Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 6 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Til lærere og ledere

    Til lærere og ledere

    Jeg kalder vor lærerstab til at bruge sund dømmekraft og arbejde på et højere plan. Vore uddannelser må renses for al affald. Vore institutioner må ledes efter kristne principper, hvis de skal overvinde forhindringerne. Hvis de føres efter verdslige planer, vil de mangle fasthed i deres arbejde, en mangel på fremsynet åndelig dømmekraft. Verdens tilstand før Kristi første tilsynekomst, er et billede på verdens tilstand, lige før hans andet komme. Det jødiske folk blev udslettet, fordi de forkastede det frelsesbudskab, de fik sendt fra himlen. Skal dem i denne generation, som Gud har givet stort lys og forunderlige anledninger, følge de menneskers retning, som forkastede lyset til deres fordærv?VM6 145.3

    [Mange på vor tid har et dække over deres ansigt. Dette dække er i overensstemmelse med verdens skik og brug, hvilket skjuler Herrens herlighed for dem. Gud ønsker, at vi skal holde blikket fæstet på ham, så vi kan tabe denne verdens ting af syne.VM6 146.1

    Når sandheden bliver ført ud i praksis, vil standarden blive hævet mere og mere for at imødekomme bibelens krav. Dette vil kræve opposition til verdens moder, skikke, sædvaner og leveregler. Som havets bølger slår verdslige indflydelser imod Kristi efterfølgere for at rive dem bort fra hans sagtmodigheds og nådes sande principper; men som en klippe vi må stå fast på principperne. Det vil kræve moralsk mod at gøre det og de, som ikke har deres sjæl fæstet til den Evige Klippe, vil blive revet bort af den verdslige strøm. Vi kan kun stå fast, når vort liv er skjult med Kristus i, Gud. Moralsk uafhængighed er helt på sin plads, når det gælder at stå verden imod. Når vi helt retter os efter Guds vilje, kommer vi til at stå fordelagtigt og vil erkende nødvendigheden af at blive fuldstændig adskilt fra verdens skik og brug.VM6 146.2

    Vi skal ikke bare hæve vor standard lidt op over verdens, men vi skal gøre forskellen tydelig og klar] Grunden til at vi har så lidt indflydelse på ikke-troende slægtninge og omgangsfæller er at der er så lidt afgjort forskel mellem vore skikke og de verdsliges. [Herren kommer 8.feb]VM6 146.3

    Mange lærer lader deres tanker løbe i for snævre og lave baner. De har ikke altid den guddommelige plan for øje, men fæstner sig på verdslige modeller. Se op, “hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd,” og arbejd da for at jeres elever må tilpasses hans fuldkomne karakter. [Henvis de unge til Peter?stigens otte trin og sæt deres fod, ikke på det øverste trin, men på det nederste og tilskynd dem så til at gå beslutsomt helt op til det øverste på stigen.VM6 147.1

    Kristus, som knytter jorden til himlen, er stigen. Foden er sat solidt på jorden i hans menneskelighed og det øverste trin når Guds trone i hans guddommelighed. Kristi menneskelighed favner den faldne menneskehed, medens hans guddommelighed holder fast i Guds trone. Vi bliver frelst, ved at gå op ad stigen trin for trin, idet vi retter blikket mod Jesus og klynger os til ham, medens vi skridt for skridt stiger opad til Kristus, så han bliver os visdom og retfærdighed og helliggørelse og forløsning. Tro, dyd, indsigt, afholdenhed, udholdenhed, gudsfrygt, broderkærlighed og kærlighed er trin på denne stige. Alle disse egenskaber skal komme til udtryk i den kristne karakter og “når I gør det, vil I aldrig snuble; for så skal der i rigt mål, gives jer adgang til vor Herres og Frelser Jesu Kristi evige rige”. 2.Pet.1,10.11 samme 17.mar]VM6 147.2

    [Det er ikke nogen let sag at vinde det evige livs kostelige skat. Det lader sig ikke gøre, samtidig med at man driver med verdens strøm. Man må drage bort fra verden og skille sig ud og ikke røre noget urent. Ingen kan opføre sig som en verdslig uden at blive ført med af verdens strøm. Ingen vil gøre fremskridt på himmelvejen uden stadig anstrengelse. Den, der vil sejre, må holde fast ved Kristus. Han må ikke se sig tilbage, men stadig rette blikket opad og modtage nåde over nåde. Det koster personlig årvågenhed at kunne være tryg.] Satan spiller livets spil for din sjæl. Sving ikke en centimeter over til hans side, så han ikke får fordel over dig. [samme 8.feb]VM6 147.3

    Hvis vi nogen sinde skal nå himlen, vil det ske ved at kæde vore sjæle til Kristus, lære af ham og skære os løs af verden og dets tåbeligheder og fortryllelser. Fra vor side må der være et åndeligt samarbejde med himmelske intelligensvæsener. Vi må tro og arbejde og bede og våge og vente. Som Guds Søns erhvervelse, er vi hans ejendom og enhver bør få uddannelse i Kristi skole. Både lærere og elever skal arbejde ihærdigt for evigheden. [Alle tings ende er nær. Der er nu behov for mænd, som er rustet og rede til kamp for Gud.]VM6 148.1

    Det er ikke mennesker som vi skal ophøje, men Gud, den eneste sande og levende Gud. Det uselviske liv, den ædelmodige, selvopofrende ånd, deres forståelse og kærlighed som har betrode stillinger på vore institutioner, bør have en rensende og forædlende indflydelse, som taler godt for det gode. Da vil deres ord i bestyrelserne ikke komme af en selvtilstrækkelighed og selvophøjelse, men deres beskedne dyder vil være langt mere værd end guld. Hvis mennesker griber fat i den guddommelige natur, arbejder på en vækstplan og lægger nåde til nåde i udviklingen af en kristen karakter, vil Gud arbejde på forøgelsen. Han siger i sit ord: “Nåde og fred blive eder stadig rigere til del, idet I lærer Gud og vor Herre Jesus at kende.” 2.Pet.1,2.VM6 148.2

    “Så siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom; men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har forstand til at kende mig, at jeg, Herren, øver miskundhed, ret og retfærdighed på jorden; thi i sådanne har jeg behag, lyder det fra Herren.” Jer.9,23.24. “Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt og hvad Herren kræver af dig: Hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.” “Hvo er en Gud som du, der tilgiver brøde, bærer over med synd hos din ejendoms rest, ej evigt gemmer på vrede, men gerne er nådig?” Mika.6,8; 7,18. “Tvæt jer, rens jer, bort med de onde gerninger fra mine øjne! Hør op med det onde, lær det gode!” Es.1,16.17.VM6 148.3

    Dette er Guds ord til os. Fortiden er indeholdt i bogen, hvor alle ting står skrevet. Vi kan ikke udslette det skrevne; men hvis vi vælger at lære af det, vil fortiden undervise med sine lektier. Gør vi den til vor kontrollør, kan vi også gøre dem til vor ven. Når vi tænker på at fortiden er ubehagelig, så lad den lære os at ikke begå den samme fejltagelse. Lad for fremtiden, intet blive skrevet ned, som sidenhen vil forvolde sorg.VM6 149.1

    Vi må daglig undgå en dårlig opførsel. Hver dag skriver vi historie. Dagen i går kan ikke ændres og er ude af kontrol; kun dagen i dag er vor. Lad os da ikke såre Guds Ånd i dag, for i morgen vil vi ikke kunne tilbagekalde hvad vi har gjort. Så vil dagen i dag, blive til igår.VM6 149.2

    Lad os forsøge at følge Guds råd i alle ting, for han er uendelig i visdom. Selvom vi i fortiden ikke har nået det vi kunne for vore børn og unge, så lad os angre nu og genvinde tiden. Herren siger: “Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld. Lyder I villigt, skal I æde landets goder; står I genstridigt imod, skal I ædes af sværd.” Es.1,18-20. Budskabet, “Gå fremad,” skal stadig høres og gentages. Verdens skiftende omstændigheder kræver arbejde, som imødekommer disse særlige udviklinger. Herren har brug for åndelig skarp? og klarsynede mænd, som helt sikkert får mannaen, frisk fra himlen. Helligånden arbejder på sådanne mænds hjerter og Guds ord glimter lys til sindet og åbenbarer den sande visdom for dem, som aldrig før.VM6 149.3

    [Den uddannelse, de unge får, sætter præg på hele samfundslivet. Overalt i verden råder der uorden i samfundet og en grundig reformation er påkrævet. Mange mener, at bedre muligheder for uddannelse, større dygtighed og nyere metoder vil rette på forholdene. De bekender sig til at tro på og tage imod det levende ord og dog giver de Guds ord en underordnet plads inden for uddannelsens store ramme. Det, som skulle stå i første række, underordnes menneskelige påfund.VM6 150.1

    Det er så let at glide ind i verdslige planer, metoder og skikke og ikke have mere sans for den tid, vi lever i, eller for det værk, der skal udføres, end folket havde i Noas dage. Der er stadig fare for, at vore undervisere vil gå den samme vej, som jøderne gik og føje sig efter vaner, skikke og vedtægter, som Gud ikke har givet. Med sejhed og fasthed hænger nogle ved gamle vaner og ved lysten til forskellige fag, der ikke er af væsentlig betydning, som om deres frelse var afhængig af disse ting. Derved vender de sig bort fra Guds særskilte værk og giver eleverne en mangelfuld og forkert uddannelse. Tankerne ledes bort fra et tydeligt: “Så siger Herren”, som indbefatter evige interesser og hen til menneskelige teorier og lærdomme. Sandheden, evig og ubegrænset, Guds åbenbaring, bliver forklaret i lyset af menneskelige fortolkninger, medens kun Helligåndens kraft kan åbenbare åndelige ting. Menneskelig visdom er dårskab; for den ser bort fra hele Guds forsyn, der tager sigte på evigheden.VM6 150.2

    Reformatorer er ikke ødelæggere. De vil aldrig søge at ruinere dem, der ikke er enige i deres planer og retter sig efter dem. Reformatorer må gå fremad, ikke tilbage. De må være bestemte, faste, resolutte, uforfærdede; men fasthed må ikke udarte til en dominerende ånd. Gud ønsker, at alle, der tjener ham, skal være faste som en klippe, hvor det gælder principper, men sagtmodige og ydmyge af hjertet, ligesom Kristus var. Når de forbliver i Kristus, kan de gøre den gerning, han ville gøre, om han var i deres sted. En grov, dømmende ånd hører ikke med til heltemod i denne tids reformer. Alle egoistiske metoder i Guds tjeneste er en vederstyggelighed i hans øjne. Vejl f menigh bd. 2 side 348]VM6 151.1

    Satan arbejder på at Kristi bønner ikke skal have virkning. Han arbejder til stadighed på at skabe bitterhed og disharmoni; for hvor der er enighed er styrke, en enhed som alle helvedets kræfter ikke kan bryde. Alle som vil hjælpe Guds fjender, ved at bringe svighed, sorg og modløshed over enhver i Guds folk, ved deres egne forhærdede metoder og hidsighed, arbejder direkte imod Kristi bøn.VM6 151.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents