Centeret for Kristi sonearbejde—Guds folk bør have en klar forståelse af helligdommen og den undersøgende retshandling. Alle bør have personligt kendskab til deres store ypperstepræsts stilling og gerning. Hvis de ikke har det, kan de umuligt udvise den tro, som er absolut nødvendig i denne tid, eller udfylde den plads, som Gud ønsker, at de skal udfylde. Hvert eneste menneske har en sjæl at frelse eller miste. Hvert menneske har en sag til behandling ved Guds domstol. Alle skal stilles ansigt til ansigt med den store Dommer. Det er derfor af den største vigtighed, at hvert eneste menneske ofte lader tankerne dvæle ved den højtidelige stund, da retten bliver sat og bøgerne lukket op, og da hvert enkelt menneske, ligesom Daniel, skal stå op til sin lod ved dagenes ende.Eva 221.3

Alle de mennesker, der har fået kendskab til disse emner, skal aflægge vidnesbyrd om de store sandheder, som Gud har betroet dem. Helligdommen i Himmelen er selve midtpunktet for Kristi tjeneste til bedste for menneskene. Den angår hver eneste sjæl, som lever på jorden. Den giver indblik i forløsningsplanen, fører os ned til selve tidens afslutning og viser os den sejrrige udgang af kampen mellem retfærdigheden og synden. Det er af den største betydning, at alle sætter sig grundigt ind i disse spørgsmål, så de kan svare enhver, der beder dem gøre rede for det håb, som de har.—Den store strid s. 488, 489 (dk 432/ca 401). (1888)Eva 222.1

Nøglen til et fuldstændigt sandhedssystem—Emnet helligdommen var den nøgle, som løste mysteriet omkring skuffelsen i 1844. Dette emne gav indblik i et fuldstændigt sandhedssystem. Det var sammenhængende og harmonisk og viste, at Guds hånd havde ledet den store adventbevægelse.—Den store strid s. 423 (dk 375/ 350). (1888)Eva 222.2

Øjnene fæstnet på helligdommen—Som et folk burde vi ivrigt granske profetien; vi burde ikke slå os til ro, før vi har forstået emnet om helligdommen, som er fremstillet i Daniels og Johannes syner. Dette emne kaster et klart lys over vor stilling og vort arbejde nu, og giver os et tydeligt bevis på, at Gud har ledet os i vor hidtidige erfaring. Det forklarer vor skuffelse i 1844, der viste os at helligdommens renselse ikke var på jorden, som vi troede, men at Kristus da gik ind i den allerhelligeste afdeling i den himmelske helligdom, og udfører der, det afsluttende arbejde for Hans præstetjeneste, som opfyldelse af englens ord til profeten Daniel: “Om to tusinde og tre hundrede dage; så skal helligdommen komme til sin ret.”Eva 222.3

Vor tro med hensyn til den første, anden og tredje engels budskaber var rigtig. De store vejtavler, vi har passeret, står urokkelige. Selv om Helvedes hær måtte forsøge at rive dem ned af deres fundament og triumfere over, at de havde haft held til det, så lykkes det dog ikke for dem. Disse sandhedssøjler står urokkelige som de ældgamle bjerge, urokkelige trods alle anstrengelser fra mennesker kombineret med anstrengelserne fra Satans og hans hærskarers side. Vi kan lære meget, og burde til stadighed granske skrifterne for at se, om dette forholder sig således. Guds folk skal nu have deres øjne fæstnet på den himmelske helligdom, hvor vor store Ypperstepræsts endelige tjeneste i domsarbejdet er i gang,—hvor Han går i forbøn for Sit folk.—Review and Herald, 27. nov. 1883.Eva 223.1

Centrale sandheder i en enkel teologi—I enhver skole som er stiftet på den mest enkle teologiteori bør der undervises. I denne teori, bør Kristi forsoning være det største tema, den centrale sandhed. Det underfulde tema om genløsningen bør overbringes de studerende.—Manuskrift 156, 1898.Eva 223.2

Helligdomssandhedens alvor—Så længe Kristus renser helligdommen, bør tilbederne på jorden se nøje tilbage på deres liv, og sammenligne deres karakter med retfærdighedens standard.—Review and Herald, 8.april 1890.Eva 224.1

Forkyndelse helligdomslæren støttes af Helligånden—I mere end et halvt århundrede er forskellige punkter af den nærværende sandhed blevet betvivlet og modsagt. Nye teorier er rykket frem som sandhed, som ikke var sandhed, og Guds Ånd åbenbarede deres vildfarelse. Idet vor tros store grundpiller er blevet frembragt, har Helligånden frembåret vidne for dem, og dette gælder især sandhederne om helligdomsspørgsmålet. Igen og igen har Helligånden på en særlig måde anerkendt forkyndelsen af denne lære. Men i dag, såvel som tidligere, vil nogle ledes til at danne nye teorier og fornægte sandheder hvorpå Guds Ånd har givet Sin billigelse.—Manuskrift 125, 1907.Eva 224.2

Falske teorier om Helligdommen—I fremtiden, vil bedrag af enhver slags, rejse sig, og vi ønsker solid grund til vore fødder. Vi ønsker solide grundpiller for bygningen. Ikke et søm skal fjernes fra det som Herren har oprettet. Fjenden vil bringe falske teorier ind, som læren at der ikke er en helligdom. Dette er en af punkterne som troen forlades på. Hvor kan vi finde sikkerhed med mindre det er i de sandheder som Herren har givet i de sidste halvtreds år?—Review and Herald, 25. maj 1905.Eva 224.3

Stridigheder over sandhedens kendetegn—Tiden er nær når sataniske agenters bedrageriske magter, vil udvikles til fulde. På den ene side er Kristus, som har givet al magt i himlen og på jorden. På den anden side er Satan, der hele tiden bruger sin magt på at forlokke, og bedrage med stærke, spiritualistiske sofisteri, for at få Gud ud af de steder, som Han bør have i menneskers sind.Eva 224.4

Satan stræber hele tiden på at få fantasifulde tanker om helligdommen ind, nedgøre Guds forunderlige fremstillinger og nedgøre Kristi tjeneste for vor frelse til noget som passer til det kødelige sind. Han fjerner dens iboende kraft fra troendes hjerter, og erstatter dets sted med fanatiske teorier, opfundet til at ugyldiggøre sandhederne om forsoningen, og ødelægger tilliden til læresætninger som vi har fremholdt hellige siden den tredje engels budskab først blev givet. Derved vil han frarøve os vor tro på det budskab som har gjort os til et særskilt folk, og har givet vort arbejde karakter og kraft.—Særlige vidnesbyrd Series B, No. 7, s. 17. (1905)Eva 225.1

Bebude genkomsten

Overbringe loven og sabbaten