Gud og naturen

Gud og naturen

Næst efter bibelen, skal naturen være vor store lektiebog. Men der er ingen dyd i at forgude naturen, for det er at sætte tingene højere end den store Bygmester, som planlagde værket og som hver time holder det i gang, efter hans bestemmelse. Når vi sår frøet og dyrker planten, skal vi huske på at Gud har skabt frøet og han giver det til jorden. Ved sin guddommelige kraft, sørger han for frøet. Det er ved hans bestemmelse at frøet ved sin død giver det liv til blade og til akset, som selv indeholder andre frø, til indsamling og igen lægges i jorden for at give deres høst. Vi må også se på hvordan menneskers samarbejde kan spille en rolle. Det menneskelige redskab har sin del at gøre, sit arbejde at udrette. Det er en af de lektier som naturen lærer og vi skal se et højtideligt og forunderligt værk i den.VM6 185.3

Der er meget at tale om Gud i naturen, som om Herren var bundet af naturens love til at være naturens tjener. Mange teorier vil få mennesker til at tro, at naturen opretter sig selv, udenom Guddommen, — den har sin egen nedarvede kraft at arbejde ud fra. I dette ved mennesker ikke hvad de taler om. De tror at naturen har en selveksisterende kraft, uden Jehovas vedvarende virke? Herren arbejder ikke igennem sine love for at erstatte naturens love. Han arbejder gennem sine redskabers love og rekvisitter og naturen adlyder et “Så siger Herren.”VM6 186.1

Naturens Gud arbejder evigt. Hans uendelige kraft virker usynligt, men fænomenerne viser sig i de virkninger arbejdet har. Den samme Gud, som leder planterne, virker i frugtplantagen og i køkkenhaven. Han fremstiller aldrig nogen tjørn, tidsel eller klinte. Dette er Satans værk, resultatet af degeneration, indført af ham iblandt kostbare ting; men det er ved Guds umiddelbare virken, at knopperne springer til blomster. Da han var i verden, i menneskers skikkelse, sagde Kristus: “Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder.” Joh.5,17. Så når de studerende bruger deres tid og kræfter på landbrugsarbejde, siges der om dem i himmelen, “Thi Guds medarbejdere er I” 1.Kor.3,9.VM6 186.2

Behold jordene omkring skolen og kirken. Dem, som bosætter sig i Cooranbong kan, hvis de vil, selv finde sig et hjem nær ved, eller et lille stykke fra Avondale?bygningerne. Men jeg fik lys om at hele området fra skoleplantagen til Maitland?vej og på begge sider af vejen, fra mødehuset til skolen, burde der være et landbrug og en smuk park med velduftende blomster og dekorative træer. Der burde være frugttræer og opstartes enhver form for produktion, som passer til jorden, så dette sted kan blive en mønstereksempel for de tæt? og fjerntboende.VM6 187.1

Hold da alt, der er uden betydning for skolens arbejde, langt væk, så stedets hellighed ikke bliver forstyrret af tætliggende familier og bygninger. Lad skolen stå alene. Det var bedre om private familier, hvor helligede de end er for Herrens tjeneste, blev placeret et stykke fra skolebygningerne. Skolen er Herrens ejendom og jorden omkring er hans landbrug, hvor den Store Såmand kan gøre sin have til en lektiebog. Arbejdernes resultater vil kunne ses, “Af sig selv giver jorden frugt, først strå, så aks og så fuld kærne i akset.” Mark.4,28. Landet vil give sine rigdomme, bringe en overdådig høsts glæde; og udbyttet fra Guds velsignelser, skal bruges som naturens lektiebog, hvorfra åndelige lektier kan tydeliggøres og bruges på sjælens trang.VM6 187.2