[Vore prædikanter og lærere skal være et billede af Guds kærlighed til en falden verden. Tal sandhedens ord med milde, ømme hjerter. Lad alle som befinder sig i vildfarelse, blive behandlet med den mildhed som Kristus viste. Dem, som man virker for, må ikke kritiseres eller fordømmes selv om de ikke straks griber sandheden. Vi skal huske på, at vi skal være et billede af Kristus i hans sagtmodighed, mildhed og kærlighed. Vi må forvente at møde vantro og modstand. Dette er noget sandheden altid har måttet kæmpe med. Men selv om vi skulle møde den bitreste modstand, må vi ikke fordømme vore modstandere. De mener måske, som tilfældet var med Paulus, at de viser Gud en dyrkelse og overfor sådanne må vi lægge tålmodighed, sagtmodighed og langmodighed for dagen.VM6 120.2

Lad os ikke nære den følelse at vi har tunge prøver at bære og hårde kampe at tåle når vi forkynder en sandhed, som ikke er vel anset. Tænk på Jesus og på hvad han led for jer og forhold jer tavse. Klag ikke om I også blev udsat for skældsord og falsk anklage; tal ikke et knurrende ord og lad ingen tanke om beskæmmelse eller utilfredshed trænge ind i jeres sind. Gå den ligefremme vej og “lev jeres liv blandt hedningerne sådan, at de netop ved det, de bagtaler jer for som forbrydere, kan få syn for jeres gode gerninger og prise Gud for dem på hjemsøgelsens dag”. 1.Pet. 2,12.VM6 120.3

“Vær alle medfølende, kærlige imod brødrene, barmhjertige, ydmyge; gengæld ikke ondt med ondt, eller skældsord med skældsord, men velsign derimod; thi til at arve velsignelse blev I kaldet. Thi “den, som vil elske livet og se lykkelige dage, skal holde sin tunge fra ondt og sine læber fra at tale svig; skal vende sig fra ondt og gøre godt; skal søge fred og jage efter den! Thi Herrens øjne hviler på retfærdige og hans øren hører deres bøn; men Herrens åsyn er mod dem, der gør ondt.” Og hvem er der, som kan volde jer ondt, når I er nidkære for det gode? Men selv om I også skulle lide for retfærdigheds skyld, er I salige. Nær ingen frygt for dem og forfærdes ikke; men Herren Kristus skal I hellige i jeres hjerter. Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer.” 1.Pet.3,8-15.VM6 120.4

Over for dem, som farer vild, bør vi optræde med sagtmodighed; for var vi ikke selv nyligt forblændede i vore synder? Og bør vi ikke af hensyn til Kristi tålmodighed med os, være lemfældige og tålmodige mod andre? Gud har givet os mange formaninger til at vise stor venlighed overfor dem som står os imod, for at vi ikke skal påvirke nogen sjæl i den forkerte retning.VM6 121.1

Vort liv må være skjult med Kristus i Gud. Vi må personligt kende Kristus. Først da kan vi på den rette måde fremstille ham for verden. Lad denne bøn stadig opstige til Gud: “Herre, lær mig at handle sådan som Jesus ville handle dersom han var i mit sted!” Lad vort lys skinne til Guds ære ved gode gerninger hvor vi end er. Dette er vort livs store, vigtige interesse.VM6 121.2

Herren vil at hans folk skal bruge andre metoder end den, at fordømme uret, selv om fordømmelsen er berettiget. Han vil at vi skal gøre noget mere end at slynge beskyldninger mod vore modstandere, noget som kun vil drive dem længere bort fra sandheden. Den gerning som Kristus kom til verden for at udføre, var ikke at opstille skranker og stadig kaste den sandhed i øjet på folk, at de var på vildspor.VM6 121.3

Den som venter på at kunne oplyse et vildfarent folk, må komme dem nær og virke for dem i kærlighed. Han må blive et midtpunkt med hellig indflydelse.VM6 122.1

Når man forfægter sandheden, bør de bitreste modstandere behandles med agtelse og hensynsfuldhed. Nogle vil ikke lade sig påvirke af vore bestræbelser, men vil lade hånt om den evangeliske indbydelse. Andre, selv sådanne som vi mener har overskredet grænsen for Guds nåde, vil blive vundet for Kristus. Den allersidste gerning i striden vil måske blive at oplyse dem, som ikke har forkastet lyset og beviserne, men som har været i det dybeste mørke og som i vankundighed har modarbejdet sandheden. Derfor bør enhver behandles som et ærligt menneske. Tal ikke et ord og begå ingen handling som vil stadfæste nogen i vantroen.VM6 122.2

Dersom nogen søger at indvikle missionsarbejderne i diskussion eller strid om politiske eller andre spørgsmål, så tag ikke noget hensyn hverken til overtalelse eller udfordring. Fortsæt Guds gerning med fasthed og styrke, men i Kristi kærlighed og så stille som muligt. Lad ikke nogen menneskelig snak komme til udtryk. Lad ikke noget tegn på egengodhed vise sig. Lad det ses at Gud har betroet os udførelsen af sit hellige værk; forkynd Ordet, vær flittig, alvorlig og brændende.VM6 122.3

Indflydelsen af din undervisning ville blive tifold større hvis du var forsigtig med din tale. Ord som skulle være en duft af liv til liv, kan ved den ånd som ledsager dem, bliver en duft af død til død. Og husk på at dersom du ved din ånd eller dine ord lukker døren endog bare for én sjæl, så vil denne sjæl møde dig i dommen.VM6 122.4

Når du hentyder til Vidnesbyrdene, må du ikke føle dig forpligtet til at være påtrængende med deres anvendelse. Pas på ikke at blande dine egne ord ind når du citerer dem, da dette gør det umuligt for tilhørerne at skelne mellem dine ord og Herrens ord til dem. Se til at du ikke gør Herrens ord anstødelige. Vi længes efter at se reformer indført og fordi vi ikke ser det vi ønsker, får en ond ånd alt for ofte lov til at dryppe galle i vort begær og derved forbitres andre. Vore uovervejede ord sårer deres ånd og de lægger op til genstridighed.VM6 122.5

Hver prædiken du holder og hver artikel du skriver, kan alt sammen være sandt; men én dråbe galle deri vil være gift for tilhørerne eller læseren. Som følge af denne ene giftdråbe vil nogle forkaste alle dine gode og berettigede ord. En anden vil indsuge giften fordi han syntes om at høre sådanne strenge udtryk. Han følger dit eksempel og taler akkurat, som du taler. Derved mangfoldiggøres det onde.VM6 123.1

De, som fremholder sandhedens evige principper, trænger til at den hellige olie fra de to oliegrene flyder ind i hjertet. Denne vil strømme ud i form af ord som forvandler, men ikke forbitrer. Sandheden skal tales i kærlighed. Herren Jesus vil da ved sin Ånd give kraften og styrken. Dette er hans gerning. Evangeliets tjenere side 275-277]VM6 123.2

Sæt jer selv i den guddommelige strømretning, hvor I kan få den himmelske inspiration, for I er nød til at have den. Vis da den trætte, den byrdebetyngede, den trængende, den sønderbrudte, den rådvilde sjæl hen til Jesus, al åndelig styrkes Kilde. Vær trofaste vagtfolk, der fremviser hans pris, som har kaldet jer ud af mørke ind i hans vidunderlige lys. Fortæl med pen og stemme at Jesus lever for at gøre mellemkomst for os.VM6 123.3

Undervisning og gudsfrygt I hjemmet

Lignelsen om det vildfarende får