Hjælpe sjæle til omvendelsen

Den oprigtige omvendelseserfaring—Jeg er blevet vist at mange har forvirrede ideer med hensyn til omvendelse. De har ofte hørt ordene gentaget fra talerstolen: “I må blive født igen.” “I må have et nyt hjerte.” Disse udtryk har forvirret dem. De kan ikke begribe sig på frelsesplanen.Eva 286.1

Mange er faldet i fordærv på grund af fejlagtige læresætninger de er blevet undervist af nogle prædikanter om den forandring der sker ved omvendelsen. Nogle har levet i bedrøvelse i årevis, ventet på nogle markante beviser på at Gud accepterer dem. De har skilt sig selv ud i stort mål fra verden, og finder behag i at begå sig med Guds folk; alligevel tør de ikke bekende sig til Kristus, fordi de frygter at det vil være indbildning at sige at de er Guds børn. De venter på en særlig forandring som de er forledt til at tro er omvendelse.Eva 286.2

Efter en tid modtager nogle af disse beviser for deres accept af Gud, og ledes så til at identificere sig selv med Hans folk. Og her sætter de datoen for dette tidspunkt. Men jeg er blevet vist at de blev adopteret i Guds familie før dette tidspunkt. Gud accepterede dem da de blev trætte af synd, og mistede deres ønsker for verdslige fornøjelser, og de besluttede sig for at søge Gud alvorligt. Men da de ikke forstod enkeltheden i Frelsesplanen, mistede mange af dem privilegier og velsigner, som de kunne havde gjort krav på, hvis de blot havde troet, selvom de først vendte sig til Gud, da Han havde accepteret dem.Eva 286.3

Andre falder i en endnu farligere vildfarelse. De styres af impulser. Deres sympati er i oprør, og de betragter denne følelsesmæssige flugt som et bevis på at de er accepterede af Gud og er omvendte. Men grundlæggende er deres liv ikke forandret. Beviserne for et uforfalsket nådesarbejde i hjertet kan ikke findes i følelser, men i livet. “Ved deres frugter,” erklærede Kristus, “skal I kende dem.”Eva 286.4

Mange dyrebare sjæle, ønsker alvorligt at være kristne, og alligevel falder de i mørke, venter på at deres følelser opildnes mægtigt. De venter på at der finder en særlig ændring sted i deres følelser. De forventer nogle uimodståelige kræfter, som de ikke har kontrol over, til at overmande dem. De bemærker ikke at den troende i Kristus, skal arbejde for sin frelse med frygt og bæven.Eva 287.1

Den overbeviste synder har noget at gøre udover at angre; han må gøre sin del for at blive accepteret af Gud. Han må tro at Gud accepterer hans anger, i overensstemmelse med Hans løfte. “Uden tro er det umuligt at behage Ham: for Han der kommer til Gud må tro det Han er, og at Han belønner dem som ihærdigt søger efter Ham.”Eva 287.2

Nådens arbejde på hjertet er ikke et øjebliks arbejde. Det påvirkes af stadig, daglig opmærksomhed og tro på Guds løfter. Den angrende troende, som værner om tro og ønsker alvorligt at forny Kristi nåde, vil Gud ikke vende tomhændet bort. Og tjenende engle vil hjælpe ham idet han er udholdende i sine anstrengelser for fremgang.—Manuskrift 55, 1910.Eva 287.3

Omvendelsen er ikke på samme måde—Alle er ikke indrettet på samme måde. Alle omvendelser er ikke på samme måde. Jesus gør indtryk i hjertet, og synderen fødes igen til et nyt liv. Ofte drages sjæle til Kristus, selvom der ikke er en voldsom overbevisning, ingen sjæls aflæggelse, ingen angergiven rædsel. De ser på en opløftet Frelser; og de fik liv. De så sjælens behov; de så Frelserens tilstrækkelighed og Hans krav; de hørte Hans stemme sige: “Følg mig,” og de rejste sig op og fulgte Ham. “Denne omvendelse er oprigtig, og det religiøse liv var lige så afgjort som andres som led en voldsom pine.—Brev 15a, 1890.Eva 287.4

Omvendelser er ikke præcise og metodiske—De mennesker som regner på hvordan religiøse øvelser bør være, og er meget præcise og metodiske med at det sprede lys og den nåde de synes at have, har enkelt nok ikke meget af Helligånden. . . . .Eva 288.1

Selvom vi ikke kan se Guds Ånd, ved vi at mennesker som har været døde i overtrædelser og synder, er blevet overbeviste og omvendte under dens virken. Tankeløsheden og egensindigheden bliver til alvor. De forhærdede angrer deres synder, og den troløse tror. Spillefuglen, drankeren, den tøjlesløse bliver stabil, sober og ren. Den oprørske og genstridige bliver sagtmodig og Kristus lig. Når vi ser disse forandringer i karakteren, kan vi forvisse os om at Guds omvendende kraft har forvandlet hele mennesket. Vi så ikke Helligånden, men vi så beviserne for dens virke på deres forandrede karakter, som var forhærdede og halsstarrige syndere. Ligesom vinden bevæger sin kraft over de knejsende træer og lægger dem ned, ligeså kan Helligånden virke på menneskehjerter, og intet begrænset menneske kan begrænse Guds arbejde.Eva 288.2

Guds ånd manifesteres på forskellige måder og på forskellige mennesker. Under denne krafts bevægelser vil en person skælve over Guds ord. Hans overbevisning vil være så dyb at en orkan og tumlende følelser synes at rase i hans hjerte, og hele hans kropsvæsen ligger henstrakt til jorden af sandhedens overbevisende kraft. Når Herren taler tilgivelse for den angrende sjæl, er han fuld af varme og glød, fuld af kærlighed til Gud, fuld af alvor og energi, og den livgivende ånd, som han har taget imod, kan ikke undertrykkes. For ham er Kristus en vandkilde der springer op til evigt liv. Hans kærlighedsfølelser er ligeså dybe og brændende som hans kvaler og pinsler. Hans sjæl er ligesom et stort dybt, frembrudt kildeudspring, og han udgyder sin taksigelse og pris, hans taknemmelighed og glæde, indtil himlens harper er vendt til jublende toneslag. Han har en beretning at fortælle, men ikke på en præcis, almindelig og metodisk måde. Han er en sjæl der er løskøbt gennem Jesu Kristi fortjenester, og hele hans væsen gyser ved at erkende Guds frelse.Eva 288.3

Andre er bragt til Kristus på en mere blid måde. “Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.” Du kan ikke se dens drift, men du kan se dens virkninger. Da Nikodemus sagde til Jesus: “Hvordan kan det gå til?”—sagde Jesus til ham: “Du er lærer i Israel og forstår ikke det?” En lærer i Israel, et menneske blandt vise mænd, et menneske som formodes at være i stand til at forstå religionens videnskab, og snubler alligevel ved omvendelsens lære! Han var ikke villig til at give sandheden adgang, fordi han ikke kunne forstå alt som var i forbindelse med Guds læres virksomhed, og alligevel accepterede han disse naturlige kendsgerninger, selvom han ikke kunne forklare endog fatte dem. Ligesom alle andre gjorde til enhver tid, ligeså så han på former og præcise ceremonier som vigtigere for religionen, end Guds Ånds dybe bevægelser.—Review and Herald, 5.maj 1896.Eva 289.1

Omvendelse fører til lydighed—Menneskesjælens omvendelse er ikke af lille betydning.Eva 289.2

Den er det store mirakel der er udført ved guddommelig kraft. De virkelige resultater skal nås gennem en tro på Kristus som en personlig Frelser. Renset ved lydighed mod Guds lov, helliggjort ved en fuldkommen overholdelse af Hans hellige sabbat, stole på, tro, vente tålmodigt og arbejde alvorligt på vor egen frelse med frygt og bæven, skal vi lære, at det er Gud som virker i os, til at ville og til at gøre Hans gode behag.—Manuskrift 6, 1900.Eva 290.1

Helligelse kun ved at praktisere sandheden—Mennesker må ikke kun læse Guds ord, og tro at de får en karakterreformation ved en overfladisk kundskab til Hans ord. Dette arbejde kan kun Han som er vejen, sandheden og livet udrette. Visse sandhedsdoktriner kan fremholdes i fasthed. Igen og igen vil de gentages, indtil indehaveren kommer til at tro at de faktisk indeholder store velsignelser som disse læresætninger repræsenterer. Men de største og mest kraftfulde sandheder må fremholdes, og alligevel holdes i den ydre forgård, udøve en indflydelse der gør dagliglivet sundt og velsmagende. Sjælen skal ikke helliges gennem en sandhed der ikke praktiseres.—Brev 16, 1892.Eva 290.2

Doktriner eller menighedsmedlemskab går ikke i stedet for omvendelsen—Alle, høje eller lave, om de er uomvendte, er på en tarvelig platform. Mennesker kan vende sig fra den ene lære til den anden. Dette kan gøres, og vil blive gjort. Papister kan skrifte fra katolisismen til protestantismen; men dog ikke vide noget om hvad disse ord betyder: “Også dig vil Jeg give et nyt hjerte.” Accept af nye teorier, og tilslutning til en ny menighed, bringer ikke nyt liv til nogen, også hvis den menighed han har tilsluttet sig er etableret på et sandt grundlag. Forbindelse med en menighed går ikke i stedet for omvendelse.Eva 290.3

At skrive under på en menigheds trosbekendelse er ikke af den inderste værdi for nogen, hvis hjertet ikke er sandt omvendt. . . .Eva 291.1

Vi må mere end blot forstandsmæssig tro på sandheden. Mange af jøderne var overbeviste om at Jesus var Guds Søn, men de var for stolte og egensindige til at overgive sig. De besluttede sig for at modstå sandheden, og de fastholdte deres modstand. De tog ikke imod sandheden som den er i Jesus i deres hjerte. Når sandheden kun bliver fremholdt som samvittighedsfuld sandhed, når hjertet ikke stimuleres og gøres modtagelig, er det kun sindet der bliver påvirket. Men når sandheden modtages som sandhed af hjertet, går den gennem samvittigheden, og har fanget sjælen med dens rene principper. Den placeres i hjertet ved Helligånden, som åbenbarer sin skønhed for sindet, så dens forvandlende kraft kan ses i karakteren.—Review and Herald, 14. feb. 1899.Eva 291.2

Omvendelsen er resultatet af forenede anstrengelser—I genoprejsningen af mistede og fortabte sjæle, er det ikke mennesket som påvirker sjælevindingsarbejdet. Det er Gud som arbejder med ham. Gud arbejder og mennesket arbejder. “I er Guds medarbejdere.” Vi må arbejde på forskellige måder og planlægge forskellige metoder, og lade Gud virke i os, så vi kan åbenbare sandheden og åbenbare Ham selv som den syndstilgivende Frelser.—Brev 20, 1893.Eva 291.3

Hjælpe synderen over linien—Vær parat i tide og utide, advare de unge, bede indstændigt med syndere, med den kærlighed for dem, som Kristus har. Opmuntre til troen, når råbet kommer fra synderens læber: “Oh, mine synder, mine synder, jeg er bange for at de er for alvorlige til at blive tilgivet”. Hold Jesus højere og endnu højere oppe, og sig: “Se Guds Lam, som bærer alverdens synd.” Når røbet høres: “Gud vær mig synder nådig,” så vis den skælvende sjæl frem til en syndstilgivende frelser, som en tilflugt.—Manuskrift 138, 1897.Eva 291.4

Engle glæder sig—Sjæles omvendelse til Gud er det største og højeste arbejde, som et menneskes kan få del i. Ved sjæles omvendelse åbenbares Guds overbærenhed, Hans uforbeholdne kærlighed, Hans hellighed, Hans kraft. Enhver sand omvendelse forherliger Ham, og får Englene til at bryde ud i sang. “Barmhjertighed og sandhed må møde hinanden, retfærdighed og fred kysser hinanden.”—Brev 121, 1902.Eva 292.1