Bør prædikanters hustruer adoptere børn?

Bør prædikanters hustruer adoptere børn?

Spørgsmålet er blevet stillet, hvorvidt en prædikants hustru skulle adoptere små børn. Mit svar er: Hvis hun ikke føler sig tilskyndet eller skikket til at udføre missionsarbejde uden for hjemmet og hun føler det som sin pligt at tage små børn og drage omsorg for dem, vil hun kunne gøre en god gerning. Men lad valget af børn først falde på sådanne, som er blevet efterladt af forældre, der holdt sabbatten. Gud vil velsigne de mænd og kvinder, som med villige hjerter deler deres hjem med disse hjælpeløse børn. Men kan prædikantens hustru selv tage del i den gerning at undervise andre, bør hun hellige Gud sine kræfter, som en kristelig arbejder. Hun bør være sin mand en tro medhjælper, bistå ham i hans arbejde, benytte sine åndsevner og hjælpe til med at fremholde budskabet. For ydmyge, gudhengivne kvinder, som er gjort værdige ved Kristi nåde, er vejen åben til at besøge sådanne, som behøver hjælp og bringe lys til modløse sjæle. De kan opløfte de nedbøjede ved at bede med dem og henvise dem til Kristus. Sådanne skulle ikke hellige deres tid og kræfter til ét hjælpeløst lille væsen, der kræver stadig pleje og tilsyn. De bør ikke således frivilligt binde deres hænder.VM6 285.2