Pastoral evangelisme

Se efter nye troende—Når mænd og kvinder accepterer sandheden, skal vi ikke gå bort og efterlade dem og ikke have større byrde for dem. De skal tilses. De skal føres som en byrde på sjælen, og vi må våge over dem som forvaltere der må aflægge et regnskab. Når du taler til folk, så giv enhver sin del mad i rette tid, men du mangler at være i den position hvor du kan give denne mad.—Manuskrift 13, 1888.Eva 345.2

Følg mine lam—Herren Jesus sagde til Peter: “Når du er omvendt, så styrk dine brødre”; og efter Hans opstandelse, lige før Hans himmelfart, sagde Han til Sine disciple: “Simon, Jonas' søn, elsker du mig mere end alt dette? Han sagde til ham: Ja, Herre; du ved at jeg elsker dig. Han sagde til ham: “Følg mine lam.”Eva 345.3

Dette var en gerning som Peter kun havde lidt erfaring i; men han kunne ikke være fuldkommen i Kristi liv, medmindre han lærte at følge lammene—dem som er unge i troen. Det vil kræve stor omhu, megen tålmod og udholdenhed, at give dem som er uvidende, den passende lære, åbne skriften op og undervise dem om nyttighed og pligtopfyldelse. Dette er det arbejde der må gøres i menigheden i dag, ellers vil sandhedens forsvarer have en forklejnet erfaring og vil udsættes for fristelse og bedrag. Den formaning Peter fik burde komme hjem til næsten alle prædikanter. Igen og igen høres Kristi stemme gentage formaningen til Hans underhyrder: “Følg mine lam,” “Følg mine lam.”Eva 346.1

I de ord der er udtalt til Peter lægges ansvaret frem for evangelieprædikanten, hvem har fået betroet Guds hjord.—Brev 3, 1892.Eva 346.2

Følg mine lam—Mine brødre i evangelisk tjeneste, lad os følge Guds hjord. Lad os bringe opmuntring til alle hjerter. Lad os vende vore brødre og søstres øjne bort fra ukærlige karaktertræk, som næsten alle har, og lære dem at beskue Kristus, Den allerstørste, den mægtigste blandt titusinde. . . .Eva 346.3

Gud har betroet dødelige mennesker dyrebare sandhedsrigdomme. Disse rigdomme må sammenlignes med skønne frugter, som skal præsenteres for folk i kar, som er rene og hellige, så at de vil acceptere denne frugt og nyde den, til Guds ære.—Manuskrift 127, 1902.Eva 346.4

Besøg enhver familie—Som hyrde for hjorden bør han (prædikanten) drage omsorg for fårene og lammene, opsøge de fortabte og bortkomne, og bringe dem tilbage til folden. Han bør besøge enhver familie, ikke blot som en gæst der nyder deres gæstfrihed, men spørge ind efter ethvert familiemedlems åndelige tilstand. Hans egen sjæl må være omgivet af Guds kærlighed, da kan han ved venlig belevenhed kan vinde sin vej til alles hjerter, og arbejde med succes for forældre og børn, formane, advare, opmuntre, efter hvad det kræver.—Signs of the Times, 28.jan 1886.Eva 346.5

Kom tæt til hjerterne—Kom tæt til dine brødre; søg efter dem, hjælp dem; kom tæt til deres hjerter som een der er berørt af følelser for deres svagheder. Derved kan vi være aktive sejrherrer som vor lille tro ikke har grebet. Medlemmerne af disse familier bør have et arbejde at gøre til gavn for disse sjæle. Gensidig kærlighed og tillid vil give dem moralsk styrke til at være medarbejdere sammen med Gud.—Manuskrift 42, 1898.Eva 347.1

Torne må rives ud og kastes bort—Mange som bekender at være kristne bebyrdes med jordiske bekymringer så de ikke har tid til at opelske medynk for andre. De betragter ikke sand religion som den første vigtighed. Et menneske kan synes at modtage sandheden, men hvis han ikke overvinder sine ikke-kristuslignende karaktertræk, vokser disse torne sig ud og bliver stærkere, og dræber Åndens dyrebare nådegaver. Tornene i hjertet må trækkes ud og kastes bort, for godt og ondt kan ikke vokse i hjertet på samme tid. Uhelliggjorte menneskelige tilbøjeligheder og ønsker må skæres bort fra livet, som forhindrer kristen vækst.—Brev 13, 1902.Eva 347.2

Irettesætte og formane—Der er et pastoralt arbejde at gøre, og det betyder at irettesætte og formane med al langmodighed og lære; det vil sige at han, ved at bringe Guds Ord, viser hvor der er en mangel. Hvis der er noget i den bekende Kristi efterfølgers karakter, bør prædikanten nære denne byrde, og ikke at han skal tyrannisere Guds arvinger. At have med mennesker at gøre er det bedste job der nogen sinde er betroet mennesker.—Manuskrift 13, 1888.Eva 347.3

Ofte en bibelklasse ved sabbatsmødet—Det er ofte blevet vist mig at prædikenerne af de lokale præster bør være mindre, og at der bør gøres større personlige anstrengelser i det. Vore folk skal ikke tro at de blot behøver at lytte til en prædiken hver sabbat. Mange som ofte lytter til prædikener, også dem hvor sandheden præsenteres i klare linier, disse lærer kun lidt. Det vil ofte være mere udbytterigt om sabbatsmøderne mere lignede en bibelklasse. Bibelsandheden bør præsenteres på en så simpel og interessant måde, at alle let kan forstå og gribe frelsens principper.—Brev 192, 1906.Eva 348.1

Der er brug for mere end prædikener—En prædikant er en som tjener. Hvis du begrænser dit arbejde til at prædike, vil Guds hjord lide; for de kræver personlige anstrengelser. Lad dine prædikener være korte. Lange prædikener vil trætte både dig og folk. Hvis prædikanterne vil gøre deres prædikener halvt så lange, ville de gøre mere godt og ville have kræfter nok til personligt arbejde. Besøg familier, bed med dem, samtal med dem, undersøg skriften sammen med dem, og du vil gøre noget godt for dem. Bevis over for dem at du sørger for deres velbefindende, og ønsker at de skal være sunde kristne.—Manuskrift 8a, 1888.Eva 348.2

Frembær røgelsen af velduftende kærlighed.—Herrens medarbejdere behøver Jesus smeltende kærlighed i deres hjerter.Eva 348.3

Enhver prædikant lever som et menneske blandt mennesker. Lad ham, med velordnede metoder, gå fra hus til hus, og altid frembære røgelsen af himlens velduftende atmosfære af kærlighed. Gå andres sorger, vanskeligheder og trængsler i forkøbet. Gå ind i både høje og lave, rige og fattiges glæder og bekymringer.—Brev 50, 1897.Eva 349.1

Forkynde for børn—Når en anledning er passende, så lad beretningen om Jesu kærlighed blive genfortalt til børnene. Lad enhver prædiken indeholde et lille afsnit til bedste for dem. En Kristi tjener kan stifte varig venskab med disse små. Lad ham derfor ikke forsømme nogen anledning til at hjælpe dem, til at opnå bedre kendskab til skriften. Det vil bidrage mere end vi fatter, til at lukke døren for Satans påfund. Dersom børnene tidlig lærer Guds ords sandheder at kende, så vil der derved være rejst et værn mod ugudelighed, og de vil kunne møde fjenden med ordene: “Der står skrevet.”—Evangeliets tjenere s. 208 (n 154). (1915)Eva 349.2

Tilegnet til børn—Lad ikke prædikanten glemme at opmuntre de dyrebare små lam i Guds hjord. Kristus, himlens majestæt, sagde: “Lad de små børn komme til mig, og forbyd dem det ikke, for sådan hører Guds rige til.” Jesus sender ikke børnene til rabbinerne; han sender dem ikke til farisærerne; for Han ved at disse mænd vil lære dem at forkaste deres bedste ven. Mødrene der bragte deres børn til Jesus, gjorde rigtigt. Husk teksten: “Lad de små børn komme til Mig, og forbyd dem det ikke: for sådan hører Guds rige til.” Lad mødrene nu lede deres børn til Kristus. Lad evangeliets prædikanter tage de små børn i deres arme, og velsign dem i Jesus navn. Lad den ømmeste kærlighed blive udtalt til disse små: for Jesus tog hjortens lam i Sine arme, og velsignede dem.—Review and Herald, marts 24, 1896.Eva 349.3

Sabbatsprædikener for besøgende—Når lærte mænd, statsmænd og såkaldte ærværdige er tilstede på et bedested, tænker prædikanten at han må give dem en intellektuel behandling; men i forsøg på dette så mister han en dyrebar anledning til at lære de lektier der blev præsenteret af den største Lærer verden nogensinde har kendt. Alle menighedsforsamlinger i vort land behøver at lære mere af Kristus og Han korsfæstet. En religiøs erfaring som ikke er funderet i Kristus og Ham alene er værdiløs. Disse intellektuelt stærke mænd behøver en klar, skriftsteds-tydelig præsentation af frelsesplanen. Lad sandheden, i sin enkelhed og kraft, blive præsenteret for dem. Hvis dette ikke holder opmærksomheden og vækker interessen, kan de aldrig blive interesseret i himmelske og guddommelige ting. Ved enhver forsamling er der sjæle som ikke er mættede. Hver sabbat behøver de at høre en bestemt forklaring på hvordan de kan blive frelst, hvor de kan blive kristne. Det vigtigste for dem at vide er: Hvordan kan ens synder stilles frem for Gud? Lad frelsens vej blive præsenteret for dem i sin enkelthed, lige så klart som du vil tale til et lille barn. Løft Jesus op som synderens eneste håb.—Manuskrift 4, 1893.Eva 350.1

Får ikke arbejdet på at læse og studere—En sjælehyrdes pligter bliver ofte skammelig forsømt fordi prædikanten mangler styrke til at tilsidesætte sin personlige tilbøjelighed til at holde sig for sig selv, for at kunne studere. Sjælehyrden bør aflægge besøg hos familierne i sin hjord og undervise, samtale og bede med hver familie og tage sig af deres sjælelige velfærd. De som har lagt et ønske for dagen om at lære principperne i vor tro at kende, bør ikke forsømmes, men undervises grundig om sandheden.—Evangeliets tjenere s. 337 (n 215). (1915)Eva 350.2