Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Evangelisering - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Byområdet, en oplærngsskole

    Lægge fundamentet for tjeneste—Før en person er parat til at undervise dem i mørke om sandheden, må han blive elev. ... Når som helst der gøres særlige anstrengelser på et vigtigt sted, bør der gennemføres en veltilrettelagt handlingsplan, så at dem som ønsker at blive kolportørere, agitatore og dem, som er indstillet på at give bibellæsninger i familiekredsene, må få den nødvendige undervisning. ....Eva 107.2

    Der burde være oplæringsskoler i forbindelse med vore missioner, til dem som er ved at gå ud på marken som arbejdere. De bør føle at de bliver som elever der lærer faget at omvende sjæle. Arbejdet i disse skoler bør være varieret. Bibelstudiet bør være af første betydning, og samtidig bør sindelag og optræden oplæres systematisk, så de må lære at nærme sig folk på bedste mulige måde. Alle bør lære at arbejde med taktfølelse og belevenhed og med Kristi Ånd.—Review and Herald, 14.juni 1887.Eva 107.3

    Oplære arbejdere under mødeserier—I byerne kan en velafpasset virksomhed bedst udføres når der samtidig med afholdelsen af offentlige møder igangsættes en bibelskole hvor arbejderne bliver oplært. Til denne skole eller bymission bør der knyttes arbejdere som har en dyb åndelig forståelse, som kan give bibelarbejdere daglig undervisning, og som desuden med udelt interesse kan tage del i den almindelige offentlige virksomhed. Når da mænd og kvinder omvender sig til sandheden, bør missionens ledere under megen bøn vise disse nyomvendte hvordan de kan erfare sandhedens kraft i sine hjerter. Under tilsyn af personer, som forstår at lede på den rette måde, vil en sådan mission være et lys som skinner på et mørkt sted.—Evangeliets tjenere s. 364, 365 (n 269)Eva 108.1

    Oplæring ude på marken igang,—Bror og søster Haskell har lejet et hus i en af byens bedste dele og har samlet sig en familie af hjælpere omkring, som dag efter dag tager ud og giver bibellæsninger, sælger vore blade og gør sundhedsmissionsarbejde. Under bedemødet fortæller arbejderne om deres erfaringer. Bibelstudeier udføres regelmæssigt i hjemmet, og unge mænd og unge kvinder på missionen får praktisk, grundig oplæring i at holde bibellæsninger og sælge bøger og blade. Herren har velsignet deres arbejde, et antal har grebet sandheden og mange andre er meget interesserede. ...Eva 108.2

    Noget lignende burde gøres i mange byer. Unge folk som tager ud for at arbejde i disse byer burde være under erfarne, helligede lederes styrelse. Lad arbejderne få et godt hjem, hvori de kan få en grundig oplæring.—Review and Herald, 7.sep. 1905.Eva 108.3

    Sammen med en erfaren arbejder—Gud kalder på prædikanter, bibelarbejdere og kolportører. Lad vore unge mænd og unge kvinder gå ud som evangelister og bibelarbejdere, sammen med en erfaren medarbejder, som kan vise dem at arbejde godt.—Manuskrift 71, 1903.Eva 109.1

    Kristi læremetode—Sammen med Mesteren fik disciplene en praktisk oplæring i missionsarbejde. De så hvordan han fremstillede sandhed og hvordan han tog de indviklede spørgsmål der kom frem i hans arbejde. De så hans gerning med at helbrede syge hvor han end kom hen; de hørte ham forkynde evangeliet for den fattige. I vor tid må vi lære hans arbejdsmetoder fra det, der er skrevet om hans liv.—Brev 208a, 1902.Eva 109.2

    Ordenlig oplæring forøger arbejdsevnen—En arbejder som er blevet oplært og uddannet til det arbejde, der styres af Kristi Ånd, vil udrette langt mere end ti arbejdere, som går ud med utilstrækkelig kundskab, og med svag tro. Én som arbejder i overensstemmelse med Guds råd og med brødrenes enighed, vil være bedre til at gøre godt, end ti vil, som ikke indrømmer afhængigheden af Gud og ikke mener at de skal arbejde i overensstemmelse med den overordnede plan.—Review and Herald, 29.maj 1888.Eva 109.3

    Træningscenter og opfølgende arbejde—Efter at folket er blevet oprørt af et velorganiseret lejrmøde, skal arbejderne da trække pælene op og deltage i et nyt møde og lade det tidligere arbejde gå i opløsning? Jeg siger: Del arbejderne og hav nogle til at gøre det ordentligt, give bibellæsninger, gøre kolportørarbejde, sælge traktater osv. Lad der være et missionshjem der forbereder arbejderne, og uddanner dem i alle arbejdets linier. Så vil arbejdet ikke gå i opløsning. De gode indtryk Guds budbringere har gjort på folks hjerter og sind vil ikke gå tabt.Eva 109.4

    Dette dør-til-dør arbejde, sjæleopsøgende, jagt efter tabte får er det allervigtigste arbejde der kan gøres. Femoghalvfjerds sjæle er kommet ind i en menighed i ___. Dette takker vi Gud for. Halvtreds af disse har grebet sandheden siden lejrmødet.—Brev 137, 1898.Eva 110.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents