Menighedens behov

Menighedens behov

Mange kommer til lejrmøderne med knurrende og beklagende hjerter. Ved Helligåndens virken må disse ledes til at se, at deres knurren er en forhånelse mod Gud. De må ledes til at føle selvbebrejdelse fordi de har ladet fjenden styre deres sind og dømmekraft. Beklagelser må vendes til anger, usikkerhed og fortvivlelse til det alvorlige spørgsmål: “Hvordan kan jeg få en oprigtig tro?”VM6 52.2

Når mennesker får del i guddommelig natur, vil Kristi kærlighed være et blivende princip i sjælen og selvet og dets særheder vil ikke kunne ses. Men det er sørgeligt at se dem, som burde være kar til ære, give efter for den lavere natur og vandre på stier, som samvittigheden fordømmer. Mennesker som bekender at være Kristi efterfølgere falder til et lavt niveau og beklager sig altid over deres ufuldkommenheder, men overvinder og knuser aldrig Satan under deres fødder. Skyld og fordømmelse begynder altid fra sjælen og disses råb kunne ligeså godt være: “Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?” Rom.7,24. Ved at give efter for synd, ødelægges selvrespekten; og når den er forsvundet, mindskes respekt for andre; vi tror at andre er lige så uretfærdige som vi selv er.VM6 52.3

Ved vore lejrmøder, burde disse ting bringes frem for folk og de bør altid opmuntres til at finde udfrielse fra syndens kraft, i Kristus. Han siger: “Leder i efter mig, .... vil jeg lade mig finde af eder.” Jer.29,13?14. Standarden bør højnes og forkyndelsen bør være af alleråndeligeste karakter, så folk kan ledes til at se årsagen til deres svaghed og ulykke. Mange er ulykkelige fordi de er uhellige. Hjerterenhed, uskyldighed alene kan velsignes af Gud. Når der gemmes på synd, kan den til sidst ikke skabe andet end ulykke; og synd, som fører til de ulykkeligeste følger er hjertets stolthed, mangel på kristelig forståelse og kærlighed.VM6 53.1