[Når der opstår interesse i en større eller en mindre by, bør der tages vare på denne interesse. Stedet bør gennemarbejdes grundigt, indtil et beskedent hus til gudstjeneste står der som et tegn, et mindesmærke om Guds sabbat, et lys i det moralske mørke. Disse mindesmærker skal stå på mange steder som vidnesbyrd om sandheden. I sin nåde har Gud sørget for at evangeliets budbærere skal gå ud til alle lande, tungemål og folk, indtil sandhedens banner er blevet hejst i alle dele af den beboede verden.VM6 100.2

Hvor som helst en gruppe troende mennesker bliver samlet, skulle der skaffes et hus til gudstjeneste. Lad ikke arbejderne forlade stedet uden at have fundet dette.VM6 100.3

På mange steder hvor budskabet er blevet forkyndt, gælder det, at de som har taget imod det, finder sig godt tilpas i indskrænkede forhold og kun kan gøre lidt for at sikre sig de fordele, som vil sætte deres præg på virksomheden. Dette gør det ofte vanskeligt at føre værket videre. Når folk bliver interesseret i sandheden, bliver der sagt til dem af præsten i andre samfund — og disse ord genlyder fra medlemmer: “Disse mennesker har jo ingen kirke og I har ikke noget sted at holde gudstjeneste. I udgør bare en snæver kreds og er fattige og ulærte. Om kort tid rejser prædikanten og så vil interessen dø bort. Da vil I sprede alle disse nyheder som I har taget imod .”VM6 100.4

Kan vi forestille os, at dette ikke vil virke som en stærk fristelse for dem som indser grunden for vor tro og som af Guds Ånd er blevet overbevist om den nærværende sandhed? Der er ofte blevet sagt at, af en ringe begyndelse kan der opstå stor interesse. Dersom vi lægger klogskab og helliget dømmekraft for dagen, under opbygningen af Genløserens rige og dets interesser, vil vi gøre alt som står i vor magt for at overbevise folk, om værkets faste grundlag. Beskedne gudsdyrkelseshuse vil blive opført, hvor de som tager imod sandheden, kan dyrke Gud i overensstemmelse med deres egen samvittigheds krav.VM6 100.5

Når det er muligt, så lad vore gudsdyrkelseshuse altid blive afleveret til Gud i gældfri stand. Lad menighedens medlemmer tage fat når en kirkebygning skal opføres. Lad de nyomvendte under vejledning af en prædikant, som får råd af sine medprædikanter, tage fat med deres egne hænder og sige: “Vi behøver et mødelokale og det må vi have.” Gud kalder sit folk til, med glæde at gøre forenede anstrengelser i hans sag. Lad dette blive gjort, så vil vi snart høre taksigelsens røst lyde: “Se hvad Herren har udrettet!”VM6 101.1

I nogle tilfælde kan det imidlertid hænde at en ung menighed ikke er i stand til at bære hele den byrde som bygningen af et gudsdyrkelseshus betyder. Lad i sådanne tilfælde trossøskende i andre menigheder komme dem til hjælp. I nogle tilfælde vil det måske være bedre at låne en del penge end ikke at bygge. Hvis en mand har pengemidler og han efter at have givet det han kan, vil give et lån, enten rentefrit eller til en lav rente, så vil det være rigtigt at gøre brug af disse penge indtil gælden kan betales. Men jeg gentager: Hvis det er muligt, bør kirkebygninger være fri for gæld ved indvielsen.VM6 101.2

I vore kirker bør kirkestolene ikke udlejes. De rige skal ikke hædres fremfor de fattige. Lad der ikke blive gjort nogen forskel. “I er alle brødre.”VM6 101.3

I ingen af vore bygninger bør vil lægge vægt på pragt, for dette vil ikke tjene til værkets fremme. Vor økonomi skal være et vidnesbyrd om vore principper. Vi bør anvende metoder som ikke er af flygtig art. Alt bør gøres på en solid måde.VM6 101.4

Den slaphed nogle af vore menigheder viser ved at pådrage sig gæld og fortsætte i gæld, blev fremstillet for mig. I nogle tilfælde hviler der et stadig gæld over Guds hus. Der er stadig renter at betale. Sådan bør det ikke være og det behøver ikke at være sådan. Dersom man lægger visdom, takt og nidkærhed frem for Mesteren, som Gud kræver, så vil der ske en forandring i disse forhold. Gælden vil blive afviklet. Gud kræver ofre af jer som I kan give og også de mindre velstillede medlemmer kan yde deres lille bidrag. Selvfornægtelse vil sætte alle i stand til at gøre noget. Både unge og gamle, forældre og børn, skal vise deres tro ved deres gerninger. Lad nødvendigheden af at enhver tager del, blive indprentet på det stærkeste hos menighedens medlemmer. Lad enhver gøre sit bedste. Når viljen til at gøre noget er der, så vil Gud åbne vejen. Det er ikke hans hensigt at hans værk skal være belemret med gæld.VM6 102.1

Gud kræver selvopofrelse. Dette vil ikke bare medføre økonomisk, men også åndelig fremgang. Selvfornægtelse og selvopofrelse vil gøre underværker til fremmelse af åndelighed i menigheden. Evangeliets tjenere side 320-322]VM6 102.2

Det mishager Gud, at vore menigheder bebyrdes med gæld. “Mit er sølvet og mit er guldet, lyder det fra Hærskares Herre.” Hag.2,8 Når dette guld og sølv bruges i selvisk øjemed, for at tilfredsstille ærgerrighed eller stolthed eller ønsket om selvisk nydelse, er Gud vanæret. Når det folk, Gud har udvalgt, lader hans sag sygne hen, kan de ikke blive velsignet.VM6 102.3

Når I sætter Herren først og bestemmer at hans hus ikke længere skal vanæres ved gæld, vil Gud velsigne jer. Bestræb jer for at lægge noget til side hver uge til dette, noget udover jeres tiendepenge. Hav en æske til dette formål. Forklar jeres børn at det er den selvfornægtende æske, hvor I lægger alle dollars og alle pennyer, der ikke er påbudt aktuelle fornødenheder. Det er til Herrens hus, til at opløfte den himmel?vanærende gæld, fra tilbedelsesstedet. Gøres dette offer, vil alle medlemmer i familien få en velsignelse.VM6 103.1

Gud læser alle tankerne. Han bemærker enhver handling. Alt der i oprigtighed er gjort for hans værks fremme, vil han velsigne. De to skærver, bægeret med koldt vand, frembragt i forståelse og kærlighed, vil have virkningsfulde gode gerninger her og vil lønne sig senere.VM6 103.2

[Det prøvespørgsmål som enhver kristen skal stille sig selv, er dette: “Nærer jeg i dybet af min sjæl den højeste kærlighed til Kristus? Elsker jeg hans tabernakel? Vil Herren ikke blive æret ved at jeg stiller hensynet til hans hellige institution i første række? Er min kærlighed til Gud og min Genløser tilstrækkelig stærk til at få mig til at fornægte mig selv? Når jeg fristes til at give mig hen til fornøjelser og til egoistisk nydelse, skal jeg da ikke sige: Nej, jeg vil ikke pådrage mig nogen udgift for at tilfredsstille mig selv, medens Guds hus er tynget af gæld?”VM6 103.3

Vor Genløser kræver langt mere end vi giver ham. Selvet går ind imellem os, med ønsket om at være først; men Herren kræver hele hjertet, hele vor hengivenhed. Han vil ikke komme ind som nummer to. Og skulle vi ikke stille hensynet til Kristus foran og højere end alt andet? Skulle han ikke kræve dette bevis på vor agtelse og troskab? Disse ting ligger til grund for selve hjertets liv i os, både i familiekredsen og i menigheden. Dersom hjertet, sjælen, styrken og livet er helt overgivet til Gud og dersom vor hu står udelukkende til ham, så vil vi gøre ham til den ypperste i al vor tjeneste. Når vi er i samklang med Gud, kommer tanken om hans ære og herlighed foran alt andet. I vore gaver og ofre vil ingen blive foretrukket fremfor ham. Vi har en forståelse af hvad det betyder at være anpartshavere med Kristus i det hellige firma.VM6 103.4

Det hus hvor Gud møder sit folk, vil være kært og helligt for enhver af hans trofaste børn. De vil ikke lade det vedblive at være forkrøblet af gæld. At tillade noget sådan ville næsten se ud som en fornægtelse af troen. I vil være rede til at bringe et stort personligt offer hvis I bare kan have et gældfrit hus, hvor Gud kan mødes med og velsigne sit folk.VM6 104.1

Al gæld på et hvert gudsdyrkelseshus, iblandt os, kan blive betalt dersom menighedens medlemmer vil lægge kloge planer og gøre alvorlige, nidkære anstrengelser for at udslette gælden. Og lade der hver gang, en gæld bliver afviklet, holdes en takkegudstjeneste, som vil være lig en ny indvielse af Guds hus. Evangeliets tjenere side 322]VM6 104.2

Gud sætter sit folks tro på prøve, for at teste deres karakter. Dem, som i nødens stund er villig til at ofre sig for ham er dem, som han vil ære med et partnerskab i hans arbejde. Dem, som ikke vil udøve selvfornægtelse for at gennemføre Guds planer, vil blive forsøgt, da deres handlemåde kan være på samme måde i menneskers øjne som i hans øjne, der læser hjertet.VM6 104.3

Når Herren ser sit folk begrænse deres indbildte behov, udøve selvfornægtelse, ikke med knurren og beklagelse, som Lots hustru forlod Sodoma, men gør det med glæde for Kristi skyld, da vil værket gå fremad med kraft.VM6 104.4

Efter dåben

Børnenes møder og menighedsskoler