Andagter og møder

Andagter og møder

Af alle de sider ved uddannelsen, der skal gøres gældende i vore skolehjem, er andagter og møder de mest betydningsfulde. De bør foregå med den største højtidelighed og ærbødighed, men dog så tiltalende, som det er muligt at gøre dem. De bør ikke trække så længe ud, at de bliver trættende, for det indtryk, som derved gøres på de unges sind, vil lede dem til at forbinde religion med alt, hvad der er tørt og uinteressant og mange vil blive ledet til at stille deres indflydelse på fjendens side, medens de, om de var blevet oplært på den rette måde, ville blive til velsignelse for verden og for menigheden. Sabbatsmøderne samt morgen og aftenandagterne i bedehuset kan, hvis de ikke planlægges med klogskab og oplives af Guds Ånd, blive i højeste grad formelle og lidet tiltrækkende og for de unge den tungeste del af hele skolens program. Vidnesbyrdsmøderne og alle andre møder og andagter bør planlægges og ledes på en sådan måde, at de ikke alene bliver gavnlige, men så behagelige, at de bliver afgjort tiltrækkende. Bøn i fællesskab vil knytte hjerterne til Gud med bånd, der holder; åbent og frimodigt at bekende Kristus og i vor karakter stille hans sagtmodighed, ydmyghed og kærlighed til skue vil gøre, at andre vil blive betaget af den hellige prydelse.VM6 174.2

Ved alle disse anledninger bør Kristus fremstilles som “herlig blandt titusinder”, som den, der “er idel ynde;”. Højs. 5,10.16. Han bør fremstilles som kilden til al sand glæde og tilfredshed. Giveren af enhver god og fuldkommen gave, Ophavet til enhver velsignelse, midtpunktet for alle vore forhåbninger om evigt liv. Lad i enhver andagtsøvelse Guds kærlighed og kristenlivets glæde vise sig, i sin sande skønhed. Fremstil Frelseren som den, der afhjælper enhver virkning af synd.VM6 175.1

For at kunne opnå dette resultat må man undgå al smålighed. Oprigtig, alvorlig, hjertelig hengivenhed vil være nødvendig. Inderlig, virksom gudsfrygt hos lærerne vil være af væsentlig betydning. Men der er kraft for os at opnå, om vi vil have den. Der er nåde for os, hvis vi vil værdsætte den. Helligånden venter på at opfylde vor bøn om at få den, hvis vi blot vil gøre vort krav gældende med et forsæt så stærkt, at det svarer til værdien af det, som vi søger. Engle fra himmelen mærker sig al vor gerning og giver agt for at se, hvordan de således kan tjene hver enkelt, at den pågældende vil genspejle Kristi lignelse i karakteren og blive forvandlet efter det guddommelige billede. Når de, der har ledelsen i vore skolehjem, værdsætter de privilegier og anledninger, der gøres tilgængelige for dem, vil de udføre en gerning for Gud, som vil vinde himmelens bifald.VM6 175.2