Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 6 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Den tredje engels budskab i vore skoler

    Den tredje engels budskab i vore skoler

    I Åbenbaringens bog læser vi om et særskilt værk, som Gud ønsker, at hans folk skal udføre i disse sidste dage. Han har åbenbaret sin lov og han har vist os sandheden for denne tid. Denne sandhed er i stadig udfoldelse og Guds hensigt er, at vi skal sætte os ind i den, således at vi er i stand til at skelne mellem ret og uret, mellem retfærdighed og uretfærdighed.VM6 127.3

    I alle vore institutioner skal der gives undervisning om den tredje engels budskab, den store prøvende sandhed for denne tid. Guds hensigt er, at derigennem skal denne særskilte advarsel gives og lysets klare stråler skinne for verden. Tiden er kort. De sidste dages farer er over os og vi bør våge og bede, studere og give agt på de lærdomme, der er os givet i Daniels bog og i Åbenbaringen.]VM6 128.1

    Da Johannes blev forvist fra dem han holdt af, til den ensomme Patmos, vidste Kristus hvor han skulle finde sit trofaste vidne. Johannes sagde: “Jeg, Johannes, jeres broder, som er fælles med jer om trængselen og kongedømmet og udholdenheden i Jesus, jeg var på den ø, som hedder Patmos, for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld. På Herrens dag kom jeg under Åndens magt og jeg hørte bag mig en stærk røst, som lyden af en basun.” Herrens dag er den syvende-dag, skabelsens sabbat. På den dag Gud helligede og velsignede, Kristus gav tingene “ved sin engel ... til kende i billeder for sin tjener Johannes”, som måtte komme før verdenshistoriens afslutning og han vil at vi skal blive kendt med dem. Det er ikke forgæves at han erklærer: “Salig er den, som oplæser og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der er skrevet i den; thi tiden er nær.” Åb.1,9.10.1-3. Det er hvad der tålmodigt skal undervises om. Lad vore lektier passe til den tid vi lever i og lad vore religiøse belæring være i overensstemmelse med de budskaber Gud sender.VM6 128.2

    [Vi vil blive stillet for øvrigheden for at svare for vor troskab mod Guds lov og for at redegøre for grundene for vor tro. Og de unge bør forstå disse ting. De bør have kendskab til, hvad der vil ske, inden verdens historie afsluttes. Disse ting angår vor evige velfærd og lærere og elever skulle skænke dem mere opmærksomhed. I skrift og tale bør der meddeles kundskab, som vil være mad i rette tid, ikke blot for de unge, men også for folk i moden alder.]VM6 128.3

    Vi lever i de afsluttende scener af disse farefulde tider. Herren forudså at den vantro, der på nuværende tidspunkt hersker om hans komme; og han har atter og atter givet advarsler i hans ord, at denne begivenhed vil være uventet. Den store dag vil komme som en snare “over alle dem, der bor på hele jordens flade.” Luk.21,35. Men der er to klasser. Til den ene giver apostlen disse opmuntrende ord: “Men I, brødre! lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en tyv.” 1.Tess.5,4. Nogle vil være rede når Brudgommen kommer og vil gå ind med ham til brylluppet. Hvor dyrebar er ikke denne tanke for dem, som venter og våger efter hans tilsynekomst! Kristus “elskede kirken og gav sig selv hen for den, for at han kunne hellige den, idet han rensede den i vandbadet ved ordet og for at han således kunne fremstille kirken for sit åsyn som herlig, uden plet eller rynke eller andet sådant, nej, den skulle være hellig og dadelfri.” Ef.5,25-27. Dem, som Gud elsker, glæder sig over hans gunst fordi de er smukke i karakter.VM6 129.1

    [Det er en stor og herlig opgave at frembringe et folk, som har en Kristuspræget karakter og som vil kunne bestå på Herrens dag, vil blive fuldbyrdet. Så længe vi sejler med verdens strøm, behøver vi hverken sejl eller åre. Vor møje begynder, når vi vender helt om og stævner mod strømmen. Satan vil indføre teorier af enhver art for at fordreje sandheden. Arbejdet vil gå tungt; for siden Adams fald har det været verdens skik at synde.] Men Kristus er parat til at handle. Helligånden arbejder. Guddommelige agenter slår sig sammen med mennesker for at genskabe karakteren efter det fuldkomne forbillede og mennesket skal udføre det, som Gud indarbejder. Vil vi, som et folk, gøre dette Gudsgivne arbejde? Vil vi give nøje agt på alt det lys, som er blevet givet og hele tiden holde os for mål at tilpasse studerende til Guds rige? Hvis vi i tro går frem, skridt for skridt, på den rigtige vej og følger den Store Leder, vil lys skinne langs vor stivej; og der vil komme forhold der fjerner vanskelighederne. Guds billigelse vil give håb og tjenende engle vil samarbejde med os, bringe lys, nåde, mod og glæde.VM6 129.2

    [Spild derfor ikke mere tid med at dvæle ved mange ting, som ikke er af væsentlig betydning og som ingen forbindelse har med Guds folks nærværende behov. Spild ikke mere tid med at ophøje mennesker, der ikke kender sandheden; for tiden er nær. Der er ingen tid nu til at fylde sindet med teorier om, hvad der populært betragtes som en højere uddannelse. Den tid, der anvendes til noget, som ikke bidrager til at højne sjælen efter Kristi lignelse, betyder så megen tid tabt for al evighed. Dette har vi ikke råd til, hvert øjeblik er ladet med evige interesser. Skal vi nu, da det store værk i forbindelse med dommen over de levende er ved at skulle begynde, lade vanhellig ærgerrighed tage hjertet i besiddelse og lede os til at forsømme den uddannelse, der er nødvendig for at kunne møde de krav, denne vanskelige tid stiller?] Mens dommen over de levende er ved at begynde, skal vi da tillade verdslige ambitioner at fylde vore tanker og få os til at forsømme den oplæring, som er nødvendig for at klare vanskelighederne på prøvens dag?VM6 130.1

    I hvert enkelt tilfælde vil den store afgørelse blive truffet, om vi skal modtage dyrets mærke eller den levende Guds segl. Og netop nu, da vi står på grænsen til den evige verden, hvad kan da være af så stor betydning for os som dette, at blive fundet tro mod himmelens Gud? Hvad findes der, som kan lignes ved hans sandhed og lov? Hvilken uddannelse kan der gives de studerende på vore skoler, der er så nødvendig, som en kundskab til “Hvad siger skriften?”VM6 130.2

    [Vi ved, at der er mange skoler, hvor der gives anledning til at studere videnskabelige fag; men vi ønsker noget mere end dette. Videnskab i sand uddannelse er sandheden, der skal indpræges så dybt i sjælen, at den ikke kan udslettes af den vildfarelse, som forekommer i overflod overalt. Den tredje engels budskab er sandhed og lys og kraft og at fremholde det således, at hjerterne modtager de rigtige indtryk, skulle være opgaven for vore skoler såvel som for vore menigheder, for læreren såvel som for prædikanten. De, der påtager sig stillinger som lærere, bør værdsætte mere og mere Guds åbenbarede vilje, som så tydeligt og slående fremholdes i Daniels bog og i Åbenbaringen.VM6 131.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents