Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 6 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Lovprisningsmøder

    Lovprisningsmøder

    Der bør være sang? og instrumentalmusik til vore lejrmøde?gudstjenester. Musikinstrumenter blev brugt til religiøse ceremonier i gamle tider. Gudsdyrkerne priser Gud på harpe og citar og musik bør have sin plads til vore gudstjenester. Det vil øge interessen. Og der bør være et lovsangsmøde hver dag, en enkel taksigelsestjeneste for Gud. Der vil være meget mere styrke ved vore lejrmøder, hvis vi havde en sand fornemmelse af Guds godhed, barmhjertighed og langmodighed og hvis der flød meget mere lovprisning ud fra vore læber, til at ære og forherlige hans navn. Vi må opelske mere sjælevarme. Herren siger: “Den, der ofrer taksigelse, ærer mig; den, der agter på vejen, lader jeg se Guds frelse.” Sal.50,23.VM6 62.1

    Det er Satans gerning at tale om det som angår ham selv og han glæder sig ved at få mennesker til at tale om hans kraft, om hans gerninger gennem menneskebørnene. Tillader man en sådan tale, bliver man nedtrykt, gnaven og ubehagelig. Vi kan blive forbindelseskanaler for Satan, hvor igennem der flyder ord, som ikke bringer solskin til noget hjerte. Men lad os beslutte os for, at sådan skal det ikke være. Lad os beslutte os for at ikke være kanaler, som Satan bringer tungsindighed og ubehagelige tanker igennem. Lad vore ord ikke være en duft af død til død, men en duft af liv til liv.VM6 62.2

    I de ord vi siger til folk og i de bønner vi sender, ønsker Gud at give os et umiskendeligt bevis for at vi har åndeligt liv. Vi nyder ikke til fulde den velsignelse, som Herren har beredt for os, fordi vi ikke beder i tro. Hvis vi ville udvise tro på den levende Guds ord, ville vi få de rigeste velsignelser. Vi vanærer Gud ved vor manglende tro; derfor kan vi ikke videregive liv til andre, ved fremførelse af et levende og opløftende vidnesbyrd. Vi kan ikke give hvad vi ikke har.VM6 63.1

    Hvis vi vil vandre ydmygt med Gud, hvis vi vil arbejde i Kristi ånd, vil ingen af os bære på tunge byrder. Vi skal lægge dem på den store Byrdebærer. Da kan vi forvente sejre i Guds nærhed, i samkvem med hans kærlighed. Lejrmødet bør være en kærlighedsfest fra begyndelse til afslutning, fordi Guds nærvær er hos sit folk.VM6 63.2

    Hele himlen er interesseret i vor frelse. Guds engle, tusinde på tusinde og titusinde gange titusinde, er hvervet til at tjene dem, som skal arve frelse. De bevogter os mod ondt og tilbageholder mørkets magter, som forsøger at ødelægge os. Har vi ikke grund til at være taknemmelig for hvert øjeblik, også taknemmelig når der er tilsyneladende vanskeligheder på vor stivej?VM6 63.3

    Herren selv er vor hjælper. “Jubl, du Zions datter, Israel, råb højt, glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte, Jerusalems datter!” “I dig er Herren din Gud, en helt, som Frelser. Han glæder sig over dig med fryd, han tier i sin kærlighed, han fryder sig over dig med jubel som på festens dag.” Zef.3,14.17. Dette er det vidnesbyrd, Herren ønsker at frembære for verden. Hans pris bør til stadighed være i vore hjerter og på vore læber.VM6 63.4

    Et sådant vidnesbyrd vil have en indflydelse på andre. Idet vi forsøger at vende mennesker fra deres selvforkælelse for at kan blive lykkelige, må vi vise dem at vi har noget bedre end det som de søger. Da Jesus talte med den samaritanske kvinde, irettesatte han hende ikke for at ville drage vand fra Jakobs brønd, men han gav noget, af langt større værdi. I sammenligning med Jakobs brønd, gav han de levende vandes kildeudspring. “Hvis du kendte Guds gave,” sagde han, “og vidste, hvem det er, som siger til dig: “Giv mig noget at drikke!” så bad du ham og han gav dig levende vand!” .... “Enhver, som drikker af dette vand, vil tørste igen, . men den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste; men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kildespring til evigt liv.” Joh.4,10-14.VM6 64.1

    [Menigheden trænger til den nye, levende erfaring, som medlemmer, der plejer dagligt samfund med Gud, fører med sig. Tørre og forslidte vidnesbyrd og bønner uden Kristus, som det centrale, er ikke nogen hjælp for de tilstedeværende. Hvis hver eneste, som giver sig ud for at være et Guds barn, var fuld af tro og lys og liv, hvilket herligt vidnesbyrd ville da ikke blive aflagt for de mennesker, der kommer for at høre sandheden! Og hvor mange sjæle ville ikke blive vundet for Jesus! I Mesterens Tjeneste side 254]VM6 64.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents