124. — Værdien af rekreation.

Kristne bør være de gladeste og mest lykkelige mennesker, som eksisterer. De kan eje forvisningen om, at Gud er deres Fader og deres evige ven. Men der er mange, der bekender sig til at være kristne, som ikke på en korrekt måde repræsenterer den kristne religion. De er tungsindige, som om de levede under en sky. De taler ofte om de store ofre de har gjort for at blive kristne. Sådanne, som ikke har antaget Kristus, må få det indtryk af deres eksempel og deres udtalelser, at de har måttet give afkald på alt, hvad der kunne gøre livet behageligt og frydefuldt. De kaster en mørk skygge over den kristnes salige håb. Man får det indtryk, at Guds fordringer er en byrde, selv for den villige sjæl, og at alt hvad der kunne give behag, eller som ville smage godt må ofres.BTU 218.1

Vi nøler ikke med at sige, at denne klasse af såkaldte kristne sidder ikke inde med ægte kristendom. “Gud er kærlighed.” Den som bliver i Gud, bliver i kærlighed. Alle, der ved erfaringens kundskab er blevet bekendt med vor himmelske Faders kærlighed og ømme omsorg, vil sprede lys og glæde, hvor som helst de kommer. Deres nærværelse og indflydelse vil for dem de omgås, være som duften fra dejlige blomster, idet de er forenet med Gud og himlen, og himlens renhed og ophøjede kærlighed formidles gennem dem til alle, der kommer inden for deres indflydelse. De udgør verdens lys og jordens salt. De er i sandhed en duft af liv til liv og ikke en duft af død til død.BTU 218.2