde, svarer mere til hensigten med dets skabelse, end det dovne menneske gør det. Gud arbejder bestandig. Englene arbejder. De er Guds tjenere blandt menneskenes børn. De, som ser hen til en himmel, hvor alt er stille og uvirksomt, vil blive skuffede; for i himlen er der ikke plads for tilfredsstillelsen af lyst til dovenskab. Men de, som arbejder og er besværede har fået løfte om hvile der. Det er den trofaste tjener, som vil blive budt velkommen fra sit arbejde til Herrens glæde. Han vil nedlægge sin rustning med glæde og vil glemme stridens tummel i den herlige hvile, som er beredt dem, der sejrer ved Kristi kors. — Counsels to teachers, parents and students, side 274 — 280.BTU 127.1